At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.4. Køleanlæg og varmepumper

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.4 Køleanlæg og varmepumper Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 2.05.1 af september 1983 og nr. 2.05.2 af september 1983

2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov- givningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdsså god og i overensstemmelse med reglerne. tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen www.at.dk. I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 At-vejledningen informerer om de særlige krav, der gælder ved opstilling indretning, vedligeholdelse og brug m.m. af køleanlæg og varmepumper. I det følgende omtales kun køleanlæg, men vejledningen gælder tilsvarende for varmepumper. Vejledningen gælder for køleanlæg, hvori der indeholdes eller kan udvikles: 1. Dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar overtryk. 2. Væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar overtryk. Køleanlæg er trykbærende udstyr og er som sådant omfattet af reglerne herom. Nogle af reglerne om trykbærende udstyr indeholder bestemmelser, som specielt drejer sig om køleanlæg. Vejledningen redegør for disse bestemmelser og for, hvorledes Arbejdstilsynet fortolker bestemmelserne. Vejledningen beskriver endvidere praksis for visse af de generelle krav til trykbærende udstyr, når det drejer sig om køleanlæg. 1. Konstruktion og fremstilling af køleanlæg 1.1. Rørsystemer Efter bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr skal trykbærende udstyr opdeles i sikkerhedskategorier af hensyn til fastlæggelse af krav til konstruktion, fremstilling og overensstemmelsesvurdering. I den forbindelse kan man foretage klassificering sektionsvis for rørsystemer, der er sektionsopdelt ved hjælp af sektionsventiler. Ved NH 3 -anlæg (ammoniak) med fyldning over 3000 kg, skal sektionsopdeling foretages. (1) Nyt udstyr skal opfylde bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr. (2) 1.2. Rørføring og -bæringer Rørsystemerne skal være udført forsvarligt. Ventiler og instrumenter skal placeres, så de er let tilgængelige, men dog forsvarligt beskyttede. Rørsystemer skal understøttes, så temperaturændringer eller vibrationer fra anlægget ikke medfører brud på rør. Trykprøvning udføres som anvist i At-vejledning B.4.2/2003.

4 1.3. Kontrolklasser I forbindelse med den kontrolklasseinddeling, som efter bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk skal foretages af hensyn til anmeldelsen og de periodiske undersøgelser, er der bestemmelser, som har særlig interesse for køleanlæg: Pladevarmevekslere henføres til kontrolklasse 2. Dog henføres pladevarmevekslere til kontrolklasse 3, når produkttallet p x V er mindre end eller lig med 200 bar x liter. Beholdere med varme- eller kølekappe, hvor kappen alene placerer beholderen i kontrolklasse 1, henføres til kontrolklasse 2. Nye rørsystemer, som er omfattet af bekendtgørelsen om trykbærende udstyr, og som selvstændigt fremstilles, er undtaget fra anmeldelse og opstillingskontrol. De skal dog stadig (for kontrolklasse 2) underkastes periodiske undersøgelser, ligesom armatur og tilbehør skal kontrolleres ved opstillingen. Trykbeholdere i kontrolklasse 1 og 2 skal altid anmeldes til Arbejdstilsynet, opstillingskontrolleres og forsynes med kontrolbog. 1.4. Anmeldelse af trykbeholdere i køleanlæg Køleanlæg som sådanne skal ikke anmeldes, men trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, som indgår i køleanlæg, skal: 1) inden de tages i brug for første gang 2) efter ombygning 3) efter væsentlig reparation eller 4) ved flytning anmeldes til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal foretages af den fabrikant, opstiller, reparatør eller anden, som leverer det færdige anlæg til brugeren. (4) 1.5. Eksplosionsfarlige områder De rum, hvor køleanlæg med farlige fluida (gruppe 1) er opstillet, skal risikovurderes med hensyn til eksplosionsfaren, fx køleanlæg med propan som kølemiddel. Dette skal ske i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Hvis et område klassificeres som eksplosionsfarligt område, skal indretningen og arbejdet i området endvidere ske i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære.

5 2. Kølemidler 2.1. Klassificering af kølemidler Kølemidler opdeles i to grupper, hvor gruppe 1 omfatter farlige fluida, og gruppe 2 alle andre fluida, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Gruppe 1 omfatter farlige fluida, der efter Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter er defineret som: a) eksplosive, b) yderst brandfarlige, c) meget brandfarlige, d) brandfarlige (hvis den tilladte maksimumtemperatur er højere end flammepunktet), e) meget giftige, f) giftige, eller g) brandnærende. Gruppe 2 omfatter fluida, som ikke er omfattet af de under a) til g) nævnte. Som vejledning for klassificering i kategori findes en opdeling af kølemidler i standarderne. (1) Bekendtgørelse om liste over farlige stoffer samt faresymboler og risiko- og sikkerhedssætninger kan findes på: www.mst.dk. 2.2. Arbejdspladsbrugsanvisning Der skal være en arbejdspladsbrugsanvisning på kølemidlet, såfremt dette er i gruppe 1. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal bl.a. indeholde oplysninger om: Virksomhedens forholdsregler ved udslip eller spild af kølemiddel. Hvis der er krav om førstehjælpsudstyr (fx øjenskylleflaske) hvor er det anbragt? Hvis der er krav om personlige værnemidler (fx åndedrætsværn) hvor er de anbragt? Yderligere information om arbejdspladsbrugsanvisninger kan findes i Arbejdstilsynets vejledning om arbejdspladsbrugsanvisninger. (3)

6 2.3. Afblæsning af kølemidler Anlæg, der er udført med sikkerhedsventiler, som kan afblæse fra anlægget, skal føre kølemidlet til farefrit område. Dette betyder, at afblæsningen skal føres til det fri, såfremt det ikke kan sikres, at rummet, hvori anlægget er opstillet, kan aflede den udledte mængde farefrit. Afblæsning til det fri betyder som regel, at afblæsningsledningen skal føres over tag. Hvis anlægget er udstyret med flere sikkerhedsventiler, må disse gerne føres til fælles afblæsningsrør, såfremt følgende er sikret: Afblæsningsrøret og samlekassen har en sådan dimension, at den kan klare afblæsning fra samtlige sikkerhedsventiler. Sikkerhedsventilerne må ikke kunne påvirkes af et opstået modtryk i afblæsningsledningen. Ved større mængder kølemiddelfyldning i gruppe 1 skal man være opmærksom på skærpede regler fra miljømyndighederne vedrørende udslip af kølemiddel. 3. Opstilling 3.1. Indretning af køleanlæg Et køleanlæg skal opstilles, så der er mulighed for pasning og vedligeholdelse. Anlægget skal ved opstilling være indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og må ikke kunne forvolde skade på personer. Det gælder med hensyn til bl.a. udslip af gasser og støj. Som udgangspunkt skal Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning følges, når ikke andet er angivet i bekendtgørelsen om trykbeholdere og rørsystemer under tryk. Det drejer sig bl.a. om belysning af maskinrummet samt krav til adgangsveje og alarmsystemer. Afsnit 3.2 og 3.3 gælder ikke for køleanlæg og varmepumpeanlæg, der er taget i brug før 15. december 2003, og som opfylder de da gældende regler, medmindre anlæggene bliver ombygget eller væsentligt repareret. Opstilles og indrettes køleanlægget og maskinrummet efter den gældende standard DS/EN 378, vil man leve op til kravene for opstilling og indretning. (1) 3.2. Anlæg opstillet indendørs uden for maskinrum. Hvis køleanlægget har en fyldning på 25 kg eller mindre, er der ikke krav om, at anlægget opstilles i et særskilt maskinrum.

7 3.3. Anlæg opstillet indendørs i maskinrum Køleanlæg installeret i bygning og med en kølemiddelfyldning på over 25 kg kølemiddel skal installeres i et særskilt maskinrum. 3.3.1. Indretning af maskinrum for anlæg med kølemiddelfyldning over 25 kg. Maskinrummet skal udføres som en selvstændig brandcelle og som udgangspunkt have en fri lofthøjde på 2,5 meter. Rummet skal sikres, så uvedkommende ikke har adgang til rummet. Dette kan fx ske, ved at rummet er aflåseligt. Dørene skal dog kunne åbnes indefra uden brug af nøgle. Dørene skal være selvlukkende. (5) Dørene, som fører ind til maskinrummet, skal som minimum være forsynet med advarselsskilte med angivelse af kølemidlets art og fyldningsmængde. For maskinrum med gruppe 1-kølemiddel skal mindst den ene dør i maskinrummet føre direkte til det fri eller til en nødudgangspassage. (5) Rummet skal have en belysning svarende til kravene i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. (5) Maskinrummet må ikke indeholde andre installationer end dem, der hører til køleanlægget. 3.3.2. Ventilation i maskinrum Maskinrummet skal være velventileret, og ventilationen skal som minimum dimensioneres svarende til bestemmelserne i standarden DS/EN 378-3. (1) Ventilationsafkastet skal føres til farefrit sted. Dette er som oftest til det fri i sikker afstand fra indsugningsindtag. I forbindelse med anlæg, der anvender kølemidler af gruppe 1, kan der fra miljømyndighederne være særlige krav til ventilationsafkastet. Maskinrum, som ligger under terræn eller har en kølemiddelfyldning af gruppe 1, skal altid have mekanisk ventilation. Mekanisk ventilation skal kunne betjenes såvel inde fra som uden for rummet. Uden for maskinrummet skal startanordninger for ventilationsanlægget være placeret i umiddelbar nærhed af hver indgang til rummet. 3.3.3. Gasalarmer i maskinrum Når kølemidlet er CO 2 eller et kølemiddel i gruppe 1, skal rummet forsynes med gasalarmer, der er egnet til detektering af det pågældende kølemiddel. Hvis kølemidlet er i gruppe 2, kan detekteringen være en iltmåler. Nødventilationen og alarm skal starte automatisk i forbindelse med lav alarm. Køleanlægget skal stoppe automatisk i forbindelse med høj alarm.

8 Nødventilation og alarm skal kunne fungere uafhængigt af køleanlægget og dets spændingsforsyning, også ved nødstop. Eksempel på vejledende grænser for gasalarm for ammoniak: PPM Lav alarm Høj alarm 200 30.000 Lav alarm skal: Starte den forcerede ventilation Aktivere en alarmindikator. Høj alarm skal: Stoppe anlægget automatisk Aktivere en alarmindikator Opretholde den forcerede ventilation Anlægget må ikke kunne indkobles automatisk efter høj alarm. 3.3.4. Iltfortrængning i maskinrum Ved mulighed for større udslip af kølemidler, uanset placering i gruppe 1 eller 2, kan ilten blive fortrængt fra maskinrummet, hvorfor der er brug for foranstaltninger, som imødegår denne fare. 3.3.5. Maskinrum under terræn I maskinrum placeret under terræn må der ikke være en kølemiddelfyldning på over 250 kg i hver selvstændig køleenhed i den enkelte brandcelle. 4. Eftersyn og vedligehold 4.1. Kvalifikationskrav Opstilling, montering, idriftsætning, årligt eftersyn, reparation, vedligeholdelse og nedlukning herunder tømning af køleanlæg med mere end 2,5 kg. kølemiddel påfyldt må kun udføres af personer, der har gennemført en uddannelse, som er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. Man kan også kvalificere sig til at udføre de nævnte arbejder ved fx at bestå prøver eller ved forudgående erfaring med køleteknisk arbejde. De kvalifikationer, man skal do-

9 kumentere at være i besiddelse af for at udføre de nævnte arbejder, beskrives i afsnit 4.4 om uddannelseskrav til personale. 4.2.Eftersyn af køleanlæg Det lovpligtige, årlige eftersyn omfatter en gennemgang af køleanlægget og dets sikkerhedsudstyr med henblik på at konstatere, om køleanlægget konstruktionsmæssigt og indretningsmæssigt stadig er i overensstemmelse med gældende regler om køleanlæg og ikke frembyder nogen form for fare for personer ved dets forudsete brug. Eftersynet afsluttes med en tæthedsprøve. Køleanlæg med en kølemiddelfyldning større end 1 kg men ikke over 2,5 kg skal som minimum af en kvalificeret person have foretaget en årlig kontrol af sikkerhedsudstyret efter leverandørens anvisninger. I forbindelse med eftersynet skal det bl.a. kontrolleres, at: Gasdetektorer eller iltmålere fungerer korrekt Sikkerhedsventilerne fungerer (ved omløbsventiler anbefales årlig kontrol, ved sikkerhedsventiler til det fri minimum hvert 4. år.) Der ikke er utætheder i anlægget Ventilationen er funktionsduelig Alarmer fungerer ved den rette indstilling Afbrydere og startanordninger fungerer efter hensigten Anlægget er tæt. Køleanlæg med en kølemiddelfyldning større end 2,5 kg skal have foretaget et årligt eftersyn af en kvalificeret montør fra et af Arbejdstilsynet anerkendt sagkyndigt kølefirma. Det skal for anlæg med en fyldning større end 1 kg kølemiddel kunne dokumenteres, at der har været foretaget eftersyn. Køleanlæggets dokumentation anbefales samlet i en kølejournal ved anlægget. 4.3. Anerkendt sagkyndigt kølefirma 4.3.1. Krav til anerkendelse Arbejdstilsynet anerkender en virksomhed som sagkyndigt kølefirma, bl.a. på grundlag af en fastansat medarbejder med de fornødne kvalifikationer. Anerkendelse til at udføre det lovpligtige, årlige eftersyn gives normalt kun til kølefirmaer. Arbejdstilsynet lægger i sin praksis vægt på, om virksomheden har kendskab til og kan følge arbejdsmiljølovgivningen og relevante, anerkendte normer, standarder mv.

10 er i stand til løbende at informere og instruere medarbejdere om gældende bekendtgørelser, At-vejledninger, normer, standarder, fabrikanters vedligeholdelsesvejledninger mv., der er relevante for de typer af køleanlæg, som virksomheden udfører arbejde på er i stand til at bruge standarder og vejledninger for vedligeholdelse også på fremmedsprog er i besiddelse af det nødvendige værktøj, herunder måleudstyr, for at kunne kontrollere og finde fejl på køleanlæg samt elektriske kredsløb i forbindelse med køleanlæg. Når Arbejdstilsynet anerkender en virksomhed som kølesagkyndig, er der praksis for at knytte anerkendelsen til en navngiven kvalificeret person i virksomheden. Med hensyn til den faglige baggrund hos bæreren lægger Arbejdstilsynet vægt på, om personen har en anerkendt håndværksmæssig uddannelse inden for køleteknik-, maskin-, elektro-, elektrikerfaget eller tilsvarende fag eller har en relevant videregående teknisk/teoretisk uddannelse har tilstrækkelig erfaring med køleteknisk arbejde, normalt mindst fem års erfaring inden for de seneste otte år. Kravet om praktisk erfaring kan dog lempes til mindst to års erfaring med køleteknisk arbejde inden for de seneste fire år, hvis personen har en anerkendt teoretisk uddannelse af mindst to års varighed inden for omtalte fag ud over den håndværksmæssige uddannelse. anvender sagkyndigt, kvalificeret personale til udførelse af elinstallationer på køleanlægget i henhold til bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen. selv skal udføre eftersyn af køleanlæg. I så fald skal vedkommende endvidere have gennemført en uddannelse eller på anden måde have kvalificeret sig til at udføre de omtalte arbejder på køleanlæg. Kvalifikationerne kan opnås ved at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser inden for det køletekniske kompetenceområde. Uddannelsen kan gennemføres på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. 4.3.2. Procedure for anerkendelse Virksomheden ansøger Arbejdstilsynet om at blive anerkendt som sagkyndigt kølefirma. Bilag 1 viser et ansøgningsskema, virksomheden kan bruge. Ansøgningsskemaet kan fås hos Arbejdstilsynet, som tillige kan vejlede om udfyldelsen af skemaet. Det udfyldte skema indsendes til: Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø, for videre behandling. Såfremt virksomheden opfylder kravene til et anerkendt sagkyndigt firma, modtager virksomheden et anerkendelsesbrev. Anerkendelsesbrevet angiver, hvilke anlægstyper anerkendelsen gælder for.

11 Anerkendelsen udstedes til eftersyn af en af følgende 5 anlægstyper: A. Anlæg med op til 50 kg fyldning af kølemidler af gruppe 2 B. Anlæg med ubegrænset fyldning af kølemidler af gruppe 2 C. Anlæg med op til 50 kg fyldning af kølemidler af enhver art D. Anlæg med ubegrænset fyldning af kølemidler af enhver art E. De i virksomheden installerede køleanlæg. Anerkendelsen gælder for en periode af fem år. Herefter udløber den automatisk. Anerkendelser (autorisationer), der er givet før den 15. december 2003, udløber automatisk den 15. december 2008, medmindre der er fastsat en tidligere udløbsdato. Hvis virksomheden ønsker anerkendelsen som sagkyndigt kølefirma forlænget, skal der indsendes anmodning herom til Arbejdstilsynet. Det skal normalt ske, senest to måneder før anerkendelsen udløber. For at få anerkendelsen fornyet skal virksomheden opfylde alle betingelserne og godtgøre, at den i den forudgående periode har udført køleteknisk arbejde i et rimeligt omfang. 4.4. Krav til personale, der skal udføre eftersyn, vedligeholdelse mv. af køleanlæg Ved opstilling, montering, idriftsætning, årligt eftersyn, reparation, vedligeholdelse og nedlukning, herunder tømning af køleanlæg med mere end 2,5 kg kølemiddelfyldning må kun beskæftiges personer over 18 år, der 1. har gennemført en uddannelse, som er målrettet mod den pågældende anlægstype, og som er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet, eller 2. har bestået en prøve, der viser, at de har kvalifikationer, der mindst svarer til gennemført uddannelse, eller 3. har gennemført en del af uddannelsen og bestået en prøve, der viser, at de har kvalifikationer, der mindst svarer til gennemførelse af resten af uddannelsen, eller 4. har mere end ti års relevant, sammenhængende erfaring inden for kølebranchen, eller 5. er statsborger i et EU-land eller i et EØS-land og er i besiddelse af dokumentation, der er opnået i en anden EU-medlemsstat og giver tilsvarende sikkerhed som uddannelser, prøver eller erfaring omfattet af nr. 1-4. Personen skal dokumentere de nødvendige faglige kvalifikationer. Kvalifikationerne kan dokumenteres ved at aflægge en prøve efter uddannelsen eller ved at aflægge en prøve mv. uden forudgående uddannelse. Arbejdsgiveren skal ved hjælp af prøvebevis e.l. kunne dokumentere, at de personer, der udfører opstillings-, monterings-, idriftsætnings-, eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejde samt nedlukning af anlæg for virksomheden, opfylder kvalifikationskravene.

12 Følgende arbejdsmarkedsuddannelseskurser (AMU-kurser) er godkendt af Arbejdstilsynet: AB 41329 Køleteknik, Anlæg AB 41334 Køleteknik, Lovgivning kommercielle anlæg. Kurserne gennemføres ved Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Andre kurser på samme niveau vil kunne blive godkendt, hvis de er nogenlunde tilsvarende og mindst fører frem til de beskrevne kvalifikationer. Når Arbejdstilsynet vurderer, om en ansøger kan få godkendt en uddannelse, vurderes kursusindhold, de kvalifikationer uddannelsen giver, lærerkvalifikationer, lokaler, udstyr, materialer samt erhvervserfaring. Hvis man er i besiddelse af dokumentation, der er opnået i et andet land, fx prøvebeviser, og hvis man mener, at dokumentationen giver tilsvarende garanti som de godkendte danske prøvebeviser for de nødvendige kvalifikationer til at udføre de omhandlede køletekniske arbejder, kan man henvende sig til Arbejdstilsynet herom. Arbejdstilsynet vurderer dokumentationen og meddeler, om kvalifikationerne er fundet tilstrækkelige. Dokumentationen indsendes med et følgebrev til: Arbejdstilsynet Kontor for Videngrundlag Postboks 1228 0900 København C. 5. Sikring af personale i køle- fryserum 5.1. Generelle sikkerhedskrav Et kølerum er et rum eller større kabinet, som ved hjælp af et kølesystem holdes på en temperatur, der er betydelig lavere end normal stuetemperatur. Ved arbejdstids ophør skal det altid sikres, at ingen personer er efterladt i kølerum. For at mindske risikoen for at personale bliver lukket inde i kølerum, skal der træffes passende forholdsregler. Der vil normalt være opnået et forsvarligt sikkerhedsniveau, hvis nedenstående foranstaltninger er truffet.

13 5.2. Døre og flugtveje Det skal til ethvert tidspunkt være muligt at forlade et kølerum. Døre skal derfor åbne udad og skal altid kunne åbnes både indefra og udefra. 5.3. Nødsignal og nødafbryder I henhold til betjeningsbetingelserne bør følgende udstyr eller anlæg installeres i kølerum med et volumen på mere end 10 m 3 : a) Der skal være en eller flere alarmkontakter, som betjenes ved hjælp af oplyste trykknapper nær gulvet eller ved kæder hængende nær gulvet installeret på hensigtsmæssige steder i kølerummet. En påvirkning skal udløse både et akustisk og et synligt signal på et sted, hvor der er personer til stede. Det må kun være muligt at afstille dette signal ved hjælp af en bevidst handling. Afstilling af alarmen bør kun være mulig ved kølerummet, således at man tvinger personalet til aktiv kontrol af, hvad der har udløst alarmen. Tilsvarende alarmsystemer vil også kunne accepteres. (1) b) Der skal være et alarmsignalanlæg, som er tilsluttet et elektrisk kredsløb med en spænding på mindst 12 V. Opladelige batterier til dette formål skal have en driftskapacitet på mindst 10 timers drift og være tilsluttet en hovedforsyning for automatisk opladning. Batteriopladning skal forsynes fra en sikringskreds, der ikke benyttes til forsyning af andet udstyr i kølerummet. Alarmanlægget skal være udformet, således at funktionen ikke forhindres eller forstyrres på grund af korrosion, frost eller isdannelser på kontaktflader. (1) c) Hvis der ud over en i kølerummet monteret lyskontakt tillige monteres en udvendig lyskontakt, skal den i kølerummet monterede lyskontakt monteres elektrisk parallelt, således at lys, der er tændt inde i kølerummet, ikke kan slukkes på lyskontakter, der er placeret uden for kølerummet. (1) d) Ventilatorer placeret i kølerummet skal elektrisk monteres i serie med eventuelle afbrydere placeret uden for rummet, således at ventilatorer, der er afbrudt ved hjælp af de i kølerummet anbragte afbrydere, ikke kan startes uden for kølerummet. (1) e) Der skal være lyskontakter, som er forsynet med konstant markeringslys. (1) f) Der skal være belysning af flugtveje, og alarmkontakter skal opfylde bygningsreglementets krav til højrisikozonebelysning, herunder kravene til panikbelysning. Der skal således etableres permanent nødbelysningssystem. (5) 5.4. Kølerum med kontrolleret atmosfære I kølerum med kontrolleret atmosfære, dvs. rum med en atmosfære, hvor koncentrationen af ilt, kultveilte og kvælstof er anderledes end den, der findes i

14 normal atmosfærisk luft, er det nødvendigt herudover at træffe mindst følgende foranstaltninger: a) Personer skal bære selvforsynende åndedrætsværn ved indgang i disse kølerum. b) Hvis personer går ind i et kølerum med en kontrolleret atmosfære, skal en anden person stå uden for rummet og gennem en inspektionsrude forblive i synlig kontakt med den eller dem, der befinder sig derinde. Personen uden for skal også have selvforsynende åndedrætsværn til sin disposition i tilfælde af, at han skulle blive nødt til at gå ind i rummet for at redde personer i en nødsituation. c) Døre, lemme og andre adgange til kølerummet skal være forsynet med advarselsskilt om, at iltkoncentrationen i kølerummet er for lav.

15 Bilag 1: Eksempel på skema til brug ved ansøgning om anerkendelse som Kølesagkyndig virksomhed. Arbejdstilsynet Kontor for Videngrundlag Postboks 1228 0900 København C Bærerens navn CPR-nr.: (sted og dato) Vedr.: Ansøgning om anerkendelse som sagkyndigt kølefirma Undertegnede ansøger herved om anerkendelse til udførelse af lovpligtige eftersyn m.v. af køleanlæg med fyldning af indtil XX kg kølemiddel af gruppe Y. Anerkendelsen skal bæres af: Anerkendelsen bedes udstedt til Firmanavn: Ansvarlig leders navn: Firmaets adresse: Firmaets postnummer og by: Firmaets telefonnummer: CVR nr.: Vedlagt kopier af bærerens kvalifikationer. Ansvarlig leders underskrift

Læs også: (1) DS/EN 378-1 til 4 om kølesystemer og varmepumper. (2) Fortolkning af trykudstyrsdirektivet: PED guideline 2/4 og 3/15. (hjemmeside: http://ped.eurodyn.com) (3) Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer (4) Krav til dokumentation ved anmeldelse af trykbeholdere og dampkedler. (5) Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk Arbejdstilsynet Postboks 1228 0900 København C Telefon 70 12 12 88 Telefax 70 12 12 89 e-post at@at.dk www.at.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S