en Trykluftinstallationen En trykluftinstallation består af en luftkompressor, der drevet af motor (elmotor eller undertiden en forbrændingsmotor) frembringer trykluft, som eventuelt gennem en efterkøler via en trykluftbeholder ledes gennem rørnettet ud til forbrugsstederne, hvor trykluftværktøjerne, arbejdscylindre og andet, som bruger trykluft som drivkraft, er tilsluttet. Processen i princip Kompressorens omgivende luft suges gennem et indsugningsfilter ind i kompressoren, sammentrykkes til arbejdsstykket og trykkes samtidig over i trykluftbeholderen. "Råmaterialet" er altså den omgivende luft. Det er af stor værdi, at denne er ren, tør og kølig. Fig. 1 Grundlæggende kompressortyper Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 1 af 64
en Fig. 2 Forskellige kompressorer Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 2 af 64
en 1-trins kompressor Indsugning - stempel ned - ventil åbner - ventil lukker, når stempel er i bund. Kompression - stempel op - ventil åbner ved ønsket tryk. Kompressoren har begrænset virkningsgrad. (Høj temperatur kan give forkoksning af smøreolien = større ventilmodstand = større temperatur osv.). Fig. 3 1-trins kompressor Fig. 4 Kompressorens bestanddele 1. Indsugningsfilter 2. Indsugningsventil 3. Stempel 4. Krumtap 5. Plejlstang 6. Trykventil Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 3 af 64
en 2-trins kompressor I førstetrinscylindrene komprimeres til mellemtryk, og luften køles i mellemkøler, i andentrinscylindrene komprimeres til sluttryk. Temperaturen kan holdes passende lav i hvert trin. Fig. 5 2-trins kompressor 1. Motor 2. Indsugningsfilter 3. Lavtrykscylinder 4. Mellemkøler 5. Højtrykscylinder Køling Som regel luftkøling - ved tryk over 15 ato. og ved store enheder anvendes vandkøling. Indsugningsfilteret er standard - kompressoren må ikke køre uden. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 4 af 64
en Rotationskompressor Fig. 6 Principskitse for rotationskompressoren Rotoren er monteret excentrisk i rotorhuset. Under rotationen vil lamellerne blive presset ud mod væggen i rotorhuset. Den indsugede luft vil gradvis blive komprimeret og vil opnå sit maksimale tryk ud for afblæsningsporten. Under rotationen presses olien under tryk fra den komprimerede luft ind i rotorhuset, men inden luften forlader kompressoren, ledes den gennem olieseparator og filter, som fjerner olien, så luften er oliefri. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 5 af 64
en Skruekompressor Skruekompressoren er opbygget med skrueformede rotorelementer, som roterer mod hinanden og er synkroniseret ved hjælp af et gear. Da rotorerne ikke rører hverken hinanden eller huset, kræves der ingen smøring i kompressionsrummet. Den afgivne luft er derfor oliefri. Skruekompressoren er kendetegnet ved høje omdrejningstal og med små udvendige dimensioner. Fig. 7 Arbejdsprincip for en skruekompressor Fig. 8 Skruekompressor Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 6 af 64
en Kompressorrummets opbygning Fig. 9 Kompressorrummets opbygning 1. Kompressoranlæg 2. Efterkøler 3. Beholder 4. Reguleringssystem A. Trykrørsfod B. Svingningsdæmper C. Sikkerhedsventil Betingelser, der skal være opfyldt, for at kompressoren kan arbejde problemfrit Ren: Urenheder betyder unødig slitage på kompressor og komponenter. Indsugningsfilter og kanal kan evt. placeres udendørs. Tør: Luften skal være tør for at få så lidt kondensvand i anlægget som muligt. Kølig: Rummet skal være køligt for at undgå unødig opvartming af kompressoren. Kold luft kan indeholde færre g vanddamp pr. m 3 luft end varm luft. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 7 af 64
en C g/m 3 C g/m 3 C g/m 3 40 0,11 15 1,5 10 9,4 35 0,20 10 2,2 15 12,8 30 0,34 5 3,3 20 17,2 25 0,56 0 4,8 25 22,9 20 0,86 5 6,7 30 30,2 Fig. 10 Tabel over mættet lufts indhold ved forskellige temperaturer Kondensvand Trykluften kan fra kompressoren være 30 og have et vanddampindhold på 30 g/m 3. På brugsstedet er temperaturen 20. Ved nedkølingen til 20 vil 30 17 = 13 g/m 3 vand kondenseres Tørring Problemer med kondensvand løses oftest ved indsætning af en speciel tryklufttørrer. Køletørring: Ved nedkøling af luften opnås, at kondenseringen sker, før luften går ud i rørnettet. Absorbtionstørring: Kemisk middel opsuger vand som en svamp. Når midlet er mættet, drives vandet ud. Beholdere Derfor indsættes beholdere Når man ønsker en beholder indkoblet på rørnettet efter kompressor og efterkøler, har dette flere årsager. Man opnår derved, at luften falder til ro, og man udligner de pulsationer, som hidrører fra kompressorens stempelslag. Samtidig vil luften her afkøles, således at man kan aftappe yderligere kondensvand fra luften. Og endelig får man i en beholder et mindre lager af luft, som kan træde til, hvis der pludselig opstår et stort luftbehov. Beholdere udligner forbrug Beholderen har betydning for kompressorens drift, idet den vil medvirke til at udligne forbruget således, at man ved helautomatisk drift ikke får for hyppige start/stop-funktioner af kompressoren, som kan skade det elektriske udstyr. Beholderens dimensionering bør stå i et vist forhold til kompressorens størrelse og forbruget. Beholdere og Arbejdstilsynet Enhver beholder, hvis produkt af rumindhold i liter og arbejdstryk i atm overstiger 200, er underkastet Arbejdstilsynets regler. Disse regler kræver bl.a., at beholderen opstilles således, at der min. er 300 mm luft på alle sider af beholderen, at beholderen efterses hvert 3. år og underkastes en trykprøve med vand hvert 12. år. Denne trykprøvning skal foretages af et autoriseret firma, men det påhviler ejeren af beholderen at foranledige trykprøvningen udført. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 8 af 64
en Støj Hvad er støj Støj defineres ofte som uønsket lyd, og det er derfor meget individuelt, hvad der bliver opfattet som støj af det enkelte menneske. Alle er dog enige om, at den lyd, en kompressor udsender, er støj - en støj, som dog relativt let kan bekæmpes. Det skadelige støjniveau Et udæmpet elektromotordrevet kompressoranlæg af stempeltypen udsender en støj i området 80-100 db(a), afhængig af kompressorrummets akustiske egenskaber. Dette støjniveau vil almindeligvis være skadeligt for det menneskelige øre, idet 80 db(a) er sat som en øvre grænse for, hvad øret kan udsættes for i længere tid uden at få varige høreskader. Sådan reduceres støjgener Man bør på et så tidligt tidspunkt som muligt, helst allerede ved projekteringen, forsøge at få kompressoranlægget anbragt et sted, hvor støjen generer mindst muligt, idet man dog samtidig må erindre sig, at den fornødne ventilation er til stede. Hvis kompressoranlægget ikke kan opstilles uden for hørevidde, eller hvis dette medfører andre og måske større gener, må det anbefales, at kompressor eller kompressorrumlyd isoleres i fornødent omfang. Lyddæmpende kompressorer Fra førende kompressorleverandører kan man i dag få standard lyddæmpende kompressorer. F.eks. er stempel- eller skruekompressorer i de såkaldte "Pack"-udførelser så godt lyddæmpet, at de kan opstilles udendørs eller direkte i arbejdsmiljøer uden gener for de mennesker, som opholder sig i nærheden af dem. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 9 af 64
en Rørsystemer Fig. 12 Beholder 1. Mærkeplade 2. Sikkerhedsventil 3. Trykmåler 4. Flanger for kontrolmanometer 5. Inspektionsdæksel Beholderens funktioner Udligner pulsationer fra kompressor Modvirker trykstød Har stor kølevirkning Fig. 13 Rørsystemets opbygning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 10 af 64
en Trykluftautomation De komponenter, der indgår i det, vi kalder pneumatik eller trykluftautomation, er i princippet kun cylindre og ventiler, men de findes til gengæld i mange udførelser og med forskellige egenskaber svarende til de ønskede funktioner. For blot nogle hundrede år siden var menneskenes muskelkraft praktisk talt den eneste kraftkilde. Den anvendes både til hårdt arbejde og til meget nøjagtige og komplicerede bevægelser. I den moderne luftcylinder har man fundet en udmærket erstatning for manuelt arbejde, og ved de rette ventilkombinationer kan man dirigere luftcylindre til at udføre selv de mest komplicerede bevægelser. Sanseindtryk Hjerne Muskel Fig. 14 Trykluftautomation kan erstatte hjerne og muskelfunktioner. Muskelbevægelsen dirigeres fra hjernen, medens luftcylinderens bevægelse dirigeres af en impuls over en manøvreventil. Luftbehandling Impuls Ventil Cylinder Fig. 15 Bestanddele: Filter, reduktionsventil og smøreapparat Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 11 af 64
en Placering og anvendelse Luftbehandlingsenheden bør forefindes på tryklufttilgangsledningen til en maskine med trykluftautomatik. Efter enheden skal man anvende rør- eller slangeforbindelser, som ikke har skadelig virkning på trykluftkomponenterne. Enheden sikrer, at den tilførte luft er ren, under konstant tryk og rigtig mængde af olietåge i forhold til luftmængden, og enheden sikrer lang levetid for komponenterne og færrest mulige driftstop. Filter Anvendelse Filteret renser trykluften for mekaniske urenheder og har også en delvis vandudskillende virkning. Filterindsatsernes materiale er normalt fremstillet af cintret bronze, nylonmaske eller imprægneret filt. Filteret bør efter nogen tids anvendelse renses, ellers forstoppes det, og dermed nedsættes luftgennemstrømningen. Følg altid forhandlernes anvisninger ved rensning af filterindsats og beholder. Fig. 16 Filter Opbygning: 1. Montagering 2. Pakning 3. Fjeder 4. Pakning 5. Filterindsats 6. Beholder 7. Skilleplade 8. Aftapningsventil Reduktionsventil Anvendelse Reduktionsventilen sikrer konstant lufttryk på forbrugsstedet, og ved brug af trykreguleringsventilen kan man have flere forskellige og samtidig konstante tryk på samme maskine, hvilket giver mulighed for bl.a. trinløs regulering af en cylinders spænde- og pressekraft. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 12 af 64
en Trykvariationer: Fig. 17 Reduktionsventil Opbygning: 1. Indvendig fjeder 2. O-ring 3. Pakning 4. Ventilfjeder 5. Ventilkegle 6. Tætningsskive 7. Membran 8. Ydre fjeder Smøreapparat Anvendelse Smøreapparatet anvendes til smøring af de bevægelige dele i cylindre og ventiler, som i de fleste tilfælde behøver smøring - membrancylindre og enkelte fabrikater af sædeventiler skal ikke smøres. Virkemåde Smøring kan ske uden adskillelse af komponenterne. En olietåge bliver tilsat luften i smøreapparatet - oliemængden kan reguleres. Forudsætningen for en god virkning er en forholdsvis kort afstand fra smørested til forbrugssted. Smøreapparatets størrelse skal afpasses til forbruget, så oliemængden står i rigtig forhold til luftmængden, og hvis f.eks. luftmængden er større end smøreapparatets maksimale ydeevne, vil trykfaldet over apparatet være så stort, at olieforbruget bliver større end ønskeligt. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 13 af 64
en Olietype Det tilrådes kun at anvende den olietype, som forhandleren anbefaler. Fig. 18 Smøreapparat Opbygning: 1. Synsglas 2. Ventilkegle 3. Sæde for kontraventil 4. Oliebeholder Handleorganer Generelt Valg af cylinder: Det er vanskeligt at opstille helt faste regler for at finde den rigtige cylinder til en arbejdsopgave, idet kravene varierer fra opgave til opgave. Firmakataloger: Indeholder tabeller og kurver, som kan være til stor hjælp ved valg af den rigtige cylinder. Tekniske oplysninger Inden brugen af tabeller og kurver er der tekniske oplysninger om ydre forhold ved maskinen, som må findes frem. Tryk - kp/cm 2 : Hvilket tryk kan påregnes at være til rådighed ved maskinen? Hvis trykket svinger på kompressoranlægget, må der tages hensyn til dette. Kraft - kp: Hvor stor en kraft skal cylinderen præstere? Hastighed - m/sek.: Skal cylinderens kraftudvikling udnyttes i stilstand eller under bevægelse? Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 14 af 64
en Skal en cylinders kraftudvikling udnyttes under stilstand, må der overdimensioneres ca. 10% for at kompensere for friktionstab i cylinder. Skal en cylinders kraftudvikling udnyttes under bevægelse, må der overdimensioneres fra 50% til 100%. Ved en høj hastighed (0,4-0,5 m/sek.) eller en lav kræves ca. 100% overdimensionering for at opnå konstant hastighed. Slaglængde - mm: Hvilken slaglængde er nødvendig? Anvend, så vidt det er muligt, standard slaglængder, idet indkøbsprisen er mindre, og ventetid ved eventuel senere udskiftning er kortere. Ophængning: En cylinder skal altid monteres, så stempelstangen ikke udsættes for sidetryk. Som tilbehør findes et stort udvalg af ophængningsbeslag, således at sidetryk kan undgås i de fleste tilfælde. Bremser: Hvis en byrde i bevægelse skal afbremses med cylinderen, bør denne være forsynet med indbyggede bremser for at undgå, at cylinderens gavle ødelægges - og vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt med forlænget bremsning, såfremt der arbejdes med høj hastighed. Miljø Hvor er det, cylinderen skal anvendes? Der kan købes cylindre i aluminium, messing, stål og rustfast stål for blot at nævne nogle. Enkeltvirkende cylindre Den enkeltvirkende cylinder påluftes kun i det ene cylinderkammer, "pluskammeret". Returgangen af stempler (minusbevægelsen) sker ved hjælp af en indbygget fjeder. Fjederkraften er sådan tilpasset, at den returnerer stemplet med ret høj hastighed. Slaglængden er begrænset på grund af fjederen. Enkeltvirkende cylindre fremstilles op til ca. 100 mm slaglængde. Disse cylindre anvendes som holdecylindre på maskinerne. Fig. 19 Enkeltvirkende cylinder med fjedre retur Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 15 af 64
en Trykdåse med membran Er i princippet én cylinder, der i stedet for et stempel har en membran. Trykdåsen kan udføres til at yde meget store tryk, men er begrænset til en lille slaglængde, og returgangen er langsommere end en dobbeltvirkende cylinder. Fig. 20 Trykdåse med membran Membrancylindre anvendes frem for alt der, hvor behovet er stor kraft, men kort slaglængde, f.eks. klipning, skabeloner og presning ved limborde. Fig. 21 Princip for membrancylinder Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 16 af 64
en Cylinder med indbygget bremse Funktion Når cylinderen påluftes, sørger stempelpakningen for, at cylinderen under drift ikke lider skade. Når stemplet nærmer sig anslaget, skydes et bremsestempel ind i gavlen og lukker en vis mængde luft ind i kamret. Fig. 22 Cylinder med indbygget bremse Den indelukkede luftvolumen komprimeres og bremser cylinderbevægelsen ned. Igennem en kanal ledes den indelukkede luft ud af cylinderen gennem afgangsporten. Bremsningen reguleres ved hjælp af en drøvle-/kontraventil indbygget i "kanalen". Dobbeltvirkende cylinder Trykluften presser på stemplet i begge retninger. Fig. 23 Dobbeltvirkende cylinder Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 17 af 64
en Dobbeltvirkende cylindre anvendes der, hvor arbejdet kræver en vis styring af både plus- og minusbevægelserne. Slaglængden kan vælges efter ønske, men skal være sådan, at cylinderen har en betryggende stivhed. Bøjnings- og brudrisikoen, når stempelstangen er kørt ud i plusstilling, sætter en begrænsning. Luftbremse kan indbygges for at optage stød ved plus- og minusstilling. Fig. 24 Hoveddelene på en pneumatik cylinder med indbygget bremsning Opbygning: 1. Cylinderrør 2. Endegavle 3. Endegavl 4. Stempelstang 5. Manchetring 6. Bøsning (stempelstang) 7. Skrabering 8. Stempelpakning 9. Pakning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 18 af 64
en Fig. 25 Eksempler på pakninger i cylindre Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 19 af 64
en Fejlfindingsprocedure ved handleorganer Procedure Sæt tryk på systemet. Er der tryk nok? Er maskinen startet? Hvilken handling udebliver, eller hvor er fejlen på maskinen? Findes der hjælp af funktionsdiagram? Hvilken ventil er det, som ikke styrer om? Løsn impulsledninger og se, om der er tryk. Er impulsventilen rigtigt påvirket? Er der spærrende impuls på styreventilens modsatte side? Er cylinderen udsat for skæv påvirkning? Er der noget i klemme? Blæser det ud af 4/2-ventilens udblæsningsporte, undersøges cylinderen og ventilen for lækage. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 20 af 64
Styrekomponenter Ventiltyper Hovedgrupper generelt I industrien anvendes specielt konstruerede ventiler til trykluftautomatisering. Tre hovedgrupper Retningsstyrende ventiler Mængderegulerende ventiler Trykregulerende ventiler Retningsstyrende ventiler - anvendelse Dirigerer luftstrømmen gennem bestemte veje, bestemte porte. Typer 2/2-, 3/2- og 4/2-ventiler uanset styring. Styringen kan være mekanisk, manuel, tryk eller elektrisk. Ventilerne er hovedsagelig konstrueret som sædeventiler eller glideventiler. Mængderegulerende ventiler - anvendelse Regulerer den luftmængde, der skal passere pr. tidsenhed. Typer Drøvleventiler Kontraventiler Dobbeltkontraventiler Drøvlekontraventiler 2/2-ventil Funktion Åbner eller lukker forbindelsen igennem en ledning. Fig. 28 2/2-ventil Opbygning Vil i de fleste tilfælde være bygget som en sædeventil og må derfor købes enten som normalt lukket eller normalt åben. Anvendelse Anvendes f.eks. i forbindelse med væskestabiliserende systemer, hvor man ønsker flere hastigheder, eller f.eks. hvor man ønsker at fylde en beholder fra en position og tømme fra en anden position. Fig. 29 Princip 2/2-ventil Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 21 af 64
3/2-ventil Funktion Sætter skiftevis en cylinderport i forbindelse med tryktilslutning eller -afluftning. Fig. 30 3/2-ventil Opbygning Kan være bygget som glideventil eller sædeventil, og er det en sædeventil, vil der som regel være bundne strømningsretninger, og den kan altså ikke frit anvendes normalt lukket eller normalt åben. Anvendelse Anvendes som styreventil for luften til enkeltvirkende cylindre, impulsventil i større systemer eller som start/stop-ventil i systemer. Fig. 31 Normalt åben Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 22 af 64
Sædeventil - princip Opbygning og anvendelse Sædeventiler har som regel bundne strømningsretninger - er låst til en bestemt funktion. Er velegnet som impulsventil, normalt lukket eller normalt åben, idet en kort aktivering åbner for gennemstrømning, og ventilen tillader som regel en ret stor efterbevægelse, inden den beskadiges. Fig. 32 Normalt lukket Eksempel på en 3/2-ventil, mekanisk aktiveret med fjederretur. Fig. 33 Sædeventil Opbygning: 1. Ventilhus 2. Ventilspindel 3. Cylinderport 4. Ventilkegle 5. Tilgangsport 6. Bundskrue 7. Returneringsfjeder 8. Udblæsningsport Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 23 af 64
Hvis 3/2-ventilen er bygget som glideventil, kan den frit anvendes normalt åben. Fig. 34 Normalt åben Fig. 35 Normalt lukket Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 24 af 64
Glideventil - princip Opbygning og anvendelse Ventilen har som regel ikke bundne strømningsretninger. Den kan frit anvendes normalt åben eller normalt lukket, hvilket giver store anvendelsesområder. Ventilen vil ofte være opbygget, så dens funktion kan ændres ved at udskifte endegavlene (med styring), og den har kort efterbevægelse fra aktiveret til bundstilling og kræver omhyggelig smøring, da tætningerne som regel er O-ringe. Fig. 36 Eksempel på 3/2-ventil, manuelt aktiveret med fjederretur. Opbygning: 1. Ventilhus 2. Ventilglider 3. Endegavle med styring 4. Tilgangsport 5. Cylinderport 6. Udblæsningsport 7. O-ringe 8. Afstandsbøsninger 9. Returfjeder Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 25 af 64
Forstyret 3/2-ventil Princip For at mindske kraften ved aktivering af ventilen anvendes mekanisk aktiveret (rulle) med forstyringsventil (cylinder). For en ventil med afslutningsport 1/8 er aktiveringskraften kun 1,8 bar ved en lufttilførelse på 600 kpa, hvor en ventil 1 = med fjeder skal have ca. 3 bar. Fig. 37 Forstyret 3/2-ventil Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 26 af 64
5/2-ventil Funktion En 5/2-ventil skifter luftstrømmen mellem to cylinderporte således, at når der er tryk på den ene cylinderport, vil den anden cylinderport være i forbindelse med en afblæsning. Opbygning 5/2-ventilen bygges hovedsageligt som glideventil, men også sædeventiler kan fremstilles. Anvendelse 5/2-ventilen anvendes til styring af luften til dobbeltvirkende cylindre, men anvendes også i komplicerede styringer som hjælpeventil. Fig. 38 Princip 5/2 -ventil Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 27 af 64
5/2-ventiler med to styrestillinger Glider med to neddrejninger Glider med tre neddrejninger Fabrikater: Fabrikater: Atlas Mecman Festo Herion Enots Endex Tshudin og Heid Martonair Schrader Maxam Waircom Knorr Kab-air 1/4 Kab-air 1/8 Westhause Festo Enots modulventil Fig. 39 Eksempler på fabrikater med 2 og 3 neddrejninger på glider. Fabrikat Neeman Atlas Atlas Festo Martonair Martonair Sekader Vestinghouse Direkte luft 1 A in P Cylinder-signalport 2 B cyl A Udblæsningsport 3 C exh R Cylinderport 4 D cyl B Udblæsningsport 5 E exh Tabel over forskellige former for portmarkering Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 28 af 64
Ny ISO 5599/II NORM Denne norm fastlægger betegnelserne på en given ventils porte. Dette sker ikke længere ved hjælp af bogstaver, men med tal. De fleste ventilproducenter vil i en længere overgangsperiode mærke deres produkter med både tal og bogstaver. Drøvlekontraventil Anvendelse Drøvlekontraventilen anvendes til hastighedsregulering af cylindre samt indgår som det forsinkende led i tidsstyringen. Ved hastighedsregulering af cylindre bør drøvlekontraventilerne monteres så nær cylinderen som praktisk muligt. Gennemstrømningsarealet for den udstrømmende luft begrænses, og ved tidsstyringer bør der vælges en drøvlekontraventil med en slank drøvlekegle for at få gode indstillingsmuligheder. Fig. 40 Drøvlekontraventil Dobbeltvirkende kontraventil Anvendelse Dobbeltvirkende kontraventil anvendes, hvor luft, f.eks. fra to 3/2- ventiler, skal sendes mod samme signalport eller cylinder for at forhindre utilsigtet afblæsning gennem en ventil. Den bevægelige del i ventilen kan være et stempel eller en kugle. Fig. 41 Dobbeltvirkende kontraventil Fig. 42 Diagram over anvendelse Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 29 af 64
Totryksventil ("og" ventil) Totryksventilen har to indgange (1 og 1.1) samt en udgang (2), som kun er påluftet, så længe der er "tryk" ved begge indgange (1 og 1.1). Et signal på (1) eller (1.1) medfører således ingen udgangssignal. Kommer signalerne (1) og (1.1) på forskellige tidspunkter, vil det sidst ankomne signal udløse udgangssignal på (2). Totryksventilen anvendes fortrinsvis som sikkerhedsventil i styringer. Fig. 43 Totryksventil Vedligeholdelse af ventiler Opbevaring og monteringsråd Opbevaring Opbevar ventiler, reservedele og pakninger i et fugtfrit, mørkt lokale, men ikke i umiddelbar nærhed af varmekilder. Ventilnipler Fjern ikke beskyttelsen på ventilens nipler før brug. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 30 af 64
Rør Udvis renlighed ved rørlægningen og anvend kobber-, nylon- eller bondyrør, evt. oliebestandig slange. Skær røret over med rørskærer, fjern graten og blæs røret rent for snavs og glødeskaller med trykluft. Montering Monter filter, reduktionsventil og smøreapparat på tilgangsledningen til maskinen. Monter styreventilerne så tæt ved cylinderen som muligt og tag hensyn til mulighed for inspektion og beskyttelse imod mekanisk påvirkning, tilsmudsning og strålevarme over 60 C. Fejlfinding og reparation Lækage Dersom der konstateres lækage ved ventilens udblæsning, er det ikke sikkert, at der er fejl ved ventilen. Lækagen kan hidrøre fra cylinderens stempeltætning, hvilket kan konstateres ved, at tilgangsledningen på den trykløse cylinderport løsnes, mens den modsatte cylinderport er under tryk. Reserveventil Når fejl på en ventil er konstateret, kan driftstop fjernes, dersom man har en reserveventil. Anvend evt. monteringsplader under ventiler. Direkte styring Grundlæggende koblinger I det følgende afsnit vises ved hjælp af diagrammer nogle eksempler på, hvorledes styringen af luften til enkelt-, og dobbeltvirkende cylindre kan foretages, og samtidig vises hastigheds-, og trykregulering. Fig. 44 Enkeltvirkende cylinder med fjederretur To manuelt aktiverede 2-portsventiler med fjederretur, normalt lukket Fig. 45 Enkeltvirkende cylinder med fjederretur Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 31 af 64
Enkeltvirkende cylinder med fjederretur Manuelt aktiveret 3-portsventil med fjederretur, normalt lukket. Fig. 46 Ventil uaktiveret Fig. 47 Ventil aktiveret Enkeltvirkende cylinder med fjederretur Manuelt aktiveret 3-portsventil med fjederretur, normalt åben. Fig. 48 Ventil uaktiveret Fig. 49 Ventil aktiveret Dobbeltvirkende cylinder Fig. 50 Fire manuelt aktiverede 2-portsventiler med fjederretur, normalt lukkede Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 32 af 64
Fig. 51 To manuelt aktiverede 3-portsventiler med fjederretur, normalt lukkede Fig. 52 Dobbelt manuelt aktiveret 5-portsventil med to styrestillinger Fig. 53 Manuelt aktiveret 5-portsventil med fjederretur og 2 styrestillinger Fig. 54 Som ovenstående, stemplet står +, når ventilen er uaktiveret, og går, når ventilen er aktiveret. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 33 af 64
Fig. 55 5-portsventil med 3 styrestillinger. Midtstilling afblæsning. Fig. 56 5-portsventil, trykstyret med fjedercentreret midtstilling. Midtstilling lukket. Fig. 57 Ved denne kobling reguleres stempelhastigheden i + retningen ved drøvling på tilgangen. Fig. 58 Ved denne kobling opnås individuel hastighedsregulering i + og retningen. Fig. 59 Dersom afstanden fra cylinder til ventil er stor, anvendes en drøvlekontraventil direkte på cylinderen. Fig. 60 Ved denne kobling opnås der individuel hastighedsregulering i + og retning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 34 af 64
Fig. 61 Ved dobbeltvirkende cylindre reguleres der på den udstrømmende luft. Fig. 62 Individuel hastighedsregulering kan alternativt klares ved drøvling på den udstrømmende luft fra manøvreventilens udløbsporte. Fig. 63 Reduktionsventilen monteres normalt på ledningen fra hovedledningen og til manøvreventilen og indstilles på det laveste tryk, som giver en god og sikker funktion. Dette tryk skal være mindre end det laveste tryk, der forekommer i hovedledningen. Stempelhastigheden kan indstilles i + og. Indirekte styring. Fig. 64 Dobbeltvirkende cylinder. Luftaktiveret 5/2-servoventil med fjederretur. Manuelt aktiveret 3/2-impulsventil med fjederretur. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 35 af 64
Fig. 65 Som ovenstående. Impulsventil er her dobbelt manuel - aktiveret. Fig. 66 Dobbeltvirkende cylinder. Dobbeltaktiveret 5/2-servoventil. To manuelt aktiverede 3/2-impulsventiler med fjederretur. Fig. 67 Halvautomatisk styring Sekvens: A+ A Fig. 68 Helautomatisk styring Sekvens: A+ A A+ A Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 36 af 64
Impulsafskæringsventil Fig. 69 Luftstyret 3-portventil, normalt åben Drøvleventilen regulerer tiden for impulsafskæring. Ventilen kan købes som sammenbygget komponent med afskæringstid fra 1/4 til 1 sek. Vigende pal Fig. 70 Aktivering skal passere forbi den vigende pal, før impulsen afblæses. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 37 af 64
Lækhulsstyring Reservoirets luft kan nå at omstyre hjælpeventilen inden afblæsning. Fig. 71 Lækhulsstyring. Princip Gruppestyring Fig. 72 Princip Impulsafskæring med 5/2-retningsventil, som efter endt arbejdstakt flytter luften over til andre impulser og hjælpeventiler. Ventilerne kan købes sammenbyggede til større styringer. Opbygning af system - 2 grupper Anvendelse Ved større systemer vil spærreimpulser ofte blive fjernet gennem gruppeventiler (retningsventiler) og kan anvendes i ret komplicerede funktionsforløb, hvor der optræder mange spærrende impulser. Gruppeventilerne er indkoblet, så de fordeler luften ud i impulsventilerne i den rækkefølge, disse skal afgive deres impulser. Gruppeventilkoblinger kan opbygges på mange måder. Rækkefølge ved opbygning af systemet Det er ofte en bestemt rækkefølge, der anvendes ved opbygning af et system med relæventilstyring. 1. Nummerering af cylindre og nedskrivning af sekvensen, funktionsrækkefølgen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 38 af 64
2. Gruppeopdeling af sekvensen, så den enkelte cylinder kun udløser i en bevægelse i hver gruppe. Opdeling i så få grupper som muligt. 3. Tegning af grundkobling af gruppeventiler og nummerering af de enkelte afgange til gruppeopdeling. 4. Tegning af impulsventiler (retningsventiler). Sidste ventil, der aktiveres i en gruppe, skal tilføres netluft, og den skal skifte til at give luft på næste gruppe. Alle øvrige impulsventiler, der aktiveres, skal tilføres luft fra den gruppeledning, der er påluftet, når ventilen aktiveres. 5. Første handling, der udføres i hver gruppe, kan få signal direkte fra gruppeledningen. Funktionsrækkefølge To cylindre skal udføre følgende funktioner: Fastspænde emne C1+ Bearbejde C2+ Bearbejde retur C2 Løsne C1 Sekvens skrives således: C1+ C2+ C2 C1 Der vil i denne sekvens optræde to spærrende impulser, som skal fjernes - i dette tilfælde ved at indskyde en gruppeventil i styringen. Opdeling og nummerering af sekvens Gruppe I, sekvens: C1+ C2+ Gruppe I, handlinger: Alle impulser, der resulterer i en handling, skal komme fra gruppe I- ledningen. Gruppe II, sekvens: C2 C1 Gruppe II, handlinger: Alle impulser, der resulterer i en handling, skal komme fra gruppe II-ledningen. Fig. 73 Gruppeventil og nummerering af afgang Beskrivelse af det færdige skema I systemets udgangsstilling er der luft på gruppe I-ledningen og dermed luft til VS, start/stopventilen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 39 af 64
Ved skift på VS sendes impuls til VC1, 5/2-retningsventilen for Cl, der skifter, så C1 s stempel kører plus. I C1 s plusstilling aktiveres V2, som har fået tilført luft fra gruppe I-ledningen. Det er altså gruppe I-luft, der sendes som impuls til skift af VC2, 5/2-retningsventil- for C2. I C2 s plusstilling aktiveres V4. V4 er sidste impulsventil, der aktiveres i gruppe I-opdelingen. V4 er blevet tilført netluft og sender impuls til skift af VR, gruppeventilen, og dermed fjernes luften fra gruppe I-ledningen, og samtidig gives luft på gruppe II-ledningen. Første handling i gruppe II-opdelingen kan få impuls direkte fra gruppeledningen. Så snart der er tryk på gruppe II-ledningen, er der også impuls til skift af VC2, og derved kører C2 minus. I C2 s minusstilling aktiveres V3, og V3 er nu tilført luft fra gruppe II-ledningen og sender gruppe II-luft som en impuls til skift af VC1, så Cl kører minus. Cl aktiverer V1, og V1 er sidste impulsventil, der aktiveres i gruppe II-opdelingen. V1 er blevet tilført netluft og sender impuls til skift af VR, og dermed fjernes luften fra gruppe II-ledningen, og samtidig gives luft til gruppe I-ledningen. Hermed er systemet tilbage i udgangsstillingen. Såfremt VS stadig står i kørestilling, vil gruppe I-luft udløse første handling i gruppe I gennem VS. Fig. 74 Diagram - gruppestyring Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 40 af 64
Tidsforsinket impulsgivning Hvis en handling i et styringsforløb tidsforsinkes i forhold til en anden handling, har man forskellige muligheder for at opnå denne tidsforsinkelse. Her skal kun omtales de rent pneumatiske tidsforsinkelser, nemlig 1. Trykstigningstidsstyringen 2. Trykfaldstidsstyringen Trykstigningsstyring Tidsstyringen eller timeren fungerer på den måde, at luften med lukket kontraventil langsomt strømmer gennem reguleringsventilen, og luftporten fyldes. Når trykket i akkumulatoren når den værdi, som er nødvendig for skift af 3-vejsventilen, afsendes impulsen. Fig. 75 Trykstigningsstyring Trykfaldstidsstyring Tidsstyring består af en drøvlekontraventil, en akkumulator og en membranventil med fjederretur. Timeren fungerer på den måde, at luften, som er opsamlet i akkumulatoren, langsomt afblæses gennem drøvleventilen, når den påvirkes. Når trykket er faldet til en vis værdi, omstyres H1 ved hjælp af fjederen, og der afsendes en X-impuls. Glideventiler Såvel V1 som H1 er 3-vejsventiler, som er koblet normalt åben, hvilket vil sige, at tilgangsluften er tilsluttet den normale afblæsningsport, og at afblæsningen sker gennem den normale indgangsport. Fig. 76 Trykfaldstidsstyring Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 41 af 64
Funktionsdiagram - opbygning Trykluftinstallation Princip Et funktionsdiagram er et simplificeret vejtidsdiagram. Hvis en blyant gøres fast til enden af en stempelstand, og en papirstrimmel bevæges på tværs af stempelstangens bevægelse, får man optegnet et korrekt vejtidsdiagram. Fig. 77 Funktionsdiagrammets opbygning Anvendelse Funktionsdiagrammet, der anvendes til den koblingsmæssige behandling af styresystemet, består kun af rette linier. Der tages ikke hensyn til faktorer som slaglængde og stempelhastighed. På funktionsdiagrammet kan der dog vises karakteristiske ting i en styring. Tegning af diagram Parallelle linier Først afsættes to tynde parallelle linier for hver cylinder i en passende afstand fra hinanden. Cylindernumre Numrene noteres i forkanten af de parallelle linier. Plus- og minusstilling Plustegn noteres ved øverste parallellinie, og minustegn noteres ved nederste parallellinie. Øverste linie angiver stempelstangens plusstilling, og nederste linie angiver stempelstangens minusstilling. Fig. 78 Optegning af funktionsdiagram Indtegning af cylinderfunktioner Cylinder 1 Stempelstangen i cylinder 1 udfører enten plus eller minusbevægelse. Er det en plusbevægelse, tegnes helt til venstre en 45 skrålinie fra minuslinien, til den skærer pluslinien. Skæringspunktet danner udgangspunktet for en lodret tynd linie, som kaldes impulslinien. Skæringspunktet viser det tidspunkt, hvor impulsventilen (retningsventil) bliver påvirket. Impulsventilens nummer skrives på, her V2. Cylinder 2 Impulslinien går ned til C2 s minuslinie, og stempelstangen i cylinder 2 udfører en plusbevægelse. I skæringspunktet begynder nu den 45 skrå linie, som angiver C2+, og V4 påvirkes. Cylinder 3 Den lodrette impulslinie fra C2 + liniens endepunkt ned til C3's pluslinie vil give udgangspunktet for den skrå linie, som angiver C3, og stempelstangen i cylinder 3 udfører en minusbevægelse. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 42 af 64
Fig. 79 Indtegning af cylinderfunktioner Sekvens: C1+ C2+ C3 C3+ C2 C1 Øvrige cylindre De øvrige cylindre arbejder mod højre i diagrammet, indtil alle cylindre er indtegnet. Arbejdsforløbets afslutning Afslutningen markeres med en lodret streg gennem diagrammet ved enden af sidste bevægelse. For at skabe fuld oversigt ved overgangen mellem arbejdsforløbene tegnes også næste forløb så langt, at hver cylinders stempelstand har udført mindst en bevægelse. Funktionslinier Linierne tegnes op med tyk streg. Impulslinier Linierne tegnes op med lodrette kortstregslinier og forsynes med pile, som viser, i hvilken retning impulserne går. Impulsventilernes numre Numrene er angivet det sted, hvor cylinderen påvirker impulsventilen. Hver gang, der er en vandret funktionslinie, bliver en impulsventil påvirket, hvis den pågældende cylinder skal aftastes i stemplets endepositioner. Langsom stempelbevægelse Skal en stempelbevægelse gå langsomt i forhold til andre bevægelser, tegnes skrålinien i 30 vinkel. Forsinkede impulser Forsinkede impulser angives ved i stedet for den lodrette impulslinie at lade impulslinien få en 15 vinkel til højre for den lodrette impulslinie. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 43 af 64
Fig. 80 Funktionsdiagram over forsinkede impulser Sekvens: C1+ C2+ C3 Tidsforsinkelse: C1 C3+ C2 Fig. 81 Eksempel på forbindelsesskema Procesbeskrivelse Betingelse for opstart er at C1 (Cylinder) er i Ved tryk på VS (som kan være en fodpedal) skifter 5/2-ventilens stilling og sender luft til C1 + kammer. Når C1 forlader V1 (3/2-ventil), skifter V2 stilling og sender luft til VS, som skifter stilling og sender luft til C1- kammer, og den går tilbage, aktiverer V1, som skifter og sender C2 til stilling. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 44 af 64
Sekvens: C1+ C2+ C1 C2 Fig. 82 Funktionsdiagram Eksempel Procesbeskrivelse Beskriv med egne ord algoritmen. Angiv: Starttilstanden Hvert trin i arbejdsforløbet i rigtig rækkefølge Sluttilstanden Procesbeskrivelse Nr. Betingelse Proces/handling Bemærkninger 1 Luft på systemet C1 Hvis C1 = + så C1 2 C1 Starttilstand (Udgangsstilling) 3 Fodpedal aktiveret 4 C1 går mod + 5 V1 slippes V1 er tilsluttet C2 6 C2 går mod + og C2 er trykket spærres 7 C1 rammer V2 V2 er tilsluttet fodpedal 8 Fodpedal (ventil) omstyres 9 C1 går mod 10 C1 rammer V1 C2 afblæses 11 C2 går i (løsner) 12 C1 Sluttilstand Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 45 af 64
Taktkæde- eller skridtregisterstyring En taktkædestyring består af en række hukommelsesfunktioner, som er forbundet i en kæde. Man har en hukommelse for hver ordre, der skal afgives. Når en ordre er afgivet, afventer taktkæden et tilbagemeldingssignal (kvittering på, at pågældende ordre er udført), hvorefter den skifter til næste takt. Hvert afgangssignal har tre funktioner: 1. At give besked til maskinen om, at noget skal udføres. 2. At slette den sidst afsendte ordre. 3. At forberede næste takt for afsendelse af ny ordre. Hvert skridt i taktkæden består af en hukommelsesfunktion, en OGfunktion og en ELLER-funktion. Fig. 83 Tegnet med logiksymboler Nogle firmaer har taktkæder som standardkomponenter, og antallet af takter i sekvensstyringen bestemmer antal komponenter. Fig. 84 En taktkæde tegnes meget ofte efter en forenklet metode. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 46 af 64
Med en taktkædestyring har man overordentlig mange muligheder rent styringsmæssig, som f.eks. at køre: Parallelprogrammer Alternativprogrammer Specielle nødstopprogrammer Det volder rent styringsmæssigt ingen problemer. Systemløsningstiden ved en taktkædestyring er meget minimal, og man opnår tillige en ensartet systemopbygning, uanset hvilke styringer man ønsker realiseret. Rent komponentmæssigt får man nok den dyreste løsning, men ofte vil de fordele, der opnås, opveje denne merinvestering. Eksempel på en rækkefølgestyring Systemet består af to cylindre A og B. Begge cylindre har en aftastning for såvel deres + stilling som deres stilling. Fig. 85 Rækkefølgestyring Der foreligger et system med 2 cylindre, som tilsammen skal udføre 6 handlinger. Hver gang en handling er udført, gives besked til en ny handling. Sekvens: Handling Kvittering A+ a 1 B+ b 1 B b 0 A a 0 B+ b 1 B b 0 Fig. 86 Funktionsdiagrammet Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 47 af 64
Fig. 87 Taktkædestyring Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 48 af 64
Fig. 88 Logisk løsningsmetode (opstilling af ligninger) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 49 af 64
Bi-selector-systemet Bi-selector-systemet er en anden måde at løse problemet på. I modsætning til kaskadesystemet, som benytter almindelige impulsventiler som signalgivere for fuldført bevægelse, benytter man her luftdyseteknikken eller jet-detection-systemet. Fig. 89 Bi-selector Princip Bi-selectoren er i princippet en stepvælger, som sender et højtrykssignal ud på kommandokredsen til manøvrering af styreventiler, samtidig med at den sender et lavtrykssignal ud til detektor for at få kvittering for fuldført bevægelse. Når cylinderbevægelsen forårsager, at dysen lukkes, stiger trykket i lavtrykskredsen, og via en forstærkerventil pales bi-selectoren frem til næste step i sekvensen. Den vil så sende et højtrykskommandosignal til næste bevægelse og føleluft til næste detektor, som skal give svarsignal. Eftersom bi-selectoren bare sender et kommandosignal og et føleluftsignal til svardyserne ad gangen, vil der selvfølgelig aldrig opstå problemer med spærreimpulser samtidig med, at luftforbruget holdes på et meget lavt niveau ved, at der bare sendes føleluft ud til den dyse, som skal give signal om, at igangværende bevægelse er fuldført. Fig. 90 Principskema for en bi-selector Lavtryks- og højtryksrotor er tegnet ved siden af hinanden for at give et overskueligt billede, mens de i virkeligheden er samme rotor, step Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 50 af 64
2 på bi-selectoren, som er under tryk, og på dette trin skal cylinder A på plus. Start/stopventilen er imidlertid sat ind på denne kommandokreds og forhindrer startsignalet i at nå frem til manøvreventilen til cylinder A. Ved skift af denne ventil vil cylinder A gå plus, og som det fremgår af diagrammet, er det så bare dyse 2, som er sat under tryk. En utilsigtet blokering af en hvilken som helst anden dyse på anlægget vil derfor ikke kunne steppe bi-selectoren frem til næste station i sekvensen. Når cylinder A har nået sin plusposition, lukkes detectordyse 2, og vi får en trykstigning igennem bi-selectorens rotor til forstærkerventilen, som aktiverer programværkets palcylinder. Bi-selectoren går da frem til station 3 i programmet, og som det fremgår af diagrammet, får vi da et kommandosignal ud på højtryksport 3, som skifter hovedventilen til cylinder B, som da vil starte sin minusbevægelse. Samtidig sættes detectordyse 3 under tryk, ligesom den er klar til at modtage signal for fuldført bevægelse. Systemteknik Man kan hvor som helst i kredsen lægge en tidsforsinkelse ind på vanlig måde, start/stopventiler, manuel kørsel af dele af sekvensen eller undersekvenser for repeterende bevægelser. Bi-selectoren er udstyret med 20 programstep, ligesom den kan styre 10 dobbelt luftstyrede ventiler. Dersom man ikke har behov for alle disse stationer i programværket, kan man lukke de porte, som ikke benyttes, hvorved bi-selectoren vil steppe forbi disse og frem til første programstep, som er i funktion. Fig. 91 Overhopningsprincip Højtrykssignalet i step 3 sender kommandosignal ud til A+. Når cylinderbevægelsen starter på en gang, kommer der tryk på impulsledningen til step-down relæet, som kvitterer til bi-selectoren, som så vil gå videre og vente i position 7, indtil detektor A+ bliver påvirket. Denne metode benyttes for at sikre, at styreventilen har skiftet, før bi-selectoren stepper frem. Dette system med overhopning er specielt aktuelt, hvor man har begrænset tid til disposition. Man vil derved benytte den tid, som cylinderbevægelsen kræver, til også at steppe bi-selectoren frem til næste position, som er i funktion. Som en generel regel kan man sige, at overhopningsfunktionen helst bør ar- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 51 af 64
rangeres, når der er tale om en længere cylinderbevægelse eller en tidsforsinkelse. En vigtig fordel ved dette arrangement er, at hvis lavtrykshullerne er lukket, vil vælgerenheden fortsætte med at steppe frem og lede efter et åbent LP-hul, hvor den så vil stoppe og give et nyt kommandosignal. Med dette system kan man opnå meget avancerede styringssystemer, f.eks. ved brug af hulbånd eller lignende. Som nævnt har en bi-selector 20 programstep, og dersom dette ikke er tilstrækkeligt, kan man seriekoble flere enheder, ligesom sidste step i bi-selector nr. 1 starter bi-selector nr. 2 osv. Den samme tankegang kommer også til anvendelse der, hvor man vil benytte bi-selectoren som et tælleværk for flere repeterende bevægelser. Kredsteknik HP-kreds kan aktivisere en underkreds forudsat, at man kan få et signal tilbage til bi-selectorens LP-kreds, når alle bevægelser i underkredsen er fuldført. Det eksempel, som vises på figuren, benytter et NO-step-down relæ som signalgiver for fuldført underkreds. Fig. 92 Underkredse Som tidligere nævnt kan der forekomme kredse, som kan have flere programstep, end der er tilgængeligt på en bi-selector. For disse arrangementer kan flere bi-selectorer seriekobles og grupperes med kaskadekobling, ligesom de altid har en bi-selector højtrykstilførsel. For at få et sikkert skiftesignal til kaskadeventilen benyttes 3-portsventiler som signalgivere, idet signalet ellers ville være selvudkoblende. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 52 af 64
Fig. 93 Tregruppers kaskadesystem for tre bi-selectorer, hvilket giver en potentiel kapacitet på 57 programstep (hver 20. position kan ikke bruges). Bi-selector benyttes som tælleværk. Bi-selector 1 styrer sekvensen, og bi-selector 2 tæller hver sekvensenhed, som nr. 1 har fuldført. Dette opnår man ved at bruge impulsporten via en 3-vejs ventil, som beskrevet i kaskadekobling af bi-selectorer. Ventilen modtager et signal fra HP-20 forbindelse i enhed nr. 1, hvorved enhed nr. 2 pales frem med en station for hver komplet sekvens, som bi-selector nr. 1 fuldfører. I det viste eksempel vil man, efter at enhed nr. 1 har gjort 15 cykler, koble denne sekvens ud og afslutte med en slutsekvens. Grunden til dette er, at i position 15 på enhed nr. 2 vil HP-kommandosignal koble enhed nr. 1 ud ved brug af en 3-ports ventil. Når cylinder Z har nået minuspositionen, er LP 15 spærret, og enhed nr. 2 må da afslutte sekvensen. Fig. 94 Bi-selector som pneumatisk tæller Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 53 af 64
Quickstepper Fig. 95 Eksempel, som viser princippet for tilslutning af en quickstepper. Fig. 96 Styringseksempel på et system uden løsnefunktion (nødstop) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 54 af 64
Ved tryk på startknappen kører systemet en cyklus igennem. 1. Bliver tilslutningen L på en eller anden måde slukket (eller udluftet) på en styret quickstepper, så vil stepanvisningen altid gå til sidste step (step 12) (Vigtigt, når styringen er i stilstand). 2. Quickstepperen er så sikret, så den kun skifter, når starttilslutningen står på kontinuerlig drift. Ved forestående startsignal kan ingen tipfunktion blive kørt. Dvs. at ved auto-funktion kan man ikke foretage nogen indgriben manuelt på en quickstepper. Fig. 97 Styringseksempel med løsnefunktion (nødstop) Følgende løsning er udstyret med: Start, man/auto, nødstop, udluftning (systemet skal blive stående), enkelt, cyklus. Ved trykudfald og trykindfald skal systemet opstartes med et nyt startsignal. Udvidelse af kommandodel med endnu flere funktionsmuligheder: Start, man/auto, udluftning, nødstop (systemet skal blive stående), kontinuerlig drift, enkelt cyklus, stop (cyklus og stop), cyklus enden. Ved trykudfald og trykindfald skal systemet opstartes med et nyt startsignal. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 55 af 64
Fig. 98 Styringseksempel med FESTO kommandolager Et styringssystem kan i princippet udføres på 3 forskellige måder: Manuel styring Tidsforbundet styring Sekvens- eller rækkefølgestyring Meget ofte vil man komme ud for styringssystemer, som indeholder alle 3 styringsformer. Manuel styring Denne styringsform indebærer, at en delfunktion kun kan igangsættes ved et signal fra operatøren. Operatørens hjerne fungerer altså som informationsbærer, og syn, hørelse og følelse anvendes som de kvitteringsorganer, som meddeler hjernen, at en ordre er udført, og at der derfor kan udsendes en ny ordre. Fordele Menneskets hjerne har en kort indlæringstid, stor fleksibilitet og evnen til at improvisere, hvis et eller andet uforudset skulle opstå. Ulemper Når et produkt fremstilles ved manuel styring af maskinen, bliver dets kvalitet afhængig af faktorer som træthed, koncentration, interesse, udholdenhed m.m., hvilket resulterer i uensartet kvalitet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 56 af 64
Tidsbundet styring Denne styringsform indebærer, at delfunktionerne i styringen følger efter hinanden ud fra et tidsbundet program uden kontrol for, om tidligere delfunktioner er udført. Tidsstyringen har som regel knastskiver, knasttromler eller knastlister som informationsbærer. Styringsformen kan principielt vises som følger: Ordrecentralen kan være en knasttromle, som drejes rundt ved hjælp af en synkronmotor. Hver gang en knast påvirker en impulsgiver, udsendes en ordre til, at en handling kan udføres. Fig. 99 Knasttromle Fordele Man kan relativt enkelt koble mange tidsafhængige funktioner. Store systemer bliver enkle og derved billigere. Ulemper Den største ulempe ved denne styringsform er så afgjort den manglende tilbagemelding om, at en handling er udført. Styringsformen giver en lang maskintid, da det er nødvendigt med en sikkerhedstid mellem hver ordreafgivning. Styringsformen gør det svært at bryde ind i et arbejdsforløb for at stoppe maskinen i en veldefineret stilling. Sekvens- eller rækkefølgestyring Denne styringsform indebærer, at en udført delfunktion, f.eks. en stempelbevægelse, giver signal til, at næste delfunktion kan udføres. Man skelner mellem sekvensstyring med neutrale signaler og sekvensstyring med ordregivende signaler. Fig. 100 Sekvensstyring med neutrale signaler Styringsformen kan principielt vises som følger: Styringsformen har informationsbærere af typen hulbånd, magnetbånd, hulkort m.m. Kvitteringssignalerne giver ordre til, at en ny delfunktion kan udføres, men ordrecentralen bestemmer, hvilken funktion der skal udføres. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 57 af 64
Fordele Styringsformen giver kontrol over de enkelte delfunktioner. Komplicerede styringer er lette at koble. Kan lagre store informationsmængder. Kan i mange tilfælde, specielt ved komplicerede systemer, give den mest økonomiske løsning. Ulemper Kvitteringssignalerne uddeler ikke direkte næste ordre, hvilket kan give en langsommere og mere usikker styring. Sekvensstyring med kendetegnende signaler Styringsformen kan principielt vises som følger: Start Ordre 1 Kvittering Ordre 2 Kvittering Kvittering Ordre 4 Kvittering Ordre 3 Ordre 5 osv. Fordele Den største fordel ved denne styringsform er, at man hele tiden har kontrol over de enkelte delfunktioner. Hvis en delfunktion ikke bliver udført, vil maskinen stoppe. Styringsformen kan realiseres ved hjælp af kontakt-, relæ- og ventilkæder, ligesom man også anvender f.eks. transistorer og fluidics. Styringsformen giver et hurtigt og sikkert styringsforløb. Ulemper Opbygningen af de større styringssystemer kan blive temmelig kompliceret. Sammenfatning af arbejdsgang ved opbygning af en sekvensstyring: 1. Lav en råskitse over maskinen og indtegn de enkelte handleorganer. 2. Opskriv arbejdscyklen for arbejdsforløbet. 3. Tegn funktionsdiagrammet. 4. Vurder, om tiden for et arbejdsforløb kan reduceres. Der kan eventuelt blive tale om samtidige cylinderbevægelser eller forbipasserende impulsgivning. 5. Bestem ud fra kendskabet til styringen, hvilke funktioner man skal have fuld kontrol over. 6. Indtegn de enkelte impulsgivere. 7. Klarlæg hvilke impulstyper, der forekommer i impulsstyringen. 8. Tegn koblingsdiagrammet. 9. Gennemlæs koblingsdiagrammet og kontroller, at styringen er i overensstemmelse med de krav, der er stillet til styringen. 10.Lav en funktionsbeskrivelse, hvor de enkelte momenter i styringen beskrives. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 58 af 64
Hydraulik Indledning Hydraulik er den moderne form for kraftoverføring og erstatter mange steder tidligere anvendte mekaniske kraftoverføringer så som tandhjul, remtræk, kardanaksler m.m. Hydraulisk effekt er anvendelig i praktisk taget enhver industrigren. Den egner sig lige godt for værktøjsmaskiner, biler, traktorer, entreprenørmaskiner, skibe, flyvemaskiner og raketter. Man skelner mellem to former for hydraulisk effekt, hydrodynamisk og hydrostatisk transmission. Dette kompendium omhandler kun hydrostatisk hydraulik. Grunden til de udstrakte anvendelsesmuligheder af hydraulik er, at væske er det mest smidige middel, hvor effekt kan overføres, og bevægelse omsættes. For at forstå anvendelsen af hydraulik er det nødvendigt at kende hydraulikkens grundprincipper. Væskers egenskaber Der er to ting, som er grundlaget for hydraulik: For det første, at væsker ikke har nogen egen ydre form. Fig. 101 For det andet, at væsker er praktisk taget usammentrykkelige. En kraft på 1 kp på 1 cm 3 vand vil reducere rumfanget med ca. 1/20.000. Der kræves en kraft på 50.000 kp for at reducere rumfanget med 10%. Fig. 102 Det vil i praksis betyde, at har man en massiv stang og påvirker dens ene ende med en kraft, vil stangen bevæge sig i kraftens retning. Fig. 103 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 59 af 64
Tilsvarende kan man tage et rør og anbringe et stempel i begge ender med væske imellem, og ved at påvirke det ene stempel med en kraft vil det bevæge sig i kraftens retning. Det andet stempel vil bevæge sig tilsvarende, da væsken mellem stemplerne er usammentrykkelig. Fig. 104 Tilsyneladende er der ingen forskel ved at anvende et rør med stempler og væske frem for en stang. Først i det øjeblik, hvor man ønsker en bevægelse med en anden retning end den påførte kraft, vil det være en fordel at anvende et rør. Fig. 105 Fig. 106 Eksempel på donkraft 1. Pumpe 2. Tank 3. Udluftningshul 4. Sugeventil 5. Trykventil 6. Sænkeventil 7. Arbejdscylinder Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 60 af 64
Grundlæggende hydraulisk kredsløb Alle hydrauliske kredsløb er i hovedtrækkene ens uanset anvendelsesområde. Der er visse grundlæggende komponenter, som er nødvendige: En olietank til opsamling af olien, en pumpe til at pumpe olien igennem systemet (pumpen trækkes af en elektromotor eller anden effektkilde), ventiler til at styre tryk og oliestrøm, et kraftorgan (en cylinder for lineær bevægelse og en motor for roterende bevægelse til at omsætte energi fra olien til mekanisk kraft), der udfører arbejde. Fig. 107 Et simpelt hydraulisk system Fig. 108 Trykindstillingsventil Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 61 af 64
Optiske sensorer Optiske sensorer reagerer på alle materialer: glas, træ, plastic, folie, keramik, papir, væsker og metal. De fungerer ved ændringer i lysintensiteten, idet et emne kommer ind i banen. De virker gennem glas eller f.eks. en vandfilm. Andre anvendelsesmuligheder er aftastning af miniemner, niveaukontrol, aftastning i eksplosionsfarlige miljøer osv. "Opto-elektronik" er betegnelsen for halvledermoduler, som udsender lys, dvs. lysdioder (LED's), modtagerlys, dvs. fotodioder, og fototransistorer, eller omsætter lyssignaler til elektriske signaler, dvs. fotoceller og fotoelementer. Der skelnes mellem følgende 3 typer: Fig. 109a Lysskranke - med separat sender og modtager Fig. 110b Reflekslysskranker bestående af sender/modtager i et hus og en separat reflektor Fig. 111c Reflekssensorer bestående af sender/modtager i et hus. Emnet fungerer som reflektor Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 62 af 64
Funktionsprincip for en reflekssensor Sensoren består af en LED (1), en fototransistor (2), et synkroniseringstrin (3) og en forstærker (4). LED'en udsender pulserende lys i det infrarøde område. Når det bliver reflekteret, modtages lyset af den indbyggede fototransistor. Synkroniseringstrinet behandler det modtagne signal, og via forstærkeren aktiveres belastningen. Modtageren er kun følsom for infrarødt lys, hvilket bevirker, at andre lyskilder ikke kan aktivere sensoren. Der fås fotosensorer udstyret med fiberoptik, så de kan anbringes på svært tilgængelige steder eller i områder med høje temperaturer (maks. 200 C). Fig. 112 Princip Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 63 af 64
Fig. 113 Anvendelseseksempler for optiske sensorer Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Trykluftinstallationen side 64 af 64