VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014
Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3. Registrering af en erhvervsdrivende fond... 6 1. Indledning I denne vejledning beskrives kravene til stiftelse af en erhvervsdrivende fond. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne vejledning alene beskriver forholdene for erhvervsdrivende fonde. Disse reguleres af lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven) og har Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed. En erhvervsdrivende fond udøver erhvervsdrift enten gennem et datterselskab eller direkte i fonden. I vejledningens afsnit 2.4 opstilles en række formodningsregler for, hvornår en fond kan anses for at være erhvervsdrivende. Hvis der er tale om begrænset erhvervsdrift, eller erhvervsdriftens omfang er uvæsentligt i forhold til fondens øvrige aktiver, vil fonden dog ikke være omfattet af loven. Erhvervsstyrelsen afgør disse tvivlsspørgsmål som led i styrelsens registreringsopgave. Ikke-erhvervsdrivende fonde reguleres primært af lov om fonde og visse foreninger og har Civilstyrelsen som fondsmyndighed. Yderligere er en række fonde konkret undtaget fra loven. Dette gælder i særdeleshed offentlige fonde, som oprettes ved lov eller i henhold til lov. Desuden er en række fonde underlaget andet særligt tilsyn og økonomisk kontrol efter andre regler end erhvervsfondslovens, som medfører undtagelse loven. En fond karakteriseres ofte ud fra følgende fem punkter: 1) En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. 1
2) Et eller flere bestemte formål. 3) Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse. 4) Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. at den er et selvstændigt retssubjekt. 5) Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, dvs. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden. Se eventuelt mere om hvordan en erhvervsdrivende fond defineres i Erhvervsstyrelsens vejledning Fondsdefinitionen. 2. Stiftelse Stiftelse af en erhvervsdrivende fond kræver en minimumskapital på 300.000 kr. 1 og en dateret vedtægt med angivelse af bl.a. fondens formål og anvendelse af overskud (uddelingsformålet). Beslutningen om at stifte en fond træffes som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor fondens vedtægt er dateret, og fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue. Erhvervsfondsloven giver dog mulighed for, at en stiftelse af en erhvervsdrivende fond, der sker ved indskud af kontanter, først har retsvirkning op til 12 måneder efter vedtægtens datering. Endvidere giver loven mulighed for, at en stiftelse, hvor fonden overtager andre værdier end kontanter, tillægges retsvirkning på et tidspunkt frem til fondens registrering eller anmeldelse til registrering (maks. 2 ugers anmeldelsesfrist). Endelig er det muligt regnskabsmæssigt at stifte en erhvervsdrivende fond med virkning tilbage i tid, hvis der indskydes en bestående virksomhed eller en bestemmende ejerandel, tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende tilbage til første dag i regnskabsåret for den virksomhed, der indskydes, eller som ejerandelen vedrører. 2.1 Stiftere En erhvervsdrivende fond kan stiftes af såvel fysiske personer som juridiske personer. Stiftelsen kan ske ved gavebrev eller ved testamente. Der er ikke krav om et egentligt stiftelsesdokument ved oprettelsen af en erhvervsdrivende fond. En erhvervsdrivende fond kan stiftes af én eller flere stiftere. 1 Se mere i Erhvervsstyrelsens vejledning om grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde. 2
Der findes i erhvervsfondslovens 26 forskellige krav til stiftere af erhvervsdrivende fonde, hvad enten der er tale om fysiske personer eller juridiske personer, herunder offentlige myndigheder: Stiftere må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Er stifter en fysisk person, skal stifter være myndig og ikke under værgemål eller samværgemål. Er stifter en juridisk person skal stifter være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager. I praksis betyder sidste punkt, at et selskab, der ønsker at stifte en fond, skal være registreret i Erhvervsstyrelsens register, førend stiftelse af fonden kan besluttes. Aktie- og anpartsselskaber under stiftelse kan derfor ikke stifte en erhvervsdrivende fond. Rækken af juridiske personer, der kan være stiftere af fonde, omfatter bl.a. kommuner, regioner, interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, foreninger og andre erhvervsdrivende fonde. Personligt drevne virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) kan ikke stifte en erhvervsdrivende fond, da en personlig dreven virksomhed ikke har selvstændig retsevne. Et dødsbo kan også være stifter af en erhvervsdrivende fond. Et solvent dødsbo har således både rets- og handleevne. Det er bobestyreren, der som udgangspunkt påtager sig stifteransvaret, og det er derfor bobestyrerens ansvar, at der er tilstrækkelige midler i boet til at gennemføre stiftelsen af fonden. Udenlandske personer kan som udgangspunkt også stifte erhvervsdrivende fonde i Danmark. Dog kræves dokumentation for, at den udenlandske person har den fornødne handle- og retsevne. Dette afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet. 2.2 Vedtægt Erhvervsfondslovens 27 indeholder kravene til, hvad en vedtægt for en erhvervsdrivende fond som minimum skal indeholde. Mindstekravene til vedtægten er, at den skal indeholde oplysning om følgende: 1. navn og eventuelle binavne, 3
2. stifter, 3. formål, 4. grundkapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt, 5. hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end kontanter, 6. eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre, 7. antallet af medlemmer af bestyrelsen, og hvorledes de udpeges, 8. regnskabsår, herunder første regnskabsår, 9. fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, hvis retsvirkningen skal indtræde på et andet tidspunkt end datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, og 10. anvendelse af overskud og reserver. Se også Erhvervsstyrelsens vejledning om vedtægtsændringer for erhvervsdrivende fonde. I modsætning til aktie- og anpartsselskaber, skal erhvervsdrivende fonde ved stiftelsen opliste stifterne i vedtægten 2. Fonde skal benytte betegnelsen fond i navnet 2, men der er ikke eneret til betegnelsen, der er derimod eneret til betegnelserne erhvervsdrivende fond, erhvervsfond og forkortelsen ERF. Væsentlige gavegivere og andre væsentlige bidragsydere sidestilles generelt med stiftere. Der er som følge heraf også krav om, at blandt andet væsentlige gavegivere og bidragsydere også skal omtales i vedtægten, og dette gælder, uanset om gaven er ydet i forbindelse med fondens stiftelse eller efterfølgende. Når det skal vurderes, om en gavegiver er væsentlig, er det afgørende, om der er ydet en gave, der må anses for væsentlig i forholdet til fondens samlede økonomi og drift. Formålet kan udformes i to dele, et erhvervsmæssigt (aktivitetsmæssigt) formål, der beskriver, hvilke aktiviteter fonden skal beskæftige sig med, så fonden kan optjene midler til opfyldelse af formålets anden del uddelingsformålet (overskudsanvendelse). Denne del af formålet præciserer, hvem der kan modtage uddelinger for fonden og øvrige rammerne for fondens uddelinger. Hvis der i vedtægten henviser til bestemmelser i en forretningsorden eller andre dokumenter, skal disse dokumenter vedhæftes vedtægten. 2 Gælder kun fonde stiftet efter 1985 4
Ved fastlæggelsen af fondens formål er det vigtigt at være opmærksom på, at det er meget vanskeligt efterfølgende at få ændret fondens formål, og at en ændring udover Erhvervsstyrelsens godkendelse som fondsmyndighed også kræver samtykke fra Civilstyrelsen. Det er derfor vigtigt, at stifter er omhyggelig i forbindelse med fastlæggelsen af fondens formål. Der er ikke noget til hinder for, at der i vedtægten er fastsat krav til et eller flere af bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, udpegningsperioder m.v. Se i øvrigt Erhvervsstyrelsens vejledning Ledelsen i erhvervsdrivende fonde. 2.3 Erhvervsdrift Det er ikke fondens vedtægt, herunder formålet, der alene afgør om en fond er erhvervsdrivende. Det er Erhvervsstyrelsen, der på baggrund af lovens 2 og en gennemgang af fondens erhvervsmæssige forhold vurderer, om en fond kan anses for at være erhvervsdrivende. I 2 opstilles en række objektive grundregler til vurdering af en fonds erhvervsaktivitet. Således anses en fond for erhvervsdrivende, hvis den: overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser el.lign., for hvilke den normalt modtager vederlag, udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller har den i selskabslovens 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed. (Fonden har bestemmende indflydelse i en aktie- eller anpartsselskab) En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed som fonden eller dens datterselskab udøver, må vurderes for at være af begrænset omfang. Erhvervsstyrelsen har udstedt en bekendtgørelse, der fastslår, hvornår en fonds erhvervsdrift er af begrænset omfang. I henhold til bekendtgørelsen gør det sig gældende i følgende tilfælde: Fondens erhvervsmæssige bruttoomsætning fra direkte erhvervsaktivitet udgør mindre end 250.000 kr. om året. Fondens erhvervsmæssige bruttoomsætning fra direkte erhvervsaktivitet udgør mindre end 10 pct. af fondens samlede årlige indtægter. Fondens erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10 pct. af fondens samlede aktiver. De to første regler omfatter alene den erhvervsdrivende fond, hvorimod den tredje regel omfatter både mod fonden og fondens eventuelle datterselskaber. 5
3. Registrering af en erhvervsdrivende fond Udgangspunktet for anmeldelse af stiftelser af erhvervsdrivende fonde er, at anmeldelse til registrering skal ske senest 2 uger efter, beslutningen om stiftelse er truffet. Som beskrevet ovenfor kan en stiftelse af en erhvervsdrivende fond både have regnskabsmæssig virkning efter stiftelsen og i visse tilfælde også med regnskabsmæssigvirkning tilbage i tid, Registrering af en erhvervsdrivende fond kan ikke ske før grundkapitalen er fuldt indbetalt, og før bestyrelse og revisor er valgt. Grundkapitalens indbetaling skal dokumenteres på en af følgende måder: Indskud af kontanter Udskrift fra selskabets bank, hvoraf det fremgår, at beløbet er indbetalt på en konto, der tilhører fonden under stiftelse. Denne udskrift skal være dateret senest på anmeldelsesdagen. Underskrevet kopi af kontoudtog fra klientkonto fra selskabets advokat eller revisor, hvor grundkapitalen er indsat. Advokat- eller revisorerklæring, hvor det fremgår, at kapitalen er indbetalt på en bankkonto eller en klientkonto tilhørende advokaten eller revisoren. Indskud af værdier 3 Vurderingsberetning, som er udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor. Hvis der indskydes en bestående virksomhed i fonden, skal der desuden udarbejdes en åbningsbalance. Der er som udgangspunkt ikke krav om vurderingsberetning ved indskud af aktiver og forpligtelse, som er præsenteret individuelt i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår eller værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for vedtægtens underskrivelse. I disse tilfælde skal bestyrelsen udarbejde og indsende en erklæring efter LEF 34, stk. 2, om at de angivne værdier mindst svarer til grundkapitalen. 3 Indskud af værdier dækker i fondslovens forstand både over indskud af en gren af en bestående virksomhed, indskud af hele virksomheden, indskud af en bestemmende kapitalandelspost samt andre værdier end kontanter (apportindskud) 6
En erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret, kan ikke erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stiftelsen. Desuden skal fonden til sit navn føje ordene under stiftelse. Hvis fonden stiftes fonden med en dato for retsvirkning, der ligger senere end datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, kan der ikke frem til retsvirkningsdatoen erhverves rettigheder eller indgås forpligtelser på fondens vegne. For de forpligtelser, der er indgået på fondens vegne efter datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, men før registreringen, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser. En erhvervsdrivende fond anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen ved at sende de nødvendige dokumenter samt en anmeldelsesblanket til e-mailadressen anmeldelse@erst.dk 7