Side 1 Jazz og fadøl blandt andet En rotur til Tunø og Samsø, 2008. (Se KORT sidst i dokumentet). Af Lars Hector Koudal Århus Havkajak Klub en tidlig solrig morgen. I det bedst tænkelige sommervejr lagde vi ud fra Århus Havkajak Klub tirsdag d. 1. juli 2008 klokken 9.15 sharp. Ikke meget vind, sådan lige tilpas omkring tre sekundmeter fra SØ. Vi fløj af sted og kom hurtigt på højde med Tanden, som nogle ignoranter i klubben stadig kalder Enhjørningen, men så gik den heller ikke længere, Niels Christian skulle ryge. Og vi andre kunne da også godt tage en pause, når det nu skulle være. Frokosten indtog vi rundt om Kysing Næs i læ af hybenroserne, for vinden var desværre tiltaget og lå vel nu på en fem - seks stykker og søen begyndte at vise tænder. Med den sø og vinden i SØ fås den bedste kurs til Tunø nord om havmølleparken, da søen rejser sig en del på en sydligere fart på grund af det nærliggende, lavvandede Tunø Knob. Således fortrøstningsfulde begav vi os alle fem af sted i eksemplarisk samlet flok mod det nordligste mølletårn. Humøret var højt og Lars Iversen, vores gæsteroer fra Brøndby Ro-og kajakklub, sang den ene schlager efter den anden, til glæde for nogle af os og sikkert også for sælerne, der her og der stak et forbavset hoved op mellem skumtoppene. Allerede på lang afstand kunne ikke-rygerne lugte møllerne, som åbenbart benyttes af diverse trængende havfugle på deres mellemlanding til et eller andet mindre vindomsust sted. Fra mølleparken gik det stik på Stenkalven, Tunøs nordligste ende, og snart fik vi bølgelæ af øen. Efter små to timers roning fra det jyske løb vi ind på stranden lige neden for den lokale flyveplads. Her findes et fladt område med højt og blødt græs. Noget man sætter pris på til en teltslagning.
Side 2 Kajakkerne blev slæbt sikkert på land og tømt og endnu engang undres man over, hvor meget gods der kan være i sådan et fartøj. Teltene kom op og så var det tid til middagsmaden. Fem trangiaer med fem menuer naturligvis efterfulgt af den skrækkelige Nescafé. Hvem opfinder den sammenklappelige filtertragt? Sikkerhedsøvelser. Helt tilfældigt anløb vi øen netop som der var forpremiere på Tunø Festivalen, det var derfor ikke svært at samle kræfter til den tre kilometer lange spadseretur til civilisationen i den anden ende af øen. Selvom Jakob opfordrer til en turberetning, som ganske berettiget nok forventes at indeholde nyttige råd og vink om allehånde maritime tildragelser undervejs, så skal der fra min kant, blot som en lille sidebemærkning, alligevel ikke mangle en anbefaling af den stedlige kro. Tunø Gæstgiverri. Afhængig af hvilken vej du kommer fra, så ligger den enten sidst eller først på hovedgaden. Gå efter de kulørte lamper. Denne aften var der live-jazz og kolde fadøl. Ikke så ringe endda. Learning by doing Blæst i håret fik vi igen, da vi sagde farvel til Tunøs nordøstligste spids på vores vej til Samsø onsdag. Stadig vind af SØ med en 5-6 stykker pr. meter. Vi valgte en kurs over revet, eller som det rettelig hedder Tunø Røn, der strækker sin arm godt to kilometer ud i farvandet mellem Tunø og Samsø. Det var en fejldisposition! Det indrømmer jeg gerne. Med den stedlige vindretning viste det sig nemlig, at det flade vand over rønnen fik søen til at rejse sig mere end godt var. Og hvad vinden ikke formåede, det gjorde strømmen. De trekvartmeter høje bølger kom rullende fra hver sit verdenshjørne og fik det hele til at ligne en gevaldig gryde i kog. En nordligere overfart havde været at foretrække. Vel i læ under de høje klinter på Samsø var det passende med en fortjent landgang og efterfølgende evaluering af den netop overståede provokation fra elementerne. Learning by doing, så at sige.
Side 3 Inden for produktudvikling og design siger man at problemet kommer først, dernæst løsningen. Vi havde ofte en masse løsninger på en hel del problemer, og pauserne på land var i særdeleshed katalysator for den stadige ideudvikling blandt deltagerne. En indlysende god ide var integrerede solceller indstøbt i kajakkens for-og agterdæk. Tænk på hvad sådan en foranstaltning kunne gøre af nytte: Trække en pumpe, levere strøm til det vandtætte musikanlæg - en anden god ide, oplade gps en og mobiltelefonen eller køleboksen. Kreativitet kan opstå hvor som helst, når bare betingelserne er til stede. Stenkalven. Vinden var stadig i det sydøstlige hjørne og ikke løjet en meter, så alle var sikre på at få grimme bølger på den anden side af Issehoved, Samsøs nordspids. Men naturen er uransagelig og kaosteorien blev endnu en gang bekræftet. Det er derfor meteorologi er sådan en vanskelig videnskab. Nærmest havblik herfra og ned til Langør tilsat en bagende sol. Det blev varmt, men også rart. Klokken seksten lå kajakkerne på pladsen foran Samsø Roklub og bekvemmeligheden kunne atter indfinde sig. Denne gang i form af et svalende brusebad. Ingen kommentarer.
Side 4 Havkajakroere har det som lystfiskere Havkajakroere har det som lystfiskere de har det med at overdrive. Det skal såmænd nok passe, i hvert fald en gang imellem, for eksempel når der berettes om bølgehøjder og vindstyrker. Men denne gang holder vi os til sandheden. Efter en hyggelig aften i roklubben, hvor der ikke var mange emner inden for havkajakroning, som forbigik vores opmærksomhed, vågnede vi torsdag til en frisk blæst øst - nordøst. En sejler fortalte at vindmåleren viste ni sekundmeter, med stød på 10. Måske var det alligevel ikke så slemt derude bag havnens beskyttende tange, men lige så heldige som vi var onsdag i det samme farvand, var der vist ikke nogen af os som regnede med, kaosteori eller ej. Da vi igen fuldt lastede drejede nordpå om den grønne tønde ud for Lilleøre mødte vi realiteterne. Bølgerne var store; det siger sig selv, når de har haft hele natten til at løbe fra Sverige og lige ind på siden af os. Ingen under halvanden meter, adskillige derover og af og til de navnkundige kæmper, kaldet 100- bølger. En god balance og tungen lige i munden tilsat lidt held og et tæt spraydeck, det skal der til. Men det er ikke det hele. Visheden om at andre både vil og kan hjælpe en, hvis det bliver nødvendigt er også god at have. Tilbage på Tunø mødte vi Svend Christensen fra klubben, som i sin Extreme havde roet fra Endelave til Tunø samme dag og som dagen efter ville tage turen direkte med kurs Århus. Endnu en gang trak trangen til de kolde fadøl i holdet, men jeg har jo fortalt, hvordan du finder kroen, så det skal der ikke skrives mere om. Fredag var turens sidste dag og efter morgenmad og farvel til Svend satte vi næserne mod Kysing Næs. Vejret artede sig, kun fem sekundmeter fra SØ og solen skinnede, som alle de andre dage, fra den blå himmel. På halvvejen fik Jens den glimrende ide at gå ind til Norsminde og forsyne os med lune fiskefrikadeller. Herefter var det bare den sædvanlige tur hjemefter. SE TURKORT NÆSTE SIDE Lars Hector Koudal
Side 5