actionfotografering bliv hurtigere end din egen skygge DANMARKS FØRSTE KOMPETENCEGIVENDE KURSUSFORLØB FOR FRITIDSFOTOGRAFER
Workshoppens mål At bevæbne kursisterne med teknikker, der vil gøre det muligt at fastfryse motiver, som bevæger sig hurtigt. At give kursisterne de bedst tænkelige forudsætninger for at planlægge og gennemføre actionfotografering. At give kursisterne den fornødne indsigt i fototeknik med betydning for actionbilleder.
TTF ACTIONFOTOGRAFERING Varighed: 1 dag Fotoworkshop for alle der vil være hurtigere på aftrækkeren Det kan være enormt svært at fange et motiv i bevægelse på en meningsfyldt måde. Jo hurtigere, motivet bevæger sig, desto sværere bliver det at indfange. Hvis man kender sit kameraudstyr godt, og hvis man har styr på sin fototeknik, øges chancerne for succes imidlertid markant. Actionfotografering kan være lige så tilfredsstillende, som genren kan være frustrerende. På kurset vil du modtage viden og praktisk undervisning, som sætter dig i stand til at lave meget bedre actionbilleder i forskellige situationer. Kurset vil bl.a. bevæbne dig med følgende: Hvad er et actionbillede? Hvad er et godt actionbillede? Udfordringer ved actionfotografering Fototeknik der øger chancerne for succes Planlægning af actionfotografering Hvordan du vælger det bedste udstyr Placering i forhold til motiver i bevægelse Ekstraudstyr med relevans for actionbilleder Komposition med relevans for actionfotografering Billedbehandling på computeren med relevans for actionfotografering Hvordan du overkommer de specielle udfordringer ved actionfotografering Kurset giver dig masser af inspiration fra instruktøren, men også fra de andre kursister, der er lige så glade for at lave actionbilleder, som du selv er. Efter kurset vil du være langt bedre rustet til at planlægge og gennemføre actionbilleder i en række forskellige situationer, hvilket fremover vil sikre dig langt bedre resultater.
PROGRAM FOR DAGEN med forbehold for ændringer 09:00 Velkomst og introduktion v. Casper Tybjerg 09:15 Teoretisk lektion 1 10:00 Pause 10:15 Teoretisk lektion 2 10:45 Planlægning af actionfotografering 11:00 Actionfotografering på to relevante lokaliteter 14:00 Frokost 15:00 Teoretisk lektion 3 15:45 Pause 16:00 Spørgerunde, evaluering af billeder og afrunding 17:00 Kurset er afsluttet
xxxxxxxxxxxxxxxxx
Hvor afholdes kurset? Kurset afholdes i vores lokaler på Marselisborg Lystbådehavn i det sydlige Århus. Adressen er Marselisborg Havnevej 38, 2. sal, 8000 C. Deltagerantallet overstiger aldrig seks personer, hvilket giver os mulighed for at møde kursisterne på et personligt plan og give masser af individuel feedback. Kursisterne vil på holdet møde andre entusiastiske fotointeresserede med samme interesse inden for et afgrænset fotografisk emne. Dermed er kurset en kærkommen mulighed for at opbygge et netværk af ligesindede, som bl.a. kan benyttes til at arrangere relevante fototure og/eller kommentere hinandens fremtidige motiver. Undervisere: Casper Tybjerg er primær instruktør på alle vores specialkuser, men hvis det skønnes nødvendigt, inddrager vi også andre ansatte fra TTF eller personer fra vores netværk, som danner grundlaget for vores egne produktioner. Vi garanterer, at alle undervisere, assistenter og evt. modeller er eksperter inden for hvert deres faglige område, og at de vil gøre deres ypperste for at lære fra sig. Deltagerantal: Dette eksklusive specialkursus gennemføres med mindst fire og højest seks kursister på hvert hold. Priser & klippekort: Enhedsprisen for en hel dags undervisning, inkl. frokost, evt. lån af flydedragter, betaling af modelhonorar, sejlads eller andre eventuelle events, er 2.995 kr. (inkl. moms). Hvis du vil deltage i flere af kurserne, er der en økonomisk fordel i at købe et klippekort. Hvert klip kan indløses til en kursusdag. Tre klip koster i alt 7.995 kr. (inkl. moms). Denne løsning giver vores mest entusiastiske kursister mulighed for at udvikle sig på flere forskellige områder på en økonomisk fordelagtig måde. Vi forsøger at placere kursusdatoerne, så der er mulighed for at gennemføre tre forskellige kurser lige efter hinanden.
OMGIVELSERNE: Adressen er Marselisborg Havnevej 38, 2. sal, Marselisborg Havn, 8000 Århus C. Der er mange gratis parkeringspladser på havnen. Se oversigtskortet på sidste side. Hvis du ønsker en oversigt over de fotogene områder i havnens umiddelbare omgivelser, kan du fx anvende programmet Google Earth. Download og installer programmet fra http:// earth.google.com/. Når det er downloadet og installeret, starter du programmet og skriver Marselisborg Lystbådehavn i søgefeltet. Ud over lystbådehavnen bruger vi bl.a. følgende locations på kurserne: Marselisborg Skov, Mindeparken, Moesgård Strand, Moesgård Museum og Skovmøllen. VEJEN DERTIL Der går busser (den nemmeste er rute 6 check www.midttrafik.dk) fra Århus Hovedbanegård, men der er kun to kilometer til havnen, så en taxa kan også være relevant. Har man tid, tager det omkring 25 minutter at gå. Mad og drikkevarer: Prisen er inkl. forplejning i løbet af dagen. Der er frisk vand, god kaffe og lækker frugt i kursuslokalet. Frokosten, som også er inkluderet i prisen, indtages på den populære Restaurant Martino, som er vores nabo på marinaen. Læs evt. mere om Martino her: http://www. martino.dk/ Eventuel overnatning: Ankommer man dagen før, kan vi hjælpe med overnatning på Havnehotellet, som vi har en samarbejdsaftale med. Det betyder, at vores kursister får en særlig fordelagtig pris, der inkluderer morgenmad, inden kurset starter. Vi anbefaler denne løsning til alle kursister, som kommer langvejs fra, og som ønsker at møde veludhvilede til kurserne. Check: http://www. havnehotellet.dk/ Medbring: Alle skal som minimum medbringe et spejlreflekskamera og et objektiv, gerne placeret i en fototaske, der kan beskytte mod vejr og vind. Desuden skal kursisterne medbringe en bærbar computer med et billedbehandlingsprogram installeret. Har man ikke et billedbehandlingsprogram, kan en gratis prøveversion af fx Adobe Photoshop Elements hentes via dette link: http://www.adobe.com/dk/downloads/ Husk desuden at medbringe tøj og fodtøj efter vejrforholdene. Nogle af kurserne bringer os ud under åben himmel, og da kursusdatoen bliver fastsat mange måneder før gennemførelsen, kan vi umuligt vide præcist, hvordan vejret bliver. Få dage inden kurset vil du modtage en mail med praktiske informationer og den seneste, opdaterede vejrudsigt.
?Spørgsmål Findes svaret ikke der, så send gerne en mail til info@ttf.dk Pris, tid og sted Check Kalender under punktet Foredrag & kurser på www.ttf.dk Læs FAQ en under punktet TTF Fotoskolen under Foredrag & kurser på www.ttf.dk
10 TTF Fotoskolen er etableret og drives af TTF aps (Tybjerg Tekst & Foto) TTF ApS (Tybjerg Tekst og Foto) Højrisvej 7, 8240 Risskov Otte Ruds Gade 49 2. sal, 8200 Aarhus N Marselisborg Havnevej 38, 2. sal, Marselisborg Havn, 8000 Århus C www.ttf.dk
Mod Århus C I dette område er der mange gratis parkeringspladser. Hvis der mod forventning ikke skulle være ledige pladser, findes alternative, gratis parkeringspladser langs vejen mod Århus C. P TTF ACTIONFOTOGRAFERING 11 havnehotellet Ttf Restaurant Martino Adressen er: Marselisborg Havnevej 38, 2. sal 8000 Århus C. Tangkrogen N v ø s marselisborg LYSTBÅDEHAVN Marselisborg Lystbådehavn er en af Danmarks mest fotogene havne. Dens placering i det sydlige Århus er fantastisk i forhold til vores daglige aktiviteter, og bl.a. derfor valgte vi i 2009 at flytte vores virksomhed ud på havnen. Inden for 10 minutters kørsel findes perfekte forhold til de fleste typer fotografering lige fra uspoleret natur til pulserende kulturliv. Marselisborg Lystbådehavn er hjemhavn for vores hurtige fotobåd, TTF RIB.