Afghanistan - et mishandlet land Udenlandsk indblanding i nyere tid Materiale: Søren Mørch og Anne Okkels Olsen "USA's nye verdensorden" Systime 2006, side 12-28, 117-120, 129-155, tekst 11, 19 og 20 Uddrag fra Faktalink - hvad er status på krigen i dag samt Danmarks rolle Fakta om Afghanistan fra UM og JP Materialets emner: Et rids af Afghanistans historie fra ca. 1900-1900 Taleban Angrebet på WTC og al-qaeda USA går i krig og Talebans fald Den nyeste udvikling i landet Danmarks indsats Supplerende materiale om Danmarks indsats - kig på http://www.afghanistan.um.dk 1
Landefakta og dansk bidrag Fra UM, for Danmarks indsats klik på http://www.afghanistan.um.dk/da/menu/nyhederogmedia/taloggrafer/ og JP LANDEFAKTA AFGHANISTAN GEOGRAFI Hovedstad Kabul Areal 652.225 km2 Indbyggertal 29,9 mio. (Juli 2005) Befolkningsvækst pr. 2,5 pct. (1980-2000) år Befolkning Pashtun 42%, Tajik 27%, Hazara 9%, Uzbek 9%, Aimak 4%, Turkmen 3%, Baloch 2%, andre 4% Sprog Afghansk persisk eller Dari (officielt) 50%, Pashtu (officielt) 35%, Usbekisk, Turkmensk og ca. 30 andre mindre sprog Religion Sunni muslimer 80%, Shi'a muslimer 19%, andre 1% ØKONOMI BNI pr. capita BNI: 8,1 mia. (Samlet tal for 2006 - Atlas metoden) BNP per Capita: 325 USD Vækst i BNP pr. 7,5% (2004), 14% (2005)5,3% (2006) capita Gældssituation (år) Lavt forgældet, langfristet offentlig udlandsgæld1,8 mia. USD. REGERING Statsoverhoved Præsident: Hamid Karzai Udenrigsminister Dr. Rangeen Dadfar Spanta Finansminister Dr. Anwar-ul Haq Ahadi Danmark sendte specialstyrker til Afghanistan i 2002, efter at amerikanerne havde indtaget Kabul. I 2006 rykkede danskerne ind i den urolige Helmand-provins under britisk ledelse. Danmark har 738 soldater i Afghanistan (januar 2009). 650 er i Helmand, 58 i Kandahar, enkelte i Chaghcharan og Kabul. 22 danskere er døde i Afghanistan, 1 soldat efter et ildebefindende. 39 danskere er blevet såret. Krigen koster de danske skatteydere 745 mio. i 2009. kr. Hertil kommer bistandsmidler på årlige 400 mio. kr. til genopbygning og ca. 50 mio. kr. til humanitær nødhjælp. 2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
Krigen i Afghanistan Uddrag fra Faktalink Hvad er status i dag? Taleban-styret er fjernet og det samme er al-qaedas træningslejre. Afghanistan er ikke længere base for islamisk terror. En ny, demokratisk valgt regering er indsat, men i store dele af landet fører Taleban fortsat guerillakrig mod regeringen og de internationale styrker. Derudover anvender Taleban og deres allierede i stadig højere grad selvmordsaktioner, vejsidebomber og kidnapninger som våben mod den afghanske regering og de udenlandske tropper i landet. I begyndelsen af 2008 vurderede USA s efterretningstjenester, at Taleban kun havde kontrol med 10-11 procent af landet, mens Karzais regering havde kontrol over 30-35 procent. Resten kontrolleredes af lokale stammeledere. Store dele af Afghanistan består af uvejsomme bjerge og ubeboet ørken, som militært set ikke har nogen betydning. ISAF kunne derfor i begyndelsen af 2008 meddele, at Taleban ikke længere havde kontrol med nogen større bebyggelse i landet. Der er dog fortsat mindre landområder, som kontrolleres af Taleban-oprørere, især i det sydlige Afghanistan. Der er også tyndbefolkede provinser i sydvest, hvor hverken ISAF eller den afghanske hær er til stede. Ifølge Afghan Compact, der er en overordnet udviklingsaftale mellem Karzais regering og det internationale samfund, skal overdragelsen af sikkerhedsansvaret til de afghanske myndigheder være gennemført senest marts 2011, men de færreste tror på, at det i praksis vil kunne lade sig gøre inden for denne tidsramme. Uddannelsen af den afghanske hær vist sig væsentlig vanskeligere end beregnet, bl.a. på grund af udbredte analfabetisme blandt rekrutterne. Omkring årsskiftet 2007/2008 havde Afghan National Army (ANA) officielt 50.000 mand under våben, men det reelle antal kampklare soldater var nærmere halvdelen. Målet er 70.000. I modsætning til hæren, som er opbygget fra grunden, er den afghanske politistyrke bygget på resterne af det oprindelige afghanske politi. Her er målet en stående styrke på 82.000 mand, men kvaliteten er foreløbig ringe på grund af manglende politiuddannelse, analfabetisme og udbredt korruption i styrken. Sikkerhedssituationen er kompliceret, men generelt er sikkerheden forholdsvis god i byerne og i den nordlige halvdel af landet. I det sydlige Afghanistan er der store sikkerhedsproblemer for udlændinge og alle, der betragtes som loyale over for regeringen. Ifølge Talebans retningslinjer er det legitimt at angribe alle udlændinge og alle, der repræsenterer regeringsadministrationen eller modtager løn fra det offentlige. Det omfatter f.eks. skolelærere og repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder. For afghanere, der ikke kan sættes i forbindelse med statsadministrationen eller de internationale styrker, er sikkerheden væsentlig bedre. Hvor mange menneskeliv har krigen kostet? Den fortsatte krig med Taleban har kostet en del ofre. De internationale koalitionsstyrker har mistet cirka 770 mand i perioden 2001-07. Der er stor usikkerhed om antallet af dræbte oprørere. Et samlet 52
tal findes ikke, men menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch anslog antallet af dræbte oprørere i 2006 til 3.400. Antallet af civile afghanere, som er blevet fanget i konflikten er ligeledes usikkert. Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press var Taleban og allierede militser ansvarlige for 480 civile dødsfald i 2007, mens de internationale styrker var ansvarlige for 360 civile tab, hovedsagelig i forbindelse med flybombardementer. Andre kilder, bl.a. den britiske NGO Oxfam, anslår de civile tab i 2007 til 1.200. Dertil kommer, at flere hundrede tusinde afghanere i perioder har været nødt til at forlade deres hjem på grund af kampene. Alene i 2006 måtte 150.000 afghanske familier flytte ud af deres hjem. Hvordan forløber genopbygningen af landet? Sideløbende med guerillakrigen mod Taleban har det internationale samfund iværksat en omfattende genopbygningsindsats af det krigshærgede land. Det internationale samfund har doneret omkring 80 milliarder kroner i perioden 2002-2007 med USA som den største bistandsyder. Danmark har i samme periode doneret omkring 1,2 milliarder kroner og fortsætter med at levere bistand for en kvart milliard årligt. Især i byerne skal man efterhånden lede længe efter sporene af 30 års borgerkrig. Uanset hvor man vender blikket hen i de store byer skyder nye huse, moskeer, hoteller, benzinstationer, veje, elmaster, trafiklys, butikscentre, flyselskaber, fabrikker, mobilmaster og paraboler op. Asfaltveje forbinder de store byer og store elektricitetsprojekter er undervejs. På landet går udviklingen væsentligt mere langsomt, ikke mindst på grund af sikkerhedssituationen. Alligevel har 80 procent af alle afghanerne fået afgang til basal sundhedsservice ifølge FN, børnedødeligheden er faldet drastisk, tusindvis af skoler er blevet bygget, seks millioner afghanske børn er kommet i skole, heraf 40 procent piger, men der er stadig lang vej i et land, hvor analfabetismen er mellem 70 og 80 procent. På grund af sikkerhedssituationen er de udenlandske hjælpeorganisationer tilbageholdende med at arbejde især i det østlige og sydlige Afghanistan. Her er genopbygningen overladt til ISAF, som ikke har resurser til at iværksætte større projekter. Resultatet er en voksende folkelig utilfredshed og utålmodighed med præsident Karzais regering. Genopbygningsmilliarderne har sat gang i økonomien, men endnu har Afghanistan ikke været i stand til at tiltrække udenlandske investeringer og få gang i en lokal produktion, der for alvor kan forbedre levestandarden. Afghanistan hører fortsat til blandt verdens fattigste lande, hvor en månedsløn sjældent overstiger 70 dollars. Samtidig er knap fire millioner afghanere vendt tilbage fra flygtningelejrene i Pakistan og Iran, mange af dem uden hjem, jord eller arbejde. Størstedelen af Afghanistans indtægter stammer fra opiumsproduktionen, som er eksploderet i takt med den forbedrede sikkerhed. Det internationale samfund er dybt uenige om, hvordan problemet skal bekæmpes med det resultat at afghanske opiumsbønder fortsat leverer omkring 95 procent af verdens råopium. Vanskelighederne til trods viser meningsmålinger, at mellem 70 og 80 procent af den afghanske 53
befolkning ønsker det internationale samfunds fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan. I modsætning til Irak, hvor flertallet af befolkningen ønsker de internationale koalitionsstyrker ud. Hovedårsagen til, at afghanerne ønsker det internationale samfund bliver, er det enorme genopbygningsbehov, som landet har efter årtiers væbnet konflikt. Afghanistan var og er et af verdens allerfattigste lande og samtidig et land uden nogen form for statsstruktur. År 2001 var på alle måder et år 0 for Afghanistan og behovet for udvikling, uddannelse, basale sundhedsydelser er enormt. Før 2001 var gennemsnitslevealderen under 45, daglønnen en dollar, børnedødeligheden 25 procent og store dele af befolkningen sultede. Invasionen, dens problemer til trods, er afghanernes store chance for at få deres land og tilværelse på fode igen. Danmarks rolle Hvilken rolle spiller Danmark i krigen? Danmark har fra begyndelsen støttet den amerikanske invasion i Afghanistan. Siden januar 2002 har Danmark bidraget militært til både Operation Enduring Freedom og ISAF-styrken. I begyndelsen deltog både danske F-16 fly og danske specialstyrker i jagten på al-qaeda. Siden hen har Danmark løbende bidraget til ISAF-styrken med såvel kamptropper som logistik-enheder og genopbygningshold. Omfanget af Danmarks militære engagement er steget i takt med NATO s ønske om flere soldater til kampen mod Taleban, der har vist sig at være væsentlig stærkere end forventet. I foråret 2008 havde Danmark således 780 mand udstationeret, hovedsageligt i den sydlige Helmand-provins, hvor Taleban frem til 2006 stod stærkt i byerne og i den frugtbare dal langs Helmand-floden, der er kendt som Den grønne Zone. Derudover har danske soldater været udstationeret i Kabuls lufthavn, i Faizabad i det nordøstlige Afghanistan, på den store Kandahar militærbase i syd, der fungerer som ISAF s materielle knudepunkt og i Mazar ash-sharif i nord. Kort efter indsættelsen var danske enheder i ugevis under voldsom Taleban-beskydning i den lille ørkenby Musa Qala, hvorfra de til sidst måtte evakueres. Fra september 2007 blev Danmarks engagement udvidet til at omfatte eget ansvarsområde i det centrale Helmand. Området, der er på størrelse med Fyn, omfatter byerne Lashkar Gah og Gereskh og en stor del af Den grønne Zone. Det militære mål med den danske tilstedeværelse i Helmand er at fjerne Taleban fra Den grønne Zone op til Kajaki-dæmningen i den nordlige del af Helmandprovinsen. Dæmningen skal på længere sigt forsyne hele det sydlige Afghanistan med elektricitet og ses som en forudsætning for økonomisk udvikling af det fattige opiumsdyrkende syd. På den civile front har Danmark især engageret sig på uddannelsesområdet, hvor Danmark foreløbig har bygget 23 skoler, hjulpet det afghanske Undervisningsministerium med at udvikle et nyt nationalt pensum og trykt mere end 23 millioner skolebøger. I slutningen af 2007 indgik Danmark en aftale med den afghanske regering om at bygge endnu 100 skoler i Helmand-provinsen, hvor kun seks procent af børnene går i skole. Danmark har også hjulpet Afghanistan med at oprette en uafhængig national menneskerettighedskommission og uddanne menneskerettighedsaktivister. En 54
række danskstøttede NGO er arbejder ligeledes med udvikling, sundheds- og uddannelsesprojekter i Afghanistan. Regeringen forventer at Danmark skal være både civilt og militært til stede i Afghanistan mange år ud i fremtiden. Hvad er debatten om den danske deltagelse? Der har hele tiden været bred politisk opbakning fra Folketinget til Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Alle partier - med undtagelse af SF og Enhedslisten - betragter krigen som en nødvendighed, hvis man skal sikre, at Afghanistan ikke igen skal blive et tilholdssted for al-qaeda. I 2007 viste meningsmålinger imidlertid, at et flertal af befolkningen var imod det militære engagement. Det fik regeringen til at gøre sig store anstrengelser for at forklare befolkningen, hvorfor Danmark skal deltage i krigen mod Taleban og bidrage til udviklingen af Afghanistan. I efteråret 2007 blev flere danske soldater dræbt, hvilket formentlig har påvirket opinionen. Danmarks tilbagetrækning fra Irak i sommeren 2007 har formenlig også påvirket folk til at støtte en tilbagetrækning fra Afghanistan, som ofte slås i hartkorn med Irak. De danske tab har dog været forholdsvis beskedne. I marts 2008 kom antallet af dræbte danske soldater op på 15, hvilket har gjort det vanskeligere for forsvaret at rekruttere til Afghanistan. Blandt de emner, der har været genstand for offentlig debat er især DR s afsløring i 2006 af danske specialstyrkers udlevering af afghanske fanger til mishandling hos amerikanerne. Generelt har debatten dog drejet sig om, hvorvidt indsatsen nytter og om soldaternes forhold, hvorvidt de skulle have kampvogne eller ej. Fra politisk hold har der også løbende været rejst krav om større vægt på genopbygningsindsatsen. Perspektivering Hvad er perspektiverne for fred og demokrati i Afghanistan? Valget i 2004 gav for første gang den afghanske befolkning mulighed for at vælge deres eget parlament. Adskillige af parlamentsmedlemmerne (og flere af regeringens ministre) er imidlertid tidligere krigsherrer, som opretholder væbnede militser i de områder, de kommer fra. De er aldrig blevet retsforfulgt for de krigsforbrydelser, som flere af dem har begået under borgerkrigen, hvilket er en torn i øjet på mange demokrater. Dertil kommer, at adskillige parlamentsmedlemmer og ministre er involveret i Afghanistans narkoøkonomi. Det står klart, at Afghanistan ikke bliver et demokrati i europæisk eller vestlig forstand. Dertil er landet alt for forarmet og uoplyst. Stammeledere, narkobaroner, krigsherrer og mullaher vil også fremover have langt mere at skulle have sagt end menige afghanere eller folkevalgte demokrater. Fordelen for Afghanistan er imidlertid, at USA og NATO ikke kan tillade sig en fiasko. Det internationale samfund har ikke råd til at overlade Afghanistan til Taleban igen og er derfor indstillet på at blive, indtil et levedygtigt styre er sikret. For NATO er Afghanistan blevet alliancens 55
eksistensberettigelse efter Den Kolde Krig. Af simpel egeninteresse kan NATO derfor heller ikke tillade, at Afghanistan bliver en fiasko. Der er imidlertid ingen tvivl om, at sikkerhed og stabilitet er vigtigere for Vesten end demokratiske idealer. Til gengæld er det internationale samfund villige til at fortsætte både den militære støtte og en omfattende genopbygningsindsats mange år frem i tiden. Hvad er perspektiverne for bekæmpelse af terror? Det er en udbredt opfattelse i den vestlige verden, at der ikke er noget alternativ til krigen i Afghanistan. Hvis de internationale styrker trækkes ud, før de afghanske myndigheder er klar til at overtage ansvaret, risikerer Afghanistan at kollapse igen med deraf følgende risiko for, at al-qaeda igen etablerer sig i landet. Den afghanske regering er fortsat sårbar, hvilket bl.a. har fået FN's Sikkerhedsråd til at advare om, at Afghanistan kan blive en såkaldt mislykket stat, hvor regeringen i praksis har ringe kontrol over store dele af landets territorium. Årsagerne er bl.a. den omfattende narkoproduktion med deraf følgende kriminalitet og korruption samt det fortsat svage statsapparat. Al-Qaedas base i Afghanistan er foreløbig borte, men siden 2006 har Osama bin-laden og hans tilhængere haft held til at etablere nye træningslejre i Waziristan et ufremkommeligt og ukontrollabelt stammeområde langs grænsen til Pakistan. Det er også her, Osama bin Laden og hans nærmeste ledere menes at befinde sig. Af indenrigspolitiske grunde er Pakistans evne og vilje til at bekæmpe islamisterne behersket. USA ønsker at udvide krigen til Waziristan og islamistiske tilholdssteder i selve Pakistan, men det har den pakistanske regering indtil videre modsat sig. I begyndelsen af 2008 fik USA dog tilladelse til at øge sine efterretningsmæssige aktiviteter i Waziristan og lov til at træne den del af Pakistans hær, som er involveret i jagten på al-qaeda. Efter invasionen i Afghanistan har al-qaeda desuden ændret karakter, så der ikke længere er tale om et netværk. Al Qaeda er i en dag ideologisk bevægelse, hvis militante budskab spredes først og fremmest via internettet, hvor enkeltpersoner og smågrupper uden nærmere kontakt til al-qaedas ledelse henter inspiration til selvstændige terroraktioner rundt om i verden. Antallet af terroraktioner har været støt stigende siden 2001 og det samme har antallet af terrorangreb, som er blevet afsløret før gennemførelsen. 56
57
58
59
60
61
62
63