Landepolitikpapir for Somalia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landepolitikpapir for Somalia"

Transkript

1 Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores landepolitik for Somalia for de næste tre år. På dette stadie i forløbet vil vi fokusere på de overordnede principper og rammer. Selve udmøntningen vil foregå hen over sommeren. Somalia er kontrasternes land. Det er verdens måske skrøbeligste land. Det er et af de værste steder at være kvinde. Det er heller ikke let at være barn: Hvert femte barn dør, før det fylder fem år. Men der er også håb på Hornet. Den somaliske befolkning har en utrolig modstandskraft. De organiserer sig. De begynder at gå i skole igen. De taler i mobiltelefon. Somalierne indgår i mange internationale og regionale økonomiske netværk og er kendt som gode handelsfolk. Danmark har et betydeligt og bredt engagement i Somalia. Regeringen har fordoblet støtten til 200 mio. kr. om året i perioden Det har vi gjort af tre grunde: For det første er der et stort behov for at støtte befolkningen i at skabe et stabilt og fredeligt Somalia. For det andet er der fortsat en humanitær krise i landet, hvor godt ¼ af befolkningen lever af nødhjælp. For det tredje udgør Somalia en trussel mod den internationale sikkerhed med pirateri til søs og terrorisme til lands. Vores indsats dækker hele paletten fra aktivt diplomati over udvikling til bekæmpelse af pirateri med sømilitære og juridiske midler. Som søfarende 1

2 nation har Danmark en interesse i sikre handelsruter på verdenshavene ikke mindst langs Somalias kyster. Som et led i vores engagement vil Danmark være vært for en bredt anlagt konference i København til efteråret, hvor vi både vil sikre, at Somalia fortsat står højt oppe på det internationale samfunds dagsorden og sikre fremdrift i arbejdet med fred og forsoning i den demokratiske proces. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at lave udviklingssamarbejde i Somalia. Det må vi åbent og ærligt erkende. Der er en risiko for korruption og misbrug af penge. Derfor er fleksibilitet og villighed til at tage betydelige risici grundlæggende præmisser for vores indsats. Vi må regne med, at det tager lang tid, og at ikke alt lykkes. Selv om det svært, opnår vi gode resultater på jorden. Udviklingspolitisk Råd besøgte Somalia i februar måned og var egentlig ret imponerede over de resultater, der blev skabt især i Somaliland og Puntland. Vores nuværende indsats er for første gang designet inden for en sammenhængende landepolitik. Tidligere bestod vores indsats af mindre og spredte projekter. I de kommende år vil vi konsolidere indsatsen. Vi arbejder ikke alene. Vi er en del af et godt og konstruktivt internationalt samarbejde om at få Somalia på fode igen. Det internationale samfund har i samarbejde med Den nye Føderale Regering skabt en ramme om vores samarbejde i form af The New Deal Compact for Somalia, der blev vedtaget på et møde i Bryssel sidste efterår. 2

3 En lang række udviklingspartnere støtter gennemførelsen af Compacten og har i alt givet tilsagn på 1,08 milliarder EURO. EU, UK og Norge er de tre største bidragydere. Compacten eller den nationale udviklingsplan er alene mulig, fordi vi fik en ny føderal regering i Somalia i efteråret For første gang i tyve år har vi en god samarbejdspartner i Mogadishu i skikkelse af præsident Hassan Sheikh Mohamud. I vores nuværende program støtter vi primært regionerne i Somaliland og Puntland. I den kommende fase vil vi gå på to ben. Vi vil støtte både det føderale niveau i Mogadishu og det regionale niveau i Hargeisa, Garowe og måske andre steder. I synopsis for landepolitikken lægger vi op til at støtte tre strategiske områder: (1) statsopbygning med fokus på inklusiv politik, (2) Sikkerhed og retssikkerhed, og (3) Reduktion af fattigdommen gennem opbygning af værdikæder især inden for kvægbrug og fiskeri. Vi vil sætte Somalia på dagsordenen både internationalt og herhjemme i efteråret, hvor Danmark vil være vært for det første ministermøde i det højniveau-forum, der fører tilsyn med gennemførelsen af Compacten. På konferencen vil vi sætte fokus på at styrke den politiske ramme for at få en stabil og levedygtig føderal regering. Et stabilt Somalia kræver i sidste ende en politisk aftale og ikke en militær løsning. For det andet vil vi se på de kanaler for finansiering af udviklingsbistanden vi kan bruge for at genopbygge landet. Jeg mødte den somaliske finansminister i Washington for nylig. Han lagde megen vægt på dette punkt. 3

4 I forhold til statsopbygning er en støtte til den føderale regering afgørende for at bryde den onde cirkel af konflikt og kaos i Somalia. Derfor må vi bistå den nye regering med at opbygge kapacitet og levere offentlige goder som f.eks. uddannelse til befolkningen. Det er vigtigt, at regeringen bliver synlig i de befriede områder og bliver et reelt alternativ til Al Shabaabs mørkemænd. I forhold til at støtte fattigdomsreduktion og økonomisk vækst skal vi konkret satse på de unge generationer. Uddannelse især af unge piger er helt centralt. Vi skal også fortsætte arbejdet med den private sektor. Somalierne er entreprenante, og vi er i gang med at opbygge værdikæder inden for kvægbrug og fiskeri. I arbejdet med statsopbygning er public financial management helt centralt. Den føderale regering har et meget begrænset indtægtsgrundlag primært fra skatter på lufthavne og havne. Det må vi øge. Samtidig må vi bekæmpe korruptionen og sikre at midlerne kommer den hårdt plagede befolkning til gode. Heldigvis er der en øget opmærksom i befolkningen om, at korruption skaber tilvejebringelsen af offentlige goder som uddannelse og sundhed m.v. Dette tema vil blive centralt på Somalia-konferencen i november i København. Indsatsen i Somalia i almindelighed og i Mogadishu i særdeleshed kræver et robust sikkerhedsregime. Vi kan ikke gå på kompromis med sikkerheden. Det siger sig selv. Vi må derfor påregne visse omkostninger til sikkerhed især i forbindelse med at styrke indsatsen i Mogadishu Vores involvering indebærer betydelige risici. Det må vi være klar over på forhånd. De politiske fremskridt i Somalia kan slås tilbage. Regeringen er svag. Skepsis mod den er stor uden for Mogadishu. Derfor er der også indbygget en 4

5 håndtering af risici i vores strategi om at gå på to ben. Hvis det centrale niveau af den ene eller anden grund kollapser, har vi stadig vores partnerskaber med regionerne, vi kan bygge videre på. Vores program er også kortere end normalt, da udviklingen er flydende. Vi forpligter os derfor kun på tre år i stedet for normalt fem år. I et worst case scenario vil vi skulle satse på hårdt tiltrængte indsatser som større fødevaresikkerhed og forbedrede levevilkår. Desuden vil vi kunne yde akut nødhjælp. Det er det, vi gør i Sydsudan i øjeblikket. 5

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -

Læs mere

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete

Læs mere

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: [email protected] www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Netværksledelse Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Disposition Hvorfor taler vi om netværk? Hvorfor er der brug for

Læs mere