Kapitel 24, Californien: 174 Staten Californiens flag. I Californien var der mange ting der skulle kikkes på - Hollywood, Disneyland, Golden Gate Bridge, Sequoia National Park (med de store træer hvor der bl.a. går en vej igennem et af dem), Yosemite National Park En anderledes banegård end vi ser i Danmark. Los Angeles Central der nu tilhører Amtrak men dengang tilhørte den Union. Det er lige før Københavns Hovedbanegård kan være indendørs. Jernbanemuseet i Los Angeles: AT & SF har et museum i Los Angeles. Der var alt for meget at se, men jeg tog et par fotos af udstillingerne. Museet er stort næsten for stort. Hvis jeg skulle se det hele, var det sikkert blevet til et tre dages besøg bare der. Så kommer alt det andet til.
Jernbanekort over Californien: 175
176 Spisevogn nr. 1473 er bragt tilbage til "1940 tilstand". California State Railroad Museum i Sacramento. Det indvendige. Virkelig flot vogn fra de amerikanske jernbaners storhedstid. Spisevogn nr. 1474 var endnu i tjeneste i 1961, men den nye generation spisevogne var på vej.
177 Forsiden af "Railroads Magazine" 1946 San Joaqhin Dalen: En udflugt fra Los Angeles til den evige jordskælvszone. San Joaquin Valley strækker sig fra Sacramento - San Joaquin River Delta i nord til Tehachapi bjergene i syd, fra Californien kystnære områder i vest til Sierra Nevada i øst. San Joaquin Valley kaldes også Sankt Andreas forkastningen. USA's vestkyst forskydes langsomt men sikkert mod nord i forhold til resten af USA. Veje, floder... alt hvad der skal passere "revnen" tager lige et Z-sving eller to (eller mange). I modsætning til Sacramento dalen, strækker det flodsystem, som San Joaquin Valley er opkaldt meget langt langs med dalen. Dalens primære flod er det San Joaquin, som løber nordpå gennem omkring halvdelen af dalen i Sacramento- San Joaquin Delta. Kings og Kern floder løber ud i det sydlige bassin i dalen, og er alle stort set er blevet omdirigeret til landbrug og er for det meste tørt i deres nedre løb.
Kortet viser hvordan Californien er revnet på langs. Vestkysten forskydes langsomt men sikkert mod nord. 178 Geologisk historie (fra museet): San Joaquin Valley begyndte at dannes for omkring 65 millioner år siden under den tidlige Paleocæn æra. Bredt udsving i vandstanden forårsaget forskellige områder i dalen sørgede for at dalen blev oversvømmet med havvand de næste 60 millioner år. For omkring 5 millioner år siden begyndte de maritime oversvømmelser at lukke på grund af hævning af de kystnære områder og aflejring af sediment i dalen. For omkring 2 millioner år siden sørgede en serie af gletsjere for at en stor del af dalen blev til en ferskvandssø. Corcoran søen var den sidste udbredte sø og den fyldte det meste af dalen for omkring 700.000 år siden. I dag er kun Buena Vista søen tilbage. Undervurderet tid: Nå ja, den vare havde jeg nok af. Der var også pengene. De skulle gerne slå til under hele rejsen USA rundt. Allerede nu kunne jeg mærke at tid og penge prikkede under huden. Disneyland og Hollywood Park kunne jeg ikke nå at få med, men jeg tog dog ovennævnte afstikker til San Joaqhin Valley den ville jeg ikke gå glip af.
Med tog gik det mod nord til San Francisco: 179 Det sammenkoblede tog, Super Chief og El Capitan kører til Perron i spor 10 på Los Angeles Union Station Los Angeles Union Passenger Terminal... (LAUPT)! Det var en smuk tur gennem hele Californien fra syd til nord. Lokomotiverne var GM. EMD F7 med alle fire enheder ABCD. Hjemmefra kendte man lokomotiver som et Märklin lokomotiv men kun med to enheder. I Stockton afbrød jeg rejsen for at kikke lidt mere på de evige jordskælv i San Joaqhin Valley. Stockton Banegård. Der var meget mere der skulle opleves: En badestrand ved "Det store stille hav": Bølgerne var store selvom det er Stillehavet der er tale om. Stillehavet er slet ikke så stille som det danske navn antyder. Men stort er det! San Francisco med kabelsporvognen, bare for at nævne nogen af de mange ting jeg "lige" skulle opleve.
180 Solens lys får Golden Gate Bridge til at skinne som guld. En tur på det store stille hav nå ja, så stille er det heller ikke: En overraskelse som (selvfølgelig) skulle udnyttes til det yderste: I havnen fandt jeg to store destroyere. På med den enlige uniform jeg havde i håndbagagen - resten var sendt til N.Y. - og så ellers ned og snakke kaptajnen begge ører af. Kan jeg komme med på en tur på havet sure you can, lød det. Det endte med at begge destroyere løb ud på en øvelsessejlads. Med ½ sømils afstand afsøgte de San Francisco bugten. Jeg måtte ikke fotografere, desværre, for det så rigtig flot ud med 40 knobs bovbølger der rejste sig tårnhøjt og et hvidskummende kølvand fra de kæmpestore bronzeskruer. Det så virkelig godt ud. Besøget i officersmessen var nu heller ikke værst.
181 Officielt pressefoto af United States Navy USS Norfolk: Det jeg kunne hive ud af skipper og hans officerer. United States Navy USS Norfolk: Værft: New York Shipbuilding Corporation Bestilt: 01. September 1949 Køllægning: 29. December 1951 Stabelafløbning: 04 Marts 1953 Afmønstret: 15 Januar 1970 Dømt til ophugning: 01 November 1973 Skæbne: Solgt 22 August 1974 og ophugget. General beskrivelse: Displacement: 5,600 tons Længde: 160 m. Bredde: 16 m. Dybgående: 7.9 m. Maskiner: Damp turbines Fart: 32 knob Udrustning, Våben 1951: Sensors and processing systems: AN/SQS-23 SONAR 8 3 in / 50 kaliber kanoner
Våben 1960: 16 20 mm luftskyts kanoner 4 Weapon Alpha ASW rakeaffyringsramper 8 21 inch. torpedorør 3 inch. / 50 kanoner erstattet af 3 inch. / 70 kanoner. 20 mm kanoner fjernet ASROC affyringsrampe tilføjet. 182 Som CLK-1 hun var kontraheret 01. September 1949 af New York Shipbuilding Corporation, Camden, New Jersey. Kølen blev lagt 29. December 1951, sponseret af Miss Betty Duckworth og Kaptajn Clarence Matheson Bowley i Marinekommandoen. Dette første store amerikanske krigsskib bygget efter byggeboom af Anden Verdenskrig, blev Norfolk. I 1959 fik Norfolk otte 3 inch. /50 kaliber kanoner var blevet erstattet af otte 3 "/ 70 kaliber pistoler og hendes 20 mm. Batteriet er blevet fjernet. I 1960 tilføjelsen af en ASROC launcher forbedret hendes antisubmarine kapaciteter. Fra 10. maj 1960 blev hun overført til Destroyer Flotille 2. der opererede på Stillehavet. Officielt pressefoto af følge destroyeren United States Navy USS Wilkinson: Så let at komme ombord og ud på søen går det ikke i dag. Alt den slags ophørte brat en smertefyldt 11. september 2001.
183 Kabelsporvognen i San Francisco med Alcatraz i baggrunden. Postkort. Efter en dag med tåge som ellers kun London kan opvise mage til, forlod jeg San Francisco. Mine lunger reagerede næsten omgående, så jeg fik ikke set så meget af byen som jeg gerne ville. Jeg måtte nærmest flygte ud af byen til andre steder jeg gerne ville se. Næste stop blev Carson City. Et smut til Nevada og tilbage til Californien: Fra Carson City gik det med Greyhound tilbage til Californien og mod syd langs Nevadas grænse. Lake Tahoe befinder sig lige på grænsen mellem Californien og Nevada. Det meste i Californien og et lille bitte hjørne i Nevada. Lake Tahoe, postkort.
Yosemite National Park: Næste stop var Californiens mest populære nationalpark. Det er uden overdrivelse Yosemite National Park tre timers kørsel fra San Francisco. Parken tiltrækker hvert år op mod fire millioner turister. Det store antal besøgende er imidlertid også Yosemites akilleshæl, da Yosemites infrastruktur har svært ved at klare de mange gæster. Lange bilkøer og tætpakkede vandrestier er ofte scenariet i højsæsonen i juni, juli og august. Alternativet er at besøge Yosemite i det tidligere forår eller om efteråret. Yosemite Valley er Yosemites hjerte Selvom Yosemite National Park spreder sig over et gigantisk område, er det den frodige og smukke Yosemite Valley, der er hjertet i Yosemite og som tiltrækker sig hovedparten af turisternes opmærksomhed. Det er her, du kan opleve nogle af de berømte vandfald, der med enorm kraft plasker ned i dalen, når smeltevandet fra Sierra Nevada bjergene om foråret sender tonsvis af vand ned i Yosemite Valley. Det gælder ikke mindst det to-delte Yosemite Falls, der består af et øvre og et nedre vandfald, der er særdeles kraftfuldt om foråret - og noget mere afdæmpet om efteråret. Med sine i alt 739 meter er det det højeste i Nordamerika. Også brudesløret - Bridaveil Fall - er en sikker vinder. Det kan både opleves helt tæt på - eller på afstand fra parkeringspladsen ved Tunnel View. Tunnel View ligger på hovedvejen syd ud af Yosemite. Yosemite Valley opstod, da istidens gletchere udhulede dalen, inklusiv en række mindre dale, der alle munder ud i Yosemite Valley med hver deres vandløb og vandfald. El Capitan og Half Dome Yosemite er også verdensberømt for sine karakteristiske klipper med El Capitan og Half Dome som de mest prominente. El Capitan er en nærmest lodret klippe, der som en magnet tiltrækker utallige klatrere hvert år. Du skal være meget uheldig, hvis du ikke kan spotte nogle af vovehalsene på El Capitan - hvis vejret ellers er godt. Half Dome inde i bunden af Yosemite Valley er mere tilgængelig for almindelige mennesker. Half Dome kan opleve til fods, hvor du på en dagstur på egen hånd kan vandre op på toppen af den karakteristiske klippe på en forholdsvis stejl vandresti - ved hjælp af kabler. Handsker anbefales. Der er tale om en heldagstur på over 20 kilometer for de mere øvede. Alligevel er turen så populær, at du nu skal forhåndsreservere en tilladelse til overhovedet at få lov til at gå op på toppen af Half Dome. Det sker af sikkerhedshensyn, da flere personer de senere år er styrtet ned. 184
185 Glacier Point og Tioga Road: Yosemite er meget andet end Yosemite Valley. En af de mest populære udsigtspunkter i Yosemite er Glacier Point, der ligger 975 meter over bunden af Yosemite Valley - i 2.200 meters højde. Fra Glacier Point har du en fantastisk udsigt over hele dalen. Vejen op til Glacier Point er 16 miles / 26 kilometer lang, og du skal beregne en lille times kørsel for at nå op til toppen. Bemærk at Glacier Point Road er lukket hele vinterhalvåret p.g.a. sne. Den åbner normalt først i slutningen af maj eller begyndelsen af juni - afhængig af snemængderne. Tioga Road, der er en del af California Highway 120, skærer sig vej gennem den nordlige og østlige del af Yosemite og går tværs gennem parken over Sierra Nevada bjergene - og kommer ud på den anden side af bjergkæden, hvor du kan køre videre til fx Las Vegas. Fra Yosemite Nationalpark.
Vejen er lukket af sne en stor del af året, da vejen på det højeste sted (Tioga Pass) når helt op i 3.000 meters højde. Derfor åbner Tioga Road først for trafik i slutningen af maj eller starten af juni. Nogle år er man nået helt frem til starten af juli, før Tioga Road kunne åbnes p.g.a. af snemængderne i bjergpassene og lavinefare. 186 Fra Yosemite Nationalpark. Sequoia National Park - verdens største træer: Størstedelen af mine dias fra Sequoia er ødelagt af en tumpet flyttemand. Kæmpe træer, der er op til 11 meter i diameter og godt 30 meter i omkreds - og cirka 2.200 år gamle. De enorme Sequoia træer er hovedattraktionen i Sequoia National Park lige syd for Kings Canyon og øst for byen Fresno i det centrale Californien - cirka tre timers kørsel fra Yosemite Sequoia National Park er arealmæssigt lidt større end Lolland og er en slags storebror til Kings Canyon nord for Sequoia, selvom Kings Canyon arealmæssigt er større end Sequoia National Park. Generalernes landevej - Generels Highway - er livsnerven gennem Seqouia, der giver bilister, motorcyklister og folk i motorhomes adgang til parkens herligheder. Det er de enorme kæmpetræer, sequoia'er, der er parkens store attraktion. Sequoia træerne er kendetegnet ved, at de får ekstremt tykke stammer, da stammerne bliver ved at udvide sig, så længe træet trives. Til gengæld bliver de ikke nær så høje som deres beslægtede artsfæller, redwoodtræerne i det nordlige Californien. De højeste sequoia træer i Sequoia National Park er godt 80 meter høje, mens visse redwoodtræer i det nordlige Californien er over 100 meter høje.
General Sherman er verdens største træ: Den mest velkendte lokalitet i Sequoia er kæmpetræet General Sherman, en gigantisk sequoia, der i massefylde er verdens største levende organisme. General Sherman består anslået af cirka 1.500 kubikmeter træ og vejer over 1.200 tons, og er dermed verdens største træ. General Sherman har en livvidde 31 meter ved roden, og stammen har en diameter på cirka 11 meter - eller hvad der svarer til bredden af tresporet motorvej. 187 General Sherman når cirka 84 meter i vejret - men bliver i øvrigt ikke højere, men kun tykkere med alderen. Den største gren i trækronen har en diameter på godt to meter! General Sherman er dermed hverken det højeste eller det ældste træ i verden - men det største! General Sherman er Sequoia National Parks helt store turistattraktion, og det vrimler med turister omkring kæmpen, der lige skal have taget deres foto ved foden af generalen. Giant Forest: Sequoia National Park er dog meget andet end General Sherman og hans slægtninge. I Giant Forest midt i parken kan du i sommerhalvåret tage en afstikker fra Generals Highway og køre en tur ind til en række forskellige naturseværdigheder. Det gælder fx klippen Moro Rock, som du kan gå helt op på toppen af, hvorfra der er en forrygende udsigt ud over store dele af Sequoia og High Sierra. Trappen op på toppen af Moro Rock er dog ret stejl og stiger 300 feet/ 90 meter fra parkeringspladsen. Så folk med knapt så gode ben, bør måske lige tænke sig om to gange, inden de begiver sig op mod toppen. Det er i øvrigt livsfarligt at opholde sig på Moro Rock i tordenvejr p.g.a. risikoen for lynnedslag.
Sequoia træer i Kings Canyon: Vejen gennem Giant Forest byder også på et andet oplagt fotostop, "Tunnel Log": Et kæmpe sequoia træ, der for år tilbage lagde sig ned over asfaltvejen. Men i stedet for at save træet helt over, valgte man at udhule stammen der, hvor der manglede frihøjde, og vupti, så havde man et "tunnel træ". Her skal du naturligvis have taget et foto af udlejningsbilen. Det kan godt betale sig at kigge efter bjørne, da der er masser af bjørne i Sequoia. Highways så således en bjørnemor med to bjørneunger, der uforstyrret gik rundt i en lysning og ledte efter føde, da vi besøgte Giant Forest. Også ved den åbne lysning Cresent Meadow, hvor du kan følge en lille natursti rundt i området, er der gode chancer for at se bjørne. Den sydlige del Sequoia National Park: Mens den nordlige vej ind i Sequoia ikke snor sig voldsomt meget, er den sydlige vej ud/ ind i parken en del mere snoet med adskillige hårnålesving - men også med en fantastisk udsigt over dalen nedenfor. På grund af de mange sving og stigninger, anbefales vejen ikke for køretøjer med en længde på over 22 feet/ 6,7 meter - typisk store motorhomes. I den sydlige del af Sequoia kan du tage en afstikker til Cystal Cave, en hule med marmor drypsten. Bemærk: Billetter til Cystal Cave skal købes på et af de to besøgscentre i Sequoia, men KAN IKKE købes ved indgangen til Crystal Cave. Derefter igen til Nevada hvor der var tørt og varmt. 188