The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language The 2007 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011 og 2013 Rettet 2010 Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi under Studienævn for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft den 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende der indskrives på et tilvalg i Sprogpsykologi pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Hvert enkelt modul i tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi er normeret til 15 ECTS-point. Under tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi kan der aflægges prøve i op til 3 forskellige moduler svarende til i alt 45 ECTS-point. De enkelte moduler kan også tages som enkeltstående tilvalgsmoduler. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse der er normeret til 180 ECTS-point, hvoraf 135 ECTS-point er grundfag. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget plus eventuel propædeutik førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning at den studerende har bestået førsteårsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil 1.6.1 Formål og kompetenceprofil Sprogpsykologi er et tværfagligt humanistisk tilvalgsstudium i krydsfeltet mellem sprogvidenskab, psykologi og sociologi. Ordningens fagelementer udbydes på kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, men

kan også indgå som elementer i et tilvalgsstudium. De faglige mål er tilpasset hhv. tilvalgs- og kandidatniveau. Sprogpsykologien udforsker hvordan mennesker gør sig forståelige og forstår hinanden, sig selv og deres omverden gennem sproglig aktivitet og interaktion, dvs. sense-making i sproglig praksis, eller hvordan vi skaber vore indtryk og siden udtrykker dem for andre. Den psykologiske del af sprogpsykologien består i inddragelse af teorier og indsigter om bevidsthed og sproglig praksis, erkendelse, identitet og andre relevante psykologiske, sociologiske og sprogfilosofiske forhold. Sprogpsykologi er noget for dig hvis du interesserer dig for samspillet mellem sociokulturelle, interaktionelle og kognitive aspekter af sproglig praksis og sense-making. Du lærer at analysere, evaluere og udvikle sproglig praksis med fokus på forståelser, formidling, hukommelse og identitet i mundtlig og skriftlig interaktion både i professionelle og civile sammenhænge. Tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi retter sig mod studerende som ønsker at opnå sprogpsykologisk kompetence inden for analyse, evaluering og kvalitetsudvikling af forskellige former for situeret sproglig aktivitet. Tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi søges især af studerende fra forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige grundfagsstudier med fokus på mellemmenneskelig interaktion. 1.6.2 Kompetencemål Kundskabsmål: Formålet med uddannelsen er hos den studerende at etablere grundlæggende kendskab til forskellige problemstillinger, teoridannelser, metodiske tilgange og empiriske fund inden for tilvalgsstudiets emneområde(r), samt at opnå grundlæggende forståelser af relationer mellem forskellige teoretiske og metodologiske positioner inden for tilvalgsstudiets emneområde(r). Endvidere indsigt i hvad det vil sige at anlægge forskellige sprogpsykologiske perspektiver på samme problemstilling. Kompetencemål: Den studerende som gennemfører og består tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi, opnår grundlæggende teoretisk og metodisk indsigt samt praktisk kompetence til at løse mindre forsknings-, udrednings-, kommunikations- eller formidlingsopgaver indenfor tilvalgsstudiets emneområde(r), herunder kompetence til at identificere og afgrænse sprogpsykologiske problemstillinger, udvælge og behandle relevant litteratur samt at analysere og evt. evaluere og kvalitetsudvikle sproglig praksis med reference til relevante teorier fra tilvalgsfag og grundfag samt evt. forudbestemte formål, eller andre praktiske forhold omkring konkret sproglig praksis. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Det kræves, at de studerende kan læse videnskabelige tekster på engelsk og fra før år 1900. 1.8 Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.9 Stave- og formuleringsevner

Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 1.10 Dispensation fra studienævnet Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen der alene er fastsat af studienævnet hvis der foreligger særlige forhold. 1.11 Øvrige bemærkninger Studerende der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. 1.12 Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve.

Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Under tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi kan der aflægges prøve i op til 3 af de følgende moduler: Modul I: Indføring i sprogpsykologi det tværfaglige grundlag (Fagelementkode HSSB10111E) Introduction to the Psychology of Language the Interdisciplinary Foundation Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul II: Indføring i sprogpsykologi forståelsens psykologi (Fagelementkode HSSB10121E) Introduction to the Psychology of Language the Psychology of Understanding Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul III: Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse (Fagelementkode HSSB10131E) Communication Analysis in the Psychology of Language Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul IV: Sprogpsykologiske metoder (Fagelementkode HSSB10141E) Research Methods in the Psychology of Language Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul V: Sprogpsykologisk formidling (Fagelementkode HSSB10151E) The Psychology of Language as a Basis for Academic and Professional Communication

Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri, mundtlig sagsfremstilling med synopsis. Censurform: Ekstern censur. Modul VI: Særligt studeret sprogpsykologisk emne A (Fagelementkode HSSB10061E) Specialized Topic in the Psychology of Language A Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul VII: Særligt studeret sprogpsykologisk emne B (Fagelementkode HSSB10071E) Specialized Topic in the Psychology of Language B Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Hvert modul strækker sig over ét semester og afsluttes med eksamen i den førstkommende eksamenstermin. De enkelte moduler kan tages uafhængigt af hinanden, og der kan aflægges prøve i de enkelte moduler i vilkårlig rækkefølge. Det anbefales at tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi indledes med Modul I eller Modul II. Det er dog ingen forudsætning for at kunne blive indskrevet på eller indstille sig til prøve i andre fagelementer under tilvalgsstudiet i Sprogpsykologi at prøve i Modul I eller Modul II er bestået. Hvis den studerende ønsker at aflægge eksamen i et modul i et semester hvor der ikke udbydes undervisning i modulet, anbefales det den studerende at tage kontakt med en vejleder. 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Indføring i sprogpsykologi det tværfaglige grundlag Kompetencemål: Modulet er en indføring i sprogpsykologi med særlig fokus på fagets tværfaglige grundlag, forankret især i henholdsvis sprogvidenskab og psykologi. Modulet belyser potentialer og begrænsninger vedrørende

teoridannelser af sprogpsykologisk karakter. Det giver derved deltagere som består modulet, kompetencer til på et videnskabeligt grundlag at reflektere over fagområdets viden. Mere specifikt opnår deltagere som består modulet, forståelse for mulighederne ved at integrere sproglige og psykologiske perspektiver med hinanden. Herunder hører indsigt i væsentlige forhold vedrørende sprog og personlighed, sprog og verdensanskuelse, sprog og kultur, sprog og interaktion, sprog og kropslighed, sprog og udvikling, sprog og gruppedannelse samt sprog og sociale relationer i almindelighed. Eksempelvis opnår deltagere indsigt i, hvilken rolle sproget spiller i forbindelse med både tilegnelsen af- og den daglige repræsentation af selvet. Deltagere opnår også indsigt i, hvilken rolle sproget spiller i forbindelse med menneskers daglige og evt. professionelle opretholdelse og forhandling af relationer til hinanden. Indføring i sprogpsykologi det tværfaglige grundlag (15 ECTS-point) (Fagelementkode HSSB10111E) Introduction to the Psychology of Language the Interdisciplinary Foundation (15 ECTS credits) Faglige mål: Eksaminanden kan orientere sig og navigere inden for det sprogpsykologiske felt; genkende og vurdere potentialer og begrænsninger i forskellige teoretiske felter, herunder: brugsbaserede sprogvidenskabelige traditioner, samt personligheds-, social-, udviklings-, kultur- og narrativpsykologiske retninger; Undervisnings- og arbejdsformer: Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde teorier om og undersøgelser af sprog og psykologi. Studerende skal aktivt diskutere teorierne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til deres sprogpsykologiske potentiale. Pensum: Der er ingen pensumkrav i forbindelse med bundne skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave. For uddybende karakteristik af prøveformer, se 2.4 nedenfor. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Særlige bestemmelser: Fagelementet udbydes som en del af kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, men kan også følges som tilvalgsudbud. Studerende på de to niveauer undervises sammen under hensyn til deres forskellige faglige forudsætninger. De faglige mål er tilpasset hhv. tilvalgs- og kandidatniveau. Modul II: Indføring i sprogpsykologi forståelsens psykologi Kompetencemål:

Modulet giver en psykologisk orienteret indføring i studiet af forståelse mellem mennesker. Der vil blive sat fokus på den del af forståelse, der handler om vores almenmenneskelige, men dog individuelt varierende evne til at forstå og tage højde for egne og især andres følelser, tanker og behov. Den studerende, der gennemfører og består modulet, bliver indført i og opnår evne til at reflektere over teoretisk og empirisk baseret forskning om mellem-menneskelig forståelse fra både udviklingspsykologiske, personlighedspsykologiske, kognitionspsykologiske og socialpsykologiske perspektiver. Studerende vil blive i stand til at diskutere og udpege vigtigheder i at kunne forstå egne og andres mentale tilstande i kommunikative kontekster især i professionelle sammenhænge, hvor der fokuseres på relationer mellem fx ledere og medarbejdere, læger og patienter, tekstformidlere og modtagere, undervisere og studerende. Studerende vil samtidig opøve deres evner til at analysere og opstille nye løsningsmodeller i forbindelse med at fremanalysere forskellige menneskers tilbøjeligheder til at kunne forstå egne og andres mentale tilstande. Indføring i sprogpsykologi forståelsens psykologi (15 ECTS-point) (Fagelementkode HSSB10121E) Introduction to the Psychology of Language the Psychology of Understanding (15 ECTS credits) Faglige mål: Eksaminanden kan orientere sig i de felter inden for psykologien, der arbejder med at teoretisere over og undersøge menneskets evne til at forstå egne og andres mentale tilstande reflektere over det sprogsyn, der knytter sig til de forskellige teoridannelser baseret på de læste teorier, reflektere over og diskutere, hvordan evnen til at forstå hinanden kan undersøges og evt. opøves Undervisnings- og arbejdsformer: Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde teorier om og undersøgelser af forståelser inden for psykologiens kernediscipliner. Studerende skal aktivt diskutere teorierne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til de måder, hvorpå forståelse mellem mennesker er blevet undersøgt og kan undersøges. Pensum: Der er ingen pensumkrav i forbindelse med bundne skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave. For uddybende karakteristik af prøveformer, se 2.4 nedenfor. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Særlige bestemmelser: Fagelementet udbydes som en del af kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, men kan også følges som tilvalgsudbud. Studerende på de to niveauer undervises sammen under hensyn til deres forskellige faglige forudsætninger. De faglige mål er tilpasset hhv. tilvalgs- og kandidatniveau.

Modul III: Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse Kompetencemål: Modulet vil først og fremmest styrke den studerendes sprogbrugsanalytiske kompetencer, dvs. evnen til at udlede kvalificerede, perspektivrige og refleksivt evaluerende iagttagelser af sprogbrug. Dette gøres ved, at den studerende præsenteres for og bliver i stand til at anvende en række sprogbrugsanalytiske tilgange. Den primære aktivitet på kurset vil være at analysere kommunikation i dybden. Der vil blive analyseret kommunikation, som den udspiller sig i en række forskellige sammenhænge: når mennesker mødes ansigttil-ansigt, kommunikerer medieret via. telefon, mail eller chat, og når mennesker producerer eller læser tekster. Genstanden er således både talesprog (herunder også det nonverbale), skriftsprog og former, der somme tider betegnes som blandede. Foruden at opnå sproganalytiske kompetencer bliver den studerende styrket i sine evner til at knytte analytiske iagttagelser an til de teorier, analysemetoderne bygger på og til centrale sprogpsykologiske teoridannelser i det hele taget. Endvidere styrkes den studerendes evner til at gennemskue særlige karakteristika (herunder fordele og begrænsninger) ved at anlægge forskellige analytiske og teoretiske perspektiver på sprogbrug. Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse (15 ECTS-point) (Fagelementkode HSSB10131E) Communication Analysis in the Psychology of Language (15 ECTS credits) Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for og beherske forskellige sprogbrugsanalytiske tilgange forholde sig kritisk til de forskellige tilgange og deres teoretiske udgangspunkter udvælge, afgrænse og behandle en specifik kommunikationsanalytisk problemstilling diskutere, analysere og vurdere kommunikation i teori og praksis. Undervisnings- og arbejdsformer: Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde udvalgte sprogbrugsanalytiske tilgange og det teoretiske fundament de hviler på. Den studerende trænes indgående i at anvende og beherske de tilgange der arbejdes med. Endvidere skal studerende aktivt diskutere teorierne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til de måder, hvorpå sprogbrug er blevet undersøgt og kan undersøges. Pensum: Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave. For uddybende karakteristik af prøveformer, se 2.4 nedenfor. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Særlige bestemmelser: Fagelementet udbydes som en del af kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, men kan også følges som tilvalgsudbud. Studerende på de to niveauer undervises sammen under hensyn til deres forskellige faglige forudsætninger. De faglige mål er tilpasset hhv. tilvalgs- og kandidatniveau. Modul IV: Sprogpsykologiske metoder Kompetencemål: Modulet behandler forskellige empiriske metoder og metodologiske problemstillinger i sprogpsykologiske analyser og forskning, dvs. empirisk forskning, der belyser, hvordan mennesker gør sig forståelige for og forstår hinanden, sig selv og deres omverden. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår bredt kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig i og navigere imellem forskellige metodologiske perspektiver inden for det sprogpsykologiske felt. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske teoretiske overvejelser og redegøre for styrker og svagheder ved forskellige metodologiske tilgange og konkrete empiriske undersøgelser, navigere i det nye stof og strukturere og systematisere ny viden, identificere og afgrænse problemstillinger, foreslå nye løsningsmodeller, der kan belyses empirisk, gennemføre selvstændige analyser i henhold til en selvvalgt empirisk metode samt gøre sig kritiske overvejelser med hensyn til implikationer af egne teori- og metodevalg. Den studerende tilegner sig generelle færdigheder, der gør vedkommende i stand til at varetage stillinger, hvori vidensproduktion indgår som et centralt element. Sprogpsykologiske metoder (15 ECTS-point) (Fagelementkode HSSB10141E) Research Methods in the Psychology of Language (15 ECTS credits) Faglige mål: Eksaminanden kan teoretisk beherske forskellige videnskabelige metoder til empirisk belysning af sprogpsykologiske problemstillinger og udvise praktiske færdigheder i anvendelse heraf; redegøre for implikationer ved forskellige metodologiske valg; udvise specifikke færdigheder inden for anvendelse af en udvalgt metodologisk tilgang til belysning af en konkret sprogpsykologisk problemstilling; udvise evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; dokumentere praktiske færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og efterbehandle resultater fra en empirisk pilotundersøgelse af en sprogpsykologisk problemstilling. Dette opnås gennem fokus på et eller flere af følgende trin: o o o o begrunde valg af metode og empiri; foretage en dataindsamling; efterbehandle (dele af) data; kritisk vurdere undersøgelsens gyldighed og pålidelighed samt formidling af den opnåede indsigt. Undervisnings- og arbejdsformer: Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde eksisterende sprogpsykologiske undersøgelser og de metoder undersøgelserne baserer sig på. Studerende skal aktivt diskutere metoderne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til de måder,

hvorpå sprogpsykologiske spørgsmål er blevet undersøgt og kan undersøges. Studerende skal ligeledes diskutere hvordan forskere og studerende kan komme fra interessevækkende fænomener til skitserede pilotundersøgelser af dem. Den studerende trænes indgående i at anvende og beherske de metoder der arbejdes med. Pensum: Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave. For uddybende karakteristik af prøveformer, se 2.4 nedenfor. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Særlige bestemmelser: Fagelementet udbydes som en del af kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, men kan også følges som tilvalgsudbud. Studerende på de to niveauer undervises sammen under hensyn til deres forskellige faglige forudsætninger. De faglige mål er tilpasset hhv. tilvalgs- og kandidatniveau. Modul V: Sprogpsykologisk formidling Kompetencemål: Modulet anlægger teoretiske og praktiske perspektiver på emnet formidling. Det indebærer introduktion til teoretiske problemstillinger, som beskriver formidlingsmæssige udfordringer, herunder: formål, forståelighed, målrettethed, interessekonflikter, hukommelsesaspekter, subjektivitet og idiosynkrasier. Det indebærer også, at deltagere opnår praktisk erfaring gennem tilvejebringelsen af egne formidlingsprodukter. Endelig indebærer det integration af teoretiske og praktiske perspektiver igennem refleksion over egen praksis. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår således teoretisk grundlag for at kunne orientere sig i, navigere imellem og basere egen formidlingspraksis på forskellige teorier om formidling. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske teoretiske overvejelser om forståelig og målrettet formidling, redegøre for relationer mellem forskellige formidlingsteorier samt redegøre for styrker og svagheder ved forskellige teorier om formidling og formidlingspraksis i forhold til specifikke målgrupper og formål. Dertil kan den studerende på teoretiske grundlag gennemføre selvstændige analyser og evalueringer af konkrete formidlingsprodukter samt foreslå, implementere og evaluere forbedringer af egen og andres formidling i konkrete formidlingsopgaver. Sprogpsykologisk formidling (15 ECTS-point) (Fagelementkode HSSB10151E) The Psychology of Language as a Basis for Academic and Professional Communication (15 ECTS credits) Faglige mål: Eksaminanden kan udpege og diskutere formidlingsmæssige problemstillinger i både teori og praksis;

afgrænse og tilrettelægge en formidlingsmæssig opgave; i et selvvalgt formidlingsprojekt reflektere over, evaluere og forbedre både egen og andres formidling med kobling til både teori og praksis. Undervisnings- og arbejdsformer: Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde udvalgte eksempler på vellykket formidling. De studerende trænes i selv at opspore instruktive eksempler på formidling. Kursets teoretiske del sigter mod grundlag for udformningen af en formidlingsopgave. Arbejdet med at give og at modtage brugbar feedback trænes både i grupper og på holdet som helhed. Pensum: Til eksamen opgiver eksaminanden 650 normalsider tværvidenskabelig litteratur af relevans for fagelementets emne. Pensum skal ikke godkendes, men vedlægges synopsis. Prøveform: Fri, individuel mundtlig sagsfremstilling med synopsis. For uddybende karakteristik af prøveformer, se 2.4 nedenfor. Censur: Prøven er med ekstern censur. Særlige bestemmelser: Fagelementet udbydes som en del af kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, men kan også følges som tilvalgsudbud. Studerende på de to niveauer undervises sammen under hensyn til deres forskellige faglige forudsætninger. De faglige mål er tilpasset hhv. tilvalgs- og kandidatniveau. Modul VI: Særligt studeret sprogpsykologisk emne A Kompetencemål: Modulet sætter fokus på et afgrænset emneområde, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår indgående kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig og navigere inden for et afgrænset sprogpsykologisk emnefelt og/eller specifikt metodologisk perspektiv for at belyse spørgsmål om sproglig praksis og forståelse. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske, teoretiske og metodologiske overvejelser, navigere i det nye stofområde, strukturere og systematisere viden og/eller gennemføre selvstændige analyser med henblik på belysning af problemstillinger inden for det afgrænsede sprogpsykologiske emnefelt eller i et specifikt metodologisk perspektiv. Særligt studeret sprogpsykologisk emne A (15 ECTS-point) (Fagelementkode HSSB10061E) Specialized Topic in the Psychology of Language A (15 ECTS credits) Faglige mål: Eksaminanden kan tilegne sig en større vidensmængde og evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt;

mestre det opgivne stof samt foretage en dybtgående analyse deraf; diskutere såvel etablerede teoretiske positioner som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Undervisnings- og arbejdsformer: Det særligt studerede emne åbner mulighed for at der undervises med sprogpsykologiske perspektiver på nye områder og med brug af nye undervisningsmetoder som passer til disse områder. De studerende vil evt. blive inddraget i arbejdet med at fremskaffe eksempler på emnets fremtrædelsesformer. Der anvendes kombinationer af forelæsninger og gruppearbejde. Pensum: Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave. For uddybende karakteristik af prøveformer, se 2.4 nedenfor. Censur: Prøven er med ekstern censur. Særlige bestemmelser: Fagelementet udbydes som en del af kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, men kan også følges som tilvalgsudbud. Studerende på de to niveauer undervises sammen under hensyn til deres forskellige faglige forudsætninger. De faglige mål er tilpasset hhv. tilvalgs- og kandidatniveau. Modul VII: Særligt studeret sprogpsykologisk emne B Særligt studeret sprogpsykologisk emne B (15 ECTS-point) (Fagelementkode HSSB10071E) Specialized Topic in the Psychology of Language B (15 ECTS credits) Retningslinjer svarer til Særligt studeret sprogpsykologisk emne A som beskrevet ovenfor. 2.4 Prøveformer, uddybende karakteristik A. Fri, individuel mundtlig sagsfremstilling med synopsis: Eksaminanden udarbejder en synopsis der består af følgende dele: (1) Problemformulering (2) overvejelser af teoretisk eller metodisk karakter og (3) en kort disposition for den mundtlige fremstilling. Hertil kan føjes bilag, fx i form af citater, formidlingsprodukter, illustrationer, undersøgelsesresultater, udskrifter og lignende. Synopsisen danner udgangspunkt for den mundtlige eksamination, hvor bilagets elementer kan inddrages som genstand for analyse, kritik eller diskussion. Synopsisen skal afleveres på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Aflevering skal ske i henhold til de gældende retningslinjer på INSS. Ved den mundtlige eksamen indleder eksaminanden med en perspektivering af synopsisen. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Alle hjælpemidler er tilladte. Disse skal være tilgængelige for eksaminator og censor.

Omfang A: Problemformuleringen og de teoretiske/metodiske overvejelser må fylde max. 1 normalside. Dispositionen må fylde max. 1 normalside. Bilaget må have et omfang på max. 4 normalsider. Bilagets elementer skal være nummererede. Den mundtlige eksamen har et omfang af max. 30 minutter inklusiv bedømmelse. Eksaminandens indledende perspektivering af synopsisen må max. vare 10 minutter, herefter ca. 15 minutters diskussion mellem eksaminand og eksaminator. Der er ingen forberedelsestid. B: Fri, individuel skriftlig hjemmeopgave: Eksaminanden udformer en selvstændig problemformulering, som rejser et eller flere spørgsmål inden for fagelementets område. Opgaven udformes som en besvarelse af dette eller disse spørgsmål. Omfang B: Opgaven skal have et omfang på 13-14 normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. C: Bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave: Modulets underviser udformer to spørgsmål inden for fagelementets område. Eksaminanden vælger selv hvilket spørgsmål vedkommende forholder sig til, og opgaven udformes som en besvarelse af dette spørgsmål. Omfang C: Opgaven skal have et omfang på 9-11 normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Der gives 1 uge til besvarelsen. Godkendelse Godkendt af Studienævnet for Audiologopædi og Sprogpsykologi, København den 31. januar 2007. Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet den 12. juni 2007. Justeret og godkendt af Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 28. maj 2008. Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet den 28. maj 2008. Justeret og godkendt af Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 26. august 2009. Justeret og godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 27. august 2009. Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef Justeret og godkendt af Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 27. september 2011.

Justeret og godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 29. november 2011. Justeret og godkendt af studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 7. november 2012. Justeret og godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 28. november 2012. Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef