Oddense Børnehave VELKOMMEN Med denne pjece vil vi byde nye børn og forældre velkommen til Oddense Børnehave, samt give nogle praktiske oplysninger. ÅBNINGSTIDER Mandag torsdag kl. 6.30 17.00 Fredag lukker vi kl. 16.00 ODDENSE BØRNEHAVE ER En selvejende daginstitution med flydende normering, dvs. at børn bliver optaget når de er 3 år. Børnehaven består af børnehaven på Andrupvej 1a og udegruppen på Vesterled 10. (Revideret maj 2007) Velkomstfolder 2
DELTIDSPLADS Fra 1. januar 2007 er det muligt at få deltidsplads på 25 timer om ugen (ansøgningsskema på pladsanvisningen) UDVIDET ÅBNINGSTID Fra 1. januar 2007 kan man søge om udvidet åbningstid hvis man har et dokumenteret behov i forhold til børnehavens åbningstid (ansøgningsskema på pladsanvisning) PERSONALE Konstitueret leder Bente Christoffersen Konstitueret souschef Tina Nyman Pædagog Inge Marie Nielsen Pædagog Tove Gjørup Pædagog Hanne Hausted Pædagog Linda Winther Medhjælper Jytte Dahl Vikar Marianne Frandsen AFLEVERING / AFHENTNING Den, der bringer barnet til børnehaven, skal sikre sig, at personalet er klar over, at barnet er mødt. Ligeledes skal man sikre sig, at personalet ved, at barnet er afhentet. Såfremt fremmede afhenter barnet, skal det meddeles personalet. Vi gør opmærksom på, at der en politisk godkendt vejledning til brug for institutionen/dagplejen, hvis en beruset/påvirket forældre møder op i institutionen/dagplejen for at hente sit barn. Personalet er forpligtet til at vurdere, om det er forsvarligt at udlevere barnet eller i yderste konsekvens nægte udlevering af barnet. Hvis udlevering nægtes, eller hvis den påvirkede forældre trods nægtelsen, alligevel tager barnet med, sker der en indberetning til socialforvaltningen. FRAVÆR Holder barnet ferie, fridag eller er sygt, skal der gives meddelelse til børnehaven. 3 4
DAGSRYTME I BØRNEHAVEN 6.30 Børnehaven åbner 6.30 7.30 Morgenmad ca. 8.30 Elefanter går i Skovbo ca. 9.30 Vi spiser frugt og dererfer starter aktiviteter. ca. 11.15 Madpakker ca. 12.00 Udeleg ca. 12.30 Elefanter kommer tilbage ca. 14.30Eftermiddags mad 17.00Børnehaven lukker I slutningen af måneden kommer der en månedsplan for den næste måned. Der laves månedsplan for hver aldersgruppe.. OPDELING Børnene er opdelt i 3 grupper. Mariehøns : børn på 3-4 år Sommerfugle : børn på 4-5 år Elefanter : børn på 5-6 år Fredag lukker vi kl. 16.00 UDEGRUPPEN Skovbo, Vesterled 10 Det er den ældste aldersgruppe, elefanter, der er i Skovbo Hvis børnene møder senere eller skal hentes før, skal det ske i Skovbo for elefanterne 5 6
UGERYTME I BØRNEHAVEN MANDAG- FREDAG Elefanter er i Skovbo De to yngste aldersgrupper er i børnehaven Tirsdag har vi besøg af dagplejer SKOVFLÅT Når vi færdes så meget ude i naturen, kan det ske, at børnene får en skovflåt på sig. Sker det, anbefaler vi, at I kontakter en læge. PÅKLÆDNING Det er meget praktisk, hvis barnet har tøj på, som det kan og må røre sig i, både inde og ude. Der er meget tøj af samme slags og størrelse, så derfor er det nødvendig med navn i ALT børnenes tøj. Hjemmesko skal medbringes hver dag. Børnehaven vil ikke have snore og kugler i tøjet, så vi henstiller til Jer om selv at fjerne dem, ellers gør vi det! Da vi er meget ude, slider det meget på tøjet, og vi anbefaler at I køber vinterovertøj i bæver-nylon eller lign. Det er vigtig at børnene har varmt tøj til udegruppen, da vi der er ude i mange timer af gangen. Da børnehaven ikke er i besiddelse af for meget skiftetøj, beder vi Jer hver dag give Jeres barn ekstra skiftetøj med undertøj, strømper, bukser, trøje m.v. Husk om sommeren et håndklæde, da vi ofte leger i vand. 7 8
SPISNING De børn, der møder tidligt, har mulighed for at få morgenmad i børnehaven indtil kl. 7.30. Børnene skal kun have madpakke med til middag. Vi har fået en madordning hvor der serveres frugt om formiddagen og div. grovbrød om eftermiddagen. Forældrene betaler her 50 kr. pr. måned. En gang imellem har vi en maddag i børnehaven, hvor børnene er med til at lave maden. CYKELDAG Der vil løbende blive afholdt cykeldage, hvor børnene har deres egne cykler med og de får lov at cykle på asfaltområdet på skolen (på skift i grupperne) Vi får formiddagsmad ca. kl. 9.30 Frokost ca. kl. 11.30 og Eftermiddagsmad ca. kl. 14.30 LEGETØJ Vi har legetøjsdag den 1. fredag i måneden (derudover må der ikke medbringes legetøj) 9 10
FØDSELSDAG Fødselsdag kan fejres på følgende måder: 1. Fejre dagen i børnehaven. Barnet kan selv komme med kagemand, drikkevarer og evt. slik. I er velkommen til at være med til at fejre fødselsdagen her. 2. Invitere stuen hjem kun den ældste aldersgruppe (husk at aftale med personalet inden I tager fri, da der kan være aftalt andre ting) Børnehaven laver en krone til barnet SOVE Der er mulighed for, at børnene kan sove til middag. SYGDOM Hvis dit barn er sygt eller stærkt forkølet, kan vi ikke modtage det, dels af hensyn til barnet selv, men også på grund af smittefare. Overholdes dette ikke, kan det medføre, at mange hjem bliver berørt af pasningsproblemer. Hvis barnet bliver syg i børnehaven, kontakter vi Jer. (forholdsregler ved smitsomme sygdomme, se bag i bogen) MEDICINGIVNING. Personalet må kun give livsvigtig medicin (astma, epilepsi osv.), hvorimod man ikke må give hostesaft, øredråber, penicillin m.v. (der kan aftales med lægen hvordan det skal gives når det kun er 2 gange om dagen) FERIE Der er lukket i børnehaven i ugerne 29 og 30, (hvis der er pasningsbehov er der mulighed i Børnegården i Durup i 2008). (Se også under lukkedage) Fra børnehaven anbefales det, at barnet holder minimum 4 ugers ferie. Her er mange børn sammen og det at gå i børnehave kan 11 12
sammenlignes med at gå på arbejde. Derfor har alle brug for at holde fri. Ellers er der åbent i fornødent omfang og efter forud tilmeldt fremmøde. Vi kan så tilrettelægge personalebehovet efter fremmødet. LUKKEDAGE Det er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt hvorvidt institutionen holder lukkedage i løbet af året. KOLONI I 2008 tager børnehaven på koloni. Formålet med kolonien er at give børnene mulighed for oplevelser, som de ikke får i dagligdagen, f.eks. fælles aktiviteter, sove sammen, lege uden afbrydelser m.m. Vi tager af sted i 3 dage. Der er dagkoloni for den yngste aldersgruppe GARDEROBER Alle børn har 1 garderobe hvor udetøj, taske med skiftetøj, støvler m.m. skal være. Hver fredag skal barnets garderober tømmes af hensyn til rengøring. Det er forældrenes ansvar at der er ryddet op på garderoberummet HVER DAG. (støvler sat op, tøj hængt op eller i tørreskab m.m.) REFERAT FRA BESTYRELSESMØ- DER Referat fra bestyrelsesmøder uddeles til alle, og der er skrevet på, hvis der er udflugter, forældre arrangementer m.m. 13 14
DAGLIGE MEDDELELSER Vil være på whiteboard tavlen i børnehaven I vil få en månedsplan med hjem (sendes med hjem den sidste uge i måneden) Dagsorden og referat fra bestyrelsesmøder ligger under tavlen i forgangen. RYGEPOLITIK Børnehaven er total røgfri. Dette gælder også ved forældre arrangementer, bedsteforældredage m.v. Er man på besøg og vil ryge skal det ske på p-pladsen ved hallen. FORÆLDREMØDER Vi afholder 1-2 forældrearrangementer om året (forår og efterår) hvor børnene evt. viser noget for forældrene. Det kan også være forældremøde, hvor indholdet dels går på samarbejde børnehave/bestyrelse/forældre og om orienterende ting. Efter ønske fra forældre/personalet, har børnehaven mulighed for at indkalde foredragsholdere med speciel viden om børns udvikling og opdragelse. Det ene forældremøde afholdes som høstfest hvor der samtidig er valg til bestyrelsen. FORÆLDREKAFFE Ca. hver måned er der en kop kaffe eller te i børnehaven når I henter Jeres barn. ARBEJDSDAG I løbet af sommerhalvåret kan det blive aktuel med et par eftermiddage hvor der er brug for praktisk hjælp i børnehaven (have, male m.m.) 15 16
KONTAKTPERSON Barnet har en fast kontaktperson i børnehaven, men vi gør opmærksom på, at det ikke er sikkert at det er den samme person som er kontaktperson i hele børnehavetiden. FORÆLDRE-KONSULTATION Efter at barnet har været i børnehaven i 4-5 mdr. tilbydes forældrene en samtale, hvor vi drøfter hvorledes barnet trives i børnehaven. Ligeledes tilbydes en samtale ca. hvert år og efter nytår inden barnet skal starte i børnehaveklassen. Derudover er I altid velkomne til en snak omkring Jeres barn. PERSONALEMØDER Vi afholder personalemøder ca. hver 3. uge, hvor vi planlægger og diskuterer pædagogiske- og praktiske ting. TAVSHEDSPLIGT Personalet har tavshedspligt med alt hvad de får kendskab til gennem deres arbejde. SAMARBEJDE MED DAGPLEJEN Der er et godt samarbejde mellem dagplejen og børnehaven. Der aftales en snak mellem dagplejeren og børnehave i forbindelse med skiftet fra dagplejen til børnehaven. Der er besøg af dagplejerne på skift i børnehaven for at børn og voksne lærer hinanden at kende. SAMARBEJDE MED SKOLEN Vi har et godt samarbejde med Oddense Skole og Skolefritidsordning omkring indskoling med gensidige besøg og andre aktiviteter. ÆNDRINGER Hvis der sker ændringer i familieforhold, bopæl, læge eller arbejdsplads, skal dette meddeles børnehaven. Husk også at meddele nye telefonnumre både hjemme og på arbejde. 17 18
FORSIKRING Vi gør forældre opmærksom på, at de selv skal tegne en ulykkesforsikring på deres børn. Børnehaven har ingen forsikring på børnene hvis der sker noget. ADRESSE Oddense Børnehave Andrupvej 1A Oddense 7860 Spøttrup Tlf.: 96 83 00 77 børnehaven 97 58 13 65 Skovbo Mail: benc@skivekommune.dk FORHOLDSREGLER FOR SMIT- SOMME SYGDOMME Mæslinger Børnene modtages i børnehaven, når der ikke er frisk udslæt. Der kan opstå flere følgesygdomme i forbindelse med mæslinger, hvis barnet kommer ud for tidligt. Røde hunde I tilfælde af, at Jeres barn eller andre familiemedlemmer får røde hunde, må I straks give børnehaven besked, da gravide må kunne tage forholdsregler. Barnet kan komme i børnehaven når det er rask. Skoldkopper Børnene må først modtages, når de er raske og ikke længere har frisk udslæt, og blærerne er tørret ind. Fåresyge Barnet skal blive hjemme indtil temperaturen er normal, og kirtelhævelsen er begyndt at svinde. Da der kan opstå komplikationer efter sygdommen, bør I i tvivlstilfælde kontakte Jeres læge. 19 20
Skarlagensfeber Der kræves behandling med pencilen eller lignende. Børn må først modtages, når de er raske og ikke længere frembyder smittefare. Barnet anses for smittefri efter de første 3 døgns behandling med penicillin eller lignende. Det gør ikke noget, at der er pårørende der har skarlagensfeber. Diarre Børn med diarre (dvs. flere tynde afføringer om dagen) må først modtages i børnehaven, når afføringen er normal. Øjenbetændelse Børn der har øjenbetændelse med kraftig pusflod, tydelig lysskyhed og / eller påvirket almentilstand må ikke modtages. De pågældende bør undersøges af en læge. Det gælder også, hvis en øjenbetændelse har varet mere end en uge. Børneorm Meget smittefarlig. Derfor anbefales det at barnet bliver hjemme de første 2-3 dage af behandlingen. Det tilrådes ligeledes, at familien indgår i en behandling. Hand, foot and mouth disease Barnet må komme I børnehaven når der ikke er flere væskefyldte blærer. Lussingssyge (også kaldet d. 5. børnesygdom) Hvis barnet får lussingssyge, må I straks give børnehaven besked, da gravide må kunne tage forholdsregler. Barnet må komme i børnehaven når det er rask. Børnesår Børn med skorpedækkende og / eller væskende børnesår må ikke modtages. Fnat og lus Børn med fnat eller lus må først modtages, når behandlingen er påbegyndt. Familien/husstanden bør undersøges og behandles. Spørg hos lægen eller børnehaven ved mistanke eller tvivl. Ved fnat eller lus skal besked gives til børnehaven. 21 22