mutiave VOL, lationue 11
Vi køber et hus. Det er ikke noget stort hus. Vi elsker det hus. Vi har betalt med blod, alt vores blod, vi har ikke mere blod tilbage, vores fingre er skrællede ind til knoglen. Vores mønter er blodige. Pengesedlerne er blodige vores fingre er ikke længere fingre. Rumsonde K10 flyver ude i rummet bag månen. Bag månen finder vi ro. Vi finder en ro i hinanden, vi ligger helt stille når de store fly flyver over os vi smiler. Det hele er meget godt. Det hele er faktisk mest af alt godt, det vil sige det hele er meget godt
Det er blevet sent. Så sent. Et brev vi ville have sendt af sted i dag blev ikke sendt af sted. Jeg har noget snot i øjet. Mit øjes snot. Vi kan ikke tage os af at de på skift sidder op i sengen. Sengen er ikke stor. Brevet inde i sengen ligger helt stille som en stjerne. Men snottet i mit øje forklejner stjernerne stjæler dem for deres skønhed, himlen vokser meget langsomt det er et godt liv før havet rejser sig og skyller gennem vores fingre, gør vores fingre til sier: Til sidst er vandet væk, og en meget modig søstjerne dør uendeligt langsomt i min nu tørre håndflade. Jeg græder, mere end bare snot, jeg græder
havets salt og husets duft på en gang. Jeg græder. Jeg er en le. Jeg er så skarp at jeg skærer ind i dig. Du er modig. Du møder mig vifte, nej søjleagtig af blod en vanvittig væg af kuling
Vi begynder at lyve, vi stjæler. Vi kan ikke skrive en bog. Vi tænker på alt det gode i vores liv. Vi tænker også på en modig søstjerne hvis død i min le blev leens latter kaffen vi drikker er sort. Himlen vokser derude. Snart står det hele i sort. Vi betaler af på lån. Derude vokser himlen. Vi bager en kage. Vokser himlen derude? Vi lægger mærke til mere mærkelige ting som for eksempel: Laktosefri piskefløde. Men så griner vi også. Vores dårlige tænder sprøjter ud over det hele da det hele er forbi samler vi dem op igen, lægger mine tænder i hendes hænder
Vi lægger tænderne i vores munde. Du har en tunge. Jeg har en tand der ikke er min den får du tilbage igen. Himlen er mørk som havet, men havet er aldrig blåt. Det er aldrig blåt. Himlen taber sig ned over os i hårde misbrug. Himlen trøster os, gaven regn kommer på et godt tidspunkt: Søstjernen hænger til tørre og ædes af, af store fugle.
Engang vil du finde lykken, engang vil du finde lykken den vil være alt det døden giver gennem længerevarende misbrug, din krops kor af knogler kan ikke finde hjem, ikke i lykken med den lille kyse på, ikke i misbruget med brugt bil i indkørslen. Hvad er det her? spørger du. Jeg svarer: Jeg er usikker, men tilsyneladende har de store fugle besluttet sig for slibe vores have mindre end den er det, ved at tage den i brug som lejr.
Hej jeg vil gerne være kunstner. Ja? Hej jeg vil gerne være et hegn. Ja? Og jeg vil holde alt det inde himlen taber ned over os. Lidt snot løber fra mit øje. Jeg er rørt godt og grundigt sammen. Sammen rørt sammen af min angst for roserne. Vil den rose. Den anden rose. Den tredje rose. Alle roserne. Vil alle roserne få lov til at undgå Skagerrak fugl 1 den store fugl 1 i ørkenen boede den. I ørkenen boede den og blev fugl 1 på et firkantet areal sand. Det er vores have. Den blæser. Den blæser ind i vores mund. En fjer. Eller flere. Med lag af sand på knuser vores dårlige tænder.
Synker du i det her sand. Stuen er våd. Kælderen fuld.
Hvad hvis jeg gerne vil dø nu?
The best is yet to come.
Vi griner til rygsøjlerne rives ud af kroppen. Det har vi set på tv. Vi er ikke bange. Vi er aldrig bange. Du vil gerne være kunstner. Jeg vil gerne være tv. Nu græder vi på hinanden i vores grå stue. En fugl af de mange har et stykke glas i næbbet solen fanges i. Mørket efterfølgende følger os hele vejen hjem. Men inde i jorden bor noget
Jeg vil gerne æde en masse pizza, nachos, chips, chokolade, burgere, flødeis, smøreost. Du smør dig ind i isen. Men den smelter. Du smør dig ind i osten. Efter en uge er jeg allerede træt af dig og stanken af fordærvet ost på din hud. Din hud hænger bare ud over dit skrog. Dit røvhul, Stjerne, er din komet det forkerte komma, sejrsangen fra hele universets tunge.
Bare dø
Dø lidt
Dø rundt p,
Dø
Flyve ud i rummet stenansigt i bil
Danse på det bål der byder mig pisse hele vejkrydset af
Hundeår menneskeår menneskeabens krogede ribben der og der. Godt. Vandet smager af støv. Tingene flyver omkring os. Flyver underligt summende insektagtigt omkring os. Vi tager toget som et blødt projektil ind i hinandens vådeste huller og kalder det søndagshygge
Aftenbog natbog dødbog.
Nota dette volume af mutilation avenue er en bleg kopi af hvad der egentlig foregår omkring mig efter læsning i UD OVER HAVET af PABLO LLAMBIAS det helt magiske; rystede uro den afføder i mig af logik gennem filtrede skakter af virkelighed, er et mareridt før og efter lukning, af bog og øjne. Alt omkring står i gæld. Tak.