Den globale erhvervsby. Evaluering af Erhvervsplan 2010-2014

Den globale erhvervsby Evaluering af Erhvervsplan 2010-2014 April 2014

2 Evaluering af Erhvervsplan Satsninger og mål i Erhvervsplan 2010-2014 Mål Øget innovation Flere arbejdspladser Øget omsætning Øget internationalisering Den erhvervsvenlige kommune Flere nyetablerede virksomheder Øge overlevelsesgraden hos iværksættervirksomhederne Øge antallet af vækstiværksættere Mål Udvikle nye virksomheder Styrke eksisterende virksomheder Tiltrække investeringer, virksomheder og højtuddannet arbejdskraft Flere netværkssamarbejder Øget bæredygtighed Globale styrkepositioner Øge antallet af globalt orienterede iværksættere Mål Viden i verdensklasse Vision Aalborg skal være en global, attraktiv og konkurrencedygtig erhvervsby 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse Flere gennemfører en kompetencegivende uddannelse 50% af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse Flere af de nyuddannede får job i regionen efter endt uddannelse Etablering af velkomstcenter / one-stop-shop i Aalborg Mål Den attraktive by Investeringer i byudvikling, erhverv og uddannelse i vækstaksen (infrastrukturdelen fremgår af satsning 3) Udvikling af nye og unikke oplevelsestilbud Flere internationale gæster og turister Mål Global og lokal tilgængelighed Aalborg Lufthavn positionerer sig som en af Danmarks 3 internationale lufthavne Aalborg Havn har positioneret sig som intelligent havn Vejnettet: Gennemførelse af udvalgte projekter Planlægning af letbane afklaret Sikring af elektronisk infrastruktur (bredbånd) i landdistriktet Stigning i detailhandlen i midtby, City Syd og udvalgte lokalcentre

Hvordan står det til i Aalborg? Konklusion Evaluering af Erhvervsplan 3 Aalborg er kommet godt gennem krisen og står stærkere i dag Under krisen - fra 2009 til 2010 - mistede Aalborg 4.400 jobs. Det er billigt sluppet, hvis vi sammenligner på landsplan. Hvis Aalborg havde taget sin forholdsmæssige andel af de tabte arbejdspladser i Danmark, så skulle vi have mistet 7.400 jobs. Så relativt set har Aalborg klaret sig ret godt. De seneste tal viser, at vi har 104.000 arbejdspladser i Aalborg Kommune og prognoser viser, at antallet af arbejdspladser vil stige i Aalborg i de kommende år. Samme tendens viser sig i ledighedstallene. Ledigheden i Aalborg steg under krisen, men den er steget relativt mindre end på landsplan. Den årelange overledighed, vi har haft i Aalborg, er blevet halveret under krisen, så vi ved indgangen til 2013 var tæt på landsgennemsnittet. Ledigheden falder fortsat svagt i Aalborg. Fra foråret 2013 til primo 2014 er forskellen imidlertid blevet større igen, da ledigheden er faldet mindre i Aalborg end på landsplan. Den positive tendens i antallet af arbejdspladser og ledighed bekræftes yderligere ved en stigning i BNP pr. indbygger i Aalborg og stigende produktivitet i Aalborg siden 2009. Aalborg har arbejdet for sagen Denne evaluering viser, at Aalborg Kommune sammen med sine partnere de senere år har arbejdet for at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i Aalborg og Nordjylland. På alle fem satsninger, som blev formuleret som prioriterede områder i Erhvervsplan 2010-2014 har Aalborg igangsat og gennemført investeringer og initiativer. Indsatsen gør en forskel I stærkt samarbejde med centrale aktører medvirker Aalborg Kommunes indsats til at skabe en endnu mere global, attraktiv og konkurrencedygtig erhvervsby. Vi kan ikke sætte lighedstegn direkte mellem Aalborg Kommunes indsats og hvordan udviklingen går i Aalborg med hensyn til antal arbejdspladser, produktivitet og værdiskabelse mv. Der er mange andre faktorer, der spiller ind på denne udvikling i en globaliseret verden. Men vi nærer en begrundet tro på, at de erhvervsinitiativer og resultater, som præsenteres i denne evaluering, har en positiv indvirkning på udviklingen af erhvervslivet og vores visioner for udviklingen. Der er fortsat udfordringer Selvom det går godt og der er mange gode tiltag i gang, er der altid forhold der kan blive bedre og udfordringer, der skal mødes. Vi har identificeret følgende udfordringer, som med fordel kan adresseres i de kommende års indsats og erhvervsstrategi, som skal udarbejdes i 2014: Produktivitet Globalisering og øget konkurrence Demografisk udvikling Mangel på faglærte og specialiseret arbejdskraft Vækstiværksættere Jobs til nyuddannede og højtuddannede Ikke alle virksomheder og iværksættere kender og bruger relevante tilbud Grøn omstilling Skabe en mere international by

4 Evaluering af Erhvervsplan Udvikling til Smart videns- og industriby Færre personer skaber øget omsætning og værditilvækst Både omsætning og værditilvækst er steget i Aalborg de senere år. Selvom erhvervene fremstilling, bygge og anlæg har faldende beskæftigelse, så øges deres omsætning og værdiskabelse. I erhvervene handel, hotel og transport ses et lignende billede. Populært sagt, kan det udtrykkes ved, at færre personer tjener flere penge. Dette er udtryk for den omstilling og effektivisering, der finder sted i erhvervene i disse år. De private tjenesteydelser har både haft økonomisk vækst og vækst i beskæftigelsen. 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 Øget omsætning og værditilvækst i alle erhverv Ændring fra 2004-2011, Aalborg Omsætning Værditilvækst Fuldtidsbeskæftigelse Fremstilling, bygge og anlæg Handel, hotel og transport Private tjenesteydelser Kilde: Danmarks Statistik Forskydning i beskæftigelsen Aalborg har de senere år oplevet en forskydning i beskæftigelsen, så der i dag er flere beskæftigede inden for service- og videnserhverv. Beskæftigelsen inden for de primære erhverv er derimod faldet de senere år. Det samme gælder beskæftigelsen inden for industri samt bygge- og anlægsbranchen. 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Ændring i beskæftigelsen 1998-2013, Aalborg Primære erhverv Fremstilling, bygge og anlæg Handel, hotel og transport Private tjeneste ydelser Offentlige ydelser Kilde: Danmarks Statistik

Udsigt til flere arbejdspladser i Aalborg Evaluering af Erhvervsplan 5 Beskæftigelsen stiger i Aalborg Beskæftigelsestallene for 2013 viser, at der er 467 flere fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Aalborg i 2013 sammenlignet med 2012. Fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere steg med 0,6% i perioden. I Aarhus og København steg lønmodtagerbeskæftigelsen med henholdsvis 0,7% og 0,5%, mens Odense oplever et fald i beskæftigelsen på 0,8%. I hele landet faldt beskæftigelsen med 0,7%. 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% -0,2% Tilvækst i % i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter arbejdssted 2012-2013 -0,4% -0,6% -0,8% -1,0% Aarhus Aalborg København Hele landet Odense Kilde: Jobindsats.dk Der forventes flere arbejdspladser i Aalborg Antallet af arbejdspladser i Aalborg Kommune steg markant i perioden 2005 til 2009. Efter et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2010 på 4%, er antallet steget igen frem mod 2013, hvor der var 104.007 arbejdspladser i Aalborg. Det forventes, at antallet af arbejdspladser vil ligge på omtrent samme niveau i løbet af 2014, hvorefter der igen forventes en markant stigning i antal arbejdspladser. 112 110 108 106 104 102 100 98 Udvikling i antal arbejdspladser samt prognose fra 2014-2020 Aalborg Hele landet 96 94 92 Region Nordjylland 90 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Kilde: Regional Vækstredegørelse 2013 og BusinessAalborg

6 Evaluering af Erhvervsplan 6 Evaluering af Ledigheden på vej ned Fald i ledigheden i Aalborg I februar 2014 var der 6.323 bruttoledige (ledige og aktiverede personer) i Aalborg Kommune. Bruttoledigheden faldt med 100 personer sammenlignet med året før, hvilket svarer til et fald på knap 2%. Bruttoledigheden er højere i Aalborg Kommune sammenlignet med hele landet. I Aalborg er 6,5% af arbejdsstyrken ledige, mens 5,7% af arbejdsstyrken i hele landet er ledige i februar 2014. Højest ledighedsprocent blandt de 25-29 årige Den højeste ledighedsprocent findes blandt de 25-29 årige. Her er 11,4% af arbejdsstyrken ledige i februar 2014. Sammenlignet med året før faldt bruttoledigheden blandt de 25-29 årige dog med 30 personer, svarende til et fald på lidt over 2%. Udvikling i ledighed i Aalborg Kommune efter køn og alder Bruttoledige Procent af arbejdsstyrken Feb 2013 Feb 2014 Ændring Feb 2013 Feb 2014 I alt 6.423 6.323-100 6,7% 6,5% 16-24 år 955 937-18 5,9% 5,7% 25-29 år 1.290 1.260-30 11,7% 11,4% 30-39 år 1.494 1.561 67 7,0% 7,3% 40-49 år 1.277 1.219-58 5,7% 5,4% 50-59 år 1.215 1.124-91 6,1% 5,6% 60 år og derover 192 222 30 3,6% 4,2% Mænd 3.528 3.473-55 7,0% 6,9% Kvinder 2.897 2.850-47 6,2% 6,1% Anm.: Der findes ikke sæsonkorrigerede ledighedstal efter køn og alder på kommuneniveau. Og da ledigheden typisk falder i løbet af foråret for at stige igen i løbet af efteråret, er den faktiske ledighed i februar højere end den sæsonkorrigerede ledighed som ses i den nederste figur. Kilde: Danmarks Statistik Stabilt svagt faldende ledighedsniveau Den sæsonkorrigerede ledighed i Aalborg har ligget på et stabilt, svagt faldende niveau de seneste 4 år. I 2013 har den sæsonkorrigerede ledighed i Aalborg ligget på et niveau omkring 6,1%. Udvikling i den sæsonkorrigerede ledighed i procent af arbejdsstyrken 9,0% 8,0% København 7,0% Odense Aalborg 6,0% Aarhus 5,0% Hele landet 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% jan-07 apr jul okt jan-08 apr jul okt jan-09 apr jul okt jan-10 apr jul okt jan-11 apr jul okt jan-12 apr jul okt jan-13 apr jul okt jan-14 Kilde: Danmarks Statistik

Evaluering af Erhvervsplan 7 Stigende velstand og produktivitet Økonomisk velstand Aalborgs BNP var i 2011 lidt over 63 mia. kr. BNP pr. indbygger er et mål for økonomisk velstand. BNP pr. indbygger er 317.940 kr. i Aalborg i 2011. Aalborg ligger et godt stykke over Region Nordjylland samlet set, men stadig et stykke under hele landet, hvor BNP pr. indbygger er på 321.031 kr. Aalborg Region Nordjylland Hele landet BNP pr. indbygger 2011 317.940 280.681 321.031 Kilde: Regional Vækstredegørelse 2013 Stigende velstand i Aalborg Aalborg har haft stigende velstand i perioden 2005-2011. Aalborg har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 0,4%. I samme periode har hele landet oplevet en årlig gennemsnitlig tilbagegang på -0,3%. Betragtes alene de to seneste år, hvor der er tilgængelige tal, har Aalborg oplevet en stigning i BNP på 1,4% pr. indbygger. Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. indbygger fra 2005 til 2011 Aalborg 0,4% Region Nordjylland 0,1% Hele landet -0,3% Note: Udviklingen er i 2005-kædede priser. BNP er opgjort på arbejdssted, indbyggertal på bopæl. Kilde: Regional Vækstredegørelse 2013 Stigende produktivitet i Aalborg Vækst i BNP pr. indbygger kan enten skabes ved at øge arbejdsindsatsen eller ved at skabe mere værdi pr. arbejdstime, dvs. øge produktiviteten. I perioden fra 2007 - hvor produktiviteten var på sit højeste på 334 kr. pr. arbejdstime - til 2009 faldt produktiviteten i Aalborg med 2,5%. Sammenlignet hermed oplevede Region Nordjylland et fald på 3,7%. Fra 2009 til 2011 har Aalborg igen haft stigende produktivitet svarende til en vækst på 2,4%, hvormed produktiviteten i Aalborg næsten er på højde med niveauet for 2007. 340 335 330 325 320 315 310 305 Udvikling i produktivitet 2005-2011 Aalborg Region Nordjylland 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Note: Opgjort som BNP pr. arbejdstime i 2005-priser. Kilde: Regional Vækstredegørelse 2013

8 Den erhvervsvenlige kommune Den erhvervsvenlige kommune Konklusion Den SYNLIGE erhvervskommune Aalborg Kommune har de senere år arbejdet med at gøre det endnu lettere at være virksomhed i Aalborg. Gennem øget dialog med virksomheder og erhvervsliv, opsøgende virksomhedskontakter, iværksætterrådgivning, servicemål mv. øver kommunen sig hele tiden på at blive bedre til at opfange virksomhedernes behov og handle derefter. For at synliggøre erhvervsindsatsen og gøre det lettere for virksomhederne at finde frem til den rette service, har Aalborg Kommune fornyet sin måde at arbejde med kommunikation om erhvervsbyen på. Bl.a. lanceres der i juni 2014 en ny hjemmeside med en særlig business-indgang, hvert år afholdes Morgenbriefing for kommunens virksomheder, som har sat deltagerrekord hver gang og Erhvervsafdelingen har i 2014 skiftet navn til BusinessAalborg. Fokus på erhvervsservice BusinessAalborg gennemfører hvert år over 300 opsøgende virksomhedsbesøg og knap 400 vejledninger af iværksættere. Begge dele har til formål at understøtte virksomhederne og iværksætterne med udgangspunkt i deres behov og aktuelle situation. I samarbejde med Væksthus Nordjylland, Norddanmarks EUkontor og Aalborg Samarbejdet tilbyder Aalborg Kommune en række programmer, arrangementer mv., der alle har til formål at styrke iværksættere og virksomheders udvikling, vækst og globalisering. I de senere år har indsatsen fokuseret meget på internationalisering og at styrke virksomhederne i den globale konkurrence. Bl.a. er Aalborg Kommune sammen med en række partnere gået stærkt ind i samarbejdet med Norge og de muligheder, der er på det buldrende norske marked for nordjyske virksomheder. Aalborg Kommune har de senere år også arbejdet på at styrke arbejdet omkring servicemål for vores erhvervsservice og gøre sagsbehandlingen for virksomheder så smidig som muligt. Gør indsatsen en forskel? På de følgende sider er oplistet de aktiviteter, Aalborg Kommune har igangsat for at skabe en stærkere erhvervsvenlig kommune. Spørgsmålet er så, om det har battet noget, hvilken forskel har de gjort for virksomhederne og samfundsøkonomien? Det er vanskeligt at påvise, hvordan indsatsen direkte har påvirket Aalborgs status og hvilke effekter indsatsen har haft. Men det er oplagt, at indsatsen har styrket Aalborgs status og bidraget til følgende effekter: Stigende produktivitet Stigende omsætning Faldende ledighed Flere arbejdspladser Stigende værditilvækst Stigende BNP pr. indbygger Høj overlevelsesgrad for iværksættere

Den erhvervsvenlige kommune 9 Den synlige erhvervskommune Navneskifte 19. marts 2014 skiftede Erhvervsafdelingen navn til Business Aalborg. Navneskiftet markerer, at Aalborg Kommune sætter ekstra fokus på, hvad vi kan tilbyde erhvervslivet, samtidig med at navnet kort og godt fortæller, at vores formål er at skabe de bedste betingelser for at starte og drive virksomhed i Aalborg og Nordjylland. Navneskiftet markerer desuden en øget professionalisering af kommunikationsindsatsen fremadrettet i forhold til den visuelle identitet og den eksterne kommunikation. Morgenbriefing Navneskiftet blev annonceret i forbindelse med Morgenbriefing 2014, hvor arrangementet blev afholdt for fjerde gang. Første gang fandt sted i Aalborg Lufthavn i forbindelse med præsentationen af Erhvervsplanen i marts 2011. Siden da er arrangementet afholdt i Kedelhallen i Nordkraft og senest i Multisalen i 2014. Deltagerantallet har været stigende gennem årene. I marts 2014 var mere end 700 erhvervsfolk til stede i Multisalen. Ny hjemmeside 15. juni 2014 går Aalborg Kommune i luften med en ny hjemmeside. Hjemmesiden får en særlig business-indgang for virksomheder og iværksættere, hvor relevant information er let tilgængeligt. Udviklingen af den samlede business-indgang er sket i samarbejde med de relevante aktører. BEDREOverblik I juni 2013 udkom det første nummer af BEDREOverblik, som er BusinessAalborgs kvartalsvise nyhedsbrev, der tager temperaturen på det aalborgensiske erhvervsliv. BEDREOverblik består hver gang af et skriftende tema og en fast kerne af statistisk materiale om erhvervsklimaet. Iværksætterkampagne I efteråret 2013 gennemførte BusinessAalborg en kampagne for at tiltrække flere iværksættere til kommunens rådgivningstilbud. Kampagnen indeholdt et rådgiverarrangement, radiospots samt bandereklamer på Nordjyske Arena og i Gigantium. Kampagnen gav straks udbytte i form af øget tilgang til iværksætterrådgivningen. Kampagnen fortsætter i form af bandereklamer på Nordjyske Arena og Gigantium. Servicemål Som den første kommune i landet fastsatte Aalborg Kommune i 2009 servicemål for vores erhvervsservice. Målene præciserer, hvad virksomhederne kan forvente af deres kontakt med Aalborg Kommune, og målene skærper interessen og incitamentet for at levere en professionel erhvervsservice for medarbejderne i kommunen. I efteråret 2012 blev der lavet en måling af servicemålene. Undersøgelsen viste at indsatsen i overvejende grad lever op til servicemålene og at der generelt er stor tilfredshed med indsatsen blandt de virksomheder, der benytter sig af de forskellige services. Arbejdet med servicemålene fortsætter og der er planlagt en gennemgang og revision af målene ultimo 2014.

10 Den erhvervsvenlige kommune 10 Den erhvervsvenlige kommune BEDREBusiness for virksomheder Udgangspunkt i virksomhedernes behov Erhvervsfremmeindsatsen i Aalborg tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og efterspørgsel. Derfor gennemfører BusinessAalborg løbende opsøgende arbejde, hvor en stor del af kommunens virksomheder aflægges besøg. Tilbud til etablerede virksomheder BusinessAalborg tilbyder gratis og uvildig faglig sparring i forbindelse med etablering, drift og udvikling af virksomheder. For at styrke den enkelte virksomheds konkurrenceevne og position i markedet hjælper BusinessAalborg bl.a. med: Rådgivning og sparring om udviklingsmuligheder Formålet med besøgene er at få forståelse for, hvilke specifikke ønsker og behov, der findes i kommunens erhvervsliv, og at styrke dialogen og samarbejdet med den enkelte virksomhed. Information om og visitation til vækstprogrammer hos Væksthus Nordjylland Intern kompetenceudvikling Afdækning af vækstmuligheder gennem eksport og rådgivning om internationalisering Information om tilskudsmuligheder fra bl.a. EU og assistance med ansøgning dertil 1.110 Virksomhedsbesøg 2011-2013 117 Virksomhedsbesøg Foråret 2014 Gratis kontaktformidling BusinessAalborg knytter kontakter mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, den offentlige sektor og brancheorganisationer. BusinessAalborg kan hjælpe med: Brobygning og kontaktskabelse til uddannelsesinstitutioner, f.eks. Aalborg Universitet og University College Nordjylland Kontaktformidling til myndigheder og private rådgivere Kontaktformidling til nationale og internationale samarbejdspartnere Henvisning til erhvervsklynger og netværk Strategisk InvesteringsProgram Strategisk InvesteringsProgram (SIP) understøtter strategisk udvikling i Nordjylland. Mulighederne for at søge støtte til udviklingsprojekter er mangfoldige, men det indledende arbejde, der kræves, afskrækker en del udviklingspotentielle virksomheder. SIP giver en hjælpende hånd til alle faser af ansøgningsprocessen - fra kobling mellem støttepulje og forretningsmodel til konkret sparring og opsætning i virksomheden - en hjælp, der tillader virksomhederne at koncentrere sig om dét de gør bedst.

Den erhvervsvenlige kommune 11 Globalisering GLOBAL GLOBAL er et EU-rammeprogram, hvor små og mellemstore nordjyske virksomheder kan få hjælp til at arbejde med hele virksomhedens internationale berøringsflade, og som resultat opnå øget vækst. GLOBAL er rettet mod SMV'er med vækst og globaliseringspotentiale. GLOBAL er inddelt i ni fokusområder. De tre samarbejdspartnere BusinessAalborg/Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitet er ansvarlig for tre områder hver. Resultater I perioden 2011-2013 er der opnået følgende resultater for aalborgensiske virksomheder. Der har i alt været 441 globale forløb med en samlet værdi af godkendte bevillinger på 35.167.032 kr. A. Individuel kompetenceudvikling og Chef til leje 42 virksomheder B. Kompetenceudvikling i netværk 31 virksomheder C. Virksomhedsrådg. ved Eksportrådet 121 virksomheder D. Globale forsynings- og værdikæder 28 virksomheder E. Intensive kompetencemoduler for internationale SMV er 91 virksomheder F. Succesfuld international digitalisering 15 virksomheder G. Strategisk markeds- og kompetenceudvikling 36 virksomheder H. Virksomheder i strategisk internationalt samarbejde 27 virksomheder Enterprise Europe Network - EEN Målet med EEN er at assistere virksomheder og vidensaktører med etablering: på nye markeder via direkte samarbejde med udenlandske virksomheder af teknologisk samarbejde på tværs af grænser, herunder udbud og efterspørgsel af ny teknologi af projektsamarbejde, herunder projekter med støtte fra EU og andre Netværket arrangerer løbende aktiviteter målrettet virksomheder i samarbejde med lokale, regionale, nationale og internationale aktører. Aktiviteterne foregår både i Danmark og i udlandet og har fokus på at give virksomheder ny viden og inspiration, indsigt i internationale muligheder samt skabe kontakt til udenlandske samarbejdspartnere. Med sine godt 600 kontorer i over 50 lande er EEN verdens største B 2 B-netværk. I Danmark findes 8 EEN kontorer, hvoraf Norddanmarks EU-Kontor (EEN Aalborg) er det ene. Netværket er etableret og medfinansieret af Europa Kommissionen. Resultater I perioden 2011-2013 har EEN Aalborg: hjulpet 133 danske virksomheder med at skaffe direkte kontakt til udenlandske virksomheder. haft 843 forløb med danske virksomheder omkring internationalisering og eksport I. Strategiske innovative partnerskaber til emerging markets 67 virksomheder Access2Innovation Netværket Access2Innovation har til huse i Norddanmarks EU-kontor og er det initiativ, der udfylder GLOBAL-programmets fokusområde I. Access2Innovation handler om at få danske virksomheder ud på de voksende markeder, særligt i Østafrika. Det sker ved at sætte nordjyske virksomheder sammen med forskere og nødhjælpsorganisationer, der har en masse viden og lokal ekspertise. Gennem dette samarbejde kan virksomhederne udvikle produkter, så de passer præcis til behovene i Afrika. Udover at spare tid og penge, får virksomhederne også hjælp til at udvikle deres forretningsmodeller, så de passer til de lokale markeder. Resultater - Vækst i Afrika og arbejdspladser i Nordjylland Access2Innovation har siden opstarten i 2007 skabt 16 projekter inden for energi, fødevarer, vand og sanitet. Netværket har samarbejde med over 350 virksomheder, 7 NGO er og 4 universiteter. Gennem netværkets projekter er der siden 2007 skabt 7 nye virksomheder med 32 arbejdspladser primært i det nordjyske.

12 Den erhvervsvenlige kommune Bridge2Norway Aalborg har særdeles gode relationer til Norge og i særlig grad Stavanger-området. Aalborg Universitet har gode relationer til det lokale universitet, Aalborg Havn til den lokale havn og Aalborg Kommune til bystyret. I sommeren 2013 besøgte Aalborg Erhvervsråd Stavanger. Turen var en bekræftelse af det gode forhold og det store potentiale i Norge var meget tydeligt. Projekt BusinessBroen er en fælles nordjysk platform for de nordjyske projekter med fokus på Norge. En del af projektet er Bridge2Norway med projektledelse i Aalborg. Andre projekter er Nordjysk Eksportfremstød Norge med projektledelse i Frederikshavn og Norgesprojektet i Vendsyssel med projektledelse i Hjørring. Formålet med Bridge2Norway er at skabe en erhvervs- og videnskorridor mellem Sydnorge og Nordjylland. I første omgang er der fokus på at ruste de nordjyske virksomheder til det norske marked gennem eksportforberedende forløb samt at opbygge relationer gennem åbningen af et kontor i Stavanger. Kontoret i Stavanger er beliggende i Ipark på universitetsområdet. En af naboerne er Greater Stavanger, som er den lokale erhvervsfremmeorganisation. Samarbejdet med Greater Stavanger giver de nordjyske virksomheder direkte adgang til det norske erhvervsfremmesystem. Resultater Der er skabt en fælles identitet mellem projekterne i Nordjylland, der nu markedsføres samlet under navnet BusinessBroen I februar 2014 åbnede kontoret i Stavanger. Kontoret bemandes af en norsk konsulent, som hjælper virksomhederne med at opbygge relationer i området Henvendelserne til den norske konsulent er begyndt at indløbe. Samtidig er de første kontakter knyttet mellem nordjyske virksomheder og Greater Stavanger I løbet af sommeren og efteråret 2014 gennemføres eksportforberedende forløb for 20 virksomheder fra hele Nordjylland. Målet med forløbene er at ruste virksomhederne til at komme ind på det norske marked I foråret 2014 gennemføres et vidensseminar for virksomheder med interesse i Norge. Vidensseminaret klæder virksomhederne på i forhold til toldregler, kultur mv. så virksomhederne er rustet til at komme ind på det norske marked I efteråret udbydes delegationsrejser for interesserede virksomheder Ansvarlig: BusinessAalborg Partnere: Aalborg Samarbejdet, Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Aalborg Universitet, Væksthus Nordjylland

Den erhvervsvenlige kommune 13 BEDREStart for Iværksættere Tilbud til iværksættere BusinessAalborg hjælper iværksættere trygt og godt fra start i forbindelse med overvejelser om at starte egen virksomhed. BusinessAalborg tilbyder bl.a.: Individuel iværksætterrådgivning Iværksætterarrangementer og iværksætterkurser Kontaktformidling til myndigheder og private rådgivere Information og visitation til iværksætterprogrammer med mulighed for økonomisk støtte Særlige forløb målrettet etniske iværksættere Gratis rådgivning om forretningsidé BusinessAalborg tilbyder op til fem timers gratis rådgivning til iværksættere, hvor iværksætterens virksomhedsidé og forretningsplan gennemgås. Iværksætterindsatsen består af en række aktiviteter der gennemføres i samarbejde med Væksthus Nordjylland og Aalborg Samarbejdet. Fælles for aktiviteterne er, at de har til formål at yde direkte service til iværksætterne eller medvirke til at skabe en iværksætterkultur. Nordjysk Iværksætter Netværk (NIN) Nordjysk Iværksætter Netværk er et tilbud til alle iværksættere, der forventer at leve af virksomheden et år efter opstart. Adgangen findes gennem de lokale erhvervskontorer. Til en pris af 1.000 kr. kan iværksætteren få adgang til 12 rådgivningstimer hos professionelle rådgivere. Resultater 1.644 iværksættere i basisrådgivning i perioden 2010-1.kvt 2014 983 iværksættere i udvidet rådgivning hos professionelle rådgivere i perioden 2010-2013 Aftercare Udvikling i antal CVR-registreringer, nye virksomheder og iværksættere i rådgivning, Aalborg Kommune 1.600 1.400 Nye CVR numre Nye virksomheder Iværksættere i NIN-rådgivning Fra sommeren 2011 har BusinessAalborg gennemført aftercare, hvor iværksætterne kontaktes senest et år efter den første vejledning for at sikre, at de fortsat får den sparring og vejledning, de har behov for. Derudover indhentes viden om iværksætternes overlevelsesgrad, status, vækstpotentiale og udfordringer. Resultater 615 aftercare-kontakter siden juli 2011 1.200 1.000 800 600 400 200-2010 2011 2012 2013 Anm.: Nye CVR-registreringer er antallet af virksomheder, der er registreret inden for markedsmæssige erhverv hos Erhvervsstyrelsen. CVR-registreringer kan betragtes som en foreløbig indikator for udviklingen i antal nye virksomheder. Vækstiværksætterprogrammet (VIP) Vækstiværksætterprogrammet er for virksomheder med ambitioner om at vækste til en omsætning på 5 mio. kr. og fem ansatte i løbet af de første fem år. Adgang til programmet sker på baggrund af en systematisk screening af alle iværksættere. VIP erne tilbydes en særlig Vækst-pakke af rådgivningstilbud. Resultater 61 VIP-sager Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, NIN og NNerhverv

14 Den erhvervsvenlige kommune BEDREStart for iværksættere Iværksætteraften Hvert år afholdes iværksætteraften i forbindelse med den internationale iværksætteruge. Iværksætteraften har med sit rådgivermarked og sine oplæg fra scenen til formål at understøtte iværksætterkulturen. Deltagerne er en blanding af etablerede iværksættere og nysgerrige med en iværksætter i maven. Resultater 1.637 deltagere til iværksætteraften i perioden 2010-2013 Hvert år er der sat ny deltagerrekord. I 2013 deltog 520 i arrangementet Etnisk Erhvervsfremme Etnisk Erhvervsfremme skal medvirke til at forbedre mulighederne for nydanskeres start og drift af egen virksomhed. Indsatsen har fokus på både iværksættere og expats, ligesom der gøres en særlig indsats for nydanske kvinder. I Nordjylland har man valgt at forlænge projektet til udgangen af 2014 gennem en bevilling fra Aalborg Samarbejdet. Resultater 287 vejledningskontakter med nydanske iværksættere 21 vejledningskontakter med unge under uddannelse Iværksætteruddannelsen Iværksætteruddannelsen giver nye iværksættere indsigt i opstart og drift af deres egen virksomhed, iværksætternes stærke og svage sider samt mulighederne og truslerne i omgivelserne. Kurserne er inddelt i fire trin, hvor deltagerne får en lang række nyttige informationer og redskaber til start af egen virksomhed. Resultater 730 kursister i Aalborg i perioden 2010-2013 5 mentorforløb for nydanske iværksættere 6 etablerede iværksætternetværk 13 vejledningskontakter med expats 5 aftaler med samarbejdspartnere til vejledning og netværk for expats 21 møder med samarbejdspartnere og expats 100% 80% Overlevelse efter etablering, nye CVR-registreringer i Aalborg New Bizz Zone New Bizz Zone er de seneste fire år blevet afviklet i forbindelse med forårsmessen i Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangementet består dels af stande til 30 iværksættervirksomheder med forbrugerrettede produkter og dels af oplæg på scenen ved rådgivere og iværksættere. Resultater Alle stande udsolgt i perioden 2011-2014 60% 40% Tilfredshedsmålinger blandt de deltagende iværksættere vidner om stor tilfredshed både med salget og opnåede erfaringer. 20% 0% 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år Kilde: NNerhverv

Globale styrkepositioner 15 Globale styrkepositioner Konklusion Klyngerne bliver stærkere Aalborg Kommune samarbejder med en række partnere om at styrke erhvervsklynger og branchenetværk inden for de fire styrkepositioner: Energi & Miljø - HUB North, FleksEnergi og NBE IKT & Digitale medier - BrainsBusiness, Shareplay, Platform4 mv. Sundhedsteknologi - BioMed Community, Fremtidens Plejehjem og velfærdsinnovation Arctic Business - Arctic Consensus og Arctic Business Network Alle branchenetværkene er veletablerede og udvikler sig positivt. De har alle haft stigende medlemstal og opbakning til deres arrangementer fra virksomheder og relevante aktører. Netværkene arbejder alle på at skabe synlighed om deres resultater og hvad virksomhederne kan få ud af at være med i netværkene. Netværkene er derfor ved at være kendte brands, som virksomhederne søger til og som er kendte både for erhvervet og for offentligheden. Hvordan går det styrkepositionerne? Erhvervet Energi og miljø er det mest specialiserede i Aalborg målt på beskæftigelse, jf. figuren nedenfor, og erhvervet har oplevet en vækst i beskæftigelsen fra 2010 til 2012, som er det seneste år, der er tal for. IT og kommunikation er det næstmest specialiserede erhverv i Aalborg og er samtidig et af de største erhverv i Aalborg målt på beskæftigelse. Erhvervet har oplevet en mindre tilbagegang i beskæftigelsen fra 2010-2012. Ser man alene på det seneste år, har erhvervet haft stigende beskæftigelse. Medico/sundhed er det mindst specialiserede erhverv i Aalborg og samtidig et af de mindste erhverv. Erhvervet har oplevet fremgang i beskæftigelsen fra 2010-2012. På denne styrkeposition handler indsatsen om at omsætte og udnytte den store videns- og uddannelsesmæssige kapacitet på AAU og Universitetshospitalet til at skabe virksomheder, arbejdspladser og forretningsmuligheder. Arctic Business kan ikke identificeres i statistikken og er derfor ikke med i nedenstående figur. Vi ved dog, at et stigende antal virksomheder er interesseret i indsatsen og direkte eller indirekte er afhængig af Grønlandstrafikken. Specialisering og vækst i den private sektor målt i beskæftigelse i Aalborg Kommune Specialisering og vækst Et specialiseret erhverv er karakteriseret ved at fylde meget i Aalborg Kommune sammenlignet med, hvad det fylder på landsplan målt på beskæftigelse. Når et erhverv er specialiseret i Aalborg, er det tegn på, at regionen har opbygget særlige forudsætninger, som gør det attraktivt at være placeret i regionen - eksempelvis let adgang til underleverandører og specialiseret arbejdskraft eller gode muligheder for at udveksle viden og kompetence med andre relaterede virksomheder samt videns- og uddannelsesinstitutioner. Jo længere til højre i figuren et erhverv befinder sig, jo mere er området specialiseret i Aalborg Kommune. Jo højere oppe et erhverv befinder sig, jo større beskæftigelsesmæssig vækst har der været i perioden 2010-2012. Jo større boblen er, jo flere personer beskæftiger erhvervet. Kilde: Danmarks Statistik

16 Globale styrkepositioner Energi & Miljø Hub North Hub North er et nordjysk erhvervsnetværk, der rummer medlemmer fra hele vindmølleindustriens værdikæde. Det centrale formål med netværket er at synliggøre, forene, udvikle og styrke den nordjyske vindmølleindustri, så de derved får bedre konkurrencevilkår på globalt plan. Hub North er begyndt at sætte fokus på, at få samarbejder uden for Nordjylland. De har blandt andet startet samarbejde med Offshoreenergy.dk, der hører hjemme i Esbjerg. Hub North og Offshoreenergy.dk stræber efter de samme mål om at sikre danske virksomheder de bedst mulige betingelser for fortsat vækst, udvikling og eksport. Hub North kan derfor se gevinsten i et fremtidigt samarbejde. Samarbejdet fokuserer ligeledes på at promovere den danske vindmølleindustri på globalt plan. Ansvarlig: Business Aalborg og Aalborg Samarbejdet. Partnere: Uddannelses- og videninstitutioner, interesseorganisationer, Aalborg Havn m.fl. Tidsramme: 2011-2014, parterne arbejder på videreførelse af Hub North efter 2014. 100 vindforskere Aalborg Universitet har stor interesse i vindmølleteknologi. En ny kortlægning af universitetets forskning viser, at der i øjeblikket er knap 100 PhD er, der forsker inden for vind. Hub North Resultater 2012 til 2014* 2012 2014 Medlemmer i netværket 135 200 Virksomhedsbesøg 71 170 Besøgende på hubnorth.dk 14.500 27.500 *Tallene er akkumuleret fra 2011 Aktiviteter i Hub North Samarbejdsaftale med Offshoreenergy.dk i Esbjerg Deltagelse på EWEA (Vindmøllemesse) 2012, 2013 samt EWEA Offshore 2013 Kontakter til netværk i Skotland, Norge, Tyrkiet, Tyskland og Frankrig Arrangør af konferencen Wind Industry Future Directions 2013 med 200 deltagere I 2013 blev der afholdt 12 arrangementer med 700 deltagere Bronzecertificering hos ESCA (European Secretariat for Cluster Analysis)

Globale styrkepositioner 17 FleksEnergi FleksEnergi er et netværk med fokus på at styrke den nordjyske fjernvarmesektor. Målet er at skabe forudsætninger for udvikling og realisering af fremtidens kollektive varmeløsninger og derigennem medvirke til en fælles løsning på klimaudfordringer og forsyningssikkerhed. FleksEnergis målsætning skal bl.a. nås gennem udfasning af de fossile brændsler i fjernvarmeproduktionen og udvikling af regionens helt særlige kompetencer på området. Nordjylland er førende på områder som fjernvarmerør, solvarmeanlæg, biogasanlæg og fjernkøling, samt inden for forskning, softwareudvikling og rådgivning. I FleksEnergi samles hele værdikæden af virksomheder, rådgivere, fjernvarmeværker og forskere, for sammen at styrke disse kompetencer, så Nordjylland også fremover kan forblive i førertrøjen. Ansvarlig: Business Aalborg og Aalborg Samarbejdet. Partnere: Rådgivere, forskere, varmeværker og nordjyske kommuner. Tidsramme: 2009-2014, partnerne arbejder på videreførelse af FleksEnergi efter 2014. Aktiviteter i FleksEnergi Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling (NBE) Kontakt til netværk i Tyskland og Norge Deltagelse på Fjernvarmedagene i Norge Initiativtager til samarbejde om strategisk energiplanlægning i nordjyske kommuner Arrangør af Danmarks første messe om varmepumper i fjernvarmesystemet i 2013 med 125 deltagere Netværk for bæredygtig erhvervsudvikling er et forum hvor bæredygtig erhvervsudvikling bliver sat på dagsordenen. Formålet med netværket er at styrke medlemsvirksomhedernes grønne konkurrenceevne gennem målrettet indsats for miljø og energimæssig bæredygtighed. Aktører: Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, Business Aalborg, Hjørring Kommune, Hjørring Erhvervscenter, Aalborg Universitet, Energi Nord. Internationalisering På opfordring fra netværkets virksomheder har FleksEnergi sat fokus på internationalisering af indsatsen. Der arbejdes især med eksportmuligheder til det nordtyske marked som har igangsat massive investeringer indenfor energiproduktion og dermed muligheder for danske producenter. Der arbejdes også med udvikling af engelsk og tysk hjemmeside og præsentationsmateriale af både virksomheder og FleksEnergi. FleksEnergi - Resultater 2012 til 2014* 2012 2014 Medlemmer i netværket 131 170** Virksomhedsbesøg 41 147 Antal arrangementer/ antal deltagere 5/263 19/1.150 Besøgende på Fleksenergi.dk 1.450*** 19.465 * Tallene er akkumuleret fra 2009 ** 32 nye medlemmer i 1. kvartal 2014, hvilket vidner om aktivitet i netværket *** Siden november 2011

18 Globale styrkepositioner IKT & Digitale medier BrainsBusiness BrainsBusiness er et regionalt klyngeinitiativ inden for informations- og kommunikationsteknologi. Formålet er at støtte og udvikle klyngens medlemmer, styrke deres konkurrencemæssige position samt fremme innovation og vækst i branchen, for derved at skabe flere arbejdspladser og samtidig katalysere vækst i andre brancher. Ansvarlig: Business Aalborg og Aalborg Samarbejdet. Partnere: ICTNORCOM Business Forum, Aalborg Universitet og Region Nordjylland. Tidsramme: 2009-2014, parterne arbejder på videreførelse af BrainsBusiness efter 2014. Guldcertificering I oktober 2013 blev BrainsBusiness guldcertificeret - en anerkendelse for at være en af Europas mest velfungerende klynger. Det er første gang EU-kommissionen tildeler certificeringen til en dansk regional klynge og det er første gang den tildeles en dansk IKT-klynge. Med guldcertificeringen forventer BrainsBusiness at kunne skabe merværdi for klyngens medlemmer, ved at sikre lettere adgang til funding, få mere international omtale samt skabe relationer til andre certificerede klynger med henblik på samarbejde. Resultater 135 betalende medlemsvirksomheder 1.730 deltagere ved BrainsBusiness arrangementer 20 fokusnetværksmøder 55 presseomtale BrainsBusiness Award 2013 BrainsBusiness Awarden uddeles hvert år til Nordjyllands mest innovative virksomhed, organisation eller person. I 2013 blev vinderen virksomheden Xtel ApS. Smart City Aalborg Flere kræfter i Aalborg, herunder AAU og Aalborg Kommune, er det seneste år begyndt at arbejde med begrebet Smart City. Smart City Aalborg handler om, at Aalborg gennem udnyttelse af IKT, via smart ledelse og samarbejde mellem erhvervsliv, borgere, vidensinstitutioner og offentlige aktører kan blive et smart og bæredygtigt vækstcentrum i Norddanmark. BrainsBusiness er en aktiv sparringspartner i arbejdet med Smart City. Titlen som vinder af BrainsBusiness Award har haft stor betydning for Xtel. Titlen giver en første blåstempling af vores virksomhed. Det er klart blevet lettere at komme igennem til den første snak med nye kunder, som ellers er en af de største udfordringer som underleverandør, fortæller CEO Torben Lund Clement.

Globale styrkepositioner 19 Shareplay Shareplay er et netværk inden for Cross Media, der har fokus på at fremme tværmediale samarbejder. Shareplay sikrer, at der bliver udviklet tilbud, der styrker realiseringen af erhvervspotentialet inden for cross media i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Udgangspunktet for arbejdet i Shareplay er at arbejde med medier på en ny måde. Det handler om at krydse mediegrænser, anvende nye teknologier og krydse brancher for derved at skabe anderledes brugeroplevelser. Shareplay tæller over 1.000 medlemmer, herunder medlemmer fra Dreamgames og Dreammedia. Ansvarlig: BusinessAalborg og Aalborg Samarbejdet. Partnere: Filmby Aarhus, Alexandra institut Aarhus, Animationsskolen Viborg Resultater Ugentlige gamejams på Platform4 Formelt samarbejde mellem Filmby Århus, Animationsskolen Viborg og Aalborg/Platform4 gennem et "Bermuda-projekt, der har til formål at hjælpe græsrødderne i de tre byer til at samarbejde og co-create på tværs af geografi og faggrænser. Etableret en fond, der har hjulpet virksomhederne i de to regioner med at udvikle nye produkter og samarbejdsrelationer til stor gavn for den samlede erhvervsudvikling. Fokusnetværk Shareplay har to fokusnetværk, Dreamgames og Dreammedia. Dreamgames henvender sig til dem der har interesse og virke inden for computerspil og interaktive digitale medier. Dreammedia henvender sig til dem, der har tilknytning til mediebranchen og den digitale indholdsindustri i Nordjylland. Platform4 Platform 4 er et kreativt iværksættermiljø, hvor der er rum for digitale kunstarter og hvor spirende virksomheder kan udvikle sig. Krydsninger mellem kunst, teknologi og kulturarv er oplagte i forhold til at finde nicher inden for oplevelsesøkonomien.

20 Globale styrkepositioner Sundhedsteknologi BioMed Community Aktiviteter i BioMed Community BioMed Community er en nordjysk klyngeorganisation inden for sundheds- og velfærdsteknologi. BioMed Community arbejder på at fremme og udvikle mulighederne for de nordjyske virksomheder. Klyngen har fokus på at forbedre de forretningsmæssige kompetencer i de lokale virksomheder, samt at tiltrække investeringer og yderligere erhvervsaktivitet, der kan bidrage til at udvikle regionen. Målene er at tiltrække flere virksomheder og jobs til Nordjylland, samt at skabe større synlighed og branding heraf. Medarrangør af MedTech Nordic Investing and Partnering event i Finland 2013 Delegationsrejse til Kina, med henblik på at gøre deltagerne klogere på det kinesiske marked BioMed Community har indgået et samarbejde med to andre klynger om et innovationsnetværk på tværs af Danmark BioMed Community er medarrangør af ConhIT konferencen i Berlin 2014 - Europas største sundheds-it konference BioMed Communy arbejder med følgende indsatsområder: Fremme vækst i iværksætteri og virksomheder Skærpelse af regionens MedTech forretningskomptencer Offentlig og privat innovation Klyngeorganisationens udvikling og internationalt klyngesamarbejde Ansvarlig: Business Aalborg og Aalborg Samarbejdet Partnere: Aalborg Sygehus og AAU Resultater i 2013 36 betalende medlemsvirksomheder og organisationer > 2.400 unikke besøg på www.biomedcom.dk 42 virksomhedsbesøg 9 ERFA møder med 111 deltagere i alt Bronzecertificering hos ESCA (European Secretariat for Cluster Analysis, EU kommissionen) Tidsramme: 2007-2014, partnerne arbejder på videreførelse af BioMed Community efter 2014.

Globale styrkepositioner 21 Fremtidens Plejehjem Fremtidens plejehjem er en fremtidssikring af at kunne tilbyde den bedste service til plejekrævende ældre. Fremtidens plejehjem fokuserer på det, der fremmer tryghed, trivsel og god pleje, og udnytter velfærds- og sundhedsteknologi for at understøtte dette til fulde. Det er en del af visionen, at Fremtidens plejehjem skal være et velfungerende plejehjem, der samtidig er et living lab. Det vil sige, at plejehjemmet hele tiden udvikler sig dynamisk, og hvor fremtidige teknologier og levevis vil kunne indpasses. Ansvarlig: Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen Partnere: BrainsBusiness, boligselskaber, arkitekter, entreprenører, rådgivende ingeniører, AAU og virksomheder Tidsramme: Fremtidens Plejehjem blev åbnet primo 2014, hvor de første beboere flyttede ind. Velfærdsinnovation Telemedicin og smart-home-teknologier vil kunne give kroniske patienter og ældre mulighed for bedre og mere effektiv behandling og samtidig forbedre arbejdsmiljøet hos plejepersonalet. Aalborg Kommune har blandt andet installeret loftslifte på kommunens plejehjem. Liftene afhjælper blandt andet løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Ændringen af arbejdsstillinger fremmer det fysiske arbejdsmiljø blandt plejepersonalet, og giver også en mere nærværende pleje af de ældre, da borgerne kommer i øjenhøjde med plejepersonalet. Ansvarlig: Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen Partnere: Aalborg Samarbejdet, BioMed Community, Brains- Business, det regionale sundhedsvæsen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder Fremtidens Plejehjem - Resultater Alle pladser på Fremtidens Plejehjem er optaget Samarbejdsaftale med Kina om eksport af viden. Der skal opføres 900 ældreboliger i Kina Den nyeste velfærdsteknologi - blandt andet sensorer i gulvene, der registrer fald og straks sørger for, at personalet får besked om hændelsen

22 Globale styrkepositioner Arctic Business Arctic Business Network Arctic Consensus For at styrke samarbejdet med Grønland og det arktiske område oprettede Aalborg Havn og Aalborg Kommune i 2013 Centret Arctic Consensus, som i 2014 har tre ansatte. Arctic Consensus formidler viden om og forstærker samarbejdet mellem de arktiske lande og Danmark/EU. Afsættet er Grønlandshavnen, som i 40 år har været porten mellem Grønland og Europa. Arctic Consensus arbejder strategisk på at udbygge samarbejde og relationer i den arktiske region og på at gøre Nordjyllands arktiske kompetencer synlige internationalt. Visionen er at fremme vækst og udvikling både i Grønland og det øvrige Arktis samt i Nordjylland og Danmark ved at samarbejde på tværs inden for erhverv, uddannelse, forskning og kultur. Målsætningen med Arctic Consensus er at understøtte Nordjyllands rolle som porten til det arktiske område ved at fokusere på: At Nordjylland er Danmarks og EU s arktiske kompetencecenter At Nordjylland også i fremtiden er en attraktiv samarbejdspartner for Grønland og de øvrige arktiske regioner At styrke de strategiske relationer med Grønland og de øvrige arktiske lande og understøtte deres udviklingsstrategier Partnere: Business Aalborg, Region Nordjylland, Aalborg Samarbejdet, Aalborg Universitet og Aalborg Havn. Resultater Internationalt Synliggørelse af Nordjylland gennem oplæg på internationale konferencer Etablering af North Denmark Dialogue - dialogmøder, der skal opbygge international viden om Nordjyllands kompetencer inden for arktisk samarbejde, samt sikre løbende kontakt med nøglesamarbejdspartnere i EU Nationalt Afholdt en række møder i Aalborg med ambassader og ministerier Synliggørelse af Nordjylland som bindeleddet mellem Danmark og Arktis Etablering af samarbejde med de øvrige arktiske lande Regionalt Styrke samarbejdet mellem regionale aktører gennem dialogmøder Arctic Business Network blev etableret i 2006 under Aalborg Erhvervsråd. Netværket arbejder på at dyrke samarbejdet mellem virksomheder, organisationer og myndigheder i Grønland og Nordjylland. Arctic Business Network udgør et fora hvor medlemmer kan mødes og hvor alle har samme interesse i at gøre det lettere at samarbejde på tværs af atlanten. Netværket tæller i dag ca. 72 medlemsvirksomheder og blev i 2012 etableret som erhvervsdrivende forening med eget sekretariat i Aalborg og Nuuk. En række samarbejdsprojekter med Grønlands Universitet, Grønlandske kommuner samt det nordjyske og grønlandske erhvervsliv Tidsramme: 2013-2014, partnerne arbejder på videreførelse af efter 2014

Global og lokal tilgængelighed 23 Global og lokal tilgængelighed Konklusion Aalborg i udvikling Der sker meget i Aalborg og der er gang i en række spændende infrastrukturprojekter. Alt sammen for at gøre Aalborg endnu mere attraktiv og tilgængelig. Aalborg Lufthavn er inde i en rivende udvikling, der senest har budt på en omfattende udvidelse af terminalarealet og antallet af gratis parkeringspladser. Fremadrettet åbnes et hotel i umiddelbar nærhed af terminalen og fra 2019 er lufthavnen en del af tognettet. Aalborg Havn opjusterer aktiviteterne på feederruten, så der nu er to ugentlige anløb, og godsmængden er steget. Samtidig flytter flere virksomheder til havneområdet, hvor Aalborg Havn tilbyder totalløsninger til virksomhederne. I disse år er der fokus på store anlægsprojekter som 3. Limfjordsforbindelse, Egnsplanvej, Tranholmvej og Aalborg Letbane. Samtidig er der fokus på at udvikle cyklismen i kommunen til gavn for både borgerne og miljøet.

Styrket International Lufthavn Aalborg Lufthavn er en af Danmarks tre internationale lufthavne. I de senere år har Aalborg Lufthavn gennemgået en større forandring, så den nu er rustet til fremtidens udfordringer og rammerne, der kan medvirke til fortsat fremgang, er til stede. Resultater Udvidelsen af Aalborg Lufthavn har medført en udvidelse på 6.400 m2. Antallet af gates er udvidet fra 6 til 11. Efter udvidelsen har Aalborg Lufthavn en kapacitet på 2,3 mio. passagerer årligt mod ca. 1 mio. passagerer før udvidelsen. Passagerantallet er vokset med 36 % i perioden 2008-2013. Den største relative stigning findes i udenrigsflyvningerne, der er næsten fire gange højere i 2013 end i 2008. Passagerudvikling for danske lufthavne 2008-2013 40% 30% 36% 20% 10% 11% 12% 0% Aalborg -10% -19% -20% -30% -34% -40% I løbet af 2014 udvides antallet af gratis parkeringspladser fra 3.600 til 4.400. Dermed er kapaciteten i perioden samlet set vokset med 2.500 pladser i perioden 2010-2014. Flere afgange til Stockholm, Oslo og Istanbul. Nye ruter til Fuerteventura, Eilat, Samos, Kos, Almeria, Nice, Split, Grønland, Azorerne, Sunny Beach. 1. oktober 2014 åbner Bühlmann Airport Hotel, Aalborg. Hotellet, der placeres lige ved terminalen har 64 værelser og mulighed for udvidelse med 52 værelser senere. Passagertal i Aalborg Lufthavn 2008-2013 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 I 2019 får Aalborg Lufthavn en direkte national toglinje til døren. Regionalbusserne kører allerede nu indenom lufthavnen så der nu er flere afgange i timen fra Aalborg Centrum til Aalborg Lufthavn. 200.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Aalborg Lufthavn

Global og lokal tilgængelighed 25 Den Intelligente Havn Aalborg Havn er Danmarks intelligente havn. Aalborg Havn er både en traditionel g en moderne havn. Aktiviteterne består både af traditionelle havneaktiviteter i form af transport over kajkant og oplagring samt moderne havneaktiviteter i form af ejendomsudvikling og udlejning af erhvervsarealer. Resultater Feederruten mellem Aalborg og Rotterdam blev i februar 2014 udvidet fra et ugentligt anløb til to ugentlige anløb. I første kvartal 2014 har der været en stigning i godsmængden på feederruten på 36 % i forhold til samme periode sidste år. Aalborg Havn A/S præsterede i 2013 et overskud på 27,2 mio. kr. ud af en nettoomsætning på 141,7 mio. kr. en stigning på 5,1 % i forhold til 2012. I 2013 investerede Aalborg Havn A/S 3,7 mio. kr. for at leve op til EU s krav om øget sikring af havne og havnefaciliteter. Der er installeret bomanlæg, øget adgangsbegrænsning med hegn, mere belysning og kameraovervågning. Aalborg Havn A/S ejer 4,2 mio. m 2 erhvervsareal, heraf 3,8 mio. m 2 i Aalborg Øst. 80 virksomheder er beliggende på havnens område, og der er fortsat efterspørgsel efter arealer i området. Aalborg Havn er involveret i en række netværk i området. Aalborg Havn er bl.a. aktiv i Erhvervsnetværk 9220, som på nuværende tidspunkt omfatter 82 virksomheder i det østlige Aalborg. SmartLog er netværket for smarte logistiske udfordringer og løsninger. Bag initiativet står Aalborg Samarbejdet, Aalborg Universitet og Aalborg Havn. Omsætning på feederruten i TEU* 2013 12.581 2012 11.133 TEU = Twenty-foot Equivalent Unit Kilde: Aalborg Havn

26 Global og lokal tilgængelighed Aalborg Letbane 12 km med 24 stoppesteder Aalborg Letbane skal forbinde det nye Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet med Midtbyen og Vestbyen. Letbanen skal køre på en 12 km lang strækning med 24 stoppesteder. Status Efter VVM-undersøgelsen skal projektet endeligt besluttes, finansieres og projekteres, hvilket tidligst kan være færdigt i 2018. Dernæst skal systemet anlægges, og driften skal testes. Det betyder, at anlægget være klar i 2021. Arbejdet med letbanen forudsætter, at der etableres et beslutningsgrundlag, der kan danne baggrund for en endelig politisk beslutning. Grundlaget består af to overordnede elementer: En udredningsrapport og en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet). Udredningsrapporten udarbejdes i første halvdel af 2014, så den ligger klar til politisk behandling før sommerferien. Dermed kan udredningsrapporten indgå i forhandlingerne om finansloven for 2015. Samtidig sættes VVM-redegørelsen i gang med en fire ugers idéfase i foråret 2014, hvor kommunens borgere bliver involveret. VVM-redegørelsen vil være klar til politisk behandling midt i 2015, hvorefter der følger en offentlig høring og en endelig politisk beslutning. I foranalysen er det forudsat, at letbanen vil køre 10 gange i timen i myldretiden i hver retning. I dagtimerne vil den køre 8 gange i timen og i aftentimer vil den køre 4 gange i timen i hver retning. I dag tager det mellem 33 og 37 minutter at rejse med bybus fra Haraldslund til universitetet. Rejsetiden for en letbane er 24 minutter. Der vil i alt være 24 standsningssteder med en gennemsnitlig afstand på ca. 500 meter. Frem mod år 2025 vil antallet af daglige påstigere i den kollektive trafik i Aalborg generelt stige fra omkring 52.000 til 89.000. Det svarer til en vækst på godt 70%. En letbane vil medføre ca. 600.000 færre bilture pr. år. Ændringerne i det nuværende busnet betyder, at der årligt kan spares ca. 87.000 køreplantimer svarende til ca. 60 mio. kr. årligt.

Global og lokal tilgængelighed Global og lokal tilgængelighed 27 Den Tilgængelige By Nye vejanlæg i Øst og Syd Det er besluttet at etablere en sammenhængende tværgående forbindelse i det sydlige Aalborg, som sammenbinder Hadsund Landevej ved Universitetsområdet i Aalborg Øst med motorvejen og det regionale centerområde City Syd i den sydvestlige del af Aalborg. Egnsplanvej bliver den tværgående og direkte forbindelse mellem Hadsund Landevej og motorvejen. Motorvejsafkørslen Aalborg Syd ændres for at koble Egnsplanvej på motorvejen. Motorvejen udvides med et spor i hver retning, og der etableres parallelle ramper på strækningen ved afkørslerne Aalborg C og S. Egnsplanvej er påbegyndt og forventes afsluttet i 2014 og med tilslutningsanlæggene til E45 afsluttet i 2015. Den 3. Limfjordsforbindelse Efter VVM-redegørelsen lå færdig i 2011, er der opnået nordjysk politisk enighed om at ønske en statslig finansieret 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Vejdirektoratet indstillede i 2012 Egholmlinjen i form af ny motorvej til transportministeriet, men der er ikke truffet trafikpolitisk aftale udover at fravælge Lindholmlinjen. Egholmlinjen er en firesporet motorvej mellem E45 og E39 på ca. 20 km. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel, og fra Egholm til Nørresundby som en lavbro. Udgiften til en Egholmlinje er beregnet til 6,2 mia. kr. Cykelbyen Aalborg Aalborg Kommune gennemfører en række initiativer for cyklister i Aalborg. Dele af projektet får medfinansiering fra Statens pulje til mere cykeltrafik. Aalborg Kommune ønsker at skabe et højklasset cykelpendlernetværk og give Aalborg status af cykelby. Resultater I de senere år er der etableret cykelpendlerruter til Universitetet, Visse og City Syd Der er gennemført forsøg med cykling i gågaderne i tidsrummet fra 21.00 til 09.00. Ordningen er nu blevet gjort permanent i tidsrummet fra 21.00 til 07.30 Som basis for markedsføringen af Aalborg Cykelby er der udviklet grafisk identitet gennem logo og strategi for kommunikation omkring projektet. Der er gennemført en lang række projekter, kampagner og tiltag til promovering af Aalborg Cykelby Der er etableret cykelbokse ved samkørselspladsen på Universitetsboulevarden. Her er det muligt for pendlere at opbevare deres cykler I 2014 planlægges etablering af cykelpendlerrute til Bouet, med etablering af cykelsti på Hjørringvej og Forbindelsesvejen, samt etablering af service- og fremkommelighedstiltag på ruten Tilsagn om støtte til ansøgning til Statens pulje til supercykelstier om etablering af cykelpendlerrute til Østhavnen. Etablering forventes i 2015. De politiske parter er opmærksomme på, at en endelig beslutning er påkrævet for at skabe klarhed for de berørte borgere og virksomheder.

28 Global og lokal tilgængelighed Intelligente Transport Systemer (ITS) I samarbejde med Vejdirektoratet og Nordjyllands Trafikselskab har Aalborg Kommune løbende videreudviklet og forbedret portalen Trafikken.dk/Nordjylland. Via portalen kan trafikanterne orientere sig om den aktuelle trafiksituation på tværs af transportmidler til brug for den mest hensigtsmæssige rejseplanlægning. Resultater Trafikportalen for Nordjylland med trafik- og rejseinformation (bus, tog, bil, cykler og parkering) opdateres løbende Nye apps til smartphones med trafik- og rejseinformation (bus, tog, bil og parkering) udviklet og lanceret i foråret 2014 6 nye kamerastationer ibrugtaget ultimo 2012, i alt 21 kamerastationer i drift til brug for rejsetidsinformation og trængselskortlægning CITY Sense et internt analyseværktøj baseret på data fra ANPR kameraerne (automatisk nummerpladeregistrering) til brug for en forbedret trængselsindsats i anvendelse i 2013 Elektronisk P-info-system udskiftet i 2012 På grundlag af rejsetidssystemet, der består af 55 såkaldte ANPR kameraer, beregnes de aktuelle rejsetider på det overordnede vejnet, der anvendes til information om kø eller forventet kødannelse via et dynamisk trafikkort på portalen Digital Infrastruktur Adgang til bredbånd (fast og mobil) er en afgørende forudsætning for: Virksomheder og landbrug Kommunens velfærdsydelser (eks. telemedicin) Borgeres adgang til en lang række ydelser og services (både offentlige og private) I de senere år er det lykkedes at få etableret bredbånd i flere af kommunens byer, bl.a. Gjøl, Egense, Mou og Dokkedal. Aalborg Kommune har i flere år arbejdet på udbredelsen af bredbånd i hele kommunen, men handlemulighederne er meget begrænsede pga. kommunalfuldmagten og det faktum at forsyning til borgere og virksomheder lovbestemt er et markedsanliggende. Aalborg Kommune kan kun marginalt handle med egen netkapacitet. Det gælder også for etablering af trådløst net/wifi i bestemte områder. Aalborg Kommune arbejder derfor på mest muligt at udnytte de reelle handlemuligheder, der både er til fordel for kommunens egen drift og til fordel for udbredelse af bredbånd generelt. Det drejer sig om: systematisk planlagt gravesamarbejde med aktørerne på markedet for telefoni og bredbånd bytte samt køb/salg af kapacitet, hvor kommunen kun har mulighed for at lade ikke planlagt marginalkapacitet, f.eks. kabelrørkapacitet indgå udnytte fælles indkøbskraft sammen med andre offentlige myndigheder. Aalborg Kommune har indgået samarbejde med de nordjyske kommuner og regionen om et fælles udbud af ca. 1.800 højhastighedsforbindelser

30 Den attraktive by Den Attraktive By Konklusion En by i udvikling Aalborg Kommune er i rivende udvikling og har gennem de senere år forandret sig markant. Aalborg er på alle måder godt i gang med at udvikle sig til en moderne, attraktiv oplevelses- og vidensby. Nye byggerier skyder op, de kulturelle tilbud bliver flere og mere mangfoldige, og der kommer fortsat flere turister til kommunen. Nordkraft, Utzon Center, Musikkens Hus og den nye havnefront er alle blevet færdiggjort og indviet inden for de seneste år, og mange flere store projekter er i gang. Men ét er bygninger og de fysiske rammer, noget andet er kultur og oplevelser = indholdet i den attraktive by. Også på den front har Aalborg udviklet sig markant de senere år til at være en endnu mere livlig kulturby. Byen emmer af et bredt og spraglet udbud, der favner fra spirende græsrodstiltag til etablerede kunstarter og store internationale navne. Udviklingen er ikke kommet af sig selv. Den er resultat af stærkt politisk lederskab, en målrettet indsats og et unikt samarbejde mellem en række aktører inden for kultur, turisme, detailhandel, erhverv og kommune. På de følgende sider gøres status på arbejdet med at videreudvikle den attraktive by, både den fysiske og indholdsmæssige del. Konklusionen er en stigning i turisme, herunder erhvervs- og krydstogtturisme, store investeringer i byens vækstakse, en meget målrettet byplanlægning, præmierede projekter og byomdannelser mv., der alt sammen er med til at videreudvikle den attraktive by. Præmieret Havnefront Aalborg havnefront har opnået vid anerkendelse og modtaget flere priser: Byggesocietetets "Det gyldne søm" i 2010 - for forvandlingen af Aalborg Havnefront fra industriområde til levende bymiljø Komitéen for bygningspræmiering i Aalborg i 2010 - for Jomfru Ane Park som et varieret oplevelsestilskud til byen, hvor der er opnået en fin balance mellem læ og nærhed til fjorden Den Danske Lyspris i 2011 og Den Nordiske Lyspris 2012 for en sjældent set stemningsfuld og velfungerende belysning på Aalborg Havnefront Vejprisen i 2011 - for nye og miljørigtige vejbelysningsanlæg på Aalborg Havnefront Komitéen for bygningspræmiering i Aalborg i 2012 - for Nordkrafts ombygning, der er sket med en fornem udnyttelse af bygningens oprindelige karakter Civic Trust Award 2014 - for C.F.Møllers helhedsplan for Aalborg Havnefront, der sammenknytter Aalborgs middelalderbydel med Limfjorden

Den Attraktive by 31 Aalborg i Forandring Lufthavnshotel I efteråret 2014 åbner Bühlmann Airport Hotel Aalborg. Nørresundby Havnefront - Større renovering af havnepromenade og kajkant. AAU City Campus Nyt City Campus på Aalborg Havnefront færdigt i sommeren 2014. De 20.000 m² skal huse Arkitektur og Design, Art & Technology og Humanistisk Informatik. Østre Havn - Området omdannes til en ny bydel med ungdomsboliger, ejerboliger, vidensvirksomheder, uddannelse, oplevelser og havneaktiviteter. Tech College Aalborg Flere funktioner samles på nuværende lokation i Rørdal. Måske byens næste store campusområde. Godsbanen Omdannes til et bæredygtigt og levende byområde med boliger, Studenterkursus, SOSU Nord, VUC, parkeringshus og butiksarealer. Genåbning af Østerå - Vision om at genåbne Østerå i strækningen fra Østerådalen ud til Limfjorden. Kildeparken 2020 - Omfattende helhedsplan med Sundhedsog Kvartershuset, renovering af boliger, udvikling af nye typer erhvervsboliger, en Sportshangar med klub- og fritidstilbud, ny indre trafikstruktur og nyt system til håndtering af regnvand. AAU Campus Helhedsplan for universitetsområdet og hvordan der skabes synergi mellem universitet, det kommende universitetshospital og bydelen i øvrigt. AAU forventer en vækst i bygningsmassen i campus øst på 40-50% de næste 10 år. Gigantium-området I januar 2014 indviedes Atletikhallen på 3.000 m 2 ved Gigantium. NOVI I efteråret 2013 indviedes NOVI 8 på 10.000 m² indeholdende kontormiljøer, fælles kantine, auditorium og mødefaciliteter. Universitetshospital I okt. 2013 blev 1. spadestik taget til det nye Universitetshospital. Dertil kommer byggeri til det sundhedsvidenskabelige fakultet SUND, så forskning og klinisk hospitalsdrift kommer til at ligge dør om dør. Indflytning forventes i 2020. Eternitten Omdannelse til en bæredygtig bydel med boliger, arbejdspladser, service og butikker. Aalborg Havn fortsat udvidelse af havnens erhvervsareal, der nu er på 4,2 mio. m 2. Der er 80 virksomheder beliggende på havnens område og fortsat efterspørgsel på etableringsmuligheder. Aalborg Havn har etableret et solcelleanlæg og et passivhus og arbejder på opgradering af Tranholmvej til fire spor.

32 Den attraktive by 32 Den attraktive by Gang i Turismen Aalborg er både en populær storbydestination og samtidig hovedstaden i Danmarks største ferieregion med især kystturismen. Udviklingen i antal overnatninger af danske og internationale gæster og turister, Aalborg Kommune Derudover har Aalborg efterhånden tilkæmpet sig positionen som Danmarks næststørste konferenceby, hvilket er et resultat der bl.a. bygger på strategiske partnerskaber mellem Aalborgs videns- og forskermiljøer, lokale turistaktører og VisitAalborg. Konference- og erhvervsturismen udgør både i kroner og kvantitet en væsentlig del af den turistmæssige volumen i Aalborg. Byens forandring til oplevelses- og vidensby har givet grundlaget for at tiltrække internationale konferencer og kongresser. VisitAalborg og Aalborg Havn arbejder tæt sammen for at tiltrække stadig flere krydstogtskibe og superyachts til det nordjyske. Den nye havnefront og Honnørkaj er blevet et attraktiv udflugtsmål for internationale krydstogter. I 2015 er der foreløbig booket 15 anløb af luksuslinere med næsten 1.000 gæster pr. gang. 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Danske gæster Internationale gæster 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik 650.000 kommercielle overnatninger i 2012 2.723 mia. kr. i omsætning i 2012 750.000 endagsgæster i 2012 4,6% vækst i turismeomsætningen 2011-2012 4.000 fuldtidsbeskæftigede i 2012

Den Attraktive by 33 Oplev Vækst For at skabe større vækst, kapitalisering og international konkurrenceevne i de kreative erhverv i Nordjylland, blev udviklingsprojektet Oplev Vækst oprettet i 2012. Projektets formål er at spotte og udvikle de kreative talenter, der har potentiale til at skabe egen virksomhed og være med til at understøtte væksten i Nordjylland. BusinessAalborg, Jammerbugt Kommune og Visit Nordjylland står bag projektet, der består af tre spor: Stedbundne oplevelser, Kulturinstitutioner og Talentudvikling. BusinessAalborg har særlig fokus på talentudviklingssporet, hvor 34 kreative talenter inden for alt fra billedkunst til eventplanlægning arbejder med at gøre deres kreative talent til deres levevej. Via workshops, masterclasses og bootcamps har alle deltagere med stor succes arbejdet målrettet med udviklingen af deres koncept, markedsføring og økonomi. Aalborg Karneval, Tordenskjoldsdagene, Lille Vildmose Centeret og Kulturmødet Mors er nogle af de mange deltagere i Oplev Vækst. Talentsporet afsluttes med en pitchevent, hvor talenterne har mulighed for at vinde en plads på Supertalent-forløbet. Oplev Vækst løber til udgangen af 2014. I efteråret 2014 starter et nyt Supertalent-forløb, der giver nye talenter mulighed for at deltage i et mere økonomiorienteret forløb. Take part! I 2013 har Aalborg Kommune udarbejdet en ny Kulturpolitik, der skal sikre den fortsatte udbygning af et alsidigt og nyskabende kulturliv. Kulturpolitikkens målsætninger: I Aalborg Kommune kan man møde alsidig og nyskabende kunst og kultur på højt nationalt og internationalt niveau Flere skal bruge kulturlivet Kulturlivet skal involvere flere i at skabe kunst og kultur Som centrale satsninger, der giver kommunens kulturliv kant og egenart, er der udpeget seks tæt forbundne indsatsområder: # 1 Åbne og inviterede kulturtilbud # 2 Nye kulturelle udtryk # 3 Kulturlivet i lokale miljøer # 4 De mange unge talenter # 5 Kultur skaber vækst i erhvervslivet # 6 Offensiv fortællestrategi Oplevelseszoner Oplevelseszone Aalborg Centrum / Havnefront ønsker at gøre det lettere at skabe oplevelser i Aalborg Centrum. Zonen aktiverer områdets offentlige rum gennem talrige mindre kulturelle aktiviteter, der bidrager til at styrke byens samlede oplevelsespotentiale og kreative islæt. Aalborg Creative Taskforce er gruppen bag oplevelseszonen, som ønsker at gøre det lettere at skabe oplevelser i Aalborg Centrum. Der er afsat en pulje til at understøtte nye og utraditionelle aktiviteter. Samtidig er der etableret et samarbejde på tværs af Aalborg Kommune, der skal lette arbejdet med at få tilladelser, rammer og lignende på plads for arrangørerne. Oplevelseszone Kattegatkysten har til formål at fremme oplevelsesøkonomi på Kattegatkysten fra Hou i Nord til Lille Vildmose i Syd. Zonen ledes af VisitAalborg. I marts 2014 lød startskuddet til endnu en Oplevelseszone i den vestlige del af kommunen, kaldet Aalborg Fjordland.

34 Viden i verdensklasse Viden i verdensklasse Konklusion Godt på vej mod målet Uddannelsesniveauet stiger i Aalborg Kommune, hvor stadigt flere får en videregående uddannelse. Blandt de unge er der færre, der står uden kompetencer og samtidig flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse. Mål 2010 2014 Ungdomsuddannelse 95% 87,5% 88,6% Kompetencegivende uddannelse Flere 81,1% 86,4% Videregående uddannelse 50% 51,3% 62,4% Uden kompetencer Færre 12,5% 7,3% Investeringer i uddannelser og kompetencer Aalborg Kommune har over de senere år investeret massivt i at gøre det attraktivt for unge at studere i Aalborg: nye ungdomsboliger, spændende bymiljø, bredt kulturliv mv. Samtidig investerer uddannelsesinstitutionerne i at gøre deres uddannelser endnu mere attraktive og spændende for de unge. Det har båret frugt. Hvert år stiger antallet af studerende og et stigende antal unge flytter til Aalborg i forbindelse med studiestart. Denne tilflytning er den væsentligste årsag til Aalborg Kommunes positive befolkningsudvikling, og er af stor betydning både for kommunens og samfundets økonomi. Aalborg har også fokus på at skabe gode betingelser for de internationale medarbejdere og studerende, der kommer hertil. Både Velkomstcentre, ICS og STAY har de senere år arbejdet for at de, der kommer hertil, føler sig godt modtaget og falder godt til. Danmarks bedste uddannelsesby Med Uddannelsesstrategien og Ungestrategien har Aalborg Kommune arbejdet på at videreudvikle uddannelsesbyen og sikre uddannelse til alle. Samtidig har Aalborg Kommune i 2013 iværksat STAY, der i partnerskab med en række partnere har som mål at skabe jobs til flere dimittender og styrke Aalborg og Nordjylland som attraktiv vidensby og -region. Studerende pr. 1. oktober 2013 Gennemførte elevuger hos AMU Nordjylland AAU UCN TCA AH 20.000 17.500 35.000 30.000 15.000 25.000 12.500 10.000 7.500 5.000 20.000 15.000 10.000 2.500 5.000 0 2010 2011 2012 2013 0 2010 2011 2012 2013 Kilde: Uddannelsesinstitutionerne og Danmarks Statistik Note: Stort set ikke aktivitet i april 2013 grundet lærer-lockout Kilde: AMU Nordjylland

Viden i verdensklasse 35 Uddannelse Stigende uddannelsesniveau Kompetenceniveauet i Aalborg Kommune er stigende, og stadigt flere personer tager en videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet i Aalborg forventes fortsat at stige. 86,4% af en ungdomsårgang forventes at få en uddannelse med erhvervskompetence. Det er 5% flere sammenlignet med udgangspunktet i 2010. 62,4% en ungdomsårgang forventes at få en videregående uddannelse, hvilket er 11% flere end forventningen var i 2010. Ændring i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Aalborg Kommune, 1993-2013 200,0 175,0 150,0 125,0 100,0 75,0 50,0 25,0 0,0-25,0-50,0-75,0 Uden erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Kort vdr.gående udd. Mellemlang vdr.gående udd. Lang vdr.gående udd. Kilde: Danmarks Statistik Flere studerende i Aalborg De seneste 4 år er antallet af studerende i Aalborg steget markant. Knap 5.000 unge fik tilbudt en studieplads på Aalborg Universitets bachelor- og professionsbacheloruddannelser i 2013. Det er det højeste antal optagne nogensinde i universitetets historie. 4.134 har fået studieplads i Aalborg, hvilket er 453 flere end i 2012, svarende til en vækst på 12%. Sammenlignet med 2010 er der 1.650 flere optagne i 2013, svarende til en vækst på 66%. I 2013 bød University College Nordjylland velkommen til det højeste antal studerende nogensinde. 2.792 er optaget på én af Univeristy College s 26 uddannelser. Det er 7% flere end sidste år. Optagne på Aalborg Universitet og University College Nordjylland 2010-2013 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - Aalborg Universitet University College Nordjylland 2010 2011 2012 2013 Kilde: Aalborg Universitet og University College Nordjyllands Studiekontor Sammenlignet med 2010 er der 444 flere optagne på Universitet College i 2013, svarende til en vækst på 19%.

36 Viden i verdensklasse Forventet vej gennem uddannelsessystemet - Unge i Aalborg Kommune, der har afsluttet 9. kl. i 2011 Uden kompetencer 7,3% Med erhvervsfaglig udd. 24,0% Merkantil Teknisk SOSU mv. 6,6% 11,0% 6,4% Med erhvervskompetence 86,4% Med videregående udd. 62,4% KVU MVU LVU 4,3% 26,2% 31,9% Med studiekompetencer 5,3% 6,9% 0,38% 3,1% 4,0% Videregående uddannelser 69,2% 3,6% 20,9% 55,2% 2,0% Uden ungdomsuddannelse 11,0% Med ungdomsuddannelse 85,5% (Med mindst en ungdomsuddannelse 88,6%) Heraf erhvervsfaglig uddannelse (erhvervskompetence) 30,8% Heraf gymnasial uddannelse (studiekompetence) 67,6% Heraf både en erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse 10,4% 1,7% 8,8% Erhvervsfaglige uddannelser 46,4% 15,9% 5,9% Gymnasiale uddannelser 73,1% 2,3% 30,0% 67,1% Grundskolen 100% Profilmodellen - forventede veje gennem uddannelsessystemet Profilmodellen beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd i løbet af 25 år, hvor al adfærd i uddannelsessystemet (studietider, fuldførelsesprocenter og overgange mellem uddannelser) svarer til uddannelsesadfærden i befolkningen i det enkelte år. Profilmodellen 2011 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2010, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2011. Profilmodelresultaterne beregnes på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i Aalborg Kommune ved udgangen af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet. De elever, som afslutter deres grundskole på efterskole, er optalt i den region, hvor de havde bopæl før efterskolen.

Viden i verdensklasse 37 STAY - Jobskabelse i Partnerskab I 2013 besluttede Aalborg Erhvervsråd og Aalborg Kommune at sætte ekstra turbo på indsatsen for at fastholde flere nyuddannede i regionen efter endt uddannelse og iværksatte derfor indsatsen STAY. Med STAY ønsker Aalborg Kommune i partnerskab med alle relevante aktører at gøre en særlig indsats for jobskabelse for nyuddannede. Målet er at fastholde en større andel af dimittenderne fra UCN og AAU i Nordjylland og dermed skabe øget udvikling, vækst og beskæftigelse i regionen. Resultater I 2013 er partnerskabet STAY etableret med deltagelse af en lang række partnere Der er formuleret en masterplan med et STAY-charter og fire indsatsområder (se figuren herover) Der er etableret initiativgrupper på de fire indsatsområder Der arbejdes på at ansætte en fuldtids-koordinator og en gruppe af studiejobbere Flere konkrete initiativer er klar til gennemførelse, eks.: STAY TOURS ture hvor de studerende møder erhvervslivet, STAY DAY startskuddet for markedsføring og LinkedIn side for vidensregion Nordjylland, STAY MATCH arrangementer hvor nyuddannede giver sparring til virksomheder om deres konkrete udfordringer Hovedpointer fra STAY analyse I 2013 er der som baggrund for STAY gennemført en detaljeret analyse, der viste følgende: Markant stigning i efterspørgslen efter personer med mellemlang og lang videregående uddannelse frem mod 2016 Udbuddet af dimittender stiger og det stiger hurtigere end efterspørgslen pga. de stigende optag på AAU og UCN Med den eksisterende fastholdelse (ca. 50%) og fortsat stigende optag, vil der mangle ca. 800 jobs til højtuddannede i Nordjylland i 2020 derfor fokus på at skabe flere vidensjob Fastholdelsen af kandidater fra AAU ser ud til at være steget fra ca. 40% i 2009 til ca. 50% i 2012 (Tallene er dog opgjort på forskellig vis, så det skal tages med forsigtighed) Følgende sektorer vil især kunne drive efterspørgslen efter dimittender: IKT, finans og vidensservice samt vidensintensive produktionsvirksomheder f.eks. inden for offshore og energi og miljø Også de offentlige sektorer er vigtige jobskabere. De aftager i dag størstedelen af højtuddannede i Nordjylland

38 Viden i verdensklasse Danmarks BEDSTE Uddannelsesby Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune har de senere år arbejdet målrettet for at opfylde visionen om at gøre Aalborg til Danmarks bedste uddannelseby. Uddannelsesstrategien indebærer, at uddannelsesmiljøet skal være attraktivt for de unge i studietiden og motivere de unge til en erhvervskarriere i Aalborg efter endt uddannelse. Resultater af Uddannelsesstrategien Ungdomsboliger - der er bygget 5.000 nye ungdomsboliger i Aalborg, hvilket gør byen unik i forhold til de øvrige uddannelsesbyer i Danmark. Ungdomsuddannelserne i fokus - Studyaalborg-messen er gennemført hvert år i januar med specielt fokus på folkeskoleelevernes valg af ungdomsuddannelse. I 2014 har Aalborg Kommune været vært for DM i SKILLS en event som har sat fokus på de unges valg af erhvervsuddannelse. Markedsføring af Uddannelsesbyen - hjemmesiden www.studyaalborg.dk og www.studyaalborg.com samt facebooksiden studyaalborg er etableret. Målet er at give potentielle og nuværende studerende en samlet ramme for information om byens tilbud og muligheder: uddannelser, bolig, studiejobs, kultur og fritidstilbud mm. Øget samarbejde - Der er i 2013 indgået strategiske samarbejdsaftaler mellem Aalborg Kommune og henholdsvis AAU og UCN. Dertil kommer STAY partnerskabet, som også blev etableret i 2013. Målet for Uddannelsesstrategien er fortsat vækst i antallet af studerende i Aalborg: 3.000 flere studerende påbegynder uddannelses i Aalborg i 2014 set i forhold til 2010. Dette mål forventes at blive opfyldt med den store tilgang af studerende, som både AAU og UCN har oplevet de senere år. Flere unge i uddannelse Aalborg udarbejdede i 2010 en unge-strategi, der netop bygger på, at alle unge, der er i stand til det, skal have muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Strategien har fokus på at få flere unge i uddannelse, at styrke indsatsen for de, der ikke kommer i gang, og at styrke samarbejdet om de unge. I 2013 blev Unge-strategien revideret og der kom et yderligere fokuspunkt til om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Resultater af unge-strategien Prognoser viser, at Aalborg Kommune fortsat ligger over landsgennemsnittet både ift. andelen, der vil få en ungdomsuddannelse og ifh. andelen, der vil få en videregående uddannelse 88% af de unge er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, hvilket er 4% mere end i 2011 De fleste andre unge i aldersgruppen er i gang med uddannelsesrettede aktiviteter UU Aalborg, Socialcenter Ung og Jobcenter Ung er samlet i et fælles Uddannelseshus, der er endelig på plads ved udgangen af 2014 Der gennemføres to forsøg med brobygningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere til erhvervsuddannelser (Klarparat-start og Brobygning til uddannelse) Kontanthjælpsreformen forventes at intensivere samarbejdet yderligere Erhvervsskolerne har gennemført et forsøg med screening af unge med psykiske problemer Der er gennemført forsøg med styrket mentorindsats for 100 unge Der er etableret nye, individuelle tilbud for sårbare unge Der i regi af unge-strategiens ledergruppe løbende dialog om implementering af eks. kontanthjælps-, vejlednings-, folkeskole- og erhvervsskolereform

Viden i verdensklasse 39 Det internationale Aalborg Velkomstcentre I 2010 etablerede Statsforvaltningen i samarbejde med Beskæftigelsesregionen, 9 nordjyske kommuner, DI, Dansk Byggeri m.fl. projektet Velkomstcentre Live and work in North Denmark. Det overordnede formål med projektet har været at sikre et kompetent arbejdskraftudbud i den nordjyske region nu og i fremtiden gennem etablering af et nordjysk modtage- og fastholdelsesapparat for international arbejdskraft. Velkomstcentreprojektet har tilbudt en vifte af tilbud til udenlandske medarbejdere og deres familier. Projektet afsluttedes primo 2014. Aalborg Kommune arbejder nu på et koncept for videreførelse af udvalgte initiativer kombineret med en bredere indsats for at gøre Aalborg og Nordjylland mere international og åben over for internationale medarbejdere og studerende. Resultater 46 aktiviteter gennemført med over 1.000 deltagere i alt Specialdesignede sprogcoachforløb for internationale medarbejdere gennemført på private virksomheder og regionens sygehuse (videreføres i eget regi på sygehusene og enkelte virksomheder) International Citizen Service (ICS) På initiativ af regeringen blev der primo 2011 etableret en International Citizen Service i hver af de fire danske universitetsbyer, og dermed også i Aalborg. Hos ICS en kan internationale medarbejdere og studerende ved at henvende sig ét sted få samlet adgang til al nødvendigt og relevant offentlig service. ICS en åbnede på Nytorv i Aalborg i januar 2011 og har åbent to dage om ugen i fire timer, hvor alle relevante myndigheder er til stede. ICS en har særlige tilbud til internationale studerende ved AAU og UCN ved semesterstart. Resultater Antallet af fremmødte i ICS en er steget fra 2.000 i 2011 til næsten 3.000 i 2013, hvilket er udtryk for, at ICS i stigende grad er blevet kendt blandt virksomheder og internationale arbejdstagere Der er flere besøgende i ICS Aalborg end i ICS Aarhus og Odense 96% af de besøgende i ICS Aalborg er tilfredse med den service de fik der Etablering af Velkomstvejlederordning på Aalborg Universitet - en udvidet rådgivningsfunktion for nye internationale medarbejdere ved universitetet (forankres og videreføres af AAU) Gennemførelse af en række arrangementer målrettet sociale integration og forståelse af danske arbejdsmarkedsforhold, fx sociale netværksmøder, Welcome to Denmark seminarer, expat dinners og spouse network Etablering af Xpat Network North Et netværk for internationale medarbejdere i Nordjylland. Netværket har afholdt 35 arrangementer fra 2011-2013 (forankres og videreføres af Aalborg Kommune) International skole og gymnasium I Aalborg tilbydes undervisning for børn og unge, der ønsker at bevare eller opbygge en international og global orientering. På Skipper Clement School, International Department kan børn gå i en international skole og pasningsordning efter skoletid. På Hasseris Gymnasium & IB world school kan unge tage en international studentereksamen International Baccalaureate (IB).

Kontakt os BusinessAalborg er sat i verden for at skabe vækst og beskæftigelse i Aalborg og Nordjylland. Vores fornemste opgave er at gøre det nemt for dig at starte og drive virksomhed. Vi tilbyder derfor gratis information, rådgivning og kontaktformidling for iværksættere og etablerede virksomheder. BusinessAalborg Aalborg Kommune Boulevarden 13 9000 Aalborg Tlf. 9931 1570 business@aalborg.dk www.businessaalborg.dk www.linkedin.com/company/businessaalborg BEDREBusiness for dig og din virksomhed.