- Strategisk InvesteringsPogram, SIP: Vejledning og sparring til nordjyske virksomheder om EUfunding

Transkript

1 Kort om EU-kontoret Baggrund Norddanmarks EU-kontor har eksisteret siden 1990 og er ejet og finansieret af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, University College Nordjylland, Aalborg Universitet og den grønlandske kommune, Sermersooq. EU-kontoret bidrager til at skabe udvikling, internationalisering og vækst i Nordjylland ved at forbedre nordjyske aktørers viden om og adgang til EU s programmer og støtteordninger. Nordjyske virksomheder, institutioner, kommuner og regionen kan få hjælp af EU-kontoret til at skabe, udvikle og gennemføre vækstrelaterede internationale projekter og aktiviteter, og dermed få delvis finansiering af disse EU-kontoret er et gratis servicetilbud til hele regionen, der tilbyder professionel rådgivning i hele processen fra projektidé til partnersøgninger, gennemlæsninger af ansøgninger og hjælp til administration af projekter. Norddanmarks EU-kontor har i perioden bidraget til, at der er hjemtaget omkring 180 mio. kr. i EU-støtte til Nordjylland. Derudover har EU-kontoret opbygget et nyt Nordjysk Fundraisernetværk (NoFun) med mere end 150 medlemmer fra kommunerne, regionen og uddannelsesinstitutionerne. Fundraisernetværket gør mulighederne for hjemtag af EU-midler mere synlige ved at øge samspillet mellem EU-kontorets fundraisere i Bruxelles og fagpersoner på uddannelsesinstitutioner, i kommuner og regionen. EU-kontorets primære aktiviteter kan inddeles i 3 områder: - Strategisk InvesteringsPogram, SIP: Vejledning og sparring til nordjyske virksomheder om EUfunding - Kontoret i Bruxelles: Vejledning og sparring til nordjyske kommuner og offentlige organisationer om EU- funding - Enterprise Europe Network, EEN: Internationalisering af nordjyske virksomheder (og offentlige organisationer) Strategisk Investeringsprogram, SIP Det har i mange år været vanskeligt for europæiske virksomheder at følge med virksomhederne i Asien og USA når det kommer til udvikling af nye produkter og innovative (tech) løsninger. EU har derfor gennem en årrække udviklet en stribe virksomhedsprogrammer som hvert år støtter EU virksomheder i hele EU med millioner af kroner. EU-støtten til virksomheder går typisk til udvikling af nye teknologier, nye produkter eller markedsmodning/test af allerede udviklede prototyper. Det mest attraktive EU-instrument hedder SMV instrumentet og her kan virksomheder, som opfylder SMV-definitionen, få helt op til 18 millioner kr. i støtte til at udvikle nye produkter. Støtte som vel og mærke gives upfront og direkte til den enkelte virksomhed. SIP hjælper nordjyske virksomheder med at få forståelse for og indsigt i EU-funding med henblik på at sikre hjemtag af EU-midler til nordjyske virksomheder fra. SIP har eksisteret siden 2007 og udføres i et tæt samarbejde med Erhvervshuset, Aalborg Universitet, de kommunale erhvervskontorer og UCN.

2 SIP er et højt specialiseret tilbud og der er som udgangspunkt ikke opsøgende virksomhedskontakt i SIP, da virksomhederne i SIP typisk henvises til EU-kontoret af Erhvervshuset, Universitetet eller de kommunale erhvervskontorer. SIP er bemandet med to konsulenter i Støvring og en konsulent i Bruxelles, som følger relevante virksomhedsindkaldelser/puljer og udviklingen i EU-virksomhedsprogrammer. Aktiviteterne i SIP er: Fase 1 - Den opsøgende indsats. De gode nordjyske ideer ledes ind i SIP igennem målrettet indsats med erhvervsfremmeaktører, bl.a. erhvervshuset, klyngerne og erhvervskontorerne. EU-kontorets/SIP s rolle er at have specialiseret viden om EU s virksomhedsprogrammer, og det opsøgende arbejde i SIP handler derfor om, at samarbejdspartnerne kobler EU-kontoret sammen med relevante virksomheder. SIP medvirker til at der løbende opbygges viden hos samarbejdspartnerne om, hvilke muligheder EUprogrammerne rummer for virksomhederne så alle relevante aktører ved hvilke virksomheder der med fordel kan visiteres videre. Fase 2 Screening af virksomheder og projekter. Her udføres der et såkaldt Grant scan, hvor virksomhedens ide matches op imod relevante EU-puljer. Der laves ligeledes en vurdering af om det er realistisk at opnå EU-funding eller ej. I forlængelse heraf udarbejdes en sammenhængende plan for det videre ansøgningsforløb. Fase 3 Servicering af virksomheder i forløb. I fase 3 faciliterer NDEU ansøgningsforløbet og bringer relevant viden ind fra EU-kommissionen og tidligere ansøgninger samt eventuelt eksterne konsulenter for at optimere ansøgningen og skabe mulighed for succes. Fase 4 Projektfase. Mange virksomheder oplever EU-ansøgningerne som en stor administrativ udfordring og har behov for at blive hjulpet igennem den administrative del af EU-projektet. EU-kontoret varetager via kontorets rolle i Enterprise Europe Network den såkaldte KAM -funktion, som er finansieret af EUkommissionen og som indebærer, at virksomheder, som tildeles funding i udvalgte virksomhedsprogrammer får tilknyttet en key account manager/kam tilknyttet i projektperioden. De nordjyske virksomheder som får funding i programmer, som ikke er omfattet af KAM-ordningen, får ligeledes samme service. EU-kontoret kan derfor følge og støtte alle nordjyske virksomheder, som modtager EU-støtte hele vejen igennem processen. Ansøgning på vej til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse SIP er til og med 2019 finansieret af Vækstforum og bevillingen udløber dermed med udgangen af i år. Flere af de andre EU-kontorer har tilsvarende programmer og der arbejdes derfor på én samlet ansøgning fra de 4 danske EU-kontorer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om et fælles virksomhedsprogram, som kan sikre, at også nordjyske virksomheder fortsat har adgang til EU s virksomhedsprogrammer. Det fælles program skal afløse det nuværende SIP-program og bliver bygget op som et nationalt program med en tydelig regional forankring, som gør det muligt i hver region at fortsætte det tætte samspil med Erhvervshuset, klynger og kommunale erhvervskontorer. På virksomhedsområdet træder de nye programmer i kraft meget tidligere end på alle andre områder hvor nye programmer først starter op ved næste budgetperiodes start i EU-kontorernes nye fælles virksomhedsprogram bygges derfor allerede fra start op omkring de kommende EU-virksomhedsprogrammer

3 (Pathfinder, Accelerator og FastTrack-2-Innovation) og har fokus på at få mange danske virksomheder ind i de første ansøgningsrunder, hvor det ofte er lettere at opnå støtte. Kontoret i Bruxelles Formålet med kontoret i Bruxelles er at sikre de bedste betingelser for, at Nordjylland også fremover får del i EU-midler, som kan bidrage til regionens vækst og beskæftigelse. Dette gøres ved EU-kontorets har en rolle som facilitator i forhold til at hente EU-midler til Nordjylland indenfor de områder, som er prioriteret af Nordjylland (BRN, KKR mv). Der findes ikke en samlet oversigt over mulighederne for at søge EU funding. EU-kommissionen udgiver hvert år et arbejdsprogram og der findes tilsvarende programmer for de enkelte EU-programmer, men der findes ikke en oversigt over konkrete indkaldelser. En af de vigtigste opgaver for kontoret i Bruxelles er derfor at skabe et overblik over mulighederne og formidle dem til relevante nordjyske aktører, såsom.. Med etableringen af Det Nordjyske Fundraisernetværk er en stor del af EU-kontorets kommunikation målrettet de forskellige modtagergrupper i netværket. Deltagerne har mulighed for at registrere sig til følgende faglige modtagergrupper: Sundhed, IKT, Energi, Miljø, Kultur eller arbejdskraft. EU-kontoret har et bredt netværk i Bruxelles med EU-kommissionen, andre lokale/regionale EU-kontorer og netværk på tværs af disse, forskningsnetværk og paraplyorganisationer inden for de prioriterede indsatsområder. Dette sikrer, at kontoret har en bred viden om mulige partneres fokusområder og styrkepositioner og modtager invitationer til matchmaking-events, samt direkte forespørgsler på projektdeltagelse. EU-kontoret har med disse relationer også mulighed for hurtigt at identificere og kontakte mulige partnere med kompetencer, som måtte efterspørges til nordjyske projektsamarbejder. Kontoret i Bruxelles er bemandet med 3 fundraisere og dækker 4 faglige fokusområder som er fastlagt i forbindelse med reorganiseringen af EU-kontoret i 2015 (og som følger REVUS) Klima & Energi Digitalisering Kvalificeret Arbejdskraft & Uddannelse Sundhed og Velfærdsteknologi EU-kontoret har derudover på ad hoc basis understøttet efterspurgte indsatser på områder som: Landdistriktsudvikling Turisme Kultur Enterprise Europe Network Enterprise Europe Network (EEN) er EU-kommissionens erhvervsfremmenetværk. Netværket er bygget op om regional tilstedeværelse i alle regioner i mere end 60 lande og er verdens største B2B netværk. I Danmark er der dannet et EEN konsortium som har indgået en kontrakt med EU-kommissionen. Det danske konsortium består af NordDanmarks EU-kontor, SydDanmarks EU-kontor, Agro Business Park, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Sjælland og Erhvervshus Hovedstaden.

4 Det Danske netværk ledes af en national koordinator som udover at lede netværket indgår i en række væsentlige udvalg/arbejdsgrupper under EU-kommissionen. NordDanmarks EU-kontor har rollen som National Koordinator i Danmark. Gennem EEN kan Nordjyske Virksomheder bl.a. få hjælp til - Sourcing af nye produkter, underleverandører, teknologier og lign. - Søgning af partnere til EU-projekter eller projekter, der mangler en dansk partner (både virksomheder, offentlige aktører og uddannelsesinstitutioner) - Information om udenlandske markeder og muligheder, herunder hjælp til at finde nye salgskanaler, agenter o. lign i alle 60 EEN lande - Enterprise Europe Network i Nordjylland har en særaftale med EEN kontorerne i Baltikum og har derfor særlig god mulighed for at hjælpe nordjyske virksomheder med fokus på Estland, Letland eller Litauen EEN er i EU-kontoret bemandet med 3 årsværk som finansieres 60 pct. af EU-kommissionen, 20 pct. af Styrelsen for Forskning og Uddannelse og 20 pct. af Vækstforum. Finansieringen fra Vækstforum er bortfaldet fra 2019 og frem. Det er aftalt med Styrelsen for Forskning- og uddannelse, at der sendes en ansøgning (med en støtteerklæring fra Styrelsen) til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse mhp. at anmode Erhvervsfremmebestyrelsen om at overtage den finansiering af EEN, som de Regionale Vækstfora tidligere stod for over hele landet. Finansiering EU-kontoret er i dag i hovedtræk finansieret af tilskud fra Vækstforum som har støttet med en basisbevilling, en særskilt bevilling til EU-kontorets virksomhedsprogram, SIP og med 20 pct. af udgifterne til Enterprise Europe Network. En anden væsentlig indtægtskilde er kontingent fra de nordjyske kommuner, Sermersooq Kommune og Aalborg Universitet samt UCN og et tilskud fra EU-kommissionen til dækning af 60 pct. af driften af Enterprise Europe Network. De sidste 20 pct. af udgifter betales af styrelsen for forskning og uddannelse, som i 2017 og 2018 også har støttet EU-kontoret med en særlig bevilling til udarbejdelse af EU-ansøgninger indenfor Horizon programmet. EU-kontorets indtægter i 2019 er på samme niveau som indtægterne i 2018, jf. tabel 1.

5 Tabel 1: EU-kontorets indtægter i 2018 og 2019 Økonomien fra 2020 og frem er endnu ikke kendt. Der er dog sikkerhed for bevillingen fra EU-kommissionen til EEN frem til 2027 og Region Nordjylland har signaleret et fremtidigt bidrag omkring 2.7 millioner kr. og der forventes ikke ændringer i kontingentbetalingen fra Aalborg Universitet og UCN. Det forventes endvidere at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil dække de udgifter til EEN som ikke dækkes af EU-kommissionen og Styrelsen for Forskning og uddannelse. For så vidt angår Strategisk Investeringsprogram indsendes der som nævnt i dette notat en samlet ansøgning fra de 4 danske EU-kontorer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og det fremgår af bemærkningerne til lov om erhvervsfremme at For at understøtte international projektudvikling og samarbejde kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der kan være med til at styrke det danske hjemtag fra EU s fonde og programmer