Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Transkript

1 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015

2 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får virksomhederne ud af at bruge systemet? 2. Fokus: Adresserer systemet centrale vækstudfordringer og er der de rette kompetencer blandt aktørerne? 3. Tilgængelighed: Hvor godt kender virksomhederne erhvervsfremmeaktørerne og deres ydelser? 4. Samspil: Er systemet sammenhængende og sømløst? Hvordan henviser aktørerne til hinanden? 5. Arbejdsdeling: Er der klare snitflader og begrænset overlap mellem aktørerne?

3 SPØRGSMÅL 1: HVAD FÅR VIRKSOMHEDERNE UD AF AT BRUGE SYSTEMET? 3

4 Flere positive indikatorer Overvejende positive evalueringer af regionale programmer og projekter i Nordjylland. Erhvervsstyrelsens effektmåling af strukturfondsprojekter peger på betydelige effekter også i Nordjylland. Der er skabt næsten jobs i Nordjylland som følge af strukturfondsprojekter Høj tilfredshed med den lokale og specialiserede erhvervsservice blandt brugerne af det nordjyske erhvervsfremmesystem.

5 Hvad får vækstvirksomheder ud at bruge erhvervsfremmesystemet i Nordjylland? Virksomhedernes egen vurdering af erhvervsfremmeydelsernes betydning for deres vækst:

6 Hvad kendetegner forløb med stort udbytte? Overvægt af opstartsvirksomheder: Flere unge end etablerede virksomheder oplever stor effekt. Kompetente og udfordrende konsulenter: 1) relationsopbygning, 2) tid til sparring og 3) evne til at sætte sig ind i virksomhedens forretning er gennemgående træk i de succesfulde forløb. Kvalitetsbevidst efterspørgsel : Størst effekt i virksomheder, som er afklarede om egne udfordringer, og som har et godt kendskab til systemet.

7 Hvad kendetegner forløb med begrænset eller intet udbytte? Begrænset dybde i problem- og behovsafklaring: Ofte pga. for stor fokus på aktivitetsmål og rekruttering til specifikke programmer og projekter (udbudsorientering). Manglende helhedstænkning: Fokus på løsning af afgrænsede problemer frem for samlet problemkompleks fx knyttet til at træde ind i ny vækstfase. Begrænset indsigt i nogle former for forretningsmodeller: Især visse serviceerhverv, digitale og kreative virksomheder finder, at erhvervsfremmeaktører har begrænset indsigt i deres forretningsmodeller (udfordring i hele landet).

8 SPØRGSMÅL 2: ADRESSERER ERHVERVSFREMME- SYSTEMET CENTRALE VÆKSTUDFOR- DRINGER? 8

9 Et godt udgangspunkt i Nordjylland Regional vækst- og udviklingsstrategi, der bygger på et solidt, faktabaseret videngrundlag Lokal erhvervsservice med god virksomhedskontakt og god indsigt i lokale styrkepositioner Bredt udbud af programmer og projekter flere med relativt brede rammer ift. adressere virksomheders vækstudfordringer

10 Overordnede udfordringer som det nordjyske erhvervsfremmesystem skal fokusere mere på Skabe et bredere vækstlag; Tidlig screening af iværksættere med særligt stort potentiale. Eliteprogram for de mest perspektivrige iværksættere (accelereret vækst). Matche etablerede virksomheder med stort potentiale. Bryde den svage produktivitetsudvikling; Fokus på servicesektoren (digitalisering, skalering, konceptualisering) Innovation udvikle en model for innovationsfremme i en region med beskeden privat FoU, få GTS-aktiviteter samt mange SMVer med få eller ingen højtuddannede?

11 Nogle mere specifikke udfordringer Adgang til risikovillig kapital og finansiering i kritiske udviklingsfaser Adgang til højtkvalificeret arbejdskraft specielt uden for de store uddannelsesbyer Offentlige institutioners indkøb af nye produkter udviklet af nye, innovative virksomheder Automatisering og digitalisering svært for mange SMVer Globaliseringen udfordrer eksisterende forretningsmodeller i mange erhverv derfor vigtigt at sætte fokus på forretningsmodelinnovation

12 Det er blevet mere komplekst at udvikle og drive en succesfuld virksomhed Håndværksdreven Produktdreven Konceptdreven Veksø s udvikling

13 Fem fælles træk ved succesfulde servicevirksomheder Systematisk afkodning af markedstrends og nye kundebehov Komplette serviceløsninger ydelser der adresserer den samlede kundeudfordring Modularisering kombinere standardiserede og kundetilpassede elementer Kompetenceudvikling træning og uddannelse i virksomhedens servicekoncept Innovativ teknologianvendelse

14 SPØRGSMÅL 3: HVOR GODT KENDER VIRKSOM- HEDERNE ERHVERVSFREMME- AKTØRERNE? 14

15 Landets højeste kendskabsniveau Nordjylland har samlet den højeste kendskabsgrad til den lokale erhvervsservice. Klart højeste kendskabsgrad i målgruppen blandt de fem væksthuse. Nordjylland har flest deltagere i klynge- og netværksaktiviteter i ft. virksomhedsbestand. Relativt højt kendskab til mulighederne for at samarbejde med AAU AAU er sammen med RUC det universitet, hvor flest virksomheder i egen region har kendskab til ydelser og muligheder. Ubetinget den region, hvor uddannelsesinstitutioner deltager mest aktivt i erhvervsudviklingsaktiviteter.

16 SPØRGSMÅL 4: ER ERHVERVSFREMMESYSTEMET SAMMENHÆNGENDE OG SØMLØST? 16

17 Hvem bidrager til resultater af væksthusforløb? Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Det lokale erhvervskontor/erhvervsråd Væksthuskonsulent Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Privat rådgiver Væksthus Hovedstadsregionen Andre erhvervsfremmeaktører 0% 20% 40% 60% 80% 100%

18 Udbredt og velfungerende henvisningspraksis Karakteristika ved det nordjyske system: Væksthus Nordjylland yder vigtig koordinerende og samlende indsats Samlokalisering af en række centrale aktører i Aalborg Nord Tradition for samarbejde, fx under NIN og NES Højt indbyrdes kendskabsniveau, herunder viden om hinandens specialkompetencer Overskueligt aktørlandskab

19 Operatørernes indbyrdes kendskab andel operatører med højt kendskab til hinanden

20 det halter mere med henvisning til og brug af nationale aktører og programmer Hvilke typer af programmer benytter brugerne af erhvervsfremmesystemet? Nordjylland Andre regioner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kun nationale programmer Både nationale og regionale programmer Kun regionale programmer Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation

21 SPØRGSMÅL 5: ER DER KLARE SNITFLADER OG BEGRÆNSET OVERLAP MELLEM AKTØRERNE? 21

22 Det generelle billede Relativt få operatører sammenlignet med andre regioner Operatørerne i Nordjylland vurderer alle generelt, at der er fornuftige indbyrdes snitflader Dog visse udfordringer, når det gælder; Projektoverlap fx inden for områderne innovation, talenttiltrækning, eksport. Regionale klynger/netværk versus nationale innovationsnetværk (energi) Snitflader ml. Væksthusets sparring og lokal erhvervsservice i de større lokale enheder. Overgange fra projekter til drift.

23 Sammenfatning Styrker: God sammenhæng og godt indbyrdes samarbejde mellem operatørerne Stort kendskab til systemet blandt de nordjyske virksomheder Videninstitutioner der engagerer sig i erhvervsudvikling Et system, der skaber værdi for mange brugere

24 Sammenfatning Primære forbedringsområder: Udvikle sammenhængende tilbud til vækstvirksomheder og virksomheder med stort vækstpotentiale Fokusere mere på de største vækstudfordringer forretningsmodeludivkling, innovation, kapitalfremskaffelse og adgang til kvalificeret arbejdskraft Understøtte produktivitet og forretningsudvikling i servicesektoren Udvikle velfungerende model for nordjysk innovationsfremme, herunder bringe viden effektivt i spil fra videninstitutioner Styrke brugen af nationale aktører og programmer?

25 Tak for ordet. Spørgsmål og kommentarer? Jens Nyholm (+45) Jorcks Passage, opgang B, 4. sal DK-1162 København K