FAGLIG INTRODUKTION ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Formålet med dette oplæg er at give en faglig introduktion til arbejdet med at fremme og effektivisere energirenoveringsindsatsen, og tanken er, at notatet kan danne baggrund for drøftelser i forbindelse med udarbejdelse af netværkets initiativkatalog. 1
2 INDLEDNING 3 DET NUVÆRENDE ENERGIFORBRUG I OG ENERGIFORSYNINGEN AF BYGNINGER 6 BESPARELSESMULIGHEDER OG OMKOSTNINGER 10 UDFORDRINGEN 12 BARRIERER 14 VIRKEMIDLER 18 BILAG 1: IGANGSATTE ANALYSER INDLEDNING Den energipolitiske målsætning er et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi. Med den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 er der besluttet en række konkrete initiativer, som er de første afgørende skridt til at realisere denne målsætning. En meget stor del af energiforbruget anvendes i dag i bygninger. Dette energiforbrug skal over de kommende 30-40 år reduceres væsentligt, hvis målsætningen om et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi skal realiseres på en omkostningseffektiv måde. Samtidig skal der ske en omlægning af energiforsyningen til ikke at være baseret på fossile brændsler. Derfor er det et centralt element i den energipolitiske aftale, at regeringen udarbejder en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, som skal drøftes af partierne, som indgår i energiaftalen inden udgangen af 2013. Strategien skal fremme og effektivisere energirenoveringen af eksisterende bygninger og sikre, at der i forbindelse med den løbende renovering og vedligeholdelse af de eksisterende bygninger anvendes gode, energieffektive løsninger, som nedbringer energiforbruget markant. Samtidig skal strategien medvirke til at sikre omlægningen af energiforsyningen til former, som ikke er baseret på fossile brændsler. Oplægget indeholder en kort beskrivelse af de faglige muligheder og udfordringer ud fra det videngrundlag, vi har nu, herunder af det nuværende energiforbrug, mulighederne for at reducere energiforbruget, barrierer og eksisterende virkemidler. 2
Der er tre centrale udfordringer. For det første skal det sikres, at der ved energirenoveringer anvendes energieffektive løsninger, som reducerer energiforbruget betydeligt. Da renovering af de centrale bygningskomponenter og omlægning af energiforsyningen i mange tilfælde kun sker en gang frem til 2050, skal der allerede nu anvendes de rigtige fremtidssikrede løsninger. For det andet skal den andel af bygninger og energikomponenter, der årligt energirenoveres, øges. For det tredje skal det sikres, at energibesparelserne gennemføres omkostningseffektivt, således at målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler opnås til så lave omkostninger som muligt. DET NUVÆRENDE ENERGIFORBRUG I OG ENERGIFORSYNINGEN AF BYGNINGER Op mod 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes i dag i bygninger til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) og elforbrugende apparater mv. Det endelige energiforbrug i bygninger fordelt på de forskellige bygningstyper og sektorer i henhold til Energistyrelsens energistatistik 2009 fremgår af tabel 1. TABEL 1: ENDELIGT ENERGIFORBRUG I BYGNINGER (PJ) Opvarmning 1) El 2) I alt Husholdninger, i alt 159,5 31,2 190,8 Enfamilieboliger 118,8 22,6 141,4 Etageboliger 40,7 8,7 49,3 Offentlig service 15,7 8,9 24,6 Privat handel og service 28,8 28,4 57,2 Engroshandel 5,8 5,7 11,5 Detailhandel 4,1 6,3 10,3 Privat service 18,9 16,4 35,3 I alt 204,0 68,5 272,5 Kilde: Energistatistik 2009 Noter: 1) Inkl. forbrug til varmt brugsvand. Elforbrug til opvarmning indgår her. 2) Elforbrug til apparater, belysning mv. 3
Udover energiforbruget i tabel 1 er der et vist energiforbrug til rumopvarmning i produktionserhvervene. Det er skønnet til ca. 16 PJ. 1 Som det fremgår anvendes næsten 60 pct. af energiforbruget til opvarmning i enfamiliehuse (parcelhuse, række/kædehuse og stuehuse), og husholdninger/boliger udgør 70 pct. af det samlede energiforbrug i bygningerne. Bygninger har lang levetid, og mange af de bygninger, som findes i dag, er etableret for mere end 50 år siden. Det fremgår af figur 1, som viser aldersfordelingen for enfamiliehuse, at en tredjedel af enfamiliehusene (opgjort efter areal) er opført mellem 1961 og 1978. Nogenlunde tilsvarende aldersfordelinger gælder for de øvrige bygningstyper. Der sker løbende en renovering af bygningerne, og en del af de ældre bygninger er energirenoveret, men som det fremgår af figuren, har de gamle enfamiliehuse generelt et større energiforbrug pr. m 2 end de nyere bygninger. Den lange levetid og den beskedne nedrivning (mindre end en ½ procent af bygningsarealet pr. år) af eksisterende bygninger betyder også, at en stor del af de bygninger, som findes i dag, også må forventes at være i brug i 2050. FIGUR 1: ALDERSFORDELING AF ENERGIFORBRUG OG OPVARMEDE AREALER FOR ENFAMILIEHUSE 35% 30% 25% Energiforbrug (netto) Arealer 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: SBi 2010: 56 Danske bygningers energibehov 2050 og egne beregninger Note: Enfamiliehuse er summen af parcelhuse, rækkehuse og stuehuse. Bemærk at tidsintervallerne ikke er lige lange. 1 Kortlægning af erhvervenes energiforbrug, November 2008, Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe Aps. 4
Det gennemsnitlige energiforbrug til opvarmning i alle eksisterende bygninger er ca. 140 kwh pr. m 2, og en række bygninger bruger væsentligt mere. Det kan ses i forhold til, at en ny bygning fra 2015 højst må bruge ca. 35 kwh pr. m 2, og fra 2020 må nye bygninger højst bruge 20 kwh pr. m 2. De eksisterende bygninger bruger således i gennemsnit ca. syv gange så meget energi pr. m 2 som en ny bygning opført efter 2020 klassen. I henhold til SBi-rapporten 2010:56 Danske bygningers energibehov 2050, som SBi i efteråret 2010 udarbejdede for Energistyrelsen, udgør de fredede bygninger (kategori 1-9) mindre end 1 pct. af det samlede opvarmede areal. Andelen er størst for etageboliger, hvor det udgør 1,3 pct. Set i forhold til de samlede potentialer er de særlige problemstillinger i forhold til de fredede bygninger derfor af mindre betydning. Som det fremgår af tabel 2, vurderes olie at dække 10 pct. og naturgas 17 pct. af nettovarmeforbruget i 2009, og fjernvarmen står for 52 pct. Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel i fordelingen af opvarmningsformer mellem de forskellige bygningskategorier. Langt den største del af olien og naturgassen anvendes i enfamiliehuse, hvor de tilsammen vurderes at udgøre 34 pct. af forsyningen. TABEL 2: NETTOVARMEFORBRUGETS FORDELING PÅ OPVARMNINGSFORMER I 2009 Nettovarme Enfamiliehuse Etageboliger Offentlig Handel og service I alt PJ % PJ % PJ % PJ % PJ % Olie 13,5 14 1,5 4 1,2 8 0,9 4 17,1 10 Naturgas 19,2 20 3,8 10 2,5 17 4,8 18 30,2 17 Vedvarende energi m.m. 29,8 30 0,1 0 0,9 6 0,5 2 31,2 18 El 4,5 5 0,6 1 0,4 3 0,9 3 6,3 4 Fjernvarme 30,7 31 32,2 84 9,4 65 19,2 73 91,4 52 I alt 97,7 100 38,1 100 14,4 100 26,5 100 176,7 100 Kilde: Energistatistik 2009 Note: Kul / koks, ikke bio-nedbrydeligt affald samt bygas er udeladt i tabellen, da disse andele er meget små. 5
Den igangsatte analyse af energirenovering og besparelsespotentialer (se bilag 1) vil indeholde en opdateret beskrivelse af det nuværende energiforbrug opdelt på de forskellige bygningstyper og aldersgrupperinger. Hvordan skal bygningsmassen segmenteres for at tilvejebringe et grundlag for at udvikle målrettede initiativer? Er en segmentering efter bygningstype, alder, ejerforhold og forsyningsform den rigtige måde at opdele bygningsmassen på, og hvor detaljeret skal man gå til værks? Hvordan kan omlægning til vedvarende energi tænkes ind i energirenovering? BESPARELSESMULIGHEDER OG OMKOSTNINGER Der er i de senere år såvel i Danmark som internationalt udarbejdet en række rapporter, som viser, at der er betydelige muligheder for at reducere energiforbruget i de eksisterende bygninger gennem øget isolering af tage, ydervægge og gulve, udskiftning/forbedring af vinduer og døre, øget tæthed kombineret med mekanisk ventilation med varmegenvinding samt effektivisering af andre tekniske installationer inkl. belysning. Nogle af disse rapporter har fokus på besparelsesmulighederne på kort sigt, og andre har fokus på de mere langsigtede muligheder, som er det relevante perspektiv i forbindelse med energirenoveringsindsatsen. Nedenfor er der gengivet nogle resultater fra rapporten; SBi 2010:56 Danske Bygningers energibehov i 2050. I forbindelse med forberedelsen af nedsættelse af netværket for energirenovering er der igangsat en opdatering og udbygning af denne undersøgelse (se bilag 1). SBi s 2010-rapport bygger på dataene fra et meget stort antal energimærkningsrapporter, og disse data er opskaleret til den samlede bygningsbestand ud fra dataene for den samlede bygningsbestand i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Rapporten omfatter følgende bygningstyper: Stuehuse, Parcelhuse, Rækkehuse, Etageboliger samt Kontor/Handel (BBR anv. kode 320, som udgør ca. 51 pct. af det samlede areal inden for handel og service, herunder den offentlige sektor). Samtidig er bygningerne opdelt i 9 alderskategorier (se figur 1). 6
Rapporten er en teoretisk potentialeanalyse, og der tage derfor ikke forbehold for de mange forskellige barrierer, der i praksis kan være for at opnå de beregnede besparelser. I rapporten er det nuværende energiforbrug pr. m 2 (enhedsforbrug) beregnet, og der er opstillet tre scenarier (A, B og C), som afspejler, at forskellige andele af de bygningskonstruktioner/elementer (ydervægge, tage, gulve, vinduer, ventilation med varmegenvinding, samt solvarmeanlæg til varmt brugsvand), der er dårligere end en fastlagt grænseværdi forbedres frem til 2050. I scenarierne sker der som en beregningsteknisk forudsætning - dog ingen forbedringer i fredede bygninger (kat. 1-9). Ved fastlæggelsen af forudsætningerne for de tre scenarier er der bl.a. taget udgangspunkt i, at tekniske, arkitektoniske og økonomiske barrierer betyder, at kun en vis andel af konstruktionerne, ventilationsanlæg og varmt brugsvandsanlæg reelt kan forbedres. Specielt i scenarie C er nogle af forudsætningerne dog ret vidtgående, og det er uklart, om de kan realiseres. Desuden er forudsætningerne om udvendigefterisolering vanskelige at realisere, dels fordi de kan medføre betydelige arkitektoniske ændringer på bygninger, dels på grund af fugtproblemer, og dels fordi de kun kan realiseres på fritliggende ejendomme, hvor der ikke er bymiljøer eller andre forhold, der begrænser muligheder for at udvide ydervæggene. De energibesparelser, som opnås i de tre scenarier, ses af tabel 3. TABEL 3 BESPARELSESPOTENTIALER VED FORSKELLIGE INITIATIVER Scenarie Ydervægge Lofter / tag Terrændæk / gulve Vinduer / døre Ventilation m. varmegenvinding Varmt brugsvand Samlet A 11,1 % 5,2 % 4,0 % 12,1 % 17,1 % 3,1 % 52 % B 16,7 % 6,3 % 6,1 % 13,7 % 18,2 % 4,6 % 65 % C 19,0 % 6,7 % 6,9 % 16,2 % 20,3 % 5,0 % 73 % Kilde: SBi 2010: 56 Danske bygningers energibehov 2050 Scenarierne viser en kraftig reduktion af energiforbruget pr. m 2 til opvarmning i specielt de ældre bygningskategorier, således som det fremgår af figur 2, der viser udviklingen for parcelhuse. For de øvrige bygningskategorier er udviklingen tilsvarende. I scenarie C kommer energiforbruget ned på niveau med eller under det gældende krav i BR2010. 7
FIGUR 2: ENHEDSFORBRUG TIL OPVARMNING FOR PARCELHUSE I DE FORSKELLIGE SCENARIER kwh/m2 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Før1850 1850-1930 1931-1950 1951-1960 1961-1972 1973-1978 1979-1998 1999-2006 2009 Scenarie A Scenarie B Scenarie C Kilde: SBI 2010:56 Danske bygningers energibehov 2050 SBi-rapporten viser, at besparelserne relativt set er lavest i enfamiliehusene, men absolut set er besparelserne i enfamiliehusene klart de største på grund af den store bygningsmasse og det store nuværende energiforbrug. Omkostningerne ved opnåelse af besparelserne afhænger for nogle tiltag af, om energiforbedringerne skal betale de totale direkte omkostninger, f.eks. til isolering af et tag eller udskiftning af vinduerne, eller om forbedringerne gennemføres i forbindelse med den løbende renovering og udskiftning, således at der kun bør medtages de ekstraomkostninger (marginale omkostninger), som knytter sig til valg af de mere energieffektive løsninger. Samtidig er der stor forskel på omkostningerne ved de forskellige tiltag. Hvis der kun medtages de marginale omkostninger, er en række tiltag i henhold til SBi-rapporten økonomisk attraktive såvel for forbrugerne som for samfundet. Det dyreste tiltag er generelt udvendig efterisolering af ydervægge, hvor de direkte omkostninger typisk er 40-50 kr./kwh, og de marginale typisk 15-30 kr./kwh. De samlede omkostninger i de tre scenarier fremgår af tabel 4. 8
TABEL 4: OMKOSTNINGER VED ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER Scenarie Direkte omkostninger Marginal omkostning Mia. kr. Kr./kWh Mia. kr. Kr./kWh A 507 22,4 279 12,3 B 684 24,1 381 13,4 C 776 24,1 427 13,3 Kilde: SBI 2010:56 Danske bygningers energibehov 2050. Note: De anførte omkostninger i kr./kwh er investeringen for at spare én kwh det første år. For at vurdere rentabiliteten skal omkostningerne fordeles over investeringens levetid. Hvis der regnes med en levetid på 25 år og en rente på 5 pct., giver en investering på 7 kr./kwh en årlig udgift på ca. 0,50 kr./kwh, hvilket nogenlunde svarer til de samfundsøkonomiske olie- og naturgaspriser. Omkostningerne i tabel 4 skal ses i forhold til, at energiforbedringerne skal gennemføres løbende over 30-40 år. De årlige omkostninger er således i størrelsesordenen 10 til 20 mia. kr. afhængig af, om der alene ses på de marginale omkostninger eller på de totale direkte omkostninger. Disse omkostninger kan ses i forhold til, at der - uafhængigt af behovet for at gennemføre energibesparelser - løbende sker en betydelig investering i renovering og vedligeholdelse af bygningsmassen i takt med, at de forskellige bygningskomponenter nedslides. Ifølge Danmarks Statistik udgør de samlede omkostninger til reparation og vedligeholdelse af bygningsmassen ca. 80 90 mia. kr. pr. år. Hvis energibesparelserne skal gennemføres omkostningseffektivt, er det derfor vigtigt at gennemføre besparelserne i tilknytning til den renovering, der alligevel løbende finder sted. I forbindelse med konverteringen til opvarmning baseret på vedvarende energi vil der også være betydelige investeringer. I mange tilfælde vil disse investeringer være rentable set over besparelsernes levetid. Ud over de direkte økonomiske benefits i form af mindre energiudgifter, som følge af det lavere energiforbrug og mindre udledning af CO 2 mv., kan der være en række andre benefits. Det kan f.eks. være et bedre indeklima med de positive effekter, som dette giver, bidrag til fastholdelse af en høj forsyningssikkerhed, og bidrag til øget beskæftigelse og grøn vækst i erhvervslivet. 9
Som nævnt er der igangsat en analyse, som opdaterer og detaljerer SBi s rapport fra 2010. Der vil bl.a. blive set på flere bygningstyper fordelt på ejerformer og være en grundigere analyse af besparelsesmuligheder, hvor tidsforløbet for renoveringen inddrages. Hvordan sikrer man i det enkelte bygningssegment, at der rent faktisk bliver tænkt og gennemført energirenovering, hver gang der skal renoveres? Hvordan sikrer vi, at den energirenovering, der gennemføres, ikke hindrer en senere mere gennemgående energirenovering? Hvordan inddrages andre benefits end energibesparelsen som grundlag for beslutning om at realisere energibesparelser? UDFORDRINGEN Udfordringen er at sikre, at der frem mod 2050 sker en omfattende ( dyb ) energirenovering, som reducerer energiforbruget kraftigt i hovedparten af alle de bygninger, som skal bevares, således som det er illustreret i figur 3. Hvis hovedparten af bygningerne og bygningskomponenterne skal være energirenoveret i 2050, skal der årligt renoveres ca. 2,5 pct. af bestanden. Det er vurderingen, at dette kræver en betydelig øgning af indsatsen. FIGUR 3 ILLUSTRATION AF ENERGIRENOVERING AF BYGNINGSBESTANDEN 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Renoveret Ikke renoveret Nedrevet 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Kilde: Energistyrelsen 10
Omfattende renoveringer af bygninger, der giver mulighed for at gennemføre dybe energirenoveringer, som forbedrer klimaskærmens energieffektivitet, herunder udskiftning af de centrale komponenter som tag, vinduer mv., foretages kun med lange mellemrum, typisk når komponenterne er udtjente. Selv om levetiderne er lange, vil en væsentlig del af tagene, ydervægge, gulve, vinduer, varmeanlæg og andre bygningskomponenter i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 skulle renoveres eller repareres, fordi de er nedslidte. Hvis hovedparten af bygningsbestanden skal være energirenoveret inden 2050, er det afgørende, at der gennemføres energirenoveringer, som reducerer energiforbruget væsentligt, når muligheden opstår og indsatsen skal startes nu. Hvis dette ikke sker, vil der i mange tilfælde ikke være en anden mulighed for at gøre det inden 2050. Det er således vigtigt at sikre, dels at der sker en energiforbedring, når der af andre grunde gennemføres renoveringer og udskiftninger på de enkelte bygninger, dels at forbedringerne er omfattende. Hvis der kun gennemføres halve løsninger, f.eks. i form at begrænset isolering af tage eller vægge, vil det være meget dyrt og måske teknisk umuligt på et senere tidspunkt at gennemføre de fulde løsninger. Den energipolitiske udfordring for energirenoveringsindsatsen er derfor at sikre, at der foretages dybtgående og fremtidssikrede energiforbedringer, når der alligevel sker renoveringer af de enkelte bygningskomponenter og af bygningerne som helhed. Dette skal modvirke, at investeringerne i nye produkter mv. i bygningerne ikke medfører et stigende energiforbrug. Kan nedrivning af bygningen være løsningen i nogle tilfælde, når gamle bygninger bruger 7 gange mere energi end nye? En bred tilgang til energirenovering kan medføre afledte fordele i form af et bedre indeklima, en tidssvarende bygning med høj nytteværdi og arkitektonisk kvalitet samtidig med et lavt energiforbrug, men hvordan fremmes denne dybdegående energirenovering? Hvordan kan energirenovering understøtte en grøn erhvervsudvikling? I forhold til dagens indsats skal energirenoveringsstrategien være med til at sikre, at der ved energirenoveringer anvendes fremtidssikrede løsninger af høj kvalitet, som understøtter dybtgående energirenoveringer, og til at øge energirenoveringsraten. 11
Samtidig skal energirenoveringsstrategien understøtte konverteringen til opvarmningsformer, som er baseret på vedvarende energi. Strategien skal samtidig medvirke til, at energirenoveringerne gennemføres, således at der sikres et godt indeklima. Det kan f.eks. ske gennem en fremme af mekanisk ventilation med varmegenvinding, når bygningerne gøres mere tætte. Der skal også tages hensyn til den arkitektoniske kvalitet. Strategien skal understøtte udviklingen og anvendelsen af bæredygtige byggematerialer og en grøn erhvervsudvikling. BARRIERER Når en betydelig del af de energibesparelser, som tilsyneladende er økonomisk rentable for forbrugerne, ikke umiddelbart realiseres, skyldes det bl.a. en række barrierer og markedsfejl. Som et eksempel på beskrivelse af barriererne kan der henvises til SBi-rapporten 2009:06 Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger 2. Heri anføres det bl.a., at det først er, når en bygningsejer oplever klare bevæggrunde til at foretage energirenovering, og incitamentet er til stede, at de egentlige barrierer toner frem. Der henvises til den klassiske barrieremodel, som omfatter manglende viden, manglende ressourcer og manglende løsninger: Manglende viden kan i princippet vedrøre alt fra manglende viden om energibrug, over manglende viden om energibesparelsesmuligheder, til manglende viden om løsninger og finansieringsmuligheder. Udover manglende viden hos bygningsejeren kan der også være manglende viden hos rådgivere, håndværkere, installatører, finansieringsinstitutter mv. Manglende ressourcer kan referere til manglende økonomiske ressourcer, til manglende mandskabsressourcer og til manglende tidsmæssige ressourcer. Manglende økonomiske ressourcer kan dels referere til konkret mangel på penge, dels til manglende vilje til at finansiere energirenovering, herunder mangel på risikovillig kapital. Manglende løsninger betyder, at der mangler tekniske, organisatoriske, proceduremæssige eller økonomiske løsninger, som passer til den opgave eller den bygning, det drejer sig om. Det være sig alt fra tekniske detailløsninger til samlede pakkeløsninger, 2 Der findes også analyser af barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger i bl.a. følgende rapporter: Mind the Gap- Quantifying Principal-Agent Problems in Energy Efficiency, IEA, 2007, Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut 2004 og Barrierer for energibesparelser i kommuner og kommunale institutioner, KL 2004. 12
hvor en manglende detailløsning kan være mangel på et konstruktionsprincip, og hvor mangel på en pakkeløsning kan være mangel på et samlet renoveringskoncept, hvor både tekniske, økonomiske og logistiske elementer indgår. I denne SBi-rapport peges der herudover på en fjerde barriere, som ofte i virkeligheden kan være den afgørende i den forstand, at tingene først sættes i værk, når den overvindes. Det er svært at beskrive indholdet af denne barriere, men den refererer til det fænomen, at en bygningsejer eller bygherre på trods af, at incitamentet er til stede, og alle barrierer er overvundet, alligevel tøver med at sætte en energirenovering i gang. Situationen minder mest af alt om den situation, faldskærmsudspringeren står i ved sit første spring, og tøver - og måske til sidst opgiver springet. Interview med personer og organisationer, der har befundet sig i den situation, tyder på, at flere ting kan stå i vejen, når det bliver alvor, og der henvises typisk til en række mere uhåndterlige størrelser. For eksempel kan timingen være forkert. Bygherre er kommet i en situation, hvor energirenoveringsopgaven kommer ubelejligt, måske fordi et salg eller en ændret benyttelse stiller sig i vejen, og hvis det gælder en privat- eller offentlig virksomhed, kan omstruktureringer og ny ledelsesstruktur komme i vejen. Eller, hvis der er tale om en familiebolig, kan en familieforøgelse, en skilsmisse eller tilsvarende omstændigheder spille ind. Måske vælger bygherre blot at udsætte energirenoveringen til en kommende større ombygning. Vanskelige håndterbare størrelser, såsom æstetik og usikkerhed omkring den arkitektoniske udførelse, kan også lægge sig i vejen. Endelig kan tvivl om den håndværksmæssige udførelse eller det, nogen kalder "håndværkerskræk" eller blot besværet ved at have håndværkere i hjemmet være et element, som giver substans i denne barriere. I den aktuelle økonomiske situation udgør finansieringen en særlig barriere for mange bygningsejere. Det gælder såvel ved energirenoveringer som ved konverteringen til en anden opvarmningsform. Som det fremgår af bilag 1, er der igangsat analyser, som skal identificere barrierer, incitamenter og virkemidler. Hvad opleves som de største barrierer for energirenovering, inden for de forskellige bygningssegmenter? Hvordan håndteres de tre former for barrierer i forhold til de forskellige bygningssegmenter? 13
VIRKEMIDLER Der findes en lang række forskellige former for virkemidler til fremme af energieffektivisering og energibesparelser. Normalt opdeles virkemidlerne i tre grupper: Økonomiske, dvs. tiltag mv., som øger det økonomiske incitament til at reducere energiforbruget gennem energieffektivisering. Det kan f.eks. være afgifter på energi, tilskud, tariffer, skatteforhold, finansieringsforhold mv. Normative, som omfatter påbud og forbud fastsat gennem regulering. Typiske eksempler på denne form for regulering er kravene i bygningsreglementet, som fastlægger, at nye bygninger og udvalgte nye komponenter skal opfylde nogle fastlagte effektivitetskrav og de af EU fastsatte effektivitetskrav til en række apparater og produkter (eco-design). Informative, som er en meget bred kategori, der udover informationsaktiviteter og kampagner også omfatter rådgivning, markedspåvirkning, frivillige aftaler mv. De fleste initiativer og virkemidler kan henføres til primært en af disse kategorier, men der findes også virkemidler, som er en kombination. Energiselskabernes energispareforpligtelse er et eksempel herpå, idet de udover rådgivning og information til forbrugerne også kan yde direkte økonomiske tilskud i forbindelse med realisering af energibesparelser. Danske og udenlandske erfaringer viser, at der normalt ikke er et enkelt virkemiddel, som kan levere store energibesparelser på en omkostningseffektiv måde. En ambitiøs og omkostningseffektiv indsats forudsætter normalt: En kombination af virkemidler og virkemiddeltyper, dvs. en kombination af økonomiske, normative og informative virkemidler. Inddragelse af hele værdikæden og alle målgrupper, dvs. at indsatsen udover slutforbrugerne, som selvfølgelig er helt central, også skal rettes mod producenterne af udstyr, installatørerne og håndværkere, sælgere og detailleddet og alle aktører, som involveres i beslutningsprocessen om energirenoveringer og udførelsen heraf. Som eksempel herpå kan nævnes, at flere undersøgelser viser, at håndværkerne og installatørerne i mange 14
tilfælde har afgørende indflydelse på, hvilke produkter og løsninger forbrugerne vælger, og det er derfor vigtigt, at disse har stor viden om effektiviseringsmuligheder. Derudover kan nævnes, at ejendomsadministratorer ofte spiller en rolle i forbindelse med rådgivningen af ejerforeninger, og derfor er det vigtigt, at disse også inddrager energirenovering i deres rådgivning af ejerforeningernes bestyrelser. Kommunikation og vidensformidling til alle led i værdikæden er derfor vigtigt. NUVÆRENDE VIRKEMIDLER FRA CENTRALT HOLD De vigtigste nuværende virkemidler til fremme af energibesparelser, som er fastlagt politisk og varetages af offentlige myndigheder, fremgår af boks 1. BOKS 1: OVERSIGT OVER INITIATIVER TIL FREMME AF ENERGIBESPARELSER I EKSISTERENDE BYGNINGER Initiativ Art Kommentarer Afgifter på energi Økonomisk Giver øgede incitamenter til at reducere energiforbruget. Har også betydning for konverteringen væk fra olie og gas. Med Forårspakken 2.0 og med den nye forsyningssikkerhedsafgift er afgifterne på energiforbrug til opvarmning øget væsentligt, og dermed er incitamenterne til at spare på energien øget. Krav i bygningsreglementet Normativ Der skal vælges energieffektive løsninger, når der udskiftes komponenter som led i mindre renoveringer, eller når der gennemføres større renoveringer. I BR10 er der flere og strammere komponentkrav, som skal opfyldes ved renoveringer og udskiftninger. Energimærkning af bygninger Normativ / Informativ Alle bygninger skal være energimærket ved salg/udlejning. Større bygninger skal mærkes regelmæssigt. Energimærkerne er offentlige, og de skal fremgå af annonceringen ved salg mv. Eftersyn af kedler, varmeog ventilationsanlæg Normativ / Informativ Der skal regelmæssigt gennemføres eftersyn af kedler og ventilationsanlæg af en godkendt sagkyndig 15
Energiselskabernes energispareforpligtelse Økonomisk/ informativ Selskaberne skal sikre realisering af besparelserne hos forbrugerne. I henhold til den energipolitiske aftale øges selskabernes forpligtelser med 75 pct. i 2013 og 2014 og herefter med 100 pct. Samtidig skal indsatsen målrettes mod eksisterende bygninger og erhverv. Da de absolut set største potentialer for energibesparelser er de eksisterende bygninger, må det forventes, at bygninger blive et vigtigt fremtidigt indsatsområde, hvis selskaberne skal opfylde deres forpligtelser. Information om energibesparelser Informativ Efter nedlæggelsen af Center for Energibesparelser videreføres en informationsaktiviteter om energibesparelser i Energistyrelsens regi Videncenter for energibesparelser i bygninger Informativ Videncenterets aktiviteter videreføres. Skal primært udbrede viden om energibesparelser i bygninger til byggeriets parter. Energirenovering af bygninger Informativ Der er afsat 30 mio. kr. for perioden 2012-2015 til fremme af energirenoveringen af bygninger. Fremme af alternativer til oliefyr Informativ Der er afsat 42 mio. kr. for perioden 2012-2015 til fremme af alternativer til oliefyr. Udover de i tabellen nævnte initiativer findes der en række mindre initiativer til fremme af varmepumper, fremme af anvendelsen af ESCO, energimærkning af vinduer og ruder mv. Brancheorganisationer, virksomheder og andre har også igangsat og gennemført en lang række initiativer, som medvirker til at fremme energirenovering af bygninger. BEHOV FOR NYE VIRKEMIDLER? Energirenoveringsstrategien skal styrke virkemiddelindsatsen således, at barriererne overvindes, og der dermed i større omfang sker omfattende energirenoveringer af bygningerne. Samtidig skal indsatsen understøtte andre hensyn om indeklima, arkitektur erhvervsudvikling mv. 16
Den energipolitiske aftale indeholder en række virkemidler, som skal udmøntes via strategien. Kommissoriet for udarbejdelsen af energirenoveringsstrategien nævner også en række konkrete områder, som skal indgå. Det drejer sig bl.a. om følgende: En fremtidssikring af energikravene i bygningsreglementet ved vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele. Forslag til sikring af, at energikravene i bygningsreglementet bliver overholdt ved vedligeholdelse og udskiftning. Mulighederne for øget anvendelse af ESCO-modeller til at fremme energirenovering af bygningsmassen. Uddannelse af byggesektorens rådgivende og udførende arbejdsstyrke inden for energirenovering og vedvarende energi. Innovation og grøn erhvervsudvikling inden for byggeriet. Samtidig fremgår det, at strategien skal inddrage arkitektoniske og indeklimamæssige hensyn og forbedringsmuligheder samt fremme kvalitet og bæredygtighed af byggematerialer. Strategiens initiativer kan bestå i en forbedring af de eksisterende virkemidler eller i helt nye virkemidler. Der kan også blive tale om et bedre samspil mellem virkemidler. Strategien skal afspejle, at alle parter bygningsejere, byggebranchen, energiselskaber, organisationer, myndigheder mv. skal medvirke til at fremme energirenoveringer. Dette skal afspejle sig i netværksarbejdet, hvor der ikke blot skal være fokus på, hvad politikerne kan gøre, men også på, hvad de forskellige parter selv vil gøre. Behovet for nye virkemidler skal tilpasses de forskellige bygningssegmenter. Dette afspejler sig i de foreslåede netværksgrupper. Hvilke virkemidler har stor effekt i de forskellige segmenter? Hvad kan markedsaktørerne selv gøre for at fremme energirenovering? Kan der peges på nye virkemidler og initiativer? og i givet fald hvilke? 17
BILAG 1: IGANGSATTE ANALYSER Netværkets arbejde skal starte på et oplyst grundlag. Derfor har Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen igangsat en række analyser. Mere fyldestgørende projektbeskrivelser ligger på netværkets hjemmeside. Der er igangsat 6 analyser: TASK FORCE Formålet med Task Force'n er at indsamle og præsentere eksisterende viden om energirenovering af eksisterende bygninger i forbindelse med arbejdet med energirenoveringsindsatsen. Task Forcens rapport vil ligge klar i en første udgave, når netværksgrupperne starter deres arbejde. POTENTIALE ANALYSE Formålet er at udarbejde en beskrivelse af bygningsmassens energimæssige karakteristika samt beskrive den renovering, der løbende finder sted, og på dette grundlag opstille et scenarie for den forventede renovering af bygningsmassen frem til 2050. Herudfra udarbejdes der scenarier for energirenoveringen frem til 2050, og endelig beskrives tekniske løsninger, der er behov for til de forskellige scenarier for energirenovering. FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV Formålet med analysen er at belyse den nuværende og forventede fremtidige udvikling på kort og langt sigt inden for komponenter og tekniske løsninger til energirenovering. Analysen vil både omfatte løsninger til klimaskærmen og installationer i byggeriet. INCITAMENTER OG VIRKEMIDLER Formålet er at udpege, hvilke forhold, der har indflydelse på bygningsejernes incitament til at gennemføre energirenoveringer, samt de barrierer, der stiller sig i vejen herfor. Det skal bl.a. undersøges, hvorfor energirenoveringer, der fremstår som økonomisk attraktive, ikke gennemføres, mens omvendt energirenoveringer, der ikke fremstår som økonomisk attraktive, gennemføres. Analysen omfatter såvel lovgivnings- og reguleringsmæssige forhold som andre forhold som fx finansieringsmæssige aspekter, usikkerhed i forbindelse med realiseringen af besparelsespotentialer, transaktionsomkostninger, forsikringsmæssige vilkår mv. Det skal 18
endvidere afdækkes, hvorvidt holdninger og livsstil samt manglende viden hos bygningsejere udgør en selvstændig udfordring i forhold til at gennemføre rentable såvel som ikke-rentable energirenoveringer m.m. EFTERLEVELSE AF BYGNINGSREGLEMENTET Formålet er at undersøge, i hvor høj grad bygningsreglementet krav om, at bygningsejere, som bygger om, renoverer eller udskifter komponenter og installationer, skal vælge rentable energirigtige løsninger, ikke overholdes. Dette spørgsmål forventes særligt at blive besvaret i forhold til enfamiliehuse og kommunalt ejede bygninger. I det omfang, der er et problem inden for et af disse områder, vil det blive uddybet og kvalificeret, hvad problemet i særlig grad skyldes (økonomi, viden etc.), samt hvilke typer af renoveringer, der særligt er tale om. Mulige foranstaltninger og forslag til forbedringer vil i begrænset omfang blive foreslået. ANALYSE AF ERFARINGER Formålet er at gennemføre en systematisk opsamling af erfaringer med energirenoveringer i de forskellige dele af den eksisterende bygningsmasse. Fokus er på energibesparelser og investeringsudgifter. Analyserne skal bidrage med dokumentation for, hvor godt energirenovering virker, og hvorvidt, der kommer det resultat ud af energirenoveringerne, som blev stillet i udsigt, før energirenoveringerne gik i gang. Analysen gennemføres ved at invitere både private, almennyttige og offentlige bygningsejere til at bidrage med cases. 19