Bilordninger, skatter og afgifter

Bilordninger, skatter og afgifter

FORORD Fri bil er et af de mest udbredte personalegoder. Mange virksomheder har indført fleksibel løn, hvor medarbejderen selv kan vælge, om han ønsker fri bil mod en lønnedgang, som helt eller delvist svarer til arbejdsgiverens budgetterede omkostninger ved bilen. Mange lønmodtagere gør sig store overvejelser vedrørende erhvervsmæssig kørsel. Hvad er mest fordelagtigt? At køre i egen bil eller at have fri bil mod en lønnedgang? Der er mange faktorer, der spiller ind. Antallet af erhvervsmæssige kilometer, bilens pris og forventede driftsomkostninger (herunder afskrivninger) samt det aktuelle og forventede renteniveau. I denne publikation har vi beskrevet de forhold, man bør være særligt opmærksom på i forbindelse med valget mellem fri bil og erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Reglerne gælder både ansatte og hovedaktionærer. Reglerne om beskatning af fri bil gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de fratrækker bilens omkostninger fuldt ud i virksomhedens drift.

INDHOLD HVAD ER FRI BIL?... 2 HVORNÅR ER BILEN TIL RÅDIGHED?... 3 Generelt... 3 Midlertidig(e) arbejdsplads(er)... 4 Tilkaldevagt... 4 Chauffører... 4 Kundeopsøgende arbejde... 4 ELEMENTER, SOM PÅVIRKER VALGET... 5 Omfang af erhvervsmæssig kørsel... 5 Afstand mellem hjem og arbejde... 5 Bilens pris... 6 Værditab... 7 Rente... 7 Ejerafgift... 7 Ejertid... 7 Brændstoftype... 7 EKSEMPLER... 8 Generelle forudsætninger... 8 Eksempel 1: 3-liters bil... 9 Eksempel 2: Større mellemklassebil... 9 Eksempel 3: Eksklusiv bil... 10 PLANLÆGNINGSMULIGHEDER FOR MEGET DYRE FIRMABILER (>800.000 KR.)... 11 Sælg bilen, når den er over 3 år gammel, og køb en tilsvarende... 11 Sælg bilen til forhandleren, vent nogle måneder og køb den tilbage... 11 Køb bilen ud privat... 11 Deleleasing... 12 Revitax

HVAD ER FRI BIL? Hvis en arbejdsgiver stiller en bil helt eller delvist til rådighed for en medarbejders private kørsel, skal medarbejderen beskattes af værdi af fri bil. Det samme gælder, hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at have sin bil i virksomhedsordningen. Det er selve rådigheden over en fri bil, der beskattes, og ikke den faktiske private kørsel. 2 Revitax

HVORNÅR ER BILEN TIL RÅDIGHED? Generelt En firmabil, der udelukkende er til rådighed for erhvervsmæssig befordring, beskattes ikke. Hvis bilen ikke er egnet til privat anvendelse, beskattes rådigheden ikke. I stedet beskattes medarbejderen kun af den faktiske private anvendelse. Hvis bilen anvendes til transport mellem bopæl og arbejdssted, har det ingen skattemæssige konsekvenser ud over bortfald af befordringsfradraget. Lastvogne, kranvogne og kassevogne indrettet med værksted går under kategorien ikke egnet til privat anvendelse. For normale biler giver selve rådigheden over bilen uden for normal arbejdstid en formodning om, at bilen er til rådighed for privat befordring, medmindre arbejdsgiveren har stillet begrænsninger for anvendelsen. For at undgå beskatning skal der som minimum oprettes en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om, at firmabilen ikke må anvendes til privat befordring. Herunder kørsel mellem hjem og arbejde, der normalt anses for at være privat kørsel. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at aftalen overholdes ved at kontrollere, at udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Gulpladebiler, hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, vil som udgangspunkt blive anset for at være udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer er derfor ikke længere pligtige til at føre en kørebog for at bevise, at de ikke anvender bilen privat, selv om bilen er placeret på samme adresse som den private bopæl. Hvis der er tale om en hvidpladebil eller en gulpladebil, hvor der er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, er det stadig nødvendigt at føre kørebog for at dokumentere, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel. Egnet til privat anvendelse BIL Ikke egnet til privat anvendelse Kørsel mellem bopæl-arbejdsplads: Moms ikke minus befordringsfradrag. fratrukket Privat kørsel: fri bil. Privat kørsel: beskatning af, hvad tilsvarende bil koster at leje. Lovlig kørsel: ej fri bil. Lovlig kørsel: ingen beskatning. Moms fratrukket Ulovlig kørsel: fri bil og Ulovlig kørsel: beskatning af, hvad tilarbejdsgiveren skal betale moms. svarende bil koster at leje, og arbejdsgiveren skal betale moms. Revitax 3

Midlertidig(e) arbejdsplads(er) Transport mellem bopælen og en midlertidig arbejdsplads anses for at være erhvervsmæssig befordring. Der er tale om en midlertidig arbejdsplads, hvis der højst køres 60 arbejdsdage mellem hjemmet og arbejdspladsen inden for 24 måneder. Sammentællingen af de 60 arbejdsdage afbrydes kun, hvis medarbejderen ikke har kørt til eller fra den midlertidige arbejdsplads i 60 sammenhængende arbejdsdage. Ligningsrådet godkendte i 2002, at en person, der havde skiftende arbejdspladser og kørte til disse direkte fra bopælen i en af arbejdsgiverens værkstedsbiler, ikke skulle beskattes, selv om der blev standset på vejen for at foretage private indkøb eller for at aflevere/hente børn. Betingelsen var, at den private kørsel skete uden afvigelser fra den erhvervsbetingede kørselsrute. Momsmæssigt vil private standsninger dog medføre, at arbejdsgiveren ikke kan fratrække momsen på bilens anskaffelsessum. Der vil stadig kunne fratrækkes moms af driftsomkostninger. Tilkaldevagt Medarbejdere med tilkaldevagt fra bopælen, som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkald, anses ikke for at have bil til rådighed for privat befordring. Det er dog en betingelse, at udkaldene ikke sker til en fast arbejdsplads, men til midlertidige arbejdspladser; dvs. uvisse adresser. Bilen må overhovedet ikke bruges privat, og en omhyggeligt ført kørebog må anbefales. Chauffører Chauffører, hvis hovedopgave er at transportere personer, materialer eller værktøj, kan starte og slutte det daglige arbejde med at køre fra og til hjemmet i bilen, uden at det udløser beskatning af fri bil. Der må ikke være tale om tilfældigt chaufførarbejde for virksomheden eller om chaufførarbejde, der er en sekundær opgave i forhold til personens øvrige arbejdsopgaver. Kundeopsøgende arbejde For personer med kundeopsøgende arbejde anses kørsel mellem hjem og arbejdsplads ikke for at være privat befordring, hvis kørslen højst finder sted en gang om ugen. Det er også her en betingelse, at bilen i øvrigt ikke er stillet til rådighed for privat befordring. 4 Revitax

ELEMENTER, SOM PÅVIRKER VALGET Omfang af erhvervsmæssig kørsel Erhvervsmæssig kørsel i egen bil berettiger til skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, som i 2004 er: Årlig kørsel Maksimal kørselspr. arbejdsgiver godtgørelse 0-20.000 km 2,98 kr. pr. km Over 20.000 km 1,62 kr. pr. km Hvis kørselsgodtgørelsen overstiger de skattefrie satser, bliver hele godtgørelsen skattepligtig. Det samme gælder, hvis der aftales en fast månedlig kørselsgodtgørelse, selv om den faktiske kørsel berettiger til en højere godtgørelse efter Ligningsrådets satser. Hvis man har fri bil, kan man ikke samtidig modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Men det må antages, at arbejdsgiveren ved lønreduktion tager højde for det budgetterede beløb til erhvervsmæssig kørsel. Nettoresultatet er, at kørselsgodtgørelsen bliver skattepligtig. Mange erhvervsmæssige kilometer påvirker altså valget i retning af privat bil frem for fri bil. Hvis den erhvervsmæssige andel af kørslen udgør mere end 30%, kan det normalt ikke betale sig at have fri bil. Afstand mellem hjem og arbejde Ved stor afstand til arbejdspladsen kan man fratrække et befordringsfradrag på selvangivelsen. Satserne er i 2004: Samlet kørsel pr. dag Fradrag pr. km pr. dag 0-24 km 0 kr. 25-100 km 1,62 kr. Over 100 km 0,81 kr. Befordringsfradraget har en fradragsværdi på ca. 31%. Revitax 5

Morsø Spøttrup Sallingsund Fra 2004 skal kørsel over 100 km ikke halveres, hvis man bor i de såkaldte udkantskommuner. I disse tilfælde skal hele befordringsfradraget beregnes med den høje sats på 1,62 kr. for den del af den daglige kørsel, der overstiger 24 km. Nedenstående udkantskommuner er udpeget for perioden 2004-2006, hvorefter ordningen skal tages op til revision. Hirtshals Hjørring Løkken-Vrå Aalestrup Fjends Holsted Sejlflod Arden Nørager Rougsø Skagen Sindal Frederikshavn Sæby Samsø Læsø Nr. Djurs Grenå Bornholm Skærbæk Løgumkloster Egebjerg Gudme Bredebro Lundtoft Svendborg Højer Tinglev Tranekær Rudkøbing Ravnsborg Nr. Alslev Tønder Ærøskøbing Nakskov Maribo Stubbekøbing Marstal Højreby Sakskøbing Sydlangeland Rudbjerg HolebyNykøbing Falster Sydfalster Rødby Nysted Bilens pris Ny bil Ved køb af en bil inden 3 år efter bilens første indregistreringsdato skal værdi af fri bil beregnes ud fra den faktiske købspris inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt fabriksmonteret tilbehør. Eftermonteret ekstraudstyr påvirker ikke beregningsgrundlaget. Importerede brugtbiler og frikørte hyrevogne værdiansættes som udgangspunkt til den faktiske købspris inkl. istandsættelsesomkostninger. Her tages ikke hensyn til 75%-reglen (se nedenfor). Værdien af fri bil beregnes som følger: Indregistreringsår og efterfølgende 2 år: Beregningsgrundlag, min.... 160.000 Procentsats første 300.000 kr.... 25 Procentsats over 300.000 kr.... 20 3. år efter bilens første indregistrering: For nye biler (højst 3 år gamle på anskaffelsestidspunkt) reduceres beregningsgrundlaget fra og med det 3. indkomstår efter første indregistrering til 75% af nyvognsprisen, dog mindst 160.000 kr. En dyr bil medfører en højere beskatning. Men knækket på beregningsformlen sammenholdt med det faktum, at en dyr bil har et større værditab og flere driftsomkostninger, giver en tendens til, at dyre biler bedst kan betale sig at have som fri bil. Eksempel Værdi af fri bil, der er indregistreret første gang i december 2003 (år 0) med en nyvognspris på 550.000 kr., opgøres således: 2004 Grundlag: 550.000 kr. 25% af 300.000 = 75.000 (år 1) 20% af 250.000 = 50.000 125.000 2005 Grundlag: 550.000 kr. 25% af 300.000 = 75.000 (år 2) 20% af 250.000 = 50.000 125.000 Fra 2006 Grundlag: 75% af 550.000 kr. = 412.500 kr. 25% af 300.000 = 75.000 (år 3) 20% af 112.500 = 22.500 97.500 6 Revitax

Brugt bil For en brugt bil, der på anskaffelsestidspunktet er mere end 3 år gammel, gælder 75%-reglen ikke. I hele brugsperioden beregnes værdi af fri bil ud fra købsprisen plus istandsættelses- og leveringsomkostninger. En istandsættelse på et senere tidspunkt påvirker kun værdi af fri bil, hvis istandsættelsen har en naturlig sammenhæng med erhvervelsen. Kun en del af året Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvist har været til rådighed. Én enkelt dags brug i en måned medfører en hel måneds beskatning. Ansatte hos bilforhandlere skal kun beskattes af månedens dyreste bil. Det kan ikke betale sig at få bilen til rådighed i slutningen af måneden. Hvis bilen indregistreres den 30. november, bør man vente med at hente bilen til den 1. december. Lejet/leaset bil Hvis arbejdsgiveren har lejet eller leaset firmabilen, beskattes medarbejderen som om bilen var blevet købt af arbejdsgiveren. Bilens værdi sættes til nyvognsprisen/anskaffelsessummen ved første indregistrering. 75%-reglen gælder også for leasede biler. Hvis arbejdsgiveren efter endt leasing vælger at købe bilen, og bilen på dette tidspunkt er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, er beregningsgrundlaget for værdi af fri bil arbejdsgiverens købspris på dette tidspunkt, selv om bilen før og efter leasingen bliver anvendt af samme medarbejder. Værditab En af de største omkostningsposter er bilens værditab. Værditabet afhænger af mange faktorer, herunder bilens mærke og model, vedligeholdelsesstand, farve og ekstraudstyr (ekstraudstyr afskrives hurtigere end resten af bilen). Et stort værditab (f.eks. ved en usædvanlig bil i en usædvanlig farve) peger i retning af, at fri bil bedst kan betale sig, da man ved fri bil får fradrag for det større værditab via lønreduktionen. Rente Renteniveauet har en vis indflydelse på valget mellem fri og privat bil. Et højt renteniveau er medvirkende til, at fri bil bedst kan betale sig, fordi den sparede skat af lønreduktionen ved fri bil er større end den sparede skat af renteudgifter ved privat bil. Ejerafgift Ejerafgiftens størrelse har også en vis betydning for valget mellem fri og privat bil. En stor ejerafgift peger i retning af, at fri bil bedst kan betale sig, fordi man får fradrag for ejerafgiften via lønreduktionen ved fri bil. Ejertid Bilens værditab er størst i de første år. Hvis man udskifter bilen ofte, er det gennemsnitlige værditab større end hvis man beholder bilen i eksempelvis 4-5 år. En kort ejertid peger derfor i retning af fri bil. I modsat retning tæller dog 75%-reglen. Brændstoftype Dieselbiler er dyrere i indkøb end benzinbiler, medens driftsomkostningerne normalt er mindre på grund af det lavere brændstofforbrug. Ydermere er værditabet på dieselbiler i øjeblikket lavere end værditabet på benzinbiler. Det kan være medvirkende til, at man bør vælge at have en dieselbil som privat bil i stedet for som fri bil. Revitax 7

EKSEMPLER Hvis arbejdsgiveren stiller fri bil til rådighed for en medarbejder uden lønreduktion, kan det næppe betale sig for medarbejderen at afslå tilbuddet. Men i den situation vil arbejdsgiverens samlede omkostninger stige. En objektiv sammenligning af de to alternativer forudsætter derfor, at medarbejderens løn nedsættes med de faktiske omkostninger ved bilens drift. Skattemæssigt tillades det ikke, at bilens omkostninger modregnes direkte i medarbejderens løn. Ordningen må derfor baseres på en generel lønnedgang eller løntilbageholdenhed baseret på bilens forventede driftsomkostninger. Generelle forudsætninger Nyvognspriser, benzinforbrug, ejerafgifter og værditab er baseret på oplysninger indhentet fra www.bilpriser.dk samt fra FDM. Bilerne erhverves i januar 2004 og sælges igen 3 år senere. Medarbejderen betaler topskat; dvs. at indkomsten før AM- og SP-bidrag overstiger 334.945 kr. (2004). Medarbejderens marginalskat inkl. AM- og SP-bidrag, men ekskl. kirkeskat, er 62,7%. Medarbejderen er ca. 40 år gammel og elitebilist. Forsikringen er til en fast pris med en selvrisiko på 3.000 kr. og friskadedækning. Skønnet forsikringspræmie er baseret på opslag på www. forsikringsluppen.dk. Øvrige driftsudgifter er baseret på et skøn. Den samlede kørsel udgør 20.000 km pr. år. Medarbejderen bor 20 km fra arbejdspladsen og er berettiget til et årligt befordringsfradrag på 5.702 kr. (1,62 * 16 * 220) ved privat bil. Renten udgør 6% p.a. med en fradragsværdi på 32,6%. Ydelsen på lånet er beregnet således, at restgælden efter 3 år præcist svarer til bilens værdi. Medarbejderen skal betale for arbejdsgiverens udgifter til firmabilen i form af en tilsvarende lønnedgang. 8 Revitax

Eksempel 1: 3-liters bil Som et ekstremt eksempel har vi valgt en VW Lupo 3L med en vejledende udsalgspris på 178.596 kr. Da bilen efter EU-standarder har et brændstofforbrug på under 3 liter pr. 100 km, er bilens registrerings- og ejerafgift formindsket. Bilen anses for at have et samlet værditab på kun 30% over 3 år. Det kan næsten aldrig betale sig at have denne type bil som fri bil. Den vigtigste årsag er, at bilens driftsomkostninger er meget små takket være det lave brændstofforbrug og den lave ejerafgift. Dette modsvares af en forholdsvis høj anskaffelsessum i betragtning af den lave registreringsafgift. Totale omkostninger 40% erhvervs- 20% erhvervs- 0% erhvervs- Andel af driftsfor 3 år mæssig kørsel mæssig kørsel mæssig kørsel omkostninger Værditab 53.579 53.579 53.579 41% Brændstof 16.080 16.080 16.080 12% Øvrige driftsudgifter 32.880 32.880 32.880 25% Renteudgifter mv. 29.708 29.708 29.708 22% Samlede udgifter, brutto 132.247 132.247 132.247 100% Kørsel i egen bil Fradragsværdi af renter - 9.685-9.685-9.685 Fradragsværdi af befordring - 5.577-5.577-5.577 Kørselsgodtgørelse - 71.520-35.760 0 Nettoudgift efter skat 45.465 81.225 116.985 Fri bil Lønnedgang efter skat 22.651 35.990 49.328 Skat af værdi af fri bil 83.985 83.985 83.985 Nettoudgift efter skat 106.636 119.975 133.313 Fordel/ulempe ved fri bil - 61.171-38.750-16.328 Eksempel 2: Større mellemklassebil Som eksempel har vi valgt en Volvo V70, 2,4 stationcar, 140 hk, med en vejledende udsalgspris på 456.070 kr. Bilen anses for at have et samlet værditab på 39% over 3 år. Fri bil kan betale sig, hvis den erhvervsmæssige kørsel udgør mindre end 33%. Hvis bilen anskaffes i december 2003 frem for i januar 2004, opnås der et år mere med en reduceret værdi af fri bil (75%). Derved kan medarbejderen spare skat af 22.804 kr. Totale omkostninger 40% erhvervs- 20% erhvervs- 0% erhvervs- Andel af driftsfor 3 år mæssig kørsel mæssig kørsel mæssig kørsel omkostninger Værditab 178.361 178.361 178.361 49% Brændstof 43.636 43.636 43.636 11% Øvrige driftsudgifter 73.632 73.632 73.632 20% Renteudgifter mv. 71.835 71.835 71.835 20% Samlede udgifter, brutto 367.464 367.464 367.464 100% Kørsel i egen bil Fradragsværdi af renter - 23.418-23.418-23.418 Fradragsværdi af befordring - 5.577-5.577-5.577 Kørselsgodtgørelse - 71.520-35.760 0 Nettoudgift efter skat 266.949 302.709 338.469 Fri bil Lønnedgang efter skat 110.387 123.726 137.064 Skat af værdi af fri bil 199.789 199.789 199.789 Nettoudgift efter skat 310.176 323.515 336.853 Fordel/ulempe ved fri bil - 43.227-20.806 1.616 Revitax 9

Eksempel 3: Eksklusiv bil Som eksempel har vi valgt en Mercedes S 430 med en vejledende udsalgspris på 1.611.000 kr. Bilen antages at have et samlet værditab på ca. 45% efter 3 år. Alene på grund af værditabet og driftsomkostningerne (hvor forsikringen spiller en stor rolle) vil det altid kunne betale sig at have en så dyr bil som fri bil. Totale omkostninger 40% erhvervs- 20% erhvervs- 0% erhvervs- Andel af driftsfor 3 år mæssig kørsel mæssig kørsel mæssig kørsel omkostninger Værditab 886.000 886.000 886.000 63% Brændstof 48.000 48.000 48.000 3% Øvrige driftsudgifter 234.000 234.000 234.000 17% Renteudgifter mv. 248.169 248.169 248.169 17% Samlede udgifter, brutto 1.416.169 1.416.169 1.416.169 100% Kørsel i egen bil Fradragsværdi af renter - 80.903-80.903-80.903 Fradragsværdi af befordring - 5.577-5.577-5.577 Kørselsgodtgørelse - 71.520-35.760 0 Nettoudgift efter skat 1.258.169 1.293.929 1.329.689 Fri bil Lønnedgang efter skat 501.554 514.892 528.231 Skat af værdi af fri bil 634.273 634.273 634.273 Nettoudgift efter skat 1.135.827 1.149.165 1.162.504 Fordel/ulempe ved fri bil 122.342 144.764 167.185 10 Revitax

PLANLÆGNINGSMULIGHEDER FOR MEGET DYRE FIRMABILER (>800.000 KR.) Sælg bilen, når den er over 3 år gammel, og køb en tilsvarende Hvis bilen sælges til en bilforhandler, og der købes en bil magen til, vil bilforhandleren kræve en avance af hensyn til garantiforpligtelse og omkostninger ved istandsættelse mv. I henhold til www.bilpriser.dk udgør forskellen på salgssummerne ca. 100.000 kr. Hvis bilerne i øvrigt er ens, må de 100.000 kr. anses for at være tabt, selv om bilen sælges umiddelbart efter. Da anskaffelsessummen for den nye bil kun er nogle få tusinde kroner lavere end beregningsgrundlaget for den frie bil, er der altså ikke meget at spare ved denne løsning. Den eneste fordel er, at man får en bil med garanti fra forhandleren. Det skal så opveje risikoen for at få en ringere bil. Hvis der er tale om en meget speciel bil eller farve, kan det endvidere være svært at finde en magen til. Køb bilen ud privat Det største værditab på bilen sker i de første par år efter anskaffelsen. Hvis medarbejderen køber bilen ud privat efter nogle år, opnår virksomheden fradrag for tabet (via afskrivningerne), og medarbejderen opnår at købe bilen til markedsværdien på et tidspunkt, hvor det efterfølgende værditab er begrænset. Hvis alle formalia overholdes (bilen omregistreres til medarbejderen, og benzin og vedligeholdelsesudgifter betales af medarbejderen i et stykke tid), kan bilen eventuelt sælges tilbage til virksomheden til den markedspris, der gælder på dette tidspunkt. Sælg bilen til forhandleren, vent nogle måneder og køb den tilbage I teorien kan det lade sig gøre at sælge en bil, der er over 3 år gammel, til en bilforhandler, vente nogle måneder og så købe bilen tilbage. Men i praksis er det forbundet med mange problemer. For det første skal man kunne dokumentere, at forhandleren virkelig har overtaget bilen, uden at det fra starten var meningen, at man skulle købe bilen tilbage. For det andet skal bilforhandleren påtage sig en lovmæssig garantiforpligtelse ved tilbagesalget, og han vil derfor kræve en avance, som i værste fald vil udgøre de 100.000 kr. som nævnt ovenfor. Endelig er der en risiko for, at bilen bliver solgt i mellemtiden. Hvis man prøver at forhindre det, har man jo netop dokumenteret, at bilen ikke reelt var til salg. Revitax 11

Deleleasing Den sidste mulighed er deleleasing. Deleleasing er, når arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab leaser en bil, og de hver især indgår en kontrakt med leasingselskabet. De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, fordeles proportionalt mellem arbejdsgiveren og medarbejderen på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel. I teorien kan der opnås ganske store besparelser, fordi medarbejderen undgår beskatning af fri bil og kun skal betale for den forholdsmæssige del af de samlede udgifter. Alligevel indgås der ikke mange deleleasingaftaler. Forklaringen er, at deleleasingaftaler kræver, at leasingselskabet indgår to selvstændige leasingaftaler en med arbejdsgiveren og en med medarbejderen. Ingen af de to parter må hæfte for den andens parts forpligtelser. Leasingaftaler løber normalt over 3 til 5 år, hvor arbejdsgiveren råder over bilen ved erhvervsmæssig kørsel og medarbejderen råder over bilen ved privat kørsel. Aconto-leasingydelserne skal beregnes for hver part på grundlag af deres forventede kørselsbehov, og ydelserne skal betales direkte til leasingselskabet af hver af parterne. Både arbejdsgiveren og medarbejderen skal føre et detaljeret kørselsregnskab, som danner grundlag for afregningen over for leasingselskabet. Hvis der sløses med detaljerne, er der en stor risiko for, at medarbejderen bliver beskattet af værdi af fri bil, og at medarbejderens betaling til leasingselskabet bliver anset for at være egenbetaling, der vel at mærke ikke reducerer værdi af fri bil, fordi egenbetalingen ikke sker til arbejdsgiveren. Dermed er der en risiko for, at den forventede fordel bliver en lige så stor ulempe. 12 Revitax

Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret revisionsaktieselskab, København Busch-Sørensen, Statsautoriserede revisorer, Århus / Skanderborg Gunni Pedersen, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, København Haugbyrd, Faurum & Andersen, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Frederiksberg Kresten Foged, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, København Krøyer Pedersen, Statsautoriserede revisorer, Holstebro / Struer Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer AS, Randers / Hammel / Hadsund / Hadsten / Mørke Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Lemvig / Thyborøn Lund Thomsen & Partnere, Statsautoriserede revisorer, København H. Martinsen, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Esbjerg / Grindsted / Kolding / Varde / Vejen / Vejle Partner Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Brande / Galten / Herning / Ikast / Jelling / Ringkøbing / Silkeborg / Skjern / Tarm Revision Syd, Statsautoriserede revisorer, Nykøbing F Revisorsamvirket af 1975, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Herlev RIR Revision, Statsautoriserede revisorer I/S, Roskilde / Holbæk SønderbroHus I/S, Statsautoriserede Revisorer, Horsens Sønderjyllands Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Aabenraa / Padborg Ullits & Winther, Statsautoriserede revisorer, Viborg Redaktion afsluttet den 20. november 2003 Publikationen er udarbejdet i samarbejde mellem RevisorGruppen Danmark og ReviTax. Redaktion: ReviTax, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vort referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af uddrag af materialet med kildeangivelse tilladt. RevisorGruppen Danmark er en videnbaseret sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer. Grafisk tilrettelæggelse: Moquist Copenhagen ApS. Fotos: Henrik Sørensen/BAM (forsiden), Lars Bahl/BAM, Heine Pedersen/BAM. Produktion: Silkeborg Bogtrykkeri A/S / Kurth Høve Reklame.