Vejledning i bilordninger. Side 1 af 55

Transkript

1 Side 1 af 55

2 Vejledning i bilordninger:...4 1: Indledning:...4 2: Erhvervsmæssig kørsel : Definition: Erhvervsmæssig kørsel : 60 dags-reglen:...5 3: Den skattemæssige behandling af biler og kørsel i selskaber, for almindelige medarbejdere og hovedaktionærer : Kørsel i egen bil: : Hvad forstås ved egen bil? : Kørselsgodtgørelse: (befordringsgodtgørelse): : Satser: : For høj sats: : For lav sats: : Udbetaling af kørselsgodtgørelsen: : Arbejdsgiverens kontrolforpligtelse: : Hvem er omfattet af disse regler for kørselsgodtgørelse: : Befordringsfradrag: : Satser: : Ekstra fradrag: : Begrænset mulighed for befordringsfradrag: : Særlige situationer med befordringsfradrag: : Kørsel i virksomhedens bil (Firma bil): : Anvendelse af firmabilen: : Kørsel mellem hjem og arbejde: : De første 60 arbejdsdage: : Befordring i firmabil på gule plader: : Tilkaldevagt: : Chaufførreglen: : Kundeopsøgende arbejde: : Den skattepligtige værdi af fri bil: : Beregningsgrundlag for biler anskaffet indenfor 3 år efter første indregistrering: : Opgørelse af bilens nyvognspris: : Beregningsgrundlag for biler anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering: : Beregningsgrundlag i særlige situationer: : Bilen er en frikørt taxi: : Sale and lease-back: : Overdragelse i forbindelse med skattefri omstrukturering: : Rådighedsperiode: : Bilskifte i løbet af året: : Jobskifte i løbet af året: : Flere biler til rådighed: : Samme bil til rådighed for flere medarbejdere: : Sameje: : Indberetning til Skat: : Egenbetaling: : Køretøjer omfattet af beskatningsreglerne for fri bil: : Gul-plade biler: : Specialkøretøjer:...17 Side 2 af 55

3 3.2.7: Delebil-leasing: : Den skattemæssige behandling af biler og kørsel for den selvstændige erhvervsdrivende: : Muligheder for selvstændige der anvender virksomhedsordningen: : Muligheder for selvstændige, der ikke anvender virksomhedsordningen: : Mulighed 1: : Mulighed 2: : Mulighed 3: : Metoder til fordeling af kørsel mellem privat og erhvervsmæssig kørsel : Der føres en kørebog: : Der føres ikke kørebog: : Momsmæssig behandling af biler: : Biler på hvide plader: : Køb af bil: : Leasing af bilen: : Biler på under 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: : Biler på under 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål: Biler på over 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: : Biler på over 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål: : Valg mellem bilordninger: : Forhold der taler for valg af fri bil: : Forhold der taler for kørsel i egen bil: : Litteraturliste:...26 Bilag 1: Bogføringsbilag for kørselsgodtgørelse:...27 Bilag 2: Oplysningsseddel 2006:...28 Bilag 3: Overgangsregler for befordringsfradrag i udkantskommuner:...29 Bilag 4: Uddrag af bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer:...31 Bilag 5: Bekendtgørelse om ny mærkatordning på gul plade biler:...33 Bilag 6: Artikel om moms og varebiler:...36 Bilag 7: Eksempel på kørebog:...38 Bilag 8: Skema over den momsmæssige behandling af biler:...39 Bilag 9: Fordele og ulemper ved fri bil kontra kørselsgodtgørelse:...40 Bilag 10: Test af beregningsprogrammer:...41 Bilag 11: Manuel beregning af fri bil kontra kørselsgodtgørelse:...50 Bilag 12: Forudsætninger for beregning af fri bil kontra kørselsgodtgørelse:...52 Bilag 13: Diagram over fri bil kontra kørselsgodtgørelse:...54 Side 3 af 55

4 Vejledning i bilordninger: 1: Indledning: Formålet med denne vejledning er at skabe et overblik over de muligheder, der er for skattemæssig behandling af biler og kørsel i virksomheden. Vejledningen er rettet mod målgruppen virksomhedsejere, som hovedsageligt er hovedaktionæren i et mindre selskab og den selvstændige erhvervsdrivende. De forskellige skattemæssige muligheder vil derfor blive behandlet af to omgange. Første behandling er rettet mod hovedaktionæren, hvor hovedaktionæren skal opfattes som både arbejdsgiver og medarbejder i samme situation, da han fungerer som en almindelig ansat i sit eget selskab. Anden skattemæssige behandling er rettet mod den selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kan betragtes som en almindelig ansat. Andre ansatte i både selskabet og ved den selvstændige erhvervsdrivende, skal behandles på samme måde som hovedaktionæren, ud fra en almindelig medarbejders synspunkt. 2: Erhvervsmæssig kørsel. 2.1: Definition: Erhvervsmæssig kørsel. Begrebet erhvervsmæssig kørsel har væsentlig betydning i flere sammenhænge. Derfor er det vigtigt at klarlægge, hvad begrebet egentlig dækker. Grundlæggende kan erhvervsmæssig kørsel forstås som kørsel i virksomhedens interesser, men den præcise definition er givet i skattelovgivningen som 1 : Befordring indenfor samme arbejdsplads. Befordring mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver. Befordring mellem sædvanlig bopæl og samme arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder. (60 dags-reglen). Al kørsel, der ikke opfylder disse kriterier, vil som udgangspunkt blive betragtet som privat kørsel. Men begrebet arbejdsplads forstås de fysiske steder, hvor medarbejderen udfører et arbejde for sin arbejdsgiver, uanset om dette sted tilhører arbejdsgiveren, en kunde eller lignende. Kørsel mellem forskellige arbejdspladser for samme arbejdsgiver, og kørsel inden for samme arbejdsplads anses altid for erhvervsmæssig kørsel. Derimod kan der være tale om privat kørsel, hvis der køres fra den private bopæl og direkte ud til kunden, hvis kunden betragtes som en fast arbejdsplads efter 60 dags-reglen. Ved kørsel mellem forskellige arbejdsgivere gælder 60 dags-reglen også. 1 Ligningsloven 9B stk.1 Side 4 af 55

5 2.2: 60 dags-reglen 2 : 60 dags-reglen betyder at kørsel mellem hjem/arbejde og forskellige arbejdsgivere, anses for privat fra og med 61. dag, hvor der er foretaget kørsel på samme strækning, da arbejdspladsen hermed anses som en fast arbejdsplads. De 60 arbejdsdage behøver ikke være på hinanden følgende dage, antallet af dage lægges sammen for de forudgående 24 måneder. Denne sammentælling afbrydes kun, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende dage på andre arbejdspladser, inden der igen køres mellem bopælen og den første arbejdsplads. Det er som udgangspunkt kun kørsel, der starter fra, eller slutter ved bopælen, der medregnes i de 60 dage. Eksempel: En person arbejder i den første periode på 120 dage hos sin nye arbejdsgiver, på 3 forskellige arbejdspladser, beliggende i by1, by2 og by3. Dagene er fordelt følgende på de 3 arbejdspladser: Arbejdsdagene 1-40: Arbejdsdagene 41-80: Arbejdsdagene : Bopæl By1 By2 Bopæl Bopæl By2 By1 By3 Bopæl Bopæl By1 By2 By3 Bopæl Kørsel mellem de 3 arbejdspladser, vil gennem hele perioden betragtes som erhvervsmæssig kørsel, da det er for samme arbejdsgiver. Herudover kan følgende kørsel mellem bopæl og arbejdsplads anses for erhvervsmæssig: Kørsel mellem bopæl og by1 for dagene 1-40 og , i alt 60 dage. Kørsel mellem by2 og bopæl for dagene 1-40 og 41-60, i alt 60 dage. Kørsel mellem By3 og bopæl for dagene og , i alt 60 dage. Alt øvrig kørsel mellem arbejdsplads og bopæl vil skattemæssigt blive betragtet som privat. 3: Den skattemæssige behandling af biler og kørsel i selskaber, for almindelige medarbejdere og hovedaktionærer. 3.1: Kørsel i egen bil: Det er muligt at dække behovet for erhvervsmæssig kørsel i virksomheden ved, at medarbejderen kører i sin egen bil. Mulighederne for at fratrække udgifterne til den erhvervsmæssig kørsel i egen bil for medarbejderen er meget begrænset. Men i dette afsnit er beskrevet de muligheder, der i stedet er for medarbejderen for at få godtgørelse for kørslen : Hvad forstås ved egen bil? Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil, der er indregistreret i ejerens navn. Er bilen i stedet tilhørende ægtefælle eller samlever, godkendes dette også som egen bil, hvis parterne har fælles 2 Ligningsloven 9C Side 5 af 55

6 økonomi. Det centrale er, at man som ejer kan dokumentere, at der er tale om et reelt ejerskab, dvs. man har finansieret købet, og afholder de løbende udgifter på bilen. I delebilordninger, samejeordninger eller leasingordninger, er det grundlæggende blot, at ejeren har de reelle biludgifter, svarende til den andel af bilen der ejes : Kørselsgodtgørelse: (befordringsgodtgørelse) 3 : Når medarbejderen anvender egen bil 4 til erhvervsmæssig kørsel for virksomheden, kan arbejdsgiveren udbetale en godtgørelse til medarbejderen til dækning af udgifterne til den erhvervsmæssige kørsel. For at kørselsgodtgørelsen (også kaldet befordringsgodtgørelse) skal kunne udbetales skattefrit 5 til modtageren, skal følgende betingelser opfyldes: Godtgørelsen må ikke overstige de af Skat fastsatte satser. Arbejdsgiveren skal overholde krav om kontrol af kørslen. Godtgørelse må maksimalt udbetales for antal faktisk kørte kilometer. Der skal være tale om erhvervsmæssig kørsel. (Se definition af erhvervsmæssig kørsel i afsnit: 5.2.1) : Satser: Skats satser reguleres hvert år, og er for 2006 og 2007 fastsat til følgende: Kørsel indtil km. årligt: 3,30 3,35 Kørsel ud over km. årligt: 1,78 1,78 Her skal man være opmærksom på, at km-grænsen alene relaterer til den enkelte arbejdsgiver og ikke til selve bilen, der benyttes : For høj sats: Ved udbetaling af kørselsgodtgørelse, hvor kilometersatsen er højere end Skats sats er det vigtig, at godtgørelsen opdeles i to. Et beløb op til den af Skat fastsatte grænse, og et beløb på det resterende. Ellers vil medarbejderen nemlig blive skattepligtig af hele den udbetalte godtgørelse, også det beløb under den skattemæssige grænse. Ved denne opdeling, er det den ekstra godtgørelse, medarbejderen beskattes af. 3 Ligningslovens 9 B. 4 For motorcykel samme regler og satser, som for bil. Der kan også fås kørselsgodtgørelse ved kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert. Her er SKAT s sats 0,40 kr. pr. km. I både 2006 og Også fritaget for AM-bidrag. Side 6 af 55

7 I tilfældet, hvor hele godtgørelsen bliver skattepligtig, vil den ansatte i stedet kunne fortage et ligningsmæssigt fradrag for den foretagne kørsel efter reglerne om fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.(befordringsfradrag se afsnit: ) : For lav sats: Hvis der derimod udbetales kørselsgodtgørelse, hvor kilometersatsen er lavere end den af Skat fastsatte sats, vil denne godtgørelse være skattefri. Men det er ikke muligt at fratrække differencen mellem den modtagne godtgørelse og Skats sats, og der kan heller ikke foretages nogle former for befordringsfradrag for den kørsel, der er udbetalt godtgørelse for : Udbetaling af kørselsgodtgørelsen: Som tidligere nævnt skal kørselsgodtgørelse udbetales efter det faktiske antal erhvervsmæssigt kørte kilometer. Udbetales godtgørelsen i stedet med et fast månedligt eller årligt beløb, vil medarbejderen være skattepligtig af det modtagne beløb. Det er dog muligt at udbetale afpassede forskud til forventede udgifter til erhvervsmæssig kørsel med acontobeløb. Her skal den endelige opgørelse og afregning for de skattefrie godtgørelser, dog være foretaget senest ved udgangen af den følgende måned. Det er ikke tilladt at modregne skattefri godtgørelse i en forud fastsat bruttoløn. Dette kan også medføre skattepligt. Det er i stedet muligt at aftale en generel permanent lønnedsættelse, der er fastsat ud fra årets gennemsnitlige kørselsgodtgørelse : Arbejdsgiverens kontrolforpligtelse: For, at kørselsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, er det en betingelse at arbejdsgiveren fører kontrol med, at der er overensstemmelse mellem den udbetalte godtgørelse, og størrelsen af den faktisk foretagne kørsel. Manglende effektiv kontrol fra arbejdsgiverens side, kan medføre at hele den udbetalte godtgørelse bliver skattepligtig for medarbejderen, også selvom det kan dokumenteres, at der ikke er udbetalt for meget. Der er ikke noget krav om, at der skal føres kørebog som dokumentation, men der skal foreligge et bogføringsbilag(se bilag 1 med et eksempel på dette), som skal indeholde følgende: Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer Kørslens erhvervsmæssige formål Dato for kørslen Kørslens(geografiske) mål, med eventuelle delmål Angivelse af antal kørte kilometer De anvendte satser Side 7 af 55

8 Beregning af kørselsgodtgørelsen Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol Der er indberetningspligt til Skat på skattefri kørselsgodtgørelser, disse skal anføres på oplysningssedlen i rubrik : Hvem er omfattet af disse regler for kørselsgodtgørelse: Alle lønmodtagere i forbindelse med et ansættelsesforhold er omfattet, hvilket vil sige, at der skal udbetales løn/gage i ansættelsesforholdet ud over den skattefrie godtgørelse. Personer der modtager honorarer som B-indkomst, kan ikke modtage skattefri godtgørelse med mindre honoraret er gjort til A-indkomst : Befordringsfradrag 7 : Grundlæggende betragtes kørsel mellem hjem og arbejde som privat kørsel. For medarbejderen er det muligt at få befordringsfradrag for noget af denne kørsel. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, for det faktiske antal arbejdsdage, hvor befordringen har fundet sted. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved kørsel i bil mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er dog uden betydning hvilket køretøj man benytter, det kunne være en cykel, eller offentlige transportmidler : Satser: Skats satser revurderes hvert år, hvor beløbene muligvis justeres. For 2006 og 2007 er satserne fastsat til følgende: Sats er kroner pr. km. pr. arbejdsdag: km. 0,00 0, km. 1,78 1, km. og derover 0,89 0,89 Det er dog muligt for medarbejdere, der bor i såkaldte udkantskommuner at anvende satsen på 1,78 kr. pr. km. for kørsel ud over 100 km. pr. dag. På grund af kommunesammenlægningerne i 2006, er der kommet nye overgangsregler omkring dette 8. Såfremt en arbejdsgiver ikke har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, kan medarbejderen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, foretage fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter disse regler om befordringsfradrag mellem hjem og arbejde. 6 Se bilag 2 Oplysningsseddel. 7 Ligningsloven 9C 8 Overgangsreglerne vedr. udkantskommuner, kan findes på Skat s hjemmeside, se udskrift derfra bilag 3. Side 8 af 55

9 Eksempel: En medarbejder kører 110 km. mellem hjem og arbejde (dvs. 55 km. hver vej) og arbejder 215 dage i løbet af Beregning af befordringsfradrag: De første 24km. hver dag er der ikke fradrag for. Fradrag for km ( i alt 76 km.) ): 76 х 1,78 kr. = 135,28 kr. Fradrag for km( i alt 10 km. ): 10 х 0,89 kr. = 8,90 kr. Kilometer fradrag pr. arbejdsdag i alt: 135,28+8,90 = 144,18 kr. Befordringsfradraget i alt: 215 dage á 144,18 kr. = ,70 kr : Ekstra fradrag: Personer med en indtægt før AM-bidrag på højest kr. (2007, reguleres årligt) kan få et ekstra befordringsfradrag på 25 % af det normale befordringsfradrag. Dette ekstra fradrag kan dog maksimalt udgøre kr. Hvis indtægten er større end nedsættes det ekstra fradrag gradvist med 120 kr. pr kr. indtægten overstiger grænsen. Dvs. ved en indtægt på over er der ikke mulighed for ekstra fradrag. I alle tilfælde skal det sædvanlige fradrag blot selvangives, skattemyndighederne beregner automatisk det eventuelle ekstra fradrag ud fra de selvangivne oplysninger. Ud over befordringsfradrag for antal kørte kilometer, kan bilister også få fradrag for færgebilletter og broafgift. Der skal dog foreligge billetter eller andre bilag, der kan dokumentere udgiften. Fradrag ved passage af Storebælt i bil, er 90 kr. pr. passage, og for Øresundsforbindelsen er fradraget 50 kr. pr. passage. Benyttes der i stedet kollektiv transport til passagen er fradraget henholdsvis 15 kr. pr. passage og 8 kr. pr. passage : Begrænset mulighed for befordringsfradrag: Har medarbejderen adgang til arbejdsgiver-betalt befordring, kan der ikke opnås befordringsfradrag, og dette er uanset om medarbejderen vælger at benytte sig af den betalte befordring. Foretages der befordringsfradrag selvom der er mulighed for arbejdsgiverbetalt befordring, vil fradraget blive tilsvarende beskattet som personlig indkomst, og skatteværdien heraf er højere end af fradraget, så dette vil være en økonomisk ulempe. Eksempler på arbejdsgiverbetalt transport er: Fri bil, brobizz, eller pendlerkort til offentlige transportmidler. Hvis arbejdsgiver betaler en anden medarbejder kørselsgodtgørelse mod, at denne medtager kollegaer i bilen til de forskellige arbejdspladser. Side 9 af 55

10 : Særlige situationer med befordringsfradrag: Ved opgørelse af befordringsfradrag, er der nogle få situationer, der afviger fra hovedreglerne, dette gælder ved: Salgsopsøgende arbejde for flere arbejdsgivere: Her er der to muligheder for fradrag: Fradrag for de faktiske udgifter, eller fradag for de af Skat fastsatte satser for skattefri kørselsgodtgørelse. Man bør dog være opmærksom på, at der findes bestemte krav, der skal opfyldes, for at dette er muligt. Befordring for honorarmodtagere m.fl.: Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der modtager andet vederlag end lønindkomst. Disse personer kan til gengæld foretage fradrag for den erhvervsmæssige kørsel enten med fradrag for de faktiske udgifter eller efter Skats satser. Fradraget foretages i den personlige indkomst. Reglerne i disse to situationer er kun overfladisk beskrevet her, og står man i en af disse situationer, bør man undersøge reglerne nærmere. 3.2: Kørsel i virksomhedens bil (Firma bil): Stilles der en af virksomhedens biler til rådighed for medarbejderen, og er der mulighed for at anvende firmabilen til privat kørsel, er der tale om et skattepligtigt personalegode, og medarbejderen skal beskattes af fri bil. Ved bilordningen fri bil afholder arbejdsgiveren alle omkostninger til bilen, f.eks. reparation og brændstof, hvorimod medarbejderen beskattes af fri bil : Anvendelse af firmabilen: Hvis firmabilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel ifølge definitionen af erhvervsmæssigkørsel fra punkt 5.2.1, vil der ikke ske beskatning. Det der udløser beskatningen er, hvis medarbejderen får mulighed for, at benytte firmabilen til privat kørsel. Beskatningen er uafhængig af privatkørslens omfang, og om den pågældende medarbejder har råderet over en anden bil til privat kørsel. Hvis den ansatte har en firmabil til rådighed udenfor normal arbejdstid, er det en betingelse, for at undgå beskatning af fri bil, at der er indgået en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel. Dette kaldes en fraskrivelseserklæring. Arbejdsgiveren skal sikre sig, 9 Ligningsloven 16 stk. 4 Side 10 af 55

11 at aftalen bliver overholdt. Konstaterer arbejdsgiveren, at aftalen ikke er overholdt, har han pligt til at medtage værdien af fri bil på medarbejderens lønspecifikation. I praksis er reglen om fraskrivelse af privat anvendelse af firmabilen ikke nok dokumentation for en hovedaktionær, hvis man skal undgå beskatning. For hovedaktionæren er det nødvendigt at føre en kørebog. Se afsnit Hvis en firmabil holder ved medarbejderens privat bopæl, efter normal arbejdstid, er der som hovedregel en formodning om, at bilen er til rådighed for privat kørsel. I sådanne en situation er det medarbejderen, der har bevisbyrden og skal sandsynliggøre, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssigkørsel. I situationer, hvor der er tale om interesseforbundne parter, f.eks. hovedaktionær og selskab, er der alt andet lige et skærpet dokumentationskrav : Kørsel mellem hjem og arbejde: Stiller arbejdsgiveren en udelukkende firmabil til rådighed for medarbejderen, til kørsel mellem hjem og arbejde, anses medarbejderen, som hovedregel, for at have firmabil til rådighed for privat kørsel, og deraf vil der ske beskatning af fri bil. Der er dog enkelte undtagelser til dette: : De første 60 arbejdsdage: Ifølge 60 dags-reglen (afsnit 5.2.2) kan kørsel mellem hjem og arbejde de første 60 dage opfattes som erhvervsmæssig kørsel. Derefter opfattes arbejdspladsen som en fast arbejdsplads, og kørslen er dermed privat. Desuden skal man være opmærksom på for, at undgå beskatning i de første 60 dage, så skal medarbejderen være afskåret fra at kunne bruge firmabilen til yderligere privatkørsel : Befordring i firmabil på gule plader: Det accepteres fra skattevæsenets side, at der lejlighedsvis køres mellem hjem og arbejde i en gulplade bil, hvis arbejdsgiveren har afløftet momsen på bilen. Arbejdsgiveren har ved refusion af momsen af anskaffelsessummen tilkendegivet, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssigkørsel. Dette kan dog ikke anbefales, idet arbejdsgiverens momsfradrag helt eller delvis kan frafalde herved, da bilen ikke længere anses for anvendt til alene momspligtige formål. I 2002 kom der nye regler for gul-plade biler. Her kom blandt andet en ændring om, at gulplade biler parkeret foran privat bopæl udenfor arbejdstid, ikke længere er omfattet af formodningsreglen. Det vil sige, at det nu er skattemyndighederne der har bevisbyrden for, at firmabilen bruges til privat kørsel. Dog kommer der fra 3. juni 2007 en ny mærkatordning til skærpelse af privat kørsel i gul-plade biler. (se afsnit ). Side 11 af 55

12 : Tilkaldevagt: Medarbejdere, der i forbindelse med tilkaldevagt fra bopælen, får stillet en firmabil til rådighed skal ikke beskattes af fri bil på grund af kørsel mellem hjem og arbejde, hvis der er tale om erhvervsmæssig kørsel til uvisse adresser udenfor normal arbejdstid. Kørsel til uvisse adresser kan f.eks. være i forbindelse med en elektrikers eller oliefyrsmontørs tilkald under weekend- og aftenvagter, til mange forskellige adresser. For, at undgå beskatning som tilkaldevagt, er det også vigtigt at tilkaldevagtens rådighed er reel, dvs. at medarbejderen har pligt til at møde i rådighedsperioden, og skal være klar til en arbejdssituation ved at være ædru og frisk udhvilet. Tilkaldevagter til et fast arbejdssted, f.eks. i forbindelse med tyverialarms aktivering et bestemt sted, skal derimod beskattes, da der er tale om en fast arbejdsplads. Her gælder 60-dags-reglen også : Chaufførreglen: Kørsel mellem hjem og arbejde udløser ikke beskatning af fri bil, hvis firmabilen føres af en chauffør, hvis primære arbejdsopgave er transport i firmaets interesser, af personer eller varer mv : Kundeopsøgende arbejde: Ansatte, der har kundeopsøgende aktiviteter, hvor kørsel mellem hjem og arbejde sker højest en gang ugentligt, kan også undtages for reglerne om beskatning, hvis firmabilen derudover ikke bruges til privat kørsel. Kører den ansatte dagligt fra bopæl og til kundesøgende aktiviteter, skal der foreligge en kørebog, for at undgå beskatning : Den skattepligtige værdi af fri bil: Den skattepligtige værdi for fri bil, beregnes som 25 % af de første kr. af bilens værdi, og derefter 20 % af den overskydende del, uden maksimum. Der er dog fastsat en minimumsværdi for beregningsgrundlaget på kr. Ved opgørelse af den enkelte bils beregningsgrundlag har det betydning om bilen er mere eller mindre end 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet. De 3 år beregnes med udgangspunkt i tidspunktet for bilens første indregistrering. Ved biler, der er leaset af arbejdsgiveren, fastsættes beregningsgrundlaget, som om bilen blev købt af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Eksempel: En bil er indregistreret første gang i december måned Denne bil købes straks efter indregistreringen af arbejdsgiveren. Beregningsgrundlaget for denne bil, nedsættes allerede fra. 1. januar 2008, da 2005 tæller med som et indkomstår. Bliver bilen i stedet købt brugt af arbejdsgiveren i 2006, vil beregningsgrundlaget stadig nedsættes fra 1. januar 2008., da indregistreringsdatoen er den samme. Side 12 af 55

13 : Beregningsgrundlag for biler anskaffet indenfor 3 år efter første indregistrering: Beregningsgrundlaget i bilens indregistreringsår, og de to efterfølgende indkomstår, er bilens nyvognspris. I det 4. år, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 % af bilens oprindelige nyvognspris. Det er her vigtigt at være opmærksom på at ejertiden beregnes på antal indkomstår, og ikke ud fra antal måneder : Opgørelse af bilens nyvognspris: Nyvognsprisen opgøres som bilens faktiske købesum inkl. moms, leveringsomkostninger, registreringsafgift og registreringsafgiftspligtig tilbehør, og ekstraudstyr. Ud fra Bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., er registreringsafgiftspligtig tilbehør/udstyr beskrevet som: alt udstyr der leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet. Ekstraudstyr der leveres af bilforhandleren i forbindelse med bilens salg, kan såfremt monteringen af udstyret ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden, holdes udenfor registreringsafgiftspligten 10. For, at undgå, at ekstraudstyret indgår i beregningsgrundlaget af fri bil, er det derfor nødvendigt, at dette er specificeret særskilt i bilens købekontrakt, og at dette monteres af bilforhandleren. Ved første indregistrering af bilen, skal den registreringsafgiftspligtige værdi som minimum indeholde en importør- og/eller forhandleravance på 9 % af importprisen 11. Dette får kun betydning for beregningsgrundlaget af værdien af fri bil, hvis forhandlerens salgspris er lavere end indkøbsprisen + en avance på 9 %. Ved leasing fastsættes bilens nyvognspris, til den værdi bilen havde på det frie marked på leasingtidspunktet. Hvis der er tale om en bil, der er mindre end 3 år gammel, vil nyvognsprisen sættes til den pris leasingselskabet har betalt for bilen : Beregningsgrundlag for biler anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering: Ved anskaffelse af en bil, der på arbejdsgiverens købstidspunkt er mere end 3 år efter første indregistrering, udgør beregningsgrundlaget arbejdsgiverens købspris inklusiv eventuelle leveringsomkostninger og istandsættelsesudgifter afholdt i forbindelse med købet. Der kan ikke opstilles nogen generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen af bilen, og en eventuel istandsættelse, det er en vurderingssag. 10 Se bilag 4 uddrag fra bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer. 11 I bogen skatten 2006 står denne minimumsprocent til 7%, men ud fra bilag 4 bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, har jeg fastslået at det er korrekt med 9%. Side 13 af 55

14 : Beregningsgrundlag i særlige situationer: Ovenstående regler vedrørende opgørelse af beregningsgrundlaget for bilen, er de overordnede regler på området. Men i særlige situationer afviger metoden til opgørelse af beregningsgrundlaget fra disse : Bilen er en frikørt taxi: Anskaffer arbejdsgiver en frikørt taxi til firmabil, er bilens alder på købstidspunktet ligegyldig for beregningsgrundlaget. Her bliver beregningsgrundlaget bilens købspris + eventuelle leverings- og istandsættelsesomkostninger. En taxi er frikørt når: Bilen er mindst 3 år gammel, og har kørt over km. Bilen er mindst 2 år gammel, og har kørt over km : Sale and lease-back: Sale and lease-back opstår i en situation, hvor arbejdsgiver overdrager bilen til et leasingsfirma, og derefter tilbage-leaser samme bil. Ved tilbageleasing kan bilens beregningsgrundlag sættes til overdragelsesværdien, såfremt bilen er mere end 3 år gammel. Overdragelsen skal naturligvis være reel, dvs. bilen skal omregistreres, arbejdsgivers forsikring skal opsiges, og der skal foreligge en leasingkontrakt. Fordelen ved sale and lease-back er at beregningsgrundlaget ændres fra 75 % af nyvognsprisen, til den nuværende overdragelsespris : Overdragelse i forbindelse med skattefri omstrukturering: I forbindelse med skattefri omstrukturering af virksomheden, f.eks. skattefri virksomhedsomdannelse, fastsættes et nyt beregningsgrundlag for bilen, hvis den er mere end 3 år gammel, regnet fra indregistreringsdatoen. Beregningsgrundlaget sættes til værdien i fri handel på tidspunktet for vedtagelsen af omstruktureringen : Rådighedsperiode: Beskatning af fri bil for en medarbejder, skal kun ske i den periode den ansatte har rådighed over firmabilen. En månedslønnet medarbejder beskattes med 1/12 af den årlige værdi af den fri bil hver måned. Der bliver beregnet fri bil for en hel måned, selvom bilen kun har været til rådighed for den ansatte en del af en måned, dvs. fri bil beskattes for, hver påbegyndt 30 dages periode, da hele måneder i denne forbindelse er antallet af 30-dages-perioder og ikke kalendermåneder. Eksempel: Har man fri bil til rådighed i perioden fra den 1. januar til den 3. maj og igen fra den 20. juni til den 31. december, vil der ske beskatning af fri bil for en periode på 11 måneder, da perioden fra den 4. maj til den 20. juni udgør mere en 30 dage, men mindre end 60. Side 14 af 55

15 : Bilskifte i løbet af året: Ved bilskifte midt i en kalendermåned, skal der ifølge ovenstående regler ske beskatning af to biler i den pågældende måned. Det accepteres dog i en sådan situation, at der kun sker beskatning af den dyreste af bilerne : Jobskifte i løbet af året: Ved jobskifte midt i en måned skal den tidligere arbejdsgiver beregne fri bil for hele fratrædelsesmåneden, og ligeledes skal den nye arbejdsgiver beregne fri bil for hele tiltrædelsesmåneden. Det er dog muligt for medarbejderen vha. dokumentation for beskatning af fri bil ved den tidligere arbejdsgiver for hele den pågældende måned, at nedsætte beregningen af fri bil i tiltrædelsesmåneden ved den ny arbejdsgiver. Der skal dog ske beskatning af forskelsbeløbet, hvis den ny firmabil er dyrere end den tidligere : Flere biler til rådighed: I det omfang at medarbejderen har flere biler til rådighed til privat kørsel på samme tid, beskattes rådigheden over hver enkelt bil. Der gives som udgangspunkt ingen mængderabat : Samme bil til rådighed for flere medarbejdere: Har flere medarbejdere rådighed over samme bil til privat kørsel, skal alle bilens brugere hver især beskattes af den frie bil. Der sker ingen nedsættelse af det skattepligtige beløb : Sameje: Hvis medarbejderen ejer bilen sammen med arbejdsgiveren, skal medarbejderen som udgangspunkt kun beskattes af fri bil for arbejdsgiverens ejerandel af bilen. Dette gælder såfremt, hver ejer betaler drifts- og finansieringsudgifter svarende til deres ejerandel. Hvis arbejdsgiveren betaler en større del af disse udgifter, skal den ansatte beskattes af bilens fulde værdi : Indberetning til Skat: Værdien af fri bil indgår i den personlige indkomst, som A-indkomst. Arbejdsgiveren skal som følge heraf indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien. Dette gøres løbende gennem året, i forbindelse med lønafregning. Hvis medarbejderen udelukkende får stillet fri firmabil til rådighed, og derudover ikke modtager løn fra virksomheden, betales A-skatten og AM-bidraget via årsopgørelsen, som restskat. Side 15 af 55

16 Arbejdsgiveren har oplysningspligt om medarbejderens skattemæssige værdi af fri bil, og skal derfor ved årets udgang indberette denne til skattemyndighederne på oplysningssedlerne 12. Værdien af fri bil indberettes i rubrik 19 på oplysningssedlen, men skal også indgå i det beløb der angives i rubrik 13, som A-indkomst : Egenbetaling: Hvis medarbejderen i løbet af indkomståret har betalt arbejdsgiveren, af egne beskattede midler, for at have firmabilen til rådighed, er der tale om egenbetaling. I sådanne tilfælde reduceres den opgjorte skattepligtige værdi af fri bil, med størrelsen af egenbetalingen. Det forudsættes, at der er tale om ordinære driftsomkostninger, som arbejdsgiveren ellers som udgangspunkt ville have afholdt. For at kunne foretage denne modregning i beskatningsgrundlaget for medarbejderen, er det et krav at alle regninger, der er blevet betalt afleveres til arbejdsgiver, som dokumentation på udgiften. Arbejdsgiveren skal i sit regnskab udgiftsføre beløbet som en driftsomkostning, og samtidig indtægtsføre samme beløb som egenbetaling for firmabilen. Hvis medarbejderen afholder udgifter, der ikke vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller drift af bilen, f.eks. til en barneautostol, kan sådanne udgifter ikke reducere beskatningsgrundlaget. Hvis arbejdsgiveren omvendt afholder sådanne udgifter for medarbejderen, er der tale om endnu et skattepligtigt personalegode, idet disse udgifter ikke indgår i den skattepligtige værdi af fri bil. Egen betalingen kan ikke overstige det skattepligtige beløb af fri bil, i så fald bliver den skattepligtige værdi af fri bil lig med 0 kr : Køretøjer omfattet af beskatningsreglerne for fri bil: Som udgangspunkt er ovenstående reglerne for beskatning af fri bil, gældende for alle former for personbiler og varevogne. Der er dog enkelte undtagelser hertil: : Gul-plade biler: For biler på gule plader kom der fra og med 1. januar 2002 en regel om, at firmabiler på guleplader, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel, ikke har bevisbyrden ved beskatning af fri bil, hvis momsen er fratrukket ved købet. Dette bryder med formodningsregel gældende for hvid-plade biler. Fra og med 3. juni 2007, træder en ny bekendtgørelse i kraft, om mærkning af 12 Se bilag 2 med eksempel på en oplysningsseddel. Side 16 af 55

17 vare- og lastbiler på ikke over 4 tons. Ifølge denne bekendtgørelse skal alle disse vare- og lastbiler, der er registreret til privat eller blandet brug forsynes med et mærkat : Specialkøretøjer: Et specialkøretøj, er et køretøj, der efter dets art og omfang ikke er egnet til privat kørsel. Nedenfor er oplistet de erhvervskøretøjer, der antages at kunne kvalificeres som specialkøretøjer: Lastvogne Kranvogne Kassevogne med indrettet værksted Hvis et specialkøretøj er stillet til rådighed for medarbejderen, vil det som udgangspunkt ikke medføre beskatning af firmabil, idet køretøjet ikke er egnet til privat kørsel. Køres der alligevel privat i bilen, skal dette beskattes som B-indkomst, og der skal således ikke betales AM-bidrag af værdien. Modsat den normale procedure, har arbejdsgiver ingen oplysningspligt ved privatkørsel i specielkøretøjer, her er det medarbejderen selv, der har oplysningspligten. Man skal være opmærksom på, at biler på gule plader ikke automatisk anses for at være specialkøretøjer. En almindelig varevogn, kan sagtens uden videre anvendes til privat kørsel, medmindre varevognen er særligt indrettet som værkstedsvogn, med fastgjorte hylder, reoler, eller lignende installationer med henblik på erhvervsmæssig benyttelse. Afgørelsen af hvorvidt et køretøj er specialindrettet eller ej, foretages ud fra en konkret vurdering af det enkelte køretøj : Delebil-leasing: Konceptet omkring delebil-leasing går ud på, at der indgås to selvstændige leasingaftaler med leasingfirmaet, begge aftaler er vedrørende samme bil. Den ene aftale er mellem leasingfirmaet og arbejdsgiveren, som dækker hele arbejdstiden og den erhvervsmæssige kørsel, mens den anden aftale er mellem leasingfirmaet og medarbejderen, der dækker fritiden og den private kørsel. Leasingfirmaet opgør alle løbende driftsudgifter, og fakturer de samlede udgift til de to leasingtagere, fordelt efter erhvervsmæssig- og privat kørsel. Dette kræver, at der føres en detaljeret kørebog. Formålet med delebil-leasing er således, at både arbejdsgiver og medarbejder betaler præcis deres andel af de samlede omkostninger ved benyttelse af bilen. Da parterne hver især betaler leasingydelsen direkte til leasingfirmaet, har arbejdsgiveren ikke stillet fri bil til rådighed for den ansatte, og den ansatte undgår i så fald beskatning af fri bil. Der er dog følgende krav for at skattemyndighederne anerkender ordningen: 13 Se bilag 5 med notat omkring mærkning af vare- og lastbiler, samt den nye bekendtgørelse om dette. Side 17 af 55

18 Der skal indgås to skriftlige separate leasingaftaler. Samlede udgifter til bilens drift skal fordeles korrekt efter kørebogens fordeling af erhvervsmæssig- og privat kørsel. Leasingydelserne skal fra både medarbejder og arbejdsgiver betales direkte til leasingfirmaet. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal, hver især hæfte for deres egne forpligtelser til leasingfirmaet. Der skal som tidligere nævnt føres en detaljeret kørebog. Ved brug af delebil-leasingordningen bør man være opmærksom på at, hvis skattemyndighederne ikke mener disse krav er korrekt opfyldt, vil situationen sidestilles med et tilfælde, hvor arbejdsgiveren har stillet en leaset bil til rådighed for medarbejderen og der sker beskatning af fri bil. 4: Den skattemæssige behandling af biler og kørsel for den selvstændige erhvervsdrivende: Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender egen bil til erhvervsmæssig kørsel, kan i modsætningen til almindelige medarbejdere (herunder hovedaktionærer), fradrage den erhvervsmæssige kørsel i egen bil. Anvendes bilen udelukkende erhvervsmæssigt, vil bilen kunne indgå i virksomhedens driftsresultat, på samme måde som andre udelukkende erhvervsmæssige anvendte driftsmidler, f.eks. en produktionsmaskine. Det betyder, at samtlige af bilens driftsomkostninger, og afskrivninger, fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Hvis bilen derimod anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, vil der være tale om et blandet benyttet driftsmiddel, og den selvstændige vil kun kunne fradrage den erhvervsmæssige kørsel med en forholdsmæssig andel af bilens faktiske udgifter eller fradrage den erhvervsmæssige kørsel med satserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse (Se afsnit herom). Alt efter om den selvstændige erhvervsdrivende er i virksomhedsskatteordningen eller ej, er der følgende muligheder for den skattemæssige behandling af bilen. 4.1: Muligheder for selvstændige der anvender virksomhedsordningen: 1. Bilen holdes udenfor virksomhedsordningen, og der kan tages fradrag efter Skats satser for skattefri kørselsgodtgørelse ud fra antal kørte kilometre. 2. Bilen holdes udenfor virksomhedsordningen, og der kan tages skønsmæssige fradrag for den erhvervsmæssige andel af de faktiske biludgifter. 3. Bilen indgår i virksomhedsordningen, og der kan fradrages alle udgifter til bilen, mod at virksomhedsejeren bliver beskattet af fri bil, hvis der er tale om at bilens også bruges privat. Side 18 af 55

19 4.2: Muligheder for selvstændige, der ikke anvender virksomhedsordningen: Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan kun vælge mellem mulighed 1 og 2, og kan således ikke opnå beskatning af fri bil. 4.3: Mulighed 1: Fradrag efter satser for skattefri kørselsgodtgørelse, hvor bilen holdes uden for virksomhedsordningen, eller hvor virksomhedsordningen ikke benyttes: Hvis en selvstændig erhvervsdrivende, anvender en bil uden for virksomheden, til erhvervsmæssig kørsel, kan der kan foretages fradrag for kørslen efter Skats satser for kørselsgodtgørelse. Det betyder, at virksomhedsejeren kan få udbetalt skattefrit kørselsgodtgørelse fra virksomheden uden, at dette betragtes som en privat hævning i virksomhedsordningen og at det udbetalte beløb skal fragå i virksomhedens driftsresultat. Dog skal man være opmærksom på, at det stadig er muligt at få momsfradrag i virksomheden, for driftsudgifterne til en gulplade bil, selvom der foretages fradrag for kørslen efter Skats satser. Så selv om ejeren ikke kan få fradrag for selve udgifterne, kan dokumentation på udgifterne med fordel fremlægges, for at få momsfradraget 14. Virksomhedsejeren behøver ikke at kunne dokumentere kørslens faktiske udgifter for at få fradraget for kørselsgodtgørelse, men der skal ske en fordeling af årets kørsel, mellem privat og erhvervsmæssigt. Se afsnit om metoder til denne fordeling. 4.4: Mulighed 2: Fradrag for bilens faktiske udgifter i tilfælde, hvor bilen holdes udenfor virksomhedsordningen, eller hvor virksomhedsordningen ikke benyttes: Ved fradrag for bilens faktiske udgifter, herunder også skattemæssige afskrivninger, skal bilens faktiske udgifter opgøres på grund af bilagsmateriale, så virksomhedsejeren skal sørge for dokumentation på alle afholdte udgifter. Der vil i virksomheden kunne foretages et fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til den erhvervsmæssige kørsel, i forhold til bilens samlede antal kørte kilometer. Ved valg af denne metode, skal der ligeledes ske en fordeling af årets kørsel mellem privat og erhvervsmæssig, dette kan gøres som beskrevet i afsnit Se artikler om dette i bilag 6 Side 19 af 55

20 4.5: Mulighed 3: Bilen indgår i virksomhedsordningen, og der kan tages fradrag for alle udgifter til bilen mod, at virksomhedsejeren bliver beskattet af fri bil, hvis der er tale om, at bilens også bruges privat. Hvis bilen også anvendes til privat kørsel, medfører dette beskatning af fri bil for den selvstændige, og den skattemæssige værdi af fri bil, skal således medtages som personlig indkomst på virksomhedsejerens selvangivelse. Den beregnede værdi af fri bil, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Dette beløb anses som overført fra virksomheden til virksomhedsejeren, som en hævning i virksomhedsordningen. Da der ikke er tale om et ansættelsesforhold, skal der ikke trækkes A-skat m.v. af værdien. Med hensyn til opgørelsen af værdien af fri bil, henvises til afsnit Det er muligt at skifte mellem opgørelse efter metode 1 og 2. Principskiftet skal ske ved begyndelsen af et indkomstår, og det kan kun ske en gang vedrørende samme bil. Ved køb af ny bil, kan opgørelsesmetoden ændres på ny. 4.6: Metoder til fordeling af kørsel mellem privat og erhvervsmæssig kørsel : Der føres en kørebog: Der skal gennem hele regnskabsåret føres en kørebog, der viser fordelingen af bilens kørte kilometer, på henholdsvis privat og erhvervsmæssige kørsel. Kørebogen skal føres efter følgende retningslinier: Dato for kørslen Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og slutning. Den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel skal være angivet bestemmelsessteder og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere kørselsregnskabets rigtighed. Der findes flere elektroniske hjælpeprogrammer som automatisk fører kørebog, men der kan også købes publicerede kørebøger til at udfylde manuelt, og det er også helt i orden at lave sin egen kørebog, bare den opfylder ovenstående retningslinier : Der føres ikke kørebog: Føres der ikke kørebog, ansættes den privat kørsel efter en skønsmæssig fordeling, ofte som en procentdel af årets samlede kørsel. Hvis der ikke er nogle særlige forhold, har vi fra tidligere 15 Bilag 7 viser et eksempel på en kørebog. Side 20 af 55

21 erfaring med at skattemyndighederne normalt vil anerkende en årlig privat kørsel på km, med tillæg af anden ikke erhvervsmæssig kørsel. 5: Momsmæssig behandling af biler: Frem til nu er det kun de skattemæssige konsekvenser ved biler, der er blevet behandlet. Men i dette afsnit beskrives de generelle momsmæssige regler for biler, da disse ofte er relevante at se i sammenhæng med beskatningen. De momsmæssige regler for biler er ens for både selskaber og selvstændige erhvervsdrivende, reglerne afhænger i stedet af, om der er tale om hvid- eller gul-plade biler, bilens anskaffelsesmetode (køb/leasing) og bilens anvendelse. 5.1: Biler på hvide plader: Ved biler på hvide plader er det afgørende hvorvidt bilen er købt eller leaset : Køb af bil: Købsmomsen af en personbil på hvide plader, med plads til højest 9 personer, kan ikke fratrækkes, heller ikke selvom køberen er momsregistreret. Virksomheden har som hovedregel, heller ikke fradragsret for momsen af driftsomkostningerne til bilen. Der er dog en enkelt undtagelse hertil. Der er nemlig fuld fradragsret for momsen ved afholdelse af passagerudgifter over Øresund i en hvidplade bil. Da virksomheden ikke kan fradrage momsen af bilen ved købet, skal der heller ikke betales salgsmoms af bilen ved et salg : Leasing af bilen: Hvis virksomheden leaser hvidplade bilen i stedet for at købe den, har virksomheden delvist fradrag for momsen på leasingydelsen, hvis følgende regler er overholdt: Bilen leases i minimum 6 måneder Mindst 10 % af bilens anvendelse sker til momspligtige aktiviteter Den fradragsberettigede moms, skal oplyses særskilt af leasinggiver. Den del af momsen, der kan fradrages, beregnes på grundlag af bilens registreringsafgift, som en procentdel heraf, dog højest 25 %. Og der kan herefter fortages fradrag med: 2 % pr. mdr. i bilens første 36 mdr. efter indregistrering. 1 % pr. mdr. de efterfølgende år. Momsfradraget er herved uafhængigt af hvor stor den fakturerede moms er, og om der betales en ekstraordinær høj 1. rate. Eksempel: Registreringsafgiften på en bil udgør dkk. Momsen beregnes som 25 % heraf, dvs dkk. Side 21 af 55 Der kan således fradrages 2 % af pr. mdr. de første 3 år, dvs. 500 dkk. pr. mdr. Derefter kan der kun fradrag 1 % af dkk pr. mdr. dvs. 250 dkk. Indtil de dkk, er fuldt ud fradraget.

22 5.2: Biler på gule plader: Ved erhvervelse af biler på gule plader, er de centrale elementer for momsbehandlingen, hvorvidt bilen anvendes udelukkende erhvervsmæssigt eller kun delvist, og om der er tale om en bil med en vægt under/over 3 tons: 5.2.1: Biler på under 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: Biler på gule plader, der vejer under 3 tons, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel, giver virksomheden ret til fuld momsfradrag for momsen både ved købet af bilen, samt moms på alle bilens driftsomkostninger : Biler på under 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål: Hvis bilen bare engang imellem benyttes til andre formål end virksomhedens, det vil sige private eller momsfrie formål, er bilen ikke længere udelukkende anvendt i virksomheden, og der kan i denne situation ikke tages momsfradrag for købsmomsen på bilen. Der er her ikke tale om nogen forholdsmæssig fordeling af kørslen, enten bruges bilen kun i virksomheden, og der er fradrag for købsmomsen, eller også bruges den blandet, og der er intet fradrag. Dog er der i tilfælde hvor bilen er leaset, fradrag for 1/3 af momsen på leasingydelsen, hvis bilen benyttes blandet. Ved salg af bilen afhænger momspligten af fradragsretten for momsen ved købet af bilen. Hvis virksomheden ikke havde ret til fradrag på købstidspunktet, skal der heller ikke beregnes moms af salgsprisen, og omvendt. Uanset om bilen er købt eller leaset er der fuldt momsfradrag for bilens driftsomkostninger, til den erhvervsmæssige kørsel Biler på over 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: Ved køb af biler på over 3 tons, (f.eks. vare- og lastbiler, samt busser) der udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, er der fuldt fradrag for købsmomsen og momsen af bilens driftsomkostninger. Der skal dog ligeledes beregnes salgsmoms, af den fulde salgspris, hvis bilen sælges igen. Dette gælder ved køb af bilen. Ved leasing er princippet det samme, der er fuldt fradrag for momsen på leasingsydelsen, og af bilens driftsomkostninger : Biler på over 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål: Hvis bilen på over 3 tons, ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssigt formål, skal fradragsretten for både købsmoms og moms af bilens driftsomkostninger opgøres på grundlag af et skøn over den erhvervsmæssige anvendelse. Der er således delvist fradrag ved momsen af køb, leasing og drift på bilen. Til gengæld skal der afregnes fuld moms ved salg af bilen. Side 22 af 55

23 I bilag 8 er vist et skema over den momsmæssige behandling af gul- og hvidplade biler for, at overskueliggøre reglerne beskrevet ovenfor. 6: Valg mellem bilordninger: Denne vejledning har frem til nu, beskrevet de mulige bilordninger, der findes for virksomhedsejere i privat regi, og mindre selskaber. Det centrale for virksomhedsejeren er nu, at finde den bilordning, der vil være mest optimal i den enkelte ejers situation. Den væsentligste skattemæssige forskel ved valg af bilordning, opstår ved valget mellem at benytte egen bil og at modtage kørselsgodtgørelse, eller at få firmabil stillet til rådighed af virksomheden, og derfor blive beskattet af fri bil. Det er derfor denne problematik, der bliver belyst i dette afsnit. Da vejledningen er skrevet til virksomhedsejere, skal det optimale valg af bilordning, ikke kun ses ud fra det private synspunkt (medarbejderens), men også vurderes ud fra, hvad der er mest optimal for virksomheden. Den optimale bilordning, set fra både ejerens private- og virksomhedens synspunkt, kan kun findes ved at analysere alle forhold, der har indflydelse på økonomien i bilordningen. Faktorer med væsentlig indflydelse er blandt andet; det samlede kørselsomfang, fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt størrelsen af de totale udgifter til anskaffelse, afskrivning og drift af bilen. Set ud fra virksomhedens synspunkt er det afgørende, at omkostningerne for virksomheden ved de to bilordninger, som udgangspunkt er lige store. Det vil sige omkostningerne, skal være uafhængige af, om der stilles fri bil til rådighed, eller godtgøres for erhvervsmæssig kørsel efter Skats satser. For ejerens private synspunkt (medarbejderens) kan en konkret beregning benyttes til at afgøre om det ud fra en skattemæssige betragtning, vil være en økonomisk fordel at vælge fri bil, frem for kørselsgodtgørelse. For at konkretisere de problemstillinger der kan være relevante at overveje ved valget af bilordning, er der i bilag 9 opstillet et diagram med fordele og ulemper for begge bilordninger. Som tidligere nævnt er der utrolig mange faktorer, med væsentlig indflydelse ved beregning af det optimale valg af bilordning. Mange af faktorerne med økonomisk indvirkning på beregningen er estimerede talstørrelser, f.eks. årlige reparationsomkostninger, eller bilens årlige værditab. Dette bevirker, at der findes utallige af måder at foretage beregningen på alt efter, hvor mange faktorer man tager hensyn til. Heldigvis findes der på internettet utrolig mange tilgængelige programmer 16, der kan foretage disse beregninger automatisk. Nogle programmer mere avancerede end andre alt 16 Beregningsprogrammer kan findes på nettet under f. eks: FDM, KGMP, PWC, TAX. Side 23 af 55