Fiskenet som armering i beton AT Sommerprojekt Kursus 11837 Thomas Bach Larsen Esben Fredskild Pedersen William Kristian Krogh Vergo S144572 S144573 S144561 23 08 2015 1
Titelblad Rapporttitel: Fiskenet som armering i beton Universitet: Danmarks Tekniske Universitet Afdeling: Center for Arktisk Teknologi DTU BYG Antal ECTS point: 5 ECTS-point Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Hjælpere: Nina Sigvardsen Amanda Bonnerup Kursusperiode: 03 08 2015 til 23 08 2015 Thomas Bach Larsen Esben Pedersen William Vergo 2
Forord Dette projekt er det første af sin slags, hvori der undersøges, om brugte og kasserede fiskenet, finder anvendelighed som en form for betonarmering. I dette projekt vil fokus være rettet mod at undersøge anvendeligheden af hele fiskenet som armering. Sideløbende med dette projekt undersøges endvidere, muligheden for at findele fiskenet i enkelte fibre og blande disse i beton, for på den måde at fremstille en fiberbeton. Der skal lyde en stor tak til vores vejleder Lisbeth M. Ottosen, DTU Byg, for vejledning og hjælp til hele projektet, samt til de to civilingeniørstuderende Nina Marie Sigvardsen og Amanda Helena Bonnerup for vejledning og gode råd i den praktiske fase. Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Forord... 3 Sammenfatning... 4 Indledning... 5 Teori... 6 Metode... 10 Resultat... 14 Diskussion... 15 Konklusion... 18 Bibliografi... 18 3
Sammenfatning Der er I denne undersøgelse foretaget en indledende test af det, at benytte genbrugt fiskenet som armering I beton, som erstatning for traditionelt armeringsnet i stål. Der er blevet indsamlet fiskenet på den lokale losseplads, hvorefter disse er blevet skyllet og fastgjort til de forme, som der var blevet fremstillet. Der er blevet støbt beton, som blev afformet efter 24 timer, hvorefter de blev lagt i vand i 6 døgn. Efter de i alt syv døgns hærdning blev de udsat for en bøjetræk test som viste et positivt resultat for den aktuelle problemstilling. Referenceprøverne viste som ventet et sprødt brud, mens at prøverne med fiskenet, som håbet, viste et sejt brud. Det vil sige at betonen knækkede, hvorefter at armeringsnettet holdt betonen sammen, således at prøven kunne udsættes for en højere belastning. 4
Indledning Fiskenet produceres i dag af polyethylen, hvilket gør dem bestandige overfor vand, vind og vejr samt fiskenes påvirkning. Dette har gjort det overflødigt at behandle nettene med kemikalier og lignende. Dog giver disse net af termoplastisk materiale visse ulemper, når de en gang bliver udtjent og skal skiftes ud, da de ikke nedbrydes i naturen. Dette har bl.a. medført, at der på verdensplan findes store plastik-øer, hvoraf 20 % af affaldet kommer fra skibe på havet. En stor fraktion af denne procentdel, må formodes at være kasseret fiskenet. Derfor opmagasineres polyethylen-fiskenet, så vidt muligt, lokalt i Sisimiut på lossepladsen, da man i Grønland ikke er i stand til at skille sig af med dem på en bæredygtig måde. Derfor ønskes det at undersøge muligheden for at bruge fiskenettet som et byggemateriale. Nærmere bestemt skal der undersøges, om man kan erstatte stålarmeringen i beton med fiskenet. Kunne man bruge fiskenettet som armeringen ville man i teorien have et armeringsmateriale, der bl.a. ikke er sårbart overfor fugt. I projektet vil undersøgelsen af anvendeligheden af fiskenettet foregå ved at der støbes et antal betonblokke, med forskellige sammensætninger af udklippede fiskenetsmasker. Disse blokke vil derefter bliver træktestet. Dette er blot en screening. Der er ikke udført tidligere eksperimentelt arbejde i forbindelse med vores specifikke problemstilling. Dette projekt er meget begrænset i undersøgelsen af styrken af det fiskenetarmerede cement, og fokuserer hovedsageligt på anvendeligheden i at benytte brugte fiskenet som erstatning eller supplement til traditionelt armeringsjern. Dette indebærer at undersøge, hvorvidt at fiskenettene nedlagt i beton binder til fiskenettene. Herindunder hører det så at betonstenene skal vise tegn på et sejt brud (i modsætning til vores referencer), hvilket vil sige, at et betondæk ikke bare braser sammen. Støbningen vil afvige fra, beskrivelsen i Dansk Standard, da forsøgene udføres i et værksted på Grønland, hvor de korrekte værktøjer ikke er til stede. Derudover skal der bemærkes at der ikke teste byggepladsbeton, da der hverken er benyttet sten, plastificerende eller luftindblandende stoffer, som der normalt benyttes i betonblandinger. 5
Teori Beton består i alt enkelthed af vand, cement og et tilslag. Dette tilslag kan være sand eller grus af varierende størrelser alt efter, hvilke egenskaber betonen skal have i den givne situation. I dette projekt, bliver der i realiteten ikke arbejdet med beton, men nærmere mørtel, da blandingen består af vand, sand og cement. At der ikke anvendes et grustilslag i betonblandingen skylles at det ønskes undersøgt om betonen har en god vedhæftning til nettet og hvilke egenskaber nettet tilfører betonen. Beton er i sig selv meget trykstærkt, hvilket vil sige at det kan klare et stort søjletryk. Denne trykstyrke kommer på bekostning af smidighed, hvilket gør at beton er meget sårbart overfor træk. For at overvinde denne svaghed armerer man altid beton med en form for armering, oftest er dette armeringsstål. Man benytter armeringsstål, da stål er et smidigt materiale og har en høj trækstyrke. Når man kombinerer de 2 materialer for man så et materiale med både høj trykstyrke og trækstyrke. Problemet med stål er, at dette er utrolig sårbart overfor fugt og salte, og korroderer når det udsættes for disse to. Når korrosionen opstår på stålet kan det forårsage revner eller at stykker afskaller af, da betonen ikke kan holde til det indefra kommende tryk. Det indefra kommende tryk opstår, når stålet udvider sig i takt med at det korroderer. For at undgå denne korrosion ligger man som regel armeringsstålet en tredjedel inde i betonen, for på den måde at beskytte det. En andet problem med stål er i Grønland, at det skal fragtes herop med store omkostninger til følge. Hvis armeringen kan findes lokalt (i.e. kasserede fiskenet), kan dette reducere anlægsomkostninger markant. Kan betonen binde sig til fiskenettet, vil dette kunne erstatte armeringsstålet og dermed undgår man at skulle tage hensyn til korrosionen på armeringen, når man dimensionerer sin beton. Dette vil betyde, at kajanlæg og andre anlæg, der er i eller i nærheden af vand ikke længere skal vedligeholdes på samme niveau, da saltet og fugten ikke direkte kan skade konstruktionen. Fiskenettene består af polyethylen, som er et kunststof, der har en høj træk og slidstyrke, hvilket gør det optimalt til net. Polyethylen har også den egenskab at det, er elastisk og ikke krymper når det udsættes for fugt og varmepåvirkning. Derudover er det et termoplastisk stof, hvilket betyder at man kan forme det under opvarmning. Dette gør det let at bearbejde og derfor er et utal af ting i dag fremstillet af polyethylen. (Teknologisk Institut) 6
Vand cement forhold og betons styrke Et af de vigtigste parametre for betons egenskaber er, sammen med blandingsforhold mellem tilslag og cement, vand/cement-forholdet (v/c-forhold). Det har afgørende betydning for betonens styrke, fleksibilitet og pris, hvor meget vand der er i betonen i forhold til cement. Det optimale forhold er 0.40 v/c (2 dele vand til 5 dele cement), eftersom der i dette forhold indgås en fuldstændig reaktion imellem vandet og cementen. Der kan benyttes mange forskellige forhold af v/c, alt efter hvad betonen skal bruges til, men generelt er det gældende at jo mere udsat konstruktionen er, jo lavere et v/c-forhold er der krævet. (Forskrift for betonkonstruktioner, 1996). Dette er krævet fordi at et højere v/c-forhold (dvs. mere vand) giver en mere porøs og dermed permeabel beton. Dette er ikke ønskeligt, fordi en højere porøsitet giver en svagere beton, grundet kapillære porer i betonen, som det overskydende vand i betonblandingen forårsager. Jo mere luft i betonen, desto svagere bliver den. Det er ydermere ikke ønskeligt eftersom en permeabel traditionelt armeret beton er sårbar over for carbonatisering og chloridindtrængen. Begge dele fører til en oxidering af armeringsjernet, som så igen kan føre til en afskalning af betonen, eller sågar revner. Konsistens og plastificerende stoffer Cementens konsistens er også direkte afhængig af v/cforholdet eftersom et højere vandindhold giver en mere flydende og bearbejdelig beton. Et højere vandindhold giver som før nævnt også en lavere styrke. Der anvendes plastificerende stoffer som et tilsætningsstof til beton, for enten at opnå bedre bearbejdelighed uden at tabe styrken, eller for at opnå en højere styrke samtidig med at der benyttes højere v/c-forhold. (Ottosen, slide 40, 2015) Figur 1 Sammenhængen mellem vand/cement forholdet og styrken (Ottosen, 2015) Figur 2 Plastificerende stoffers virkning (Ottosen, 2015) 7
Pris En sidste parameter til at bestemme betonens v/c-forhold, er prisen. Cementen er det klart dyreste komponent i beton, og kubikmeterprisen afhænger næsten udelukkende af mængden af cement i blandingen. Cement er et hydraulisk bindemiddel. Det vil sige, at når der tilføres vand til cementen, opstår der en kemisk reaktion, således at cementen fungerer som en slags lim til tilslagene. Det betyder samtidig at betonen hærder, når der er vand tilstede, hvorefter materialet er vandbestandigt, når det er færdighærdet. Figur 3 Sammenhængen mellem pris og cement indhold. (Ottosen, 2015) Luftindblandende stoffer Til beton, der støbes i Grønland er det et lovkrav at tilsætte luftindblandende stoffer. Grunden til at der skal tilsættes luftindblandende stoffer i beton, er grundet de frost-tø-cykler som der forekommer i løbet af året. Betonens frostmodstand er direkte afhængig af luftindholdet i betonen, eftersom luftindholdet beskytter imod frostangreb. Dette betyder at betonen er beskyttet imod de skader som frost kan forårsage: afskalning og revnedannelse. Hydratiseringsgrad Betonens styrke afhænger desuden af hydratiseringsgraden, dvs. hvor stor en del af betonen der har reageret med vand. Hydratiseringsgraden vil stige over tid, såfremt at der er vand og tiloversbleven cement tilstede som stadig kan reagere med hinanden, indtil at hydratiseringsgraden er 100% og betonen dermed er færdigreageret. 8
Tilslag Betonens styrke afhænger af tilslagets art og blandingsforholdet mellem de forskellige aggregaters størrelse. Et godt blandingsforhold giver en tætpakket beton, og dermed en stor styrke, med lav porøsitet, medens at et dårligt blandingsforhold medfører en dårligt pakket beton med lav styrke og stor porøsitet. (Ottosen, Slide 19, 2015). Mindre eller større aggregater giver forskellige styrker i betonen. Større aggregater giver en højere trykstyrke i betonen. Cementens type Figur 4 Til venstre ses en god kornfordeling, mens der til højre ses en dårlig kornfordeling. (Ottosen, 2015) En sidste faktor der afgør betonens styrke er cementens type. Der findes typer af cementer som har en kort hærdningstid, og der findes cementtyper med en højere styrke. Disse egenskaber afhænger af den enkelte cementtypes kemiske komponenter. (Ottosen, Slide 45, 2015) 9
Metode Feltarbejde, samt laboratorieundersøgelser er blevet udført løbende over en 14-dages periode i Sisimiut, Grønland. De anvendte fiskenet af polyethylen er fundet på Sisimiuts losseplads og herfra fragtet til værkstedet på Greenland Tech College, hvor støbningen af betonen er foregået. Da det var uvist, hvor længe fiskenettene har befundet sig på lossepladsen blev de ved ankomsten til værkstedet vasket og skyllet i et vandfyldt kar, for at fjerne eventuelle fiskerester Billede 1- Fiskenettene vaskes eller andet affald, som kan have fundet vej ind i nettet i den periode, det har ligget på lossepladsen. De blev desuden forsøgt renset for evt. resterende salt, da saltet har en negativ effekt på betonen. Efter skylningen blev nettet lagt til tørre henover weekenden, sådan at eventuelt opsuget vand ikke ville forringe vand/cement-forholdet i betonprøverne. Imens at nettet tørrede, blev der fremstillet forme til at støbe betonen i. Der blev fremstillet 2 forme af støbeplader, med hver 10 støberum i. Disse støberum havde følgende mål 200x100x70 mm. Støberummene har denne størrelse, da det skal være muligt at ligge sammenhængende maskestørrelser ned i, da det er dette vi ønsker at teste anvendeligheden af. Da samlingen af støbeformene var overstået, blev det sand, som skulle anvendes i betonen tørret i en almindelig ovn på 180 grader C for at sikre at heller ikke dette indeholdt noget overskydende vand. Da tørringen af net og sand var overstået blev de udklippede netmasker sat fast i formene med papirklips, for at sikre de sad i den rigtige dybde i betonblokkene. Denne dybde var 1/3 del inde, som traditionelt armering ligges i. Støbningen begyndte nu, og der blev fulgt følgende opskrift, som giver beton nok til en blok: Ingrediens mængde (g) Cement 900 Vand 450 Sand 2680 Fiskenet Maskevidde : 25 mm 10
Der blev benyttet følgende udstyr til selve støbningen: Et stykke træ til afretning af prøverne En mukkert til vibrering af betonen En blandemaskine til at blande betonen Vægt til afvejning af ingredienserne Beholdere af forskellig art til dosering af vand, sand og cement En ske til udskrabning af betonen fra blandeskålen. De førnævnte ingredienser blev blandet i en blandemaskine efter følgende fremgangsmåde: Vand og cement blev hældt i blandemaskinen, samtidig med at maskinen startedes på laveste hastighed. Derefter kører maskinen i 30 sekunder, hvorefter at sandet blev tilsat over de næste 30 sekunder. Da disse 30 sekunder var gået skulle maskinen køre 30 sekunder på mellemhastighed. Da denne periode var overstået skulle maskinen stå stille i halvandet minut, hvorefter blandingen skulle omrøres på mellemste hastighed i 60 sekunder. Blandemaskinen, der blev anvendt var en industrirøremaskine beregnet til bagning, men maskinen fungerede fint til formålet. Da dette var overstået blev betonblandingen hældt i formene, mens betonen blev vibreret ved, at slå på undersiden af formen med en hammer. Formen blev i denne proces overfyldt og det overskydende beton blev skrabet af med en afretter, under forsat vibrering. Denne overfyldning og siden afretning sikrer at alle betonblokkene har meget præcist samme størrelse. Da formene var blevet afrettet, blev disse overdækket med plastik og stod sådan og hærdede i 24 timer. Billede 2 - Betonblokkene afrettes under vibration Billede 3 - Betonblokke afformes inden vandbadet 11
Efter 24 timer, blev betonblokkene afformet, nummeret blev noteret og blokkene blev enkeltvis vejet inden, disse blev stillet i vandbad, hvor de hærder de næste seks dage. Efter syv dages hærdning - en dag i form og seks dage i vandbad, tages blokkene op af vandet, hvor efter de enkeltvis igen vejes. Dette gøres for at kunne bestemme betonblokkenes poretal. Herefter blev blokkene testet. I forbindelse med disse forsøg udføres testen som en bøjetræktest. Testen kan bruges som indikator for visse resultater. Den første indikator er, hvornår selve betonen knækker, her er det ønskeligt at se mindst lige så høj styrke i prøverne med fiskenet, som i referenceprøverne. Herefter kan der trykkes videre på prøverne med fiskenet, dette gøres for at se om fiskenettet har bundet sig til betonen, hvilket vil udmønte sig i et sejt brud. Til sidst slås prøverne i stykker for at se, hvordan de ser ud inden i og hvordan betonen binder til fiskenettet. Til trækprøvningen blev der brugt følgende udstyr: Papir - til aftørring af prøverne Vægt til vejning af prøverne Skydelære til opmåling af prøverne Tusch - til at markere prøverne Billede 4 - Opmåling af betonblokkenes størrelse Trykmaskinen sættes op med to cylinderformede understøtninger, disse understøtninger er placeret 12,5cm fra hinanden og er svejst fast til underlaget. Billede 5 - Vejning af betonblokkene Dette betyder at stenene er understøttet 3,75 cm fra hver ende. En tilsvarende cylinder placeres oven på oversiden af betonprøven midtpå, dvs. 10 cm fra enderne. 12
Da markeringerne er anført, placeres betonblokken i trykmaskinen som vist på billede 6, og bøje-træktesten kan begynde. Prøven køres op til der næsten er kontakt, her kalibreres monitoren til at vise 0 kn og maskinen indstilles til at vise peak load. Når dette er gjort åbnes igen for ventilen og prøvningen går i gang. Det er vigtigt at trykket ikke stiger for hurtigt da det ikke er meningen at prøven skal chokbelastes. For at lære udstyret at kende kan det anbefales at støbe flere referenceprøver end nødvendigt, disse kan så bruges til at teste udstyret. Når betonen knækker høres et smæld og belastningen stopper med at stige, ventilen og den målte belastning noteres for alle prøverne. For de prøver som indeholder fiskenet åbnes ventilen igen og der trykkes videre på prøven. Med denne Billede 6 - Forsøgsopstillingen til bøje-træktesten opstilling er det ikke sikkert at prøven her kan trykkes til fuldstændigt brud, men det kan stadig give et billede af hvor godt fiskenettet er bundet til betonen og hvor meget belastning det kan holde til. Den maksimale belastning, som prøven kan belastes med inden forsøgsopstillingen kommer i vejen, noteres. Efter alle prøverne er testet udvælges en eller flere af de forskellige typer og disse slås i stykker med en hammer. Dette giver mulighed for en visuel inspektion af hvordan betonen er bundet til fiskenettet. Billede 7 - Fiskenettenes binding til betonen 13
Resultat Tabel 1 - Viser data fra forsøg med fiskenet Net 1 Vinkelret Net 2 Vinkelret Net 3 Vinkelret Net 4 Diament Net 5 Diamant Net 6 Diament Net 7 Dobbelt Net 8 Dobbelt Net 9 Dobbelt Vægt før (kg) Vægt efter (kg) Tid Støbt 3,13 3,16 11 08 2015 kl. 9.20 3,09 3,12 11 08 2015 kl. 9.20 3,06 3,09 11 08 2015 kl. 9.20 3,07 3,09 11 08 2015 kl. 9.20 3,07 3,10 11 08 2015 kl. 9.20 3,12 3,16 11 08 2015 kl. 9.50 3,06 3,10 11 08 2015 kl. 9.50 3,07 3,10 11 08 2015 kl. 9.50 3,08 3,11 11 08 2015 kl. 9.50 Tid afformet kl. 9.21 kl. 9.23 kl. 9.23 kl. 9.24 kl. 9.25 kl. 9.26 kl. 9.27 kl. 9.28 kl. 9.28 Dimensioner (cm) Brud ved (kn) Træk ning stop pes Nettet: 7,01x10,19x20 18,0 40,5 Holder 7,07x10,04x20 17,3 31,6 Holder 6,98x10,05x20 18,3 Holder 7.00x10,04x20 17,7 12,6 Holder 6,96x10,21x20 16,0 Holder 7,28x10,08x20 15,8 46,4 Holder 7,02x10,09x20 15,1 27,9 Holder 7,08x10,10x20 16,3 38,4 Holder 7,17x10,08x20 19,1 37,3 Holder Tabel 2 - Viser data fra forsøg med referencer Vægt før (kg) Vægt efter (kg) Ref 1 3,05 3,07 Ref 2 3,10 3,13 Ref 3 3,09 3,12 Ref 4 3,09 3,11 Ref 5 3,09 3,11 Ref 6 3,19 3,22 Tid Støbt 10 08 2015 kl. 12.15 10 08 2015 kl. 12.35 10 08 2015 kl. 12.35 10 08 2015 kl. 12.55 10 08 2015 kl. 12.55 11 08 2015 kl. 9.50 Tid afformet Dimensioner (cm) Brud ved (kn) Ekstra styrke 11 08 2015 kl. 12.15 7.03x10.08x20 16,3 0 11 08 2015 kl. 12.17 7,06x10,04x20 16,9 0 11 08 2015 kl. 12.18 7,05x10,09x20 16,6 0 11 08 2015 kl. 12.18 7,07x9,97x20 15,8 0 11 08 2015 kl. 12.18 7,16x10,03x20 17,5 0 kl. 9.30 7,24x10,16x20 16,6 0 14
Efter betonen er brudt er det visuelt muligt at konstatere at betonen har bundet sig til fiskenettet. Dette kan ses ved at nettets overflade er grå og misfarvet af betonstøv der sidder tilbage. Det ses også ud fra tabel 1 (trækstyrke før brud og trækstyrke efter brud) at det var muligt at belaste prøven yderligere efter det første brud på betonen. Eksperimentelt kan det altså vises, at der er sket en sammenføjning mellem net og beton. Derudover er det er det en vigtig konstatering, hvilket kan ses ud fra tabel 2 (trækstyrke af referenceprøver) og tabel 1 (trækstyrke af netprøver), at betonblokkene ikke mister nogen signifikant trækstyrke, ved at der bliver tilført net. (Diskussion). Det ville have været problematisk hvis trækstyrken blev forringet, hvilket kunne betyde, at nettene ikke havde bundet sig til betonen. Diskussion Der vil i det følgende afsnit først blive gennemgået andre udnyttelsesperspektiver at, forinden at der vil blive nævnt de fejlkilder, der kan have haft indvirkning på udfaldet af forsøget. Til sidst vil der blive oplistet forskellige ideer til videre undersøgelse. Det gamle fiskenet, kan også bruges på andre måder til at armere betonen. Dette kunne være som findelte fibre, sådan at man kunne fremstille en fiberarmeret beton. Netop dette er hvad der undersøges i et sideløbende projekt som har følgende navn: Fiskenet som armering i beton af Theis Ballegård Jensen og Emil Bjørklund Bøggild, 2015. Der er flere fejlkilder, som kan have forringet undersøgelsens udfald. Dette kan være selve måden støbningen gik på, fra opmålingen af de enkelte bestanddele som vand, sand og cement. Billede 8 - Viser hvordan nettet har bundet sig til betonen En anden fejlkilde kunne desuden være vibreringen af formene, som skete med en hammer. Har vibreringen været ufuldstændig kan der være opstået luftbobler, som det ses i nogle af blokkene. Disse har svækket betonen og måske haft en indvirkning på nettenes fastgørelse. 15
Selve forsøgsopstillingen afviger fra den man normalt bruger til bøjetræk test, ved at denne kun har et trykpunkt, hvor man normalt har to. Det vurderes ikke at dette har en indvirkning på resultaterne af denne test, da vi ikke ønskede at måle trækstyrken, men blot konstatere om net og beton kunne sammenføjes. Endvidere kan følgende ting undersøges videre: Der skal udarbejdes arbejdskurver for den armerede beton, for bedre at have overblik resultaterne. Dette skal gøres for begge typer armering, idet der burde komme to forskellige arbejdskurver ud af det. Der skal undersøges tøjningen i større betondæk. Dette kan testes ved at lave en prototype af et færdigt betondæk, der herefter udsættes for pres. Der skal undersøges om, hvorvidt det kan lade sig gøre, og om det er en god ide, både at benytte netarmering og fiberamering af polyethylen. På de indsamlede fiskenet er der fundet rester af havvand, som er rester efter nettenes oprindelige formål. Denne salinitet kan have store konsekvenser for betonens evne til at binde sig til fiskenettene. Salten blev forsøgt skyllet væk, men for at fjerne alle rester af salt, vil det være vigtigt at lade det opbløde over længere tid, eller finde en anden måde at efterbehandle nettene (se nedenstående afsnit om efterbehandling). Til yderligere test af anvendeligheden af fiskenet som armering i beton, er det nødvendigt at lave flere forskellige test med forskellige vand-cement forhold, og teste om plasticitetsmidler og luftindblandende stoffer stadig fungerer med denne type af armering. Det er nødvendigt at lave forsøg med større tilslag end sand (i.e. sten), for at teste almindelig beton, frem for de mørteltest der er blevet udført i dette projekt. Det kan være en udfordring der skal løses, hvis der bruges store sten, at få fordelt fibrene både højt og lavt i betonen, samt at få fordelt de større sten igennem nettenes hele masker. Det er dog her nødvendigt at tænke på tilslagenes størrelse i.o.m., at fiskenettene har en maskevidde på 25 mm, og det skal være muligt at vibrere betonen på plads, således at tilslagene er fordelt jævnt i hele betonen, og altså ikke er fyldt med større tilslag på den ene side af nettene. 16
Nettene kan være i en sådan forfatning at, de for at være brugbare, skal efterbehandles med en type nylon- eller akrylspray. Det kan også tænkes at nettene i en efterbehandlingsfase indsmøres med en form for hydraulisk bindemiddel, for at sikre betonens fastklæbning til nettene. Her kan også det være en god ide at sandblæse det eller male det med et rut materiale, for at undgå at nettenes glatte overflade besværliggør fastklæbningen mellem betonen og nettene. I monteringsfasen er det vigtigt at undersøge måder, hvorpå nettene kan placeres på et ideelt sted i betonen, og samtidig skal denne løsning sørge for at nettets tøjning er mindst mulig i midten på det ønskede betonelement. Den løsning der er benyttet i dette projekt (fastklipsning) er brugbar i forsøgsøjemed, men langtfra ideel, når og hvis, det skal implementeres på en byggeplads. Der skal derfor udvikles eller udtænkes en bedre løsning. En løsning kunne være specialfremstillede forme der har mulighed for at fastspænde og fastholde nettene under selve støbningen. Det eventuelle praktiske og økonomiske problem ved først at anskaffe, og derefter benytte nye forme, kunne løses ved at udtænke en slags hybridforme der kunne benyttes til både traditionel støbning såvel som til innovativ støbning. Efter der er blevet lavet flere forsøg med et positivt resultat, er det nyttigt at vide, hvad denne type af armering kan bruges til. Fiskenet som armering i beton har begrænset anvendeligheden, såfremt det viser sig, at det kun er egnet som armering i jorddæk, medens at det vil have stor brugbarhed, hvis det viser sig at kunne bruges som en direkte erstatning for andre armeringstyper. En tredje måde at undgå problemet med salt i fiskenettene på, ville være ved at benytte nye fiskenet, hvis det viser sig effektivt som armering. Her skal der dog medtages et økonomisk perspektiv og evt. laves en decideret cost-benefit analyse. Både hvis det viser sig at det er en dårlig ide, eller hvis det viser sig at være en god ide, er det nødvendigt eller ønskeligt, at der bliver lavet forsøg med andre typer fiskenet. Det kan tænkes at der findes bedre typer, med større/mindre masker eller større/mindre fibre, som er mere egnede til at armere beton med. 17
Konklusion Resultaterne fra forsøget indikerer, at der er potentiale for, at udnytte fiskenet som armering i beton, eftersom vores screening viser, at betonblokkene bryder sejt, i modsætning til referenceprøverne. Med udgangspunkt i forsøget kan det anbefales, at der foretages videre undersøgelser af mulighederne for, at anvende kasseret fiskenet som armering i beton. Bibliografi Engineeringintro.com. (u.d.). Hentede 21. August 2015 fra Engineeringintro: http://www.engineeringintro.com/wp-content/uploads/2012/08/water-to-cement-raiograph.jpg Ottosen, L. M. (2. Februar 2015). Beton. Sisimiut, Qeqqata, Grønland. Teknologisk Institut. (u.d.). Hentede 21. August 2015 fra www.teknologisk.dk: http://www.teknologisk.dk/produktion/15135 Forskrift for betonkonstruktioner, 1996, Bygge- og anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre: http://www.byginfo.gl/portals/0/forskrifter/forskrif_betonkonstruktioner.pdf 18