FIBERARMERING AF BETON
|
|
- Birthe Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF: Emil Bøggild S Kursus: AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: Fiskenet som fiberarmering i beton.
2 Titelblad Titel: Kursus: Universitet: Afdeling: Fiberarmering af beton med fiskenet AT Sommerkursus Danmarks Tekniske Universitet DTU ARTEK Antal ECTS: 5 Vejledere: Hjælpeundervisere: Lisbeth M. Ottosen Amanda Bonnerup S Nina Sigvardsen S Underskrift: Emil Bøggild S Theis Ballegaard S Side 1 af 13
3 Forord I forbindelse med kurset AT Sommerkursus er det valgt at undersøge muligheden for brug af fiskenet til fiberarmering af beton. Projektet er et pilotprojekt, og vil derfor ende med en vurdering af hvorvidt det kan lade sig gøre at benytte fiskenet til fiberarmering. Vi har i forbindelse med projektet fået vejledning af Amanda Bonnerup og Nina Sigvardsen. Derudover har vores vejleder Lisbeth M. Ottosen stået til rådighed over Skype, og ved støbningen. Projektet har et omfang af 3 uger, og 5 ECTS point. Sammenfatning Formålet med dette projekt er at finde et grundlag for benyttelse af fiskenet som fiberarmering i beton. Dette mål er opfyldt såfremt der kan skabes et sejt brud af betonen. Ved undersøgelse af de støbte blokke, lykkedes det at skabe seje brud i samtlige prøver. Dog er prøverne lavet under simple forhold, og det forslås derfor at der udføres flere undersøgelser, som blandt andet kan dække over slidtagen og saltindholdet i fiskenettene. Der er i diskussionen givet forslag til flere fremtidige undersøgelser. Side 2 af 13
4 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Forord... 2 Sammenfatning... 2 Indledning... 4 Teori/Baggrund... 4 Vandindhold... 5 Metode... 6 Data... 9 Diskussion Kilder Bilag Målte data Side 3 af 13
5 Indledning Formålet med denne rapport er at undersøge muligheden for brug af fiskenet til fiberarmering af beton. Dette er første gang det er forsøgt at bruge fiskenet til armering, og rapporten vil derfor være målrettet til studerende, til videre undersøgelse og test af fiskenet. Baggrunden for brug af fiskenet er at mindske miljøpåvirkningen af fiskenet i havet og på lossepladser rundt om i verden. Fiskenet er lavet af polyethylen og er derfor ikke nedbrydelige. Der vil dog i denne rapport ikke blive undersøgt miljøpåvirkningen, men derimod kun hvorvidt det er rentabelt at benytte fiskenet som fiberarmering. Rapporten vil fokusere på tilfældet hvor fiskenettet er neddelt til små fibre. Sideløbende med dette, undersøges det hvorvidt fiskenet kan lægges i betonen som hele masker, så det bruges som net armering. Betonen der er støbt under dette forløb, stemmer ikke overens med de grønlandske byggekrav. Dette skyldes primært det udstyr som var tilgængeligt. Det vurderes dog at forsøgsresultaterne stadig kan bruges, selvom alle kravene ikke er blevet mødt. Teori/Baggrund Beton er et bygningsmateriale der bliver brugt mange steder. Beton fremstilles simpelt af: cement, vand, sand og sten. Sand og sten tilsættes for at give cementblandingen styrke. Cementen er i vores tilfælde Portland cement. Cement er et hydraulisk bindemiddel, dette betyder at cementen reagerer med vandet og hærder, hvorefter det bliver resistent over for vand. I sig selv har beton en meget høj styrke over for tryk, men derimod en meget lille styrke over for træk. Det er derfor almindeligt, at man armerer beton med jern, da dette har en høj styrke over for træk. Konventionelt benyttes net som armeringsstål, nettet lægges i betonformen inden betonen hældes ud over. Her gælder blandt andet, at nettet skal lægges mindst 1/3 af betondækkets tykkelse, ind i betonen, for at beskyttet nettet mod vind og vejr. Et alternativ til normal net armering, er fiberarmering. Her tilsættes små fibre af nogle centimeters længde, til betonblandingen. Fordelene ved denne type armering er, at det kan udføres på fabrikken hvor betonen fremstilles, og herved spares der en masse arbejdstid på byggepladsen, som i sidste ende resulterer i en lavere omkostning for byggeriet. Derudover opnår man mulighed for at bygge tyndere konstruktioner, end ved traditionelt armeret beton. Derfor bruges fiberarmeret beton typisk til tagdækninger og altaner. Fibrene kan også hjælpe til med at sænke porøsiteten af betonen. Fibrene i fiberarmeret beton kan laves af flere forskellige materialer, som hver har deres egen egenskab. For eksempel kan stålfibre giver den største styrke, mens polyethylenfibre ikke kan ruste. I dette projekt vil der kun blive arbejdet med polyethylenfibre, og styrken af denne blanding vil blive sammenlignet med styrken af en betonblok, uden nogen form for armering. Side 4 af 13
6 Vandindhold I beton er det vigtigt at styre vandindholdet ved blandingsprocessen, det dette har en stor effekt på styrken af betonen. Mængden af vand der tilsættes bestemmer hvor stærk betonen ender med at blive. Tilsættes der for meget vand, vil den overskydende mængde vand skabe lommer i betonen, da dette vand ikke har reageret med cementen. Dette sænker styrken af betonen. Det gælder derfor om at finde det forhold hvor der er en tilpas mængde vand i forhold til cement, således at al cementen reagerer med alt vandet. Dette forhold kaldes for V/C (Vand/Cement) og ligger typisk på 0,4 da dette giver en stærk beton, som stadig kan bearbejdes. Herunder ses en graf der viser styrken af beton afhængig af vandmængden. Figur 1 Her ses sammenhængen mellem vandindholdet og styrken af betonen. (Ottosen, Beton - Undervisningsslide, 2015) Det ses at når vandindholdet hæves, falder styrken af betonen. Selvom den største styrke opnås ved et meget lavt vandindhold, laves der sjældent beton med så lavt indhold, da denne ikke flyder og det derfor kan være svært at få alle luftbobler ud af blandingen. Side 5 af 13
7 Metode Til undersøgelse af om polyethylenfibre fra gamle fiskenet, styrker beton blev der lavet fire forskellige blandinger. Den første af disse blandinger var en reference der ikke indeholdt nogen form for fibre. Disse skulle bruges til sammenligning af prøver der indeholdt fibre. De tre andre prøver indeholdt forskellige mængder og størrelser af polyethylenfibre. To af disse prøver var fibre enkelte fibre der blev splittet fra fiskenet, mens den sidste havde sammenflettede tråde. Både tråde og fibre var omkring 2 cm lange. Derudover var de brugte net også blevet skyllet for at fjerne diverse urenheder som eventuelt kunne have indflydelse på betonens styrke. Figur 2 Her vaskningen af fiskenettene For at finde mængden af fibre i hver sten var det nødvendigt at kende massefylden af stålfibre som normalt er i fiberbeton. Derudover blev den gennemsnitlige massefylde af beton også fundet, samt massefylden for polyethylen. Da dimensionerne af vores betonsten var kendt, kendte vi også vægten af den enkelte sten. Derefter blev forholdet mellem stålfibre og polyethylenfibre fundet og massen af fibre i betonen kunne dermed findes. Dette blev gjort i det vi vidste at man normalt bruger 1-3 % jernfibre målt i forhold til betonen færdige vægt. Da denne fibervægt var fundet, fandt vi volumen af jernfibrene, og tog den samme volumen af polyethylenfibre, her fandt vi vægten af disse, som i forhold til volumet er mindre. Betegnelsen 1 % og 2 % er derfor i forhold til jernfibre, mens vægten af fibrene er i forhold til polyethylenfibre Type Fibre Fibre Tråde Procent 1% af volumen (5 g pr. sten) 2% af volumen (10 g pr. sten) 2% af volumen (10 g pr. sten) Tabel 1 Her ses fiber indholdet af de 3 typer prøver Side 6 af 13
8 Der er blevet lavet 3 af hver slags sten. De har alle fulgt følgende formel, med hensyn til indehold. Med de følgende mængder er der præcis nok til at lave 3 sten med dimensionerne 200x100x70mm. Sand: 6480 g 66,66% Cement: 2160 g 22,22% Vand: 1080 g 11,11% Total: 9720 g Tabel 2 Her ses mængden af de forskellige komponenter i betonen I de prøver hvor der var blevet tilsat polyethylenfibre, er den korresponderende mængde sand blevet udskiftet med polyethylenfibre. Derudover har de alle fulgt en meget nøjagtig opskrift, med tider som er blevet overholdt for samtlige prøver, for at sikre at alle sten har været igennem samme proces. Figur 3 Her ses indblandingen af fibrene i cementen En afmålt mængde cement blev hældt i en industrirør maskine. Hvis prøven var med fibre blev disse tilsat her. Derefter blev den afmålte mængde vand tilsat og maskinen blev startet ved lav hastighed med det samme. Efter at have kørt i 30 sekunder, blev sandet tilsat stødt over 30 sekunder for at sikre sandet bliver blandet med hele prøven. Maskinen kører derefter ved en højere hastighed i yderligere 30 sekunder. Derefter stoppes maskinen i 90 sekunder, så Figur 4 Her ses støbningen. Her afrettes betonen med et bræt. man kan fjerne mørtel der sider på væggen af skålen. Derefter køres maskinen på højhastighed i yderligere 60 sekunder. Når denne proces er ovre, hældes betonen i formene på 200x100x70 mm. Side 7 af 13
9 Når mørtelen er hældt op overdægges den med et lag plastic for at holde på væsken så de ikke tørrer ud. De skal ligge i formene i 24 timer før de er størknet og kan tages ud af formene. Derefter bliver de vejet og sænket ned i et kar med vand. De skal være i karret i 6 døgn. Når de igen tages op bliver de endnu engang vejet, for at udregne porre mængden. Deres dimensioner bliver desuden efter målt, til yderligere behandling i Danmark. Figur 5 Her ses afformningen. Stenene placeres derefter i en maskine for at teste trækstyrken af betonen. Hver sten placeres således at der er 12,5 cm mellem hver understøtning, som det kan ses på figuren herunder. Figur 6 Her ses en model af tryktestopstillingen. Maskinen angav trykket i kn. Den angav samtidig også det største tryk som prøven blev udsat for, det vil sige, der hvor betonen knækkede. Efter at selve betonen var knækket blev maskinen sat i gang igen for at undersøge styrken af fibrene. Maskinen blev stoppet når fibrene begyndte at knække og antal kn blev noteret. Figur 7 Her ses tryktesteren under et forsøg. Side 8 af 13
10 Efter alle prøver var blevet testen, blev de også knækket i mindre stykker for at vurdere om fibrene havde fordelt sig jævnt igennem helle blokken, samt kigge på mængden af lufthuller. Figur 8 Her ses en sten med 1 % fibre, efter den er flækket. Data Her præsenteres kort de målte data. De fulde data med størrelse på blokkene kan findes i bilag 1 Målte data. Prøve ID REF 1 REF 2 REF 3 REF 4 REF 5 Brudstyrke (Beton) 16,3 kn 16,9 kn 16,6 kn 15,8 kn 17,5 kn Tabel 3 Her ses de målte resultater for referenceprøverne. Prøve ID Brudstyrke (Beton) Brudstyrke (Fibre) Bemærkning F1 19,8 kn 9,1 kn Fibrene trækkes ud F2 18,8 kn 8,5 kn F3 18,6 kn 11,9 kn F4 19,5 kn 14,4 kn F5 22,3 kn 14,6 kn F6 18,6 kn 17,5 kn F7 21,1 kn 21,1 kn F8 20,9 kn 18,2 kn F9 17,4 kn 14,3 kn Tabel 4 Her ses de målte resultater for fiberprøverne. F1-F3 F4-F6 F7-F9 Store fibre (2 %) 10 g (2 %) 5 g (1 %) Tabel 5 Her ses en foklaring af navnene på fiberprøverne. Side 9 af 13
11 Diskussion Der er set bort fra prøverne F5 og F9, da disse har stor afvigelse fra andre af samme type armering. Målet med projektet var at finde ud af hvorvidt der er grundlag for at benytte fiskenet som fiberarmering. Dette mål opfyldes såfremt der kan skabes et sejt brud af blokkene. Det var forventet at referencerne skulle have et sprødt brud, hvilket skete. Generelt kan det ses at blokkene med fiberarmering har en højere brudstyrke, og det kan der udover ses, at da først betonen er revnet, ligger der stadig en styrke i armeringen. Det viste sig at styrken i armeringen betød at bruddet blev sejt. Det skal siges at der i dette projekt ikke har været ressourcer, eller tid til at undersøge alle aspekter af fiberforstærket beton. Vi har blandt andet ikke haft et rystebord, og vi har derfor måtte ryste betonen ved at slå på formen med en hammer. Dette har resulteret i at nogle sten er blevet rystet mere end andre, hvilket kan have givet de store udsving i prøvestyrkerne. Til fremtidige projekter kan det foreslås det derfor at undersøge følgende: Da fiskenettene har været brugt, vil de være fyldt med salt og snavs fra vandet, og den tid det har ligget på en losseplads. Det foreslås at det undersøges hvilken virkning saltet har på betonen, og hvordan nettene kan renses tilstrækkeligt. Herunder hvilke affaldsstoffer kan sidde i nettene, og deres indvirkning på betonens styrke. Da prøverne i dette projekt ikke indeholdt sten, som beton normalt gør, foreslås det at betonens egenskaber undersøges såfremt der tilsættes større tilslag. Det vil herunder også være aktuelt at undersøge hvordan man støber betonen, da nogle fiskenet har så små masker at større sten vil blive fanget og ikke kan passere, hvorved der skabes en inhomogen støbning. Det vil også være muligt at undersøge hvilken styrke fiskenettene har i sig selv, under forskellige forhold. Dette kan være hvor lang tid fiskenettet har været brugt, eller hvor lang tid det har været udsat for sol. Ved fiberarmeringen fandt vi ud af at neddelingen af fiskenettet fra masker til fibre, var en besværlig proces. Det ønskes derfor undersøgt hvorvidt der kan findes en lettere metode til at neddele nettet, som skaber mindre spild. Side 10 af 13
12 Fibrenes længde spiller en stor rolle for styrken af betonen, det ønskes derfor også undersøgt hvor korte eller lange fibrene skal være for at sikre den optimale styrke. Dette kan undersøges sammen med adskillelsesprocessen, da vi fandt frem til at jo kortere fibre skulle være, jo lettere var de at adskille. Det ønskes også undersøgt hvilken mængde fibre der giver den største styrke. I vores undersøgelse er der lavet for få prøver til at kunne give et svar på mængden. Men vores resultater viser at der er grundlag for at benytte fiskenetarmeret beton i form af fiber armering. Et problem som vi troede vi ville støde ind i var fordelingen af fibre i betonen. Vi havde forventet at fibrene ville samle sig i klumper, men de viste sig at være jævnt fordelt. Det ønskes derfor undersøgt om dette var et heldigt tilfælde ved den lille portion vi fremstillede, eller om det kan give problemer såfremt der fremstilles større mængden beton ad gangen. Side 11 af 13
13 Kilder Bonnerup, A., & Sigvardsen, N. (2015). Hjælp til støbning. Sisimiut. Grønlands hjemmestyre byg- og anlægsstyrelsen. (1996). Forskrift for betonkonstruktioner. Nuuk: Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfiq. Krog, T. B. (19. August 2015). Ingeniøren. Hentet fra Ottosen, L. M. (2015). Sisimiut. Ottosen, L. M. (2015). Beton - Undervisningsslide. Sisimiut: Lisbeth M. Ottosen. Standard, D. (2005). Metoder til prøvning af cement. København: Dansk Standard. Side 12 af 13
14 Bilag 1 Målte data Prøve ID Vægt før Vægt efter Tid afformet Brud ved Dimensioner (cm) (kg) (kg) (kn) REF ,3 7.03X10.08X20 REF ,9 7,055X10,035X20 REF ,6 7,05X10,085X20 REF ,8 7,07X9,97X20 REF ,5 7,155X10,025X20 Prøve ID Vægt før (kg) Vægt efter (kg) Tid afformet Brud ved (kn) Dimensioner (cm) Fiberbrud ve (kn) F ,8 7,05X10,1X20 9,1 F ,8 7,035X10,295X20 8,5 F ,6 7,015X10,02X20 11,9 F ,5 7,15X9,9X20 14,4 F ,3 7,2X9,975X20 14,6 F ,6 7X10,305X20 17,5 F ,1 7,1X10X20 21,1 F ,9 7,02X10X20 18,2 F ,4 7,12X9,95X20 14,3 Side 13 af 13
Fiskenet som armering i beton
Fiskenet som armering i beton AT Sommerprojekt Kursus 11837 Thomas Bach Larsen Esben Fredskild Pedersen William Kristian Krogh Vergo S144572 S144573 S144561 23 08 2015 1 Titelblad Rapporttitel: Fiskenet
Læs mereBETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf
BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.
Læs mereCRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner
CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende
Læs mereEksklusivt køkkenbord. til discountpris
LET SVÆRHEDSGRAD: Skal det være eksklusivt, skal det også være præcist. Det stiller krav til dig men rent prismæssigt er der luft til at fejle en gang eller to. TIDSFORBRUG: Selve arbejdet tager et par
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mereLyddæmpende fiberplade system
Lyddæmpende fiberplade system Montagevejledning og dataspecifikation HURTIG - FLEXIBEL - LOYAL Lyddæmpende fiberplade system Beskrivelse af systemet Det lyddæmpende fiberplade system er et af de tørre
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereFIBER BETON TEKNOLOGI
FIBER BETON TEKNOLOGI Omkostningseffektiv, økologisk, innovativ og teknisk avanceret Fiberbeton-teknologien har været vores focus område i over 30 år; det er vores kernekompetence. Vi implementere løbene
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereFORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Læs mereStøbning af reliefvæg i beton
Støbning af reliefvæg i beton 117 fig. VI 1 Væg i bindingsværk, der danner grundlag for udformning af reliefvæg i beton og bronze fig. VI 2 Rammer til udstøbning af beton 118 fig. VI 3 Skitseringsarbejde
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereEtageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950
Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning
Læs mereByggeprojektet Forno Vero Kit 70
Byggeprojektet Forno Vero Kit 70 Fundamentet En Stenovn som Kit 70 skal stå på et solidt fundament. Opbygningen påbegyndes ved at støbe en armeret plade direkte på jord, se nedenfor. Eller ved at grave
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereProjektering af synlige betonoverflader
Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton
Læs mereBETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C
BEMIX ANTIFROST BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C ANVENDELSESOMRÅDE anvendes i mørtel og beton ned til -15 o C og er forebyggende ved risiko for frostskader i stedet for isolering
Læs mere10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.
10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.
Læs mereÆldning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereHoldbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand
Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger
Læs mereResultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej
Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Lars Nyholm Thrane Dansk brodag 2013, Tirsdag den 9. April 2013, Nyborg Strand
Læs mereNye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere
Læs mereByggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække
Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereTemperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.
BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereEpoxy-lim med lang åbningstid
IN COMPLIANCE WITH EUROPEAN STANDARD EN 1504-4 STRUCTURAL BONDING Mapepoxy LR EN 1504-4 Epoxy-lim med lang åbningstid ANVENDELSESOMRÅDE Mapepoxy LR anvendes som en kraftoverførende lim til limning af:
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereArbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys
Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,
Læs mereVINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk
VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereLYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner
LYDEN DER FORSVANDT Engineering Day 2019 Musik er fantastisk både at lytte til, og når man spiller det selv. Men det kan også være temmelig forstyrrende, hvis der spilles højt. Signe og Carl Emil har fået
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereKoster Crop Tester Tørstofmåler til foder
Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereSTYRKEFUGER TIL UDENDØRS BELÆGNINGER
STYRKEFUGER TIL UDENDØRS BELÆGNINGER L10 L20 L50 VEJLEDNINGER OG TEKNISKE INFORMATIONER L10 1-KOMPONENT STYRKEFUGE TIL LET TRAFIK NATUR GRÅ Til let trafikbelastning Modstår suge-/fejemaskiner Minimerer
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs merePolyester. Dansk Forening for Rosport Materielkursus 2 Uddannelsesudvalget. Polyesterens egenskaber. Opbevaring. Hvad består en glasfiberbåd af
10 Polyester Hvad består en glasfiberbåd af Polyesterens egenskaber Opbevaring Der bruges som regel polyester til at holde sammen på glasset. Dette produkt er en kunstharpiks, fremstillet af spildprodukter
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereBjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365
Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereTI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereHåndtering af affald i. Dagligdagen
Håndtering af affald i AFFALDSHÅNDTERING Dagligdagen Parvis diskuterer I, hvordan I sorterer og bortskaffer i dag. I fremstiller plancher, der efterfølgende diskuteres i plenum. Stikord: Genbrug Deponering
Læs mereAmmoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereQ&A. Dynello Opruller. RS0101 Udgivet april
Q&A Dynello Opruller RS0101 Udgivet april 2017 OM DENNE UDGIVELSE Denne udgivelse er henvendt forhandlere, distributører og presse med henblik på at oplyse om tankerne bag konstruktionen af Dynello Oprulleren
Læs mere30 + 40 CM. STEN OG FLISEKLIPPER BRUGSANVISNING
30 + 40 CM. STEN OG FLISEKLIPPER BRUGSANVISNING MODEL.: HANDY SERIENR.: INDHOLDSFORTEGNELSE TRANSPORT- OG HÅNDTERINGSVEJLEDNING... 3 BETJENINGSVEJLEDNING... 4 VELIGEHOLDSVEJLEDNING... 6 DEMONTERINGSVEJLEDNING...
Læs mereFolkeskolens Afgangsprøve. Matematisk problemløsning. maj 2007. Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark
Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning maj 2007 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Mursten De første danske bygninger af mursten blev opført omlaing år 1160. I 1.1 I Hvor
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereCO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:
CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereSikagard-551 S Elastic Primer Sikagard-552 Aquaprimer Sikagard-545 W Elastofill som mellemcoat Sikagard-550 W Elastic som topcoat
Produktdatablad Version: 03.07 Sikagard -545 W Sikagard -545 W Elastisk mellemlag og maling Produktbeskrivelse er en elastisk acryl/polymerdispersion. er en del af et revneoverbyggende system bestående
Læs mereBekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Lænkekæder At-meddelelse nr. 2.02.8 November 1995 Erstatter: Marts 1985 Baggrund Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler Denne At-meddelelse
Læs mereBITUM Nordic A/S. Membraner Referencer Facadeprodukter Tagprodukter. Certifikater Bassinbelægninger Entreprise Historie
Multigum +45 9825 0022 bitum@bitum.dk BITUM Nordic A/S Membraner Referencer Facadeprodukter Tagprodukter Certifikater Bassinbelægninger Entreprise Historie Multigum Flexigum R Multigum Multigum Primer
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs merePrøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen
Selvkompakterende beton med til brokonstruktioner Slagelse Omfartsvej Underføring Det Grønne Fodspor Anders Nybroe 20. September 2012 1 Prøvestøbningerne i forbindelse med Underføringen Prøvestøbninger
Læs mereTeknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4
Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet
Læs mereStøbning af beton i gummiform
Støbning af beton i gummiform 63 fig III 1 fig III 2 fig III 3 fig III 4 fig III 1-4 Fremstilling af konstruktion til understøtning af gummirør 64 Støbning af beton i gummiform. Følgende eksperiment består
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereRIBBEDÆK (TT) CT13224O2 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 CT13224O2 DATABLAD 1 GENERELT Ribbedæk (TT) elementer anvendes i stor udstrækning som etageadskillelse i P-huse, industri og i et begrænset omfang også i kontorbyggeri. Elementerne kan leveres
Læs mereUDSKIFTNING AF FUNKISALTANER
CASE RENOVERING UDSKIFTNING AF FUNKISALTANER Renovering af Ved Volden UDSKIFTNING AF FREDEDE FUNKISALTANER Renovering af Ved Volden, Christianshavn Da de gamle betonaltaner fra 1938 på ejendommen Ved
Læs mereVand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Læs merebeton Let grillbord af
Let grillbord af beton et smarte ved vores grillbord er, at du kan bruge den samme form til både ben (gavle) og pladen. På den måde sparer du træ. Men det betyder også, at der er en del ventetid forbundet
Læs mereLufthåndtørrer FD-GSQ01
Lufthåndtørrer FD-GSQ01 Læs venligst håndbogen grundigt før brug. Egenskaber - Let betjening - Nem vedligeholdelse - Økonomisk - Pålidelig beskyttelse for nytteløst brug Navne på dele Bemærk: Apperatet
Læs merewww.kantdesign.dk En virksomhed der skaber nytænkning inden for Kanter og Havedesign
Beskrivelse af in situ støbte kanter fra KantDesign Præstø d. 12-12-2011 Betonkanterne fra KantDesign støbes direkte på underlaget, derfor er forberedelse af underlaget vigtig. For at undgå frostskader,
Læs mereProduktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning
ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer
Læs mereALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS +45 96 47 77 47 www.altaner.
RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING altaner.dk 1 Tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens mange oplevelses rige timer. Vi har i denne vedligeholdelses
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereSTENNEDLÆGNINGSFRÆSERE
DAIRON STENNEDLÆGNINGSFRÆSERE Stony RD 100/130 RD 150/180/200 INSTRUKTIONSBOG Importør: Lyngager 5-11 2605 Brøndby Tlf. 4326 6611 Fax 4326 6626 www.hafog.dk FORORD: Vi ønsker dem tillykke med Deres nye
Læs mereTÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder
TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.
Læs mereStålfiberarmeret SCC
Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane lnth@teknologisk.dk Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com
Læs mereSCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter
SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter InDhold og informationer indholdsfortegnelse Generel information om brug... 2 Mørtel til støbning... 3 Universal- og multimørtel... 4 Praktisk emballage...
Læs mereSelvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner
20 SEPTEMEBER 2012 Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner 1 DANSK BETONDAG 2012 Anders Nybroe, MT Højgaard A/S Thomas Kasper, COWI A/S Indhold Stålfiberbeton-konsortiet Demoprojekt
Læs mereMontagevejledning for OP-DECK
Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)
Læs mere