Kære elever og forældre

Relaterede dokumenter
Fredag d.22. juni 2012

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Keld har ordet.. Så nærmer turen til Idre Fjäll sig med hastige skridt. Skole/hjemsamtaler

Mandag d. 2. juni Kære elever og forældre

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 5. Nyhedsbrev uge Godt nytår! Side 5. Kalender, kontakt mm.

Kære forældre og elever

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

AUGUST-NYT. fra Kundby Skole

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

ma ti on to fr lø sø

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Jeg skal ikke med på VIA, så jeg er på skolen. I må meget gerne selv aftale det med læreren.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Månedsinformation. Skole og SFO

Tak for samarbejdet.. Forældreoverdragelse i januar.. Møde aflyst og det betyder, at plan først kommer i uge 1 Biografbillet til

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Kære forældre. Nyt fra indskolingen

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Katalog for klubbens aftenklub aktiviteter Fra september til december

Foråret kom- jubiiii.

Indbydelse til fremvisning af projektopgaver Mandag d. 22/

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Generalforsamling 5. april 2011.

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Skolepatrulje uge 18

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

UGEBREV nr. 15 uge 48 Årgang 6

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

UGEBREV nr. 31 uge 15

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013

Kære forældre! Kære alle. Hej SFO-forældre. Hej forældre i 0.klasse. Fredag den 6. januar 2012

Mandag fejrer vi Mollis 3 års fødselsdag (d. 11/2.) i forbindelse med Godmorgensang.

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Der var gang i april!

Fredagsbrev uge Bestillingerne af DVD'er med musicalen er nu i gang. Tirsdag er sidste frist.

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

Den store Julebasararbejdslørdag

Velkommen / Værd at vide...

En november med tryk på!

Nyhedsbrev Klub Viadukten, marts 2014

Aktiviteter Januar 2016

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

Mærkedag: 02. juni 04. juni 06. juni 07. juni

Kærlig hilsen din SFO

18 september blev der på forældremødet valgt nyt forældreråd som nu har konstitueret sig:

UGEBREV nr. 17 uge 50 Årgang 6

Marts blad på mail. Nyt fra kontoret:

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Marts 2014

SOMMER hold øje uge 26

Dette bliver det sidste indlæg fra vores tid i Rumænien. Den sidste uge er gået, det er svært at forstå hvor de næsten 3 måneder blev af.

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Nyhedsbrev august 2012

Ferielukket i alle afdelinger

Nyhedsbrev. September Juniorklubberne. Langeskov - Kerteminde - Munkebo Nymarken & Dalby

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Julefest på BØF. Torsdag d. 4. december Fra Slår frits dørerne op for Årets julefest

Åbningstider: Mandag-Torsdag Fredag Spisetider Der åbnes op 6.15 hvor der tilbydes morgen mad indtil kl

Nyhedsbrev Uge

Nu kan jeg orientere om hvad de kommende besparelser får af betydning for vores SFO.

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Samuelsgården. Skolevænget Oksbøl

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien 2013

Vi har nu afviklet dette års først to arbejdsdage, de næste to kommer hhv. d.4.5 og 2.6. begge gange kl med efterfølgende frokost.

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:

Vi glæder os meget til at se jer alle på mandag d. 29.4, hvor vi siger hej igen med en lille fællessamling i hallen kl. 8.

RØDOVRE BIBLIOTEK ARRANGEMENTER FOR BØRN FORÅR 2016

Nyhedsbrev September 2015

Æblebladet. Sæby Nr.15

Nyhedsbrev. Hammerum, den 13. august 2012

Skolen på la Cours Vej

Vi er kommet godt fra start med Ugens fortælling om tirsdagen. Vi øver mundtlighed, layout, informationssøgning, retoriske virkemidler osv.

Lemvig kristne Friskole Skoleåret

Nyhedsbrevet. Å r g a n g N r. 2 - F e b r u a r

Kære Forældre. Personalesituationen: Nyt fra stuerne:

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed.

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Måneds-nyt oktober 2014

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Transkript:

Fredag d.26. januar 2013 Kære elever og forældre Hvor januar for mange er en kedelig grå måned efter decembers lys og glæde, er januar er på vores skole en travl og begivenhedsrig måned. Arbejdet med musicalen går ind i sin afgørende fase, og I kan godt glæde jer. Emnet er gadebørn, og både manuskript og sange er skrevet af eleverne selv i samarbejde med deres daglige lærere og huskunstneren June Beltoft. Men inden der for alvor kan sættes turbo på musicalen skal der være fernisering på Kunstmuseet, hvor elevernes Lergaard inspirerede arbejder udstilles den næste måneds tid, og hvilken udstilling- den er bare så flot. Jeg vil opfordre alle til at bruge lidt tid på at besøge Kunstmuseet, og se de flotte malerier og elevernes historier om, hvad der gemmer sig bag horisonten. I OB arbejdes intenst med projektopgaven, som for 9.årgang er første afgangsprøve, mens det for de øvrige er en proces med stærkt fokus på projektarbejdsformen. Der er for begge opgaver valgt over emne hhv. Krig på 9.årg. og Videnskab for de øvrige. Hos de yngste er der Norden på programmet i de kommende uger, så her er også travlhed. De skal bla. lave figurer i fedtsten, i svømmehallen, lave mad og arbejde med nordiske folkeeventyr. Fælles lejrskole Næste års fælles lejrskole går til Hillerød, hvor vi bytter skole med DAS (Den alternative Skole). Vi tager af sted i uge 35 (ændret i forhold til tidligere udmelding om uge 36), da det giver os et mere sammenhængende skoleår. Når de nye vippeforældre har haft mulighed for at tilmelde sig, bliver der åbnet for jer andre. Jeg giver en udmelding, når tilmeldingen åbner, og håber at der bliver lige så meget rift om pladserne, som der var sidst, for jeg skal love for, at køkkenholdet trods lange arbejdsdage, havde det hyggeligt. Man skal dog som forældre have gjort sig klart, at man deltager som en del af køkkenteamet, og at det er skolens personale, der er sammen med jeres børn, både når der børstes tænder, puttes, soves, spises mv. Vi er selvfølgelig også godt i gang med at se på indhold til turen for eleverne, og det ligger fast at vi alle skal besøge Frederiksborg Slot og kunstmuseet Louisiana, samt at vi skal have tid til hygge når vi er på skolen. Frivillige nationale test- Nej tak Med det formål at finde ud af, om vi i vores arbejde med evaluering og målsætning for den enkelte elev kunne have glæde af de nationale test, afprøvede vi dem i efteråret. De nationale test er it-baserede, og i lærergruppen er der enighed om, at den måde de er bygget op på ikke afspejler den daglige undervisning, der hos os er baseret på en tæt relation mellem

eleverne indbyrdes og mellem lærer og elev. Derfor giver de nationale test os ikke et retvisende billede af eleverne faglige formåen, og vi har derfor besluttet, at det ikke er denne metode vi vil anvende til evaluering og målfastsættelse. SFO åbningstider Efter forespørgsels fra forældre har vi ændret SFOs åbningstid, således at der nu er åbent fra kl. 6.30-16.30 Ny praktikant i SFO De kommende 13 uger vil I kunne møde Mette Simonsen, der er i virksomhedspraktik i SFO. Anderledes dag d. 8.3 Fredag d. 8.3 planlægger vi at lave en anderledes dag, da 3 lærere er på kursus med Lilleskolerne og Søs er til årsmøde i sin faglige forening. Vi har endnu ikke en detaljeret plan klar, men ved at det bliver fælles forhold Z og X samt hold M og N, mens hold Y og Æ vil arbejde hver for sig. Det er muligt at vi vil invitere nogle af jer forældre til at deltage, men så hører I direkte fra lærerne. Udvidet undervisningstid Vi har fået mulighed for at udvide vores undervisningstid med 1-2 lektioner ugentligt for alle. Vi har i lærergruppen mange ideer, bla. taler vi om at starte med undervisning i engelsk allerede fra børnehaveklassen, ikke som læsefag men som et fag, hvor der leges og synges med sproget, måske starte tysk på 5.årgang, udvikle et helt nyt fag innovation/iværksætteri for eleverne i OB eller.eller. Merete Nyt fra bestyrelsen Ændringer i bestyrelsen: Mette Itenov har i starten af januar 2013 meddelt at hun trækker sig fra bestyrelsen af private årsager. Vi vil derfor takke Mette for hendes store indsats i bestyrelsen gennem de seneste år. Fremover kommer vi helt sikkert til at savne hendes bidrag og kendskab til Friskolen i bestyrelsesarbejdet.

Til erstatning for Mette blev William Flügge valgt som nyt bestyrelsesmedlem på bestyrelsesmødet den 5. januar 2013. William er forældre til Jonas på hold N. Velkommen til William som nyt bestyrelsesmedlem. Nyt om skolens økonomi og budgettet for 2013: I de seneste måneder har vi brugt mange kræfter på at få budgettet for 2013 fastlagt og vedtaget. Overordnet set er Friskolens økonomi efterhånden ganske god. Desværre oplever vi et faldende elevtal, hvilket naturligvis har haft indflydelse på dette års budgetlægning. Det betyder at der ikke er plads til de helt vilde udskejelser, men at økonomien er sund og hænger godt sammen. Budgettet er baseret på 105 elever i foråret og 100 i efteråret 2013. De væsentligste ændringer i det kommende budget er følgende: Regeringen fortsætter med at mindske tilskuddet til de private skoler (genopretningspakken). På den baggrund har bestyrelsen tidligere besluttet at tilskudsnedgangen ikke alene kan finansieres med besparelser. Som varslet i december stiger forældrebetalingen derfor med 50,- kr./md./elev, med virkning fra den 1. marts 2013. Med færre elever, bliver det samlede rådighedsbeløb selv sagt mindre. Alle poster i budgettet er derfor tilpasset det forventede elevtal i 2013. Derudover er dette års budget fastlagt ud fra de faktiske udgifter i 2011 og 2012. Tallene er efterfølgende blevet indeksreguleret så de stemmer overens med de generelle prisstigninger, vi alle oplever på varer og tjenesteydelser. I og med at skolen blevet tilsluttet fjernvarmeforsyningen er opgaverne, der tidligere har været med at passe vores fyr er faldet bort. Samtidig har vi en forventning om, at udgifterne til opvarmning af skolen vil falde. Bestyrelsen arbejder desuden på at mindske udgifterne til el, da det er tydeligt at de nye smartboards har øget skolens energiforbrug. På anledning af fremtidsværkstedet, hvor der var ønske om en mere grøn og bæredygtig skole, er bestyrelsen i gang med at undersøge i hvilket omfang omkostningerne til el kan reduceres, ved at få installeret et solcelleanlæg på hallens tag. Nye regler på området favoriserer nemlig virksomheder, men giver dårligere vilkår for privatpersoner. Når hele regnskabet gøres op betyder det faktisk, at der bliver ressourcer til mere undervisning. Det har været muligt at afsætte midler til flere undervisningstimer efter sommerferien. Hvad denne undervisning skal indeholde og hvordan den tilrettelægges er ikke bestemt endnu. Lærergruppen, skolens ledelse og bestyrelsen vil præsentere et forslag på generalforsamlingen til, hvordan timerne skal anvendes. Samlet set er der for skoleåret 2013/14 budgetteret med et lille overskud på 3.432,- kr.

Generalforsamling: Torsdag den 11. april 2013 afholdes friskolens ordinære generalforsamling. I den forbindelse skal vi minde om at forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest den 1. februar 2013. På bestyrelsens vegne Andreas Lund Povlsen (formand) og Jakob van Oord Post (næstformand) Nyt fra Støtteforeningen Vi arbejder i øjeblikket på den kommende vintermesse, der finder sted Lørdag d.26. januar kl.10-16 Vi håber på rigtig meget opbakning fra jer alle og glæder os til, at se rigtig mange mennesker besøge messen. Der er pt. 14 stande og I kan glæde jer til at møde: Mostballaden, med en fantastisk æblemost Christian Thøgersen, med honningboden og vokslys Birgit Havhøj, Håndlæser Sue Trolde, som laver spændende rammer af drivtømmer Allinge Byggemarked, der helt sikkert har spændende tilbud den dag Signe Kure, de lækre bornholmerdyner Hanne Theilade, spændende detox-fodbad Birgitte Harild, med dejlige behandlinger med bl.a. magneter Medha Sector, skøn healingsmassage og hotstone behandlinger Håndarbejdsstand v. Elna Thunberg, med bl.a. kort, malede sten, malerier, tasker o.a. Jernpigerne v. Lene og Jytte der også har pileflet med Elizabeth Muller, smukke smykker Friskolen og Tilsidst kan der for få midler købes kaffe,the,kage og dejlig suppe m. boller i Støtteforeningens café Derudover har der kørt læsegruppe, som har læst de 3 bøger der var på læseplanen. Læsegruppen holder foreløbig pause indtil vi har evalueret på om den skal fortsætte. Der er gang i Krea aftenerne også. De næste datoer er d.12/2 og d.26/2 begge dage kl.19. Så mød op og hav det skægt samtidig med, at du lærer eks.vis at strikke eller male eller noget helt andet.

Der arbejdes også på projekt legeplads, og vi håber, at vi inden længe kan starte fondssøgninger til vores nye uderum. De næste arrangementer er Nak og Æd- vores ude dag med bål og aktiviteter D 20 April Anemone tur (guidet som vores Bøgebjerg tur i efteråret) D 18 Maj Hold øje med arrangements kalenderen på forsiden af skole intra. En Snevejrshilsen til jer alle fra Støtterne Nadia Sørensen Nyt fra indskolingen Indskoling har ryddet væggene og gjort klar til de kommende anderledes uger. Eleverne skal arbejde i værksteder med Norden i fokus. I går torsdag inviterede mellembygningen alle interesserede til fernisering på Bornholms Kunstmuseet fra 14-15. Inspireret af museets særudstilling Hinsides horisonten af Niels Lergaard og Poul Anker Beck, har eleverne arbejdet med landskabsmotiver, farveflader og kontraster. Omkring 40 fabelagtige malerier samt elevernes tanker om hvad horisonten gemmer, udstilles i museets cafeområde i februar måned. I de kommende uger står der teater på plakaten for hele mellembygningen. Eleverne har selv skrevet manuskript samt sang og musik til årets forestilling, Gadebørn. Ideerne er udsprunget af skoleårets første projekt om børnearbejdere og handler om en gruppe gadebørn, der pludselig overraskes af en gruppe børnearbejdere, der netop har mistet deres arbejde og levested. Eleverne optræder tirsdag og onsdag i uge 6 for forældre, Mosaikskolen samt de omkringliggende børnehaver Gena Nyt fra OB Før jul var OB i diverse medier med deres "Færgeprojekt", udstillingen er nu taget ned fra Færgeterminalen. "Færgen" takker meget for det gode samarbejde og ikke mindst den flotte udstilling. Dele af udstillingen kan opleves igen, på "Vintermarked" i vores hal d. 26. januar. Vi er efter en dejlig juleferie, kommet godt i gang med forberedelserne til projektopgaverne. 9.

årgang har valgt "Krig" som overemne og 6., 7., 8. årgang "Videnskab". Projektugen skydes i gang mandag d. 28. januar 2013. I ugen efter vinterferien (uge 8), skal hold Æ til den årlige skriftlige-terminsprøve i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, biologi og geografi. Kira Kalender februar 2013 1.2 Projektopgaverne og kreativt produkt afleveres senest kl. 14. Indskolingen fri kl. 11.30 4.2 Fremlæggelse af projektopgave 9. årg. forældre er meget velkomne 4.2 Indskolingen skal i svømmehallen og har først fri kl. 13.30 5.2 Forestillingen Gadebørn vises for skolen og gæster fra Mosaikskolen 5.2 6.-8.årg. fremlægger deres projekter 5.2 9. årgang fagdag med Sarah 5.2 kl. 17 Gadebørn vises for forældre og søskende 6.2 kl. 10 Gadebørn vises for ca. 100 børn fra de omliggende børnehaver 6.2 Fagdag på hold Æ/Y med Sarah og Iben/vikar 7.2 Fagdag på hold M og N sammen med Jonas og Jesper, hvor der bla. ryddes op 7.2 Fagdag på hold Æ/Y med Sarah og Iben/vikar 8.2 kl.8-11.30 Fastelavn er mit navn 19.-22.2 Terminsprøve for hold Æ 26.2 kl. 10 Fællesmøde planlagt af yngste team, husk alle forældre og andre er velkomne