Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker - Nye regler for forsuring - Agersnegle Husk indberetning af udlagt areal med pligtige efterafgrøder skal være indberettet i Tast Selv senest den 31. august 2013. Har du ændret i arealet med pligtige efterafgrøder i forhold til det oprindelige planlagte areal, skal dette ligeledes indberettes. Har du for lidt efterafgrøde i efteråret 2013, vil din kvælstofkvote for 2014 blive nedsat. Læs mere om regler for pligtige efterafgrøder i Plantenyt nr. 24. Bladsvampe i sukkerroer Der er i registreringsnettet fundet bladsvampe på alle lokaliteter. Er roemarken ubeskyttet udføres en svampesprøjtning med 0,4 l/ha Opera Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Bladsvampe I Bladsvampevarslingen er der fundet begyndende angreb af rust, meldug og ramularia på alle lokaliteter. Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når der er 5 procent angrebne planter. Roerne er ubeskyttet, hvis der ikke har været sprøjtet tidligere, eller det er mere end 3 uger siden, man har sprøjtet. Der anvendes 0,4 l/ha Opera. Det kan blive nødvendigt med en opfølgning i roer, der skal tages op senere end medio oktober. Vær opmærksom på, at der maksimalt må anvendes Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej 1 4800 Nykøbing F 5484 0999 - www.dlsyd.dk
1,0 l. Opera pr. år i sukkerroer. Læs mere om bladsvampe og sprøjtestrategi i sukkerroer i Plantenyt nr. 21. Bladsvampevarslingen i sukkerroer udføres af NBR i samarbejde med Agricentret og DLS. Etablering af vintersæd Et ensartet og veltilberedt såbed er afgørende for et højt udbyttepotentiale. Optimalt såbed skal have højere prioritet end såtidspunktet. Tidlig såning øger risiko for angreb af goldfodsyge, havrerødsot og sneskimmel. Udsædsmængden tilpasses efter såtidspunktet (øget udsædsmængde kompenserer ikke for dårligt såbed). Christian Iuel Telefon 5484 0979 Mail: chi@dlsyd.dk Såbed Et ensartet og veltilberedt såbed er altafgørende for en god etablering, som giver afgrøden gode muligheder for rodudvikling og vækstbetingelser videre frem. Kernerne skal placeres i en ensartet dybde på ca. 4 cm. Hvis udsæden placeres for tæt på jordoverfladen, øger det både risikoen for udvintring, og at agersnegle kan æde udsæden. Et knoldet og ubekvemt såbed giver optimale betingelser for agersneglene. Hvis der er risiko for forekomst af agersnegle, er det vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen. Herved mindskes hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Relativt få snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden, forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder. Tabel 1: Optimale plantetal pr m 2 ved forskellige såtidspunkter for vinterbyg, vinterhvede, rug og triticale. Såtidspunkt Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug Triticale 5. september 175 200 175 150 15. september 225 250 200 200 25. september 275 300 250 250 5. oktober 325 350 300 300 15. oktober - 400 350 350 Efter 15. oktober - 450 - - Såtidspunkt Plantetal skal tilpasses såtidspunktet. Et for stort plantetal i forhold til såtidspunkt giver ikke tilsvarende merudbytte, men øger risikoen for lejesæd. Samtidig er det vigtigt at få korrigeret udsædsmængden op ved sen såning for at kompensere for dårligere jordtemperatur, fremspiring og buskning. Tabel 1 viser det optimale plantetal i forhold til såtidspunktet for vintersædsafgrøderne. Vinterbyg Vinterbyg er den af vintersædsarterne, som er mest følsom over for ændringer af såtidspunktet. Optimalt tidspunkt for såning af vinterbyg er midt i september, hvor vinterbyggen har gode 2
muligheder for at buske sig. Sen såning efter 1. oktober kan koste forholdsvist mere i udbyttet sammenlignet med tidlig såning. Tidlig såning kan i milde efterår/vintre øge risikoen for problemer med havrerødsot og til dels med trådkølle og sneskimmel. Vinterhvede Uanset forfrugt er der meget lille forskel i nettoudbytterne ved den optimale udsæds-mængde ved såning i perioden fra 1. september til 20. september, mens såning i begyndelsen af oktober kan resultere i et udbyttetab afhængig af vækstsæsonen. Med de seneste vækstsæsoner i tankerne, hvor vi har haft to hårde vintre, har det været hvedemarker, som er sået tidligt og i et godt og ensartet såbed, der har givet de højeste udbytter. Tidlig såning giver den højeste kvælstofoptagelse om efteråret, som samtidig giver de bedste forudsætninger for en god rodudvikling og dermed overvintringsevne. Såning af første års hvede bør prioriteres først og dernæst anden- og flere-års hvedemarker og goldfodsygebejdset hvede. I anden- og flere års hvede er der større risiko for angreb af goldfodsyge, og man bør derfor være tilbageholdende med meget tidlig såning. Tidlig såning øger risikoen for havrerødsot specielt i milde efterår, hvor bladlusene har en lang periode til at overføre virus. Hvor forfrugten er frøgræs, bør hveden ikke etableres før efter midten af september pga. risiko for skadedyr. Udsædsmængde Udsædsmængden fastsættes ud fra udsædens tusindkornsvægt og markspirings-procenten. På såsædsækkene er angivet tusindkorns-vægt (TKV) - se billede 1. Markspiringsprocenten vil typisk være 5-10 pct. lavere end laboratorium-spirings-procenten, og ligger typisk på omkring 90 pct. Ved dårlig etablering, hvor en stor del af kernerne ligger oven på jorden, vil markspiringsprocenten være noget lavere. Tommelfingerreglen siger: - 10 pct. øget udsæd ved knoldet og ubekvemt såbed. - Plantetallet skal øges med 5 planter/m 2 pr. dag for hver dag såningen udsættes i forhold til såtidspunktet i tabel 1. Beregn udsædsmængden ud fra den aktuelle tusindkornsvægt og markspringsprocenten: Eksempel på udregning af udsædsmængde: Vinterbyg, sådato 10. september, TKV 65, markspiring 90 procent. Plantetallet aflæses i tabel 1 til 175 ved såning 5. september + 25 planter for 5 dage yderligere. 3
Billede 1: Tusindkornsvægten (TKV) er på sækken angivet til 65 gram. Forsøg med bejdsemidler i vintersæd Hvis du bruger egen udsæd, bør du bejdse din udsæd, hvis over 10 procent af kernerne er angrebet af spireskadende svampe. Årets lokale forsøg med bejdsning af sund udsæd har ikke givet merudbytte. Elisabeth Nørby Nielsen Telefon 5484 0956 Mail: enn@dlsyd.dk Grænseværdien for bejdsebehov er sænket til 10 procent angrebne kerner af spireskadende svampe som Fusarium og Septoria. Forsøg ved AU, Flakkebjerg har vist lidt bedre effekt mod Fusarium af Celest Fomula M og Redigo end af Dividend bejdsning. Der har i år været 4 landsforsøg med bejdsning mod svampesygdomme i vinterhvede. Vi har haft ét af disse forsøg ved Holeby. Udsæden havde 5 procent kerner angrebet med Septoria. Der indgik 5 forsøgsled: urenset ubejdset, renset ubedjset, samt renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS, Celest Formula M eller Dividend Formula M. Der var forskel på plantebestanden i efteråret på de forskellige bejdsemidler og en tendens til, at Redigo Pro 170 FS og Celest Formula M havde større plantebestand i efteråret. Årets lokale forsøg med sund udsæd har ikke givet merudbytte for bejdsning - se tabel 2. Tabel 2: Plantebestand og udbytte for de forskellige bejdsemidler Behandling Plantebestand Plantebestand Udb. og Udbytte pl/m 2 31. okt. pl/m 2 30. nov. merudbytte hkg forholdstal Urenset ubejdset 206 194 94,8 100 Renset ubedjset 245 210-1,1 99 Renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS 300 263-0,9 99 Renset og bejdset med Celest Formula M 317 271-0,1 100 Renset og bejdset med Dividend Formula M. 248 220 0,9 101 4
Placering af handelsgødning til vintersæd i efteråret Placering af fosfor og kvælstof kan være aktuelt på stiv lerjord, hvor der er erfaringer for vinterhveden har svært ved at komme i vækst om foråret. Placering af svovlsur ammoniak kan være relevant til vintersæd, hvor der er erfaring for manganmangel. Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Placering af 15-20 kg kvælstof ved såning af vintersæd kan være aktuelt i marker, hvor der tidligere har været erfaringer for, at vintersæden har svært ved at komme i vækst i foråret. Der vil typisk være størst potentiale for merudbytte i marker: med stiv lerjord hvor der ikke er tilført husdyrgødning halmen er fjernet gennem flere år sen såning Tre års lokale forsøg i perioden 2007-2009 har vist stabile merudbytter for placering af 18 kg N ved såning af vinterhvede. Se en opsummering af udvalgte resultater i tabel 1. De 18 kg N tildelt om efteråret i led 5 er ikke fratrukket i forårstildelingen, dvs. led 5 har fået 18 kg N mere end led 1. Merudbyttet for tildeling af 18 kg N om efteråret svarer til, hvad der kan opnås ved at øge tilførslen tilsvarende om foråret. Forudsætning for at tildele N til hveden i efteråret, er, at du har en rimelig mængde Ntil rådighed dvs. 190-200 kg N pr ha. Tabel 3: Udbytter og merudbytter for placering af gødning til hvede ved såning Led Tilført Kg N/ Kg P Hkg hvede pr hektar pr ha (udbytte og merudbytte) Plac. ved Gns. 4 Forår 2007 2008 2009 2009 såning forsøg Pris gødning 2013, hkg hvede Nettomerudb. hkg pr. ha 1-109,2 81,6 107,1 88,0 96,5 - - 2-30 kg P 1,9 1,8 0,2-0,4 0,9 3,4-2,5 5 18 kg N 30 kg P 6,0 4,2 3,6 5,4 4,8 4,4 0,4 Placering af kvælstof om efteråret kan give en bedre vækst og rodudvikling specielt ved sen såning. Tildeling af kvælstof om efteråret kan have negativ konsekvens, hvis vintersæden bliver for kraftig, da det øger risikoen for sneskimmel. Gødningen skal placeres, da den ellers vil ligge i jordoverfladen og dermed er tilgængelig for ukrudt. Placering af fosfor og kvælstof kan være aktuelt i marker med lave fosfortal dvs. fosfortal på under 2. I tabel 3 er der ikke forskel på, om der tilføres 30 kg fosfor om foråret eller ved placering om efteråret. Fosfor påvirker rodudviklingen, og placering af 30 kg fosfor ved såning kan formentlig give en bedre rodudvikling, som vil gøre vintersæden i stand til at modstå vinteren og komme hurtigere fra start i foråret. Der er ikke konstateret sammenhæng mellem det målte fosfortal og merudbyttet for tilførsel af fosfor, men der er en tendens til, at udbytteniveauet er lavest ved lave fosfortal. 5
Manganmangel På marker med risiko for manganmangel har flere års forsøg vist, at tilførsel af svovlsur ammoniak (NS 21-24) mindsker risikoen for udbyttetab som følge af manganmangel. Der skal stadig tilføres mangan til marken senere på efteråret, placeringen af gødning kan ikke stå alene. I forbindelse med såning af vintersæd kan der placeres en mindre mængde svovlsur ammoniak (ca. 20 kg N pr. ha). Kvælstofkvoten om foråret skal reduceres med den kvælstofmængde, der er anvendt om efteråret. Anvendelse af surtvirkende gødninger har generelt større effekt på manganoptagelsen end bejdsning af udsæd og af manganholdige gødninger. Efterårsbehandling i frømarken Generelt står udlæg af græs og kløver godt, men regnen er faldet meget forskelligt, og nogle steder mangler afgrøden vand for at få gang i væksten Husk at få afpudset både stub og græs i bund Bent Buchwald Telefon 5484 0984 Mail: bbu@dlsyd.dk Hold øje med sneglene hvis der kommer mere regn Afpudsning og gødskning i frøavlen Det forholdsvis tørre og ganske varme vejr i august har ikke medført optimale betingelser for genvækst i græs og kløver, så behovet for afpudsning er i flere marker begrænset. I Nykøbing F. faldt der i juli 29,6 mm mod normalt 65 mm fordelt på 23 nedbørsdage, og middeltemp. var 18,0 grader C mod normalt 16,0 grader. Billede 2 viser, hvor meget regn der er faldet i august til og med den 18. august. I de første 3 uger af august er der i Nykøbing faldet 29 mm, hvor normalen for hele august er 59 mm. Regnen er dog faldet meget forskelligt i regionen, og derfor er der områder, hvor frøgræsset er hæmmet af vandmangel. Det er nu, at næste års frøudbytte skal fastlægges. Det er meget vigtigt, at græsset trives om efteråret, da det er på denne tid, at næste års frøbærende stængler (fertile skud) dannes hos bl.a rødsvingel og engrapgræs. Nye skud skal være tykke, kompakte og fyldt med sukker for at være klar til næste sæson. 6
Afpudsning med får er et godt alternativ til den mekaniske afpudsning, men vær opmærksom på, at der er får nok per ha (min. 30 stk.), og de skal ikke gå for længe på samme areal. Derfor vil det være bedre at opdele en stor mark i mindre stykker, så fårene kan få gnavet i bund, inden de flyttes til næste mark. Skal udlægget pløjes op, skal der spares på udgifterne, men der skal evt. sprøjtes med Round-up for at komme af med græsser, tidsler og rodukrudt. Hvidkløver Udlægget er mange steder etableret godt og vokser i øjeblikket godt til. Plantetallet er højt pga. de optimale spiringsbetingelser i foråret og nogle steder ses mere end 70 planter/m2. Bladrandbiller kan især i svage udlæg være et problem og bekæmpes med Karate 2,5 WG eller Fastac 50 (Off-label godkendelse). Snegle Det fugtige junivejr gav ideelle betingelser for snegle. Den efterfølgende tørre juli har sat sneglene på vågeblus, men hold øje med udlægsmarkerne, når vi igen får fugtig vejr. Vi ser ofte angreb af snegle i engrapgræsset, efter kløveren er bortsprøjtet i efteråret. Snegleproblemet kan også være massivt efter raps. I hvidkløver kan sneglene også gøre skade så hold øje med, at de nye planter ikke bliver for meget udtyndet. Der kan eksempelvis anvendes 7 kg. Sluxx, 8-10 kg. Smartbayt eller Agros Sneglegift. Bemærk, at Ferrox er på forbudslisten fra 1.juni 2013. Marken skal tromles, så den er jævn, når vejret er til det, og ellers er næste vigtige behandling en Reglonesprøjtning i december/ januar på en solrig dag og meget gerne efter en kuldeperiode på nogle dage med nattefrost. Rødsvingel 1. årsmarker: Frømarkedet ser fornuftigt ud, men det er vigtigt at pløje udlægget op, hvis ikke etableringen har været god I de kraftige typer kan det komme på tale med flere afpudsninger af græsset, hvis græsset begynder at hænge. Er marken tynd, skal den have kvælstof nu og gerne som gylle, men handelsgødning virker hurtigere. Rødsvingel skal have 60-80 kg. N/ha (se tabel 4 og 5) om efteråret, hvor de første 30-40 kg. kan gives som opstart, hvis ikke hele mængden gives på en gang. 2. årsmarker: De fleste marker er generelt i god stand, og 2. afpudsning er aktuel, selvom marken ellers er brændt ordentligt af. Er marken ikke brændt ordentligt af, skal der laves en dyb afpudsning (2-3 cm dybde) nu. Gentagne afpudsninger helt ind i oktober kan komme på tale. Det kommer an på vejret i den kommende tid. Efterårsgødskningen skal vente til sidst i september eller efter sidste afpudsning for at undgå for megen bladvækst - se tabel 4. Sidste afpudsning skal ikke være dybere end en håndsbredde. Vær opmærksom på, at væselhale ofte bliver et større problem, hvor rødsvingel ikke er afbrændt eller, når der er huller i marken, hvor græsset er etableret dårligt eller i sprøjtespor. Det er i rødsvingel vigtigt, at dæksæds-stubben ikke er for høj, og en halvering af stubhøjden fra ca. 15-20 til 5-10 cm kan betyde 200 kg frø mere til næste år. Er der ikke meget lave P og K tal, anbefaler vi, at der anvendes ren kvælstofgødning. Svovl skal ikke anvendes om efteråret, men først til foråret, da der er risiko for udvaskning. 7
Tabel 4 Oversigt over efterårsbehandling i udvalgte frøafgrøder Efter høst af Rødsvingel Engrapgræs Strandsvingel Hundegræs Alm rajgræs Afpudsning 2-3 cm`s dybde 2-3 cm`s dybde 3-5 cm`s dybde 5-8 cm`s dybde 5-6 cm`s dybde Afpudsning primo okt. 5-8 cm`s højde 5-8 cm`s højde 10-12 cm`s højde 8-10 cm`s højde 8-10 cm`s højde Gødskning 60-80 kg N 80-90 kg N 40-60 kg N 45-60 kg N 0-30 kg N Er det får, der afpudser, skal man være opmærksom på, at plænetyperne er mere følsomme end fodertyperne, og derfor skal fårene helst være væk inden medio oktober. I fodertyperne kan de gå til medio november. Engrapgræs 1. årsmarker: Tag stilling til, om marken skal bevares. Er marken lagt ud i hvidkløver, skal hvidkløveren sprøjtes væk (hvis det ikke allerede er gjort) med 1 tablet Express ST + 0,1 pct. sprede- klæbemiddel senest den 30. september. Under de aktuelle forhold har en behandling med 20 ml Hussar OD + 0,5 Renol været en oplagt mulighed, men den skal foretages inden den 15/9 ifølge off-label godkendelsen. Der opnås også en bedre effekt på ènårig rapgræs, når denne er i vækst. Én sprøjtning med Express kan være tilstrækkelig mod kløveren, men ofte er der behov for sprøjtning med både Express og Hussar OD. Vær opmærksom på de nye begrænsninger i anvendelsen af visse S.U. midler. Express eller Hussar OD må kun anvendes 1 gang pr. vækstår (1. august - 31. juli) - dette fremgår af de nye etiketter. Anvendes der Express og Hussar OD med gammel etikette, er det muligt at anvende begge midler i samme vækstår. Engrapgræs skal have op til 80 90 kg N om efteråret - se tabel 5. I svage udlæg, hvor der mangler kvælstof, ses ofte kraftige angreb af rust, så kig godt efter. Hvis der er kraftige angreb, kan der være behov for at hæmme rusten med 0,25 l/ha Orius eller 0,2 l/ha Folicur. 2. årsmarker er generelt i god stand. Er marken ikke brændt ordentligt af, skal der laves en dyb afpudsning (2-3 cm.) nu. Flere afpudsninger helt ind i oktober kan komme på tale, men det kommer an på vejret i den kommende tid. Det afpudsede materiale skal kunne komme i kontakt med jorden. I tætte plænesorter skal man undgå, at afpudset dækker planterne, så der skal afpudses flere gange, hvis det afpudsede materiale ikke skal fjernes. Rustangreb i ældre marker er sjældent så voldsomme, at det kræver behandling, men afpudsning og kvælstof vil i de fleste tilfælde afhjælpe problemet. Efterårsgødskningen venter til lige efter sidste afpudsning for ikke at få for megen bladvækst. Marken skal gå vinteren i møde med planter på en håndsbreds højde og uden, at bladene hænger ind over hinanden. Nyfremspiret enårig og alm. rapgræs i engrapgræs Bekæmpelse af nyfremspiret enårig og alm. rapgræs kan i efteråret ske med Boxer og/eller Stomp. Boxer er godkendt i engrapgræs med 1-1,5 l/ha, og Stomp/ Activus 40 WG kan anvendes med 1,2 l/ha. Boxer er måske en tand bedre end Stomp mod alm. rapgræs med 1-2 blade, hvorimod Stomps jordvirkning ved gode fugtigheds-forhold er glimrende. Desuden har Stomp en sideeffekt mod agerstedmoder. Begge midler er gode mod enårig rapgræs. 8
Alm. rapgræs, der er drysset af før høst, spirer nu og er klar til en behandling med Boxer eller Stomp. Strandsvingel Et plantetal på 50 planter pr. m 2 kan give et tilfredsstillende resultat som i de fleste frøgræsser. Som for rødsvingel og engrapgræs afpudses strandsvingel efter høst. De nye planter busker sig bedst, hvis der afpudses i ca. 5 cm. højde. Strandsvingel er en langsom starter, der netop nu kræver lys, så planterne stimuleres til at sætte nye friske blade og sideskud. Strandsvingel kan pga. sin oprette vækst godt tåle en afgrødehøjde på to håndsbredder dvs. op til 20 cm inden vinteren. Generelt gælder, at det kan være svært at dokumentere økonomien i en ekstra afpudsning, men i praksis er det de marker, der ikke er passet ordentligt i efteråret, der skuffer udbyttemæssigt! Der gødes primo oktober med ca. 60 kg N/ha., men hvis græsfrøet er udlagt i ærter nedsættes mængden til ca. 40 kg N/ha. (se tabel 5.) I 2. og 3. års marker gødes efter afpudsning første uge i oktober. Hundegræs Hundegræs kan i det sene efterår, uden problemer gå vinteren i møde med en bladlængde på op til 20 cm, men for kraftig og hængende bladmasse kan give grobund for sneskimmel. Derfor tilrådes en afpudsning i første uge af oktober i 8-10 cm højde. Optimalt tilføres 45-60 kg N/ha om efteråret. Udlægsmarken gødes medio september, men er udlægget svagt, burde kvælstoffet være tilført nu. I 2. og 3. års marker gødes efter afpudsning primo oktober. Har man afsætning for et slæt omkring 1. oktober, burde græsset være gødet med ca. 70-80 kg N lige efter høst. Efterslættet, der ikke må tages for dybt (en håndsbredde uden tommelfinger), gødes med den normale mængde - se evt. tabel 5. Afgræsning med får er et godt alternativ til mekanisk afpudsning. Sen afgræsning i november må ikke efterlade græsset lavere end i 6-8 cm`s højde. Alm. Rajgræs Pas på snegle i svage marker og marker udlagt i renbestand. Er rajgræs udlagt i vårbyg, kan spildkorn og noget græsukrudt bekæmpes med 0,12 l/ha Agil (offlabel), men rajgræsset må ikke være stresset. Gødskning Svage udlæg bør tilføres 30 kg N straks efter høst af dæksæden for at sikre en tilstrækkelig udvikling. Vær opmærksom på afgrødens totale kvælstofkvote. Den mængde kvælstof, der tildeles om efteråret, fratrækkes den totale kvote. Nye forsøg viser, at det koster udbytte at omfordele kvælstof i alm. rajgræs fra forår til efterår. I den situation kan det derfor være nødvendigt, at låne kvælstof hos andre afgrøder i sædskiftet. Hvis der er mulighed for afsætning af et slæt græs, er der mulighed for at tildele frøgræsudlægget 50 kg N efter høst af dæksæden og så tage et slæt græs. Derved spares også en afpudsning af en eventuelt for høj stub efter høst af dæksæd. Bemærk, at det er et krav for at benytte kvoten på 50 kg N, at den efterfølgende afgrøde høstes og udnyttes. Kvælstoffet kan tildeles som gylle. I frøgræs er der ikke krav om nedfældning. Der regnes med 100 pct. udnyttelse af ammonium-n. 9
Tabel 5: De anbefalede mængder kvælstof til frøgræsser i 2013. Vejledende økonomisk optimale kvælstofmængder, kg/ha Kvælstofnorm 2012/2013 Efterår Forår I alt Alm. rapgræs 0-30 80-100 90-110 112 Engrapgræs, marktype 60-90 60-90 120-150 129 Engrapgræs, plænetype 80-90 60-70 140-160 138 Hundegræs 40-50 80-130 140-180 172 Rødsvingel, fåresvingel 60-80 30-60 90-140 117 Bakkesvingel 60-80 30-50 100-120 121 Strandsvingel 40-60 80-120 150-190 164 Hvene, alm. og krybende 30-50 50-60 70-100 103 Alm. rajgræs, 1 & 2 års 0-30 100-145 100-165 146 Alm. rajgræs, efterårsudlagt 0-30 100-140 120-170 181 Engsvingel 30-40 60-80 90-120 103 Hybrid rajgræs 0-30 100-140 100-140 121 Hybrid rajgræs, efterårsudlagt 0-30 100-140 100-140 155 Rajsvingel, festulolium 0-30 100-140 100-140 138 Rajsvingel, festulolium, efterårsudl 172 Ital. rajgræs 0-30 80-90 90-100 108 Ital. rajgræs, efterårsudlagt 30 70-110 100-110 142 Timothe, knoldrottehale 0-30 60-90 90-110 95 Afpudsning Udlægget skal have en højde på 8 cm medio oktober. Hvis udlægget bliver for langt, øges risikoen for sneskimmel, og plantemassen kan skygge og give en senere vækststart i foråret. Derfor er det vigtigt hele tiden at vurdere behovet for afpudsning. Et alternativ til afpudsning er afgræsning med får. Det kræver selvfølgelig, at man kan skaffe får, og at man kan skaffe tilstrækkeligt mange får. Et for stort areal i forhold til antallet af får giver vraggræs, der er absolut uønsket og efterfølgende skal afpudses. Der skal derfor så mange dyr på arealet, at der sikres en hurtig og ensartet afgræsning. Den gamle stribegræsning er absolut at foretrække, selvom den er mere tidskrævende. Skal jeg gøde mere end kvoten! Afgørende er, om der er et højt udbytte-potentiale i marken. Højt N-niveau er mest aktuelt på dyrkningssikker jord, og hvor afgrøden står lovende. Det skal i rødsvingel, strandsvingel, hundegræs og i enkelte tilfælde også i engrapgræs kombineres med en velvalgt strategi for vækstregulering. Prisen på gødning og den afgrøde, hvor kvælstoffet skal tages fra, spiller selvfølgelig også en rolle. Gylle Gylle til frøgræs om efteråret er en rigtig god ide. Gylle kan tilføres på samme tidspunkt som handelsgødning, og effekten af kvælstoffet i gylle svarer til indholdet af NH4-N (lav evt. en gylleanalyse). Det vil sige, at man kan regne med 100 pct. udnyttelse af ammonium N. Gylle indeholder 0,3-0,4 kg S pr. ton, men kun en lille del er plantetilgængeligt. Hundegræs og strandsvingel vil sætte pris på at få opfyldt deres N-behov via gylle om efteråret. 10
Nye regler for udbringning af gylle Du kan nu undgå nedfældning af gylle, hvis du forsurer gyllen og samtidig forpligter dig til at anvende forsuret gylle til en del af dit areal med vintersæd Christian Iuel Telefon 5484 0979 Mail: chi@dlsyd.dk Forsuret gylle før såning Næsten frit valg mellem nedfældning eller forsuring og slangeudlægning før såning - men ikke uden ekstraarbejde ved skrivebordet. Sådan er reglerne Ønsker du at slangeudlægge forsuret gylle inden såning, forpligter du dig til at forsure gylle til 20 pct. af det pågældende areal i vintersæd eller vinterraps i perioden 1. februar til høst. Det betyder, at hvis du forsurer og slangeudlægger gylle før såning af 10 ha vinterraps og 10 ha vårbyg, skal du i forårssæsonen forsure gylle til mindst 4 ha med vintersæd eller vinterraps. Denne betingelse medfører, at kvægbrug uden vintersæd og raps ikke har et alternativ til nedfældning før såning af majsen. Du skal være opmærksom på, om du kan slippe for nedfældning. Du kan nemlig ikke medregne arealer, hvor anvendelsen af forsuringsteknik er et krav i husdyrbrugets diverse godkendelser. Da godkendelserne oftest omhandler ammoniakreduktion fra stald og lager, har Videncentret i dag kun kendskab til få godkendelser, som betinger ammoniakreduktion i marken ved forsuring på specifikke arealer. Inden forsuring og slangeudlægning af gylle før såning, skal kommunalbestyrelsen orienteres skriftligt om, hvilke arealer der er omfattet, samt hvilke forsuringsteknik der anvendes. Efter udbringning af forsuret gylle, skal du have dokumentation for den anvendte teknik ifølge Teknologilistens forskrifter (udskrift fra maskinstation). Da betingelserne tager udgangspunkt i Teknologilisten, betyder det, at der er de samme krav til ph mv. for kvæg- og svinegylle, som ved forsuring af gylle til fodergræs. Det er ikke et krav, at det er samme forsuringsteknik som anvendes hhv. før og efter såning. Bemærk, at den udlagte forsurede gylle før såning skal nedbringes indenfor 6 timer. Kravet om forsuring eller nedfældning af gylle til fodergræs og frøgræs uden kontrakt er uændret. Baggrund for ændringerne Nedfældning af gylle før såning giver som gennemsnit den bedste effekt af gyllen til vårsæd. På lerjorde og bakkede arealer kan nedfælderen forårsage strukturskader, især hvor jorden indeholder meget vand. Alternativet til nedfældning under disse betingelser har indtil nu været, at slangeudlægge gyllen efter såning med en lavere kvælstofudnyttelse og en øget risiko for tab af kvælstof ved ammoniakfordampning. Det har derfor været et stort ønske fra erhvervet igen at få mulighed for slangeudlægning af gylle før såning, som erstatning for nedfældningskravet. I den nye husdyrgødningsbekendtgørelse er der fortsat krav om nedfældning af gylle før såning, men der er til gengæld givet mulighed for slangeudlægning af forsuret gylle som alternativ. Betingelsen for at benytte muligheden er, at ammoniakfordampningstabet fra den udbragte 11
husdyrgødning ikke er større end, hvis gyllen nedfældes. Der er således ikke indregnet effekt af tabet fra den gylle, som tidligere blev slangeudlagt efter såning på arealer, hvor nedfælderen blev valgt fra pga. risikoen for strukturskader. Med udgangspunkt i de effekter på ammoniakfordampningen, som fremgår af Teknologilisten ved forskellige udbringningsteknikker, betyder det at for at sikre sig et uændret tab, skal der også forsures gylle til en andel af vintersædsarealet. Andre gylletyper på Teknologiliste Testresultater har vist, at gylle med forskelligt tørstofindhold og bufferkapacitet holder sig stabilt ved en ph-værdi på omkring 6,0 - det vil sige, at også afgasset gylle kan forsures. Andre gylletyper og ph-krav De nye tilpassede dokumentationskrav har ført til godkendelse af forsuring af alle gylletyper med nedenstående ph-krav. Bemærk, at ph-kravet på 6,0 ved forsuring af afgasset gylle giver et stort syrebehov, da phværdien ofte er forholdsvis høj. Kravet er uafhængigt af, om den afgassede gylle er separeret. Ved forsuring til ph 5,5 er der fortsat en udbringningsperiode for tankforsuret gylle på 3 uger efter forsuring ved Harsøs anlæg og 3 måneder ved Ørum Smedens anlæg. Tabel 6: Maksimale ph-værdier for forsuring af gylle til fodergræs samt ved slangeudlægning før såning Gylletype/Forsuringsteknik Markforsuring Tankforsuring Staldforsuring Svinegylle 6,4 6,0 5,5 Kvæggylle 6,4 6,0 5,5 Andre typer af gylle 6,0 6,0 5,5 Afgasset gylle 6,0 6,0 Ej relevant Hold øje med snegle Der kan være risiko for snegleangreb i vinterraps og vintersæd trods det tørre vejr i juli. Undersøg derfor markerne for snegle nu og vær særlig opmærksom på lerjord samt i marker med gruppesåning. Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Ved mange snegle bør der også satses på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvis tiden tillader det. I praksis er set mange eksempler på dårlig effekt ved for sen bekæmpelse trods høje doser af sneglemidler og flere behandlinger. Er man kommet for sent, og der er kraftige angreb, er omsåning oftest en bedre løsning end at ofre mange penge på sneglekorn og alligevel få dårlig effekt. 12
Der kan p.t. ikke anbefales specielle fældetyper til at fastlægge angrebsgraden af snegle i marken, så der kan udlægges en sæk, en halmballe eller lignende, hvorunder man dagen efter kigger efter snegle Anbefalede doser og bekæmpelse I tabel 7 ses en oversigt over godkendte midler. Den rigtige dosis afhænger af antallet af snegle. Ved kraftige angreb anbefales fuld dosering af Sluxx/Sluxx HP. Da antallet er svær at fastlægge, kan det være aktuelt at anvende en dosis i den lave ende og gentage behandlingen, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. Det er dog vigtigt at følge op på behandlingen, så en evt. 2. behandling ikke kommer for sent. Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op. I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling. Tabel 7: Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalede doser. Middel Indhold af aktivt stof, pct. Godkendt normaldosis, landbrug kg/ha Anbefalet dosis*, kg/ha Granulater pr. m2 ved anbefalet dosis Pris ved anbefalet dosis, kr./ha inkl. afgift ekskl. moms Agros 1,0 25 8-10 30-40 216-270 Sneglegift SmartBayt 1,6 50 8-10 30-40 220-275 Sluxx/Sluxx 3,0 7 4-5 30-40 232-290 HP * Se afsnit om doser Midlerne indeholder ikke lokkemidler, så det tager længere tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene tidligt. Det kan være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist ringere effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden. Angrebsbillede I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring. Billede 3: Angreb af agersnegle i vinterraps Billede 4: Angreb af agersnegle i vinterhvede 13