falde. Såning af vinterbyg og rug bør være afsluttet nu, men hvede kan fortsat sås.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR september 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Havrerødsot i vintersæd Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Vigtige datoer Aktuelt i marken Det er blevet lidt køligere, men endnu lader de store mængder regn vente på sig. Anbefalingerne er derfor stadig at køre jordmidlerne ud om aftenen, med store dråber og gerne med 250 l vand pr. ha. Den tørre jord giver fortsat grund til at være ekstra opmærksom på manganmangel. Se mere i sidste nummer af Afgrødenyt. Selvom jorden stadig er varm, anbefaler vi ved såning nu at følge såtabellen for den pågældende dato, medmindre der er tale om meget lune lokaliteter. Vejret kan skifte meget hurtigt nu, og store mængder regn vil få jordtemperaturen til at falde. Såning af vinterbyg og rug bør være afsluttet nu, men hvede kan fortsat sås. Hvis, eller snarere når, det begynder at regne, så skal der igen holdes øje med sneglene. Vi skal have flere nætter med egentlig frost før sneglene ikke længere kan udgøre et problem. Vi anbefaler at bekæmpe rapsjordloppens larve i første halvdel af oktober. Forventningen er mange rapsjordlopper i dette efterår, men i vores gule fangbakker kan vi se, at rapsjordlopper er kommet relativt sent i år. Det milde vejr gør, at vi stadig får spørgsmål til vækstregulering af vinterraps. I marker med højt plantetal og en hurtigtvoksende sort, som har fået meget gødning, kan det fortsat være aktuelt at vækstregulere. Vælger du at vækstregulere så afhænger doseringen af rapsplanternes størrelse. Som tommelfingerregel skal der f.eks. anvendes 0,12 l Orius pr. blad eller 0,1 l Juventus pr. blad. I næste uge starter gødningsplansæsonen. Som de foregående år kalder vi dig ind, men skulle du have et ønske om at få en tid, så kontakt din planteavlskonsulent.

2 Havrerødsot i vintersæd I sæsonen 2014/15 havde vi store problemer med vintersæd, der var smittet med havrerødsot af bladlus i det varme efterår Det varme vejr har gentaget sig i dette efterår, og vi finder mange bladlus på spildkornet i vinterrapsen og i de tidligt såede vintersædsmarker. Derfor er det vigtigt at have fokus på bladlus og deres bekæmpelse i vintersæden. Lidt biologi Viruset havrerødsot overføres af bladlus i efteråret. Jo flere bladlus, jo større risiko for smitte. Symptomerne på havrerødsot viser sig løbende i foråret fra begyndende vækst. Ikke alle bladlus indeholder smitstof. Typisk indeholder 1-2 % af bladlusene havrerødsotvirus. Viruset overføres ikke fra moderlusen til afkommet. Det vil sige, at bladlus, smittet med virus, smitter vintersæden, når de suger på den. Får de unger, så er ungerne først smittebærere og kan smitte vintersæden, når de har suget 2-3 dage på allerede smittede planter. Alle vintersædsarter kan angribes af havrerødsot. Normalt er det vinterbyg, der skades mest, men vinterhvede skades også, som vi så en del steder i 2015, kan vinterrug også skades betydeligt. Skadetærskel Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot, og fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Finder man bladlus på 2-3 % af planterne, anbefaler vi en bekæmpelse, hvis marken er sået før ca. 25. september. I tabellen kan du se, hvilke risikofaktorer der øger risikoen for smitte af havrerødsot. Faktorer, der skal inddrages, når beslutningen om evt. forebyggelse af havrerødsot skal træffes Risikofaktor Betydning for ens beslutning, 1-5 skala 5 stjerner har størst vægt Antallet af bladlus i marken i efteråret ***** Sådato ***** Erfaring for angreb i tidligere år **** Markens beliggenhed i landet 1 *** Mængden af græs og spildkorn i stubben af forfrugten ** Vejrforhold efterår og vinter ** 1 Fyn og omgivende øer er klimatisk et mildt område og dermed er risikoen relativt stor Såtidspunktet har meget stor betydning Jo tidligere såning, jo kraftigere angreb. For hver uges udsættelse af såtiden kan der opnås op til en halvering af angrebene af havrerødsot. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre virusset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet. Hvad betyder en grøn stub? Jo mere grøn stubben er med spildkornsplanter eller græs, jo mere attraktiv er stubben for bladlusene. Ved forfrugt frøgræs og anden græs vil der således ofte være flere bladlus i stubben. Glyphosat før høst og stubkultivering vil derfor begrænse risikoen for angreb i den efterfølgende vintersæd. Da bladlusene også kan komme flyvende til vintersæden, kan der, dog selv uden en grøn stub, komme kraftige angreb. Engelske undersøgelser tyder på, at en fugtig sommer er mere gunstig for bladlusene end en tør sommer. Dette skyldes, at de alternative værter (græsser og spildkornsplanter) her er i bedre vækst, og derfor er mere attraktive værtsplanter for bladlusene, der forlader kornet i juli. Vejrforhold efterår og vinter Vejrforholdene i efteråret og vinterens løb har stor betydning for, hvor meget angrebene kan nå at brede sig. Milde efterår og vintre fremmer angreb, men da beslutning om evt. bekæmpelse ofte skal træffes på et tidspunkt, hvor vejrforholdene i resten af efteråret og vinteren ikke kendes, er det svært at inddrage denne faktor i sin vurdering. I 2015 sås som bekendt de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i Danmark. Dette skyldtes tidlig såning i efteråret 2014 og et 2

3 historisk mildt efterår, der var det næstmildeste i over 140 år. Foreløbig ser det ud til, at efteråret 2016 også bliver et historisk mildt efterår. I hvert tilfælde har september været usædvanlig varm. Tab ved angreb Der er variation i tabene, hvilket først og fremmest skyldes forskellig angrebstidspunkter. Jo tidligere angreb, jo større tab. Vækstbetingelserne i øvrigt betyder også noget. F.eks. så vil passende med nedbør og god kvælstofforsyning give mindre tab ved et givent angreb. Vi har ikke så mange forsøgsdata på tab som følge af havrerødsot. Men i 13 forsøg i 2015 varierede udbyttetabet i de angrebne pletter i vinterhvede fra 26 til 62 %. Det gennemsnitlige tab var 46 %. Samme år var udbyttetabet i et enkelt rugforsøg 28 % i de angrebne pletter. To orienterende høstmålinger i vinterbyg ligeledes i 2015 viste 60 hhv. 90 % udbyttetab i de angrebne pletter. Registreringsnet erne i hele Danmark bedømmer igen i år forekomsten af bladlus i tidligt såede marker. Registreringerne foretages ugentligt i 32 hvedemarker og 22 vinterbygmarker. I denne uge er der fundet bladlus i 85 % af alle ubehandlede vinterbygmarker og 75 % af alle ubehandlede vinterhvedemarker. Udviklingen kan følges på regnet. Bekæmpelse Erfaringerne fra efteråret 2014, hvor det også var meget lunt, viser, at ved en enkelt sprøjtning ca. 5. oktober blev der i vinterbyg og hvede, sået før 15. september, opnået ca. 70 % bekæmpelse. Ved 2 sprøjtninger ultimo september og ultimo oktober blev der opnået ca. 95 % bekæmpelse. Du kan finde vores anbefalinger under Aktuelle løsninger. Vær opmærksom på at bruge tilstrækkelig med vand, hvis du sprøjter sent og i en tæt afgrøde. Benyt her min.150 l vand pr. ha. Du kan stadig nå at tilmelde dig lusetjek. Havrerødsot i vinterbyg forår

4 Aktuelt i rødsvingel og rajgræs Afpudsning Sidste afpudsning af rødsvingel inden vinteren bør foretages fra ultimo september til medio oktober Den ønskede plantehøjde inden vinteren er 8-10 cm eller ca. en håndsbredde. Korte typer, og typer uden udløbere kan være følsomme over for meget dyb afpudsning. Genvæksten har mange steder været moderat pga. det tørre vejr. Hvis rødsvinglen alligevel har fået en kraftig pels inden afpudsning, og plantematerialet ikke falder ned mellem planterne og får jordkontakt, bør det fjernes efter afpudsningen, da det ellers vil have samme effekt som en tæt uafpudset pels. Hvis man ikke ønsker at fjerne det afpudsede, kan to afpudsninger med 2-3 uges mellemrum være et alternativ. Den sidste afpudsning foretages i så fald senest i midten af oktober. Rajgræs afpudses også i 8-10 cm højde i starten af oktober, blandt andet pga. af risikoen for sneskimmel, hvis rajgræsset går ind til vinteren med lang hængende bladmasse. Gødskning Rødsvingel gødskes efter afpudsning med kg N pr. ha. Kommende 1.års marker af typer uden eller med korte udløbere, gødskes lidt mindre (50-65 kg N pr. ha). Ved udlæg i ærter nedsættes mængden til 50 kg N pr. ha. I tynde og svage udlægsmarker er der måske allerede tilført gødning, og hvis man har valgt at dele gødningen, tilføres resten efter afpudsning. Gylle kan anvendes, hvis du kan sikre en god fordeling evt. ved at hæve slagerne en smule, så gyllen fordeles over et større areal. Brug kun gylle til frøgræsset, hvis du kender indholdet af kvælstof. Der kan regnes med en udnyttelsesgrad tæt på 100 % af gyllens indhold af ammoniumkvælstof. Kvæggylle kan fint anvendes, men vær opmærksom på at det sjældent indeholder mere end 1 kg ammoniumkvælstof pr. tons. Derfor skal der ofte udbringes mange tons for at sikre tilstrækkelig kvælstof. Alm. rajgræs tilføres normalt kun gødning i efteråret, såfremt det enten er nyt efterårsudlagt udlæg, eller til 2.års marker. Nye efterårsudlagte marker vil normalt være gødet med ca. 30 kg N pr. ha ved såning. 2 års. marker tilføres fra 0-30 kg N pr. ha efter afpudsning. Ved brug af handelsgødning er det ikke nødvendigt at tilføre fosfor og kalium, hvis nyere jordbundsanalysetal er middelhøje (Pt=3-4; Kt=8-12) eller højere. Husk at gyllen skal være udbragt inden 15. oktober i frøgræsmarker. 4

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 VIGTIGE DATOER 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5 6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 gælder forbuddet fra høst til 1. oktober og på JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. 1. oktober: der må ske jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder på JB oktober: ukrudt og spildfrø må nedvisnes på arealer med forbud mod jordbearbejdning. 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs. 30. oktober: pligtige (men ikke MFO) efterafgrøder må nedvisnes eller nedbringes. Dog 1. marts for pligtige efterafgrøder i majs og græsudlæg, der indgår i de 70 % på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha. 1. november: det er tilladt at udbringe fast gødning på lerjord (hvor der ikke er MFO-efterafgrøde), hvor der efterfølgende skal vær en forårssået afgrøde. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer. 6. november: MFO-efterafgrøder må nedvisnes eller nedbringes. 15. november: forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og handelsgødning fra 15. november til 1. februar. 31. december: MFO-randzoner må destrueres. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 12. oktober Med venlig hilsen Planteavlskontoret 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lars Falch Bønløkke Tlf nr Mobil Nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mobil Nr Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr [email protected]