Indvandrere og efterkommere i Ringsted

Indvandrere og efterkommere i Ringsted - en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune- 2. oktober 28 UDKAST

Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Indledning...3 1.1. Sammenfatning af resultater... 4 1.2. Fokusområder i indsatsen for borgere med ikke-vestlig baggrund... 8 2. Borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune...9 2.1. Befolkningsudviklingen i de seneste 2 år... 9 2.2. Befolkningens sammensætning og aldersprofil... 1 3. Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen i Ringsted...11 3.1. Udviklingen i erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund... 11 3.2. Kvinders erhvervsdeltagelse... 12 3.3. Udviklingen i beskæftigelsen... 13 3.4. Hvor arbejder indvandrere og efterkommere i Ringsted?... 14 4. Befolkningens uddannelsesniveau...16 4.1. Unge indvandrere og efterkommeres uddannelsessituation... 17. Offentligt forsørgede borgere i Ringsted Kommune...18.1. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede borgere... 18 6. Dagpengeområdet...2 6.1. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere... 2 6.2. Karakteristika for dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund... 21 6.3. Høj match med arbejdsmarkedet... 22 6.4. Hvor søger dagpengemodtagerne job?... 23 6.. Hvor mange dagpengemodtagere er gengangere?... 24 7. Kontanthjælpsområdet...2 7.1. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere... 2 7.2. Karakteristika for kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund... 26 7.3. Matchvurderinger... 27 7.4. Udviklingen i kontanthjælpsmodtagernes afstand til arbejdsmarkedet... 28 7.. Hvor søger arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere job?... 29 7.6. Hvor mange kontanthjælpsmodtagere er gengangere?... 3 8. Sygedagpengeområdet...31 8.1. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere... 31 8.2. Karakteristika for sygedagpengemodtagere... 31 8.3. Visitationskategorisering og varighed af sygedagpengeforløb... 32 8.4. Sygedagpengefravær og risikobrancher... 33 9. Fleksjob og førtidspension...3 9.1. Ledigheds- og fleksjobydelse... 3 9.2. Udviklingen i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet... 3

Forord Det lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted har bedt mploy om at analysere og beskrive arbejdsmarkedssituationen for kommunens borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Analysen fokuserer primært på Ringsteds borgere med ikke-vestlig oprindelse dvs. indvandrere fra ikke-vestlige lande samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, idet det er blandt denne del af indvandrergruppen, hvor der er de største udfordringer i forhold til at sikre integration på arbejdsmarkedet. Formålet med analysen er at belyse arbejdsmarkedssituationen for borgere med ikkevestlig baggrund i Ringsted med henblik på at understøtte den videre tilrettelæggelse af den lokale beskæftigelsesindsats for denne befolkningsgruppe. Analysen indeholder: Kapitel 1 indledes med en sammenfatning af analysens resultater. I kapitel 2 beskrives befolkningsudviklingen og sammensætningen blandt borgere med dansk og udenlandsk baggrund i Ringsted Kommune. I kapitel 3 redegøres for udviklingen i erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune. I kapitel 4 belyses uddannelsesniveauet blandt indvandrere i Ringsted, herunder gennemførelsen af uddannelse blandt unge indvandrere og efterkommere i Ringsted. I kapitel -8 belyses forskellige ydelsesgrupper i jobcenteret i Ringsted, dvs. borgere med ikke-vestlig baggrund, som modtager henholdsvis dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Der analyseres på udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere, længden på ydelsesforløbene og afstanden til arbejdsmarkedet. Der analyseres også på jobsøgnings- og tilbagefaldsmønstre. I kapitel 9 belyses udviklingen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund med nedsat erhvervsevne, som modtager ledighedsydelses- og fleksjob samt udviklingen på førtidspensionsområdet. I analysen er anvendt data fra Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriets dataportal Jobindsats.dk samt data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. I analysen er data for Ringsted løbende sammenlignet med data for hele landet samt for sammenlignelige kommuner, dvs. de kommuner som indgår i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands gruppe-inddeling: Faxe, Gladsaxe, Greve, Halsnæs, Helsingør, Køge og Næstved. 1

Anvendte ord og begreber Arbejdskraftreserven: Omfatter arbejdsmarkedsparate ledige modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp (matchkategori 1-3), som har modtaget ydelser i mindst 13 sammenhængende uger. Arbejdsstyrken: Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Beskæftigelse: Omfatter alle personer i job og selvstændige. Beskæftigelsen opgøres både som antallet af personer med bopæl i kommunen som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen, og antallet af personer, der er beskæftigede på de arbejdssteder, der er i kommunen). Beskæftigelsesfrekvens: Andelen af personer mellem 16-66 år, som er i beskæftigelse. Bruttoledige: Omfatter alle ledige og personer, der er i aktivering Erhvervsfrekvens: Andelen af personer mellem 16-66 år, som er i arbejdsstyrken. Efterkommere: Omfatter personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Indvandrere: Omfatter personer født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske stats-borgere eller født i udlandet. Matchkategori: I kontaktforløbet vurderes den lediges afstand til arbejdsmarkedet løbende ved hjælp af indplaceringer i fem matchkategorier: 1) Umiddelbar match, 2) Høj grad af match, 3) Delvis match, 4) lav grad af match og ) ingen match. Vestlige lande: Omfatter de 27 EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande: Omfatter alle øvrige lande (jf. ovenstående). 1 1 Jfr. Danmarks Statistiks definition (IELANDG3). 2

1. Indledning Arbejdsmarkedet i Danmark har udviklet sig særdeles positivt i de senere år. Antallet af beskæftigede er steget med mere end 12. personer over de seneste fire år, og antallet af offentligt forsørgede er dermed faldet kraftigt. Dette har også gjort sig gældende i Ringsted Kommune, hvor antallet af offentligt forsørgede er faldet fra ca. 4.3 personer i 24 til 3.6 personer i 28, svarende til et fald på 1 procent. De gode konjunkturer har også bidraget til at sætte gang i en positiv udvikling i arbejdsmarkedstilknytningen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen for gruppen er således steget markant over de seneste 1 år. Mens knap procent blandt borgere med ikke-vestlig baggrund deltog på arbejdsmarkedet i 1997, var der i 27 ca. 6 procent som deltog på arbejdsmarkedet. Den positive udvikling i Ringsted har først og fremmest stor betydning for de enkelte borgere og familier, som har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed øget deres indkomst og muligheder. Udviklingen har imidlertid også stor betydning for den kommunale økonomi i Ringsted, hvor et stigende antal beskæftigede medfører faldende udgifter til offentlig forsørgelse og et øget kommunalt skatteprovenu. Den positive udvikling til trods er der imidlertid stadig stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med henholdsvis ikke-vestlig og dansk baggrund. En tredjedel af alle Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund er således offentligt forsørgede, mens det samme gælder for kun 13 pct. af borgere med dansk baggrund. Der er derfor fortsat et stort potentiale for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med anden etnisk oprindelse i Ringsted. Den lavere erhvervsdeltagelse for indvandrere og efterkommere har også betydning for arbejdsmarkedet og mulighederne for at sikre virksomhederne tilstrækkelig arbejdskraft aktuelt og på længere sigt. Ledigheden i Ringsted og omegn er aktuelt rekordlav og mange virksomheder mangler aktuelt arbejdskraft med de rette kvalifikationer. I de kommende 1 år forventes arbejdsstyrken desuden at falde i Vest- og Sydsjælland, som følge af at flere ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet samtidig med, at der er færre unge, som træder ind på arbejdsmarkedet. Udviklingen betyder, at arbejdsmarkedet forventes at være presset i de kommende år også selvom der på kortere sigt er udsigt til en mere afdæmpet udvikling. Det bliver derfor en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Ringsted i de kommende år, at sikre at flere borgere med baggrund i ikke-vestlige lande opnår varig beskæftigelse og/eller kompetencegivende uddannelse. Dette gælder ikke mindst for den forholdsvis store gruppe af unge efterkommere, som står foran at skulle træde ud på arbejdsmarkedet. I det følgende sammenfattes analysens resultater om indvandrere og efterkommere i Ringsted: 3

1.1. Sammenfatning af resultater De vigtigste resultater af analysen af arbejdsmarkedssituationen for borgere med ikkevestlige baggrund i Ringsted Kommune er følgende: Befolkningen med baggrund i ikke-vestlige lande er seksdoblet de seneste 2 år Antallet af 16-66-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er vokset fra ca. 2 borgere i 1981 til 1. borgere 27 en seksdobling på ca. 2 år. Gruppen udgør i dag ca. syv pct. af Ringsted Kommunes samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. En øget erhvervsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere kan bidrage til at imødegå de kommende års udfordringer med en faldende arbejdsstyrke Beskæftigelsesindsatsen i Ringsted står over for den store udfordring, at der fremover bliver flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet. Udviklingen har allerede været i gang de seneste 1 år, hvor antallet af 16-39-årige er faldet med ca. personer, mens antallet af -64-årige er steget med 1.2 personer. Den stigende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder, at arbejdsstyrken forventes at falde i de kommende år i Vest- og Sydsjælland (og i hele Sjælland i øvrigt), hvilket kan få stor betydning for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen i området. Det er derfor vigtigt, at der i beskæftigelsesindsatsen arbejdes målrettet for at styrke det effektive arbejdsudbud, så vækst og udviklingsmuligheder ikke bremses af mangel på arbejdskraft Hvis erhvervsdeltagelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted kan øges i de kommende år, vil det bidrage til at imødegå udfordringen med en vigende arbejdsstyrke. Og da Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund generelt har en yngre aldersprofil end borgere med dansk baggrund er der et særligt stort arbejdskraftpotentiale i denne befolkningsgruppe. Erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere er steget markant de seneste 1 år men 4 procent står fortsat uden for arbejdsmarkedet Erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere i Ringsted Kommune er de seneste 1 år steget med 11 procent point. Den positive udvikling er særligt kommet etniske kvinder til gode, som i dag i højere grad end tidligere deltager på arbejdsmarkedet. Erhvervsdeltagelsen for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er med ca. 6 pct. dog fortsat langt under niveauet for borgere med dansk baggrund (ca. 8 pct.). Det svarer til, at knap borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder i dag står uden for arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune - mod ca. 3. borgere med dansk baggrund. Kun ca. halvdelen er i beskæftigelse Kun 4 pct. af ikke-vestlige indvandrere er i beskæftigelse i 27 mod 8 pct. af borgere med dansk baggrund. 4

Til gengæld er efterkommere med ikke-vestlig baggrund i langt højere grad end deres forældres generation i beskæftigelse. Ca. 7 procent af efterkommerne er i beskæftigelse i Ringsted. Og erhvervsdeltagelsen blandt gruppen af efterkommere er dermed 2 procent point højere end forældre-generationen af indvandrere og kun 6 procent point fra niveauet blandt borgere med dansk baggrund. En stor del af indvandrere og efterkommere arbejder på det ikke-faglærte arbejdsmarked Fire brancher står for halvdelen af den samlede beskæftigelse for borgere med ikkevestlig baggrund. 2 pct. arbejder indenfor branchen forretningsservice, der bl.a. omfatter rengøringsområdet. 3 pct. arbejder inden for detailhandlen, fødevareindustrien og i sociale institutioner. En stor del af borgerne med ikke-vestlig baggrund er således beskæftiget på det ikkefaglærte arbejdsmarked. Det er blandt andet en konsekvens af et relativt lavt uddannelsesniveau i denne befolkningsgruppe. Et flertal har ingen kompetencegivende uddannelse Ca. 66 procent af Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder har kun grundskole eller en uoplyst uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Det er over dobbelt så mange som blandt borgere med dansk baggrund (32 pct.). Situationen blandt Ringsteds unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er væsentlig bedre. Her er over 8 pct. enten i gang med eller har gennemført en uddannelse senest tre år efter afgangen fra folkeskolen. Analysen peger dog på en tendens til, at væsentligt flere personer med ikke-vestlig baggrund afbryder deres uddannelsesforløb end blandt jævnaldrende danskere. Da relativt store årgange af unge indvandrere og efterkommere forventes at afslutte folkeskolen i de kommende år, er dette en udvikling, som Ringsted Kommune bør følge tæt. Stort fald i antallet af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere i Ringsted men gruppen er fortsat overrepræsenteret i det offentlige forsørgelsessystem De seneste år har der været et stort fald i andelen af borgere i Ringsted med oprindelse i ikke-vestlige lande, som modtager offentlig forsørgelse. Antallet af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder er således faldet med syv pct. i de seneste fire år. Det tilsvarende fald for borgere med dansk baggrund er fire pct. Det store fald på syv pct. skal endda ses i lyset af, at antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder i samme periode er steget markant. Udviklingen afspejler således at en ganske stor gruppe har opnået job og øget arbejdsmarkedstilknytning i perioden. Ca. 34 pct. af alle 16-66-årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune er imidlertid fortsat offentligt forsørget. Det samme gælder for 13 pct. af borgere med dansk baggrund.

Halvering af antallet, der modtager dagpenge Antallet af dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund er faldet med pct. over de seneste fire år. Dette er et større fald end i mange af sammenligningskommunerne, og et større fald end på landsplan. Set i forhold til borgere med dansk baggrund er gruppen af indvandrere og efterkommere dog fortsat overrepræsenteret i dagpengesystemet. Analysen afdækker en række karakteristika for de ca. dagpengemodtagere med ikkevestlig baggrund: 7 pct. har en tyrkisk baggrund. 61 pct. er kvinder. 3 pct. er under 3 år. Overledigheden er størst blandt borgere med tyrkisk og marokkansk baggrund To ud af tre er gengangere i jobcenteret, dvs. at de tidligere inden for det seneste år har modtaget dagpenge. Det er ti procent point flere end blandt borgere med dansk baggrund. Borgere med tyrkisk baggrund er de hyppigste gengangere. Flertallet af dagpengemodtagere matcher arbejdsmarkedets krav og har en målrettet jobsøgning mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder 82 pct. af alle dagpengemodtagere med ikke-vestlige baggrund er kategoriseret som match 1, dvs. at de umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Herudover viser analysen, at 6 pct. af jobsøgningen er rettet mod brancher med gode beskæftigelsesmuligheder og primært mod det ikke-faglærte arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet ca. hver 1. borger i den erhvervsaktive alder modtager kontanthjælp Ca. hver tiende af samtlige 16-66-årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted modtog kontanthjælp i 28. Til sammenligning var kontanthjælpsgraden for borgere med dansk baggrund ca. to pct. i samme periode. Med andre ord har borgere med ikke-vestlig baggrund en fem gange større sandsynlighed for at være i kontanthjælpssystemet som borgere med dansk baggrund. Kontanthjælpsgraden i Ringsted er dog stadig lavere end på landsplan, hvor 12 pct. af ikkevestlige borgere modtager kontanthjælp. Det er særligt borgere med afghansk, palæstinensisk og irakisk baggrund, som er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet. Knap 3 procent af irakerne i Ringsted er kontanthjælpsmodtagere. Samtidig har udviklingen på kontanthjælpsområdet været positiv de senere år Generelt er antallet af kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund dog faldet markant i de seneste fire år fra ca. 22 til 1 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 32 pct. De 1 kontanthjælpsmodtagere i Ringsted er kendetegnet ved følgende: Langt størstedelen er vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate. Ca. halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund er kategoriseret som 6

matchgruppe. Det gælder til sammenligning kun for 14 pct. af borgere med dansk baggrund. 63 pct. er kvinder. Det er lykkedes for mange i matchgruppe 3 og 4 at komme i beskæftigelse i det seneste år. Generelt er de arbejdsmarkedsparate lediges jobsøgning rettet imod brancher med mangel på arbejdskraft. Ca. halvdelen er gengangere i kontanthjælpssystemet. Det er især borgere med palæstinensisk og libanesisk baggrund, som har vanskeligt ved at finde stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet. 3 pct. stigning i antallet, der modtager sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund er steget fra 42 til 4 fuldtidspersoner over de seneste fire år. Det svarer til en stigning på 3 pct. Den tilsvarende stigning blandt sygedagpengemodtagere med dansk baggrund er 1 pct. Herudover viser analysen følgende karakteristika for sygedagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund: Ca. 6 pct. er kvinder. Sygedagpengeforløbene er generelt længere end blandt borgere med dansk baggrund. De længere sygedagpengeforløb kan bl.a. tilskrives, at borgere med ikke-vestlig baggrund i højere grad end borgere med dansk baggrund er beskæftiget i brancher med et højt sygedagpengefravær, fx rengøringsbranchen. Borgere med ikke-vestlig baggrund har et væsentlig højere gennemsnitligt antal sygedagpengedage end danskere uanset branche. Det hænger sandsynligvis sammen med, at borgerne med ikke-vestlig baggrund ofte bestrider andre jobfunktioner end danskerne inden for samme branche. Stor stigning i antallet af førtidspensionister Antallet af førtidspensionister med ikke-vestlig baggrund er steget fra 117 i januar 24 til 29 personer i juli 28 en stigning på knap 8 procent. Stigningen er også sket blandt de yngre aldersgrupper. Således er antallet af førtidspensionister under 4 år med ikke-vestlig baggrund steget fra 37 til 6 personer i perioden, svarende til en stigning på 7 procent. Status er i dag, at 13 procent af samtlige 16-66-årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune er førtidspensioneret. Det er næsten dobbelt så mange som blandt borgere med dansk baggrund (7 pct.). 7

1.2. Fokusområder i indsatsen for borgere med ikke-vestlig baggrund På baggrund af analysens resultater kan der samlet peges på følgende fokusområder i beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere og efterkommere i Ringsted Kommune: Fokusområder på kortere sigt: På det korte sigt er det centralt, at der sættes fokus på, hvordan restgruppen af ledige med ikke-vestlig baggrund kan bringes tættere på arbejdsmarkedet og hjælpes til at få et mere stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet. De aktuelle og kommende års udfordringer med at sikre tilstrækkelig med arbejdskraft til virksomhederne giver umiddelbart en en unik chance for at få de sidste grupper ind på arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes, er det imidlertid vigtigt at indsatsen målrettes mod de job, kvalifikationer og erhverv, hvor der aktuelt og fremadrettet forventes en stigende efterspørgsel efter job. En øget indsats kan blandt andet omfatte følgende fokuspunkter: Skabe og fastholde en jobsøgningsstrategi, som kan sikre en endnu større målretning af de arbejdsmarkedsparate kontant- og dagpengemodtageres jobsøgning mod områder med mangel på arbejdskraft. Strategien kan omfatte aktiviteter inden for jobcenterets rådgivning og vejledning i jobsamtalerne, formidling, pålæg om jobsøgning m.v. Strategi for hvordan flere af de arbejdsmarkedsparate kontant- og dagpengemodtagerne kan opnå varig beskæftigelse, så omfanget af tilbagefald og periodevis ledighed kan reduceres. Strategien kan eksempelvis omfatte en indsats for ledige med mange tilbagefald og spor-skifte forløb, hvor ledige kvalificeres til og retter jobsøgningen mod brancher med flere varige job. En tidlig og målrettet indsats på sygedagpengeområdet, der sigter mod at forebygge de lange forløb, som netop er karakteristisk for gruppen af sygedagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund Afklaring på, hvad der skal til for at bringe den store gruppe af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere videre enten mod arbejdsmarkedet eller via afklaring af arbejdsevne, revalidering og fleksjob. Der bør være fokus på, hvordan stigningen i nytilkendelser på førtidspensionsområdet i forhold til indvandrere og efterkommere kan forebygges. Fokusområder på lidt længere sigt: Hvis Ringsted i de kommende år skal udnytte den yngre befolkningssammensætning blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, er det afgørende, at kvinderne i højere grad deltager på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet nu. Der er derfor vigtigt, at der er fokus på, at de seneste års positive udvikling i erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund fastholdes. Da relativt store årgange af unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund forventes at afslutte grundskolen i de kommende år, er det er afgørende, at så mange som muligt fastholdes i uddannelsessystemet. Det er samtidig vigtigt at fastlægge en strategi for, hvordan de unge som alligevel ikke gennemfører en uddannelse hurtigt kan finde vej til varig beskæftigelse. 8

2. Borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune 2.1. Befolkningsudviklingen i de seneste 2 år Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den arbejdsdygtige alder i Ringsted Kommune er mere end seksdoblet i de seneste 2 år. I 27 er der knap 1. borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune, mens antallet i 1981 var ca. 2 borgere, jf. figur 1. Til sammenligning er antallet af borgere med dansk baggrund mellem 16 og 66 år steget med 7 pct. til lidt over 19. borgere i samme periode. Det er ikke kun antallet af indvandrere og efterkommere, der er forandret i Ringsted Kommune, også sammensætningen af gruppen af indvandrere og efterkommere er markant anderledes i dag end i begyndelsen af firserne. I 1981 var 46 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra vestlige lande, mens denne gruppe i dag kun udgør 18 pct. Figur 1. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i alderen 16-66 år. Ringsted Kommune 1981-27. Personer 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 1981 1982 1983 1984 198 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 199 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 2 26 27 Efterkommere m. vestlig baggrund Indvandrere m. vestlig baggrund Efterkommere m. ikke-vestlig baggrund Indvandrere m. ikke-vestlig baggrund Kilde: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Personer 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Der er ca. 12 indvandrere og ca. 2 efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder i Ringsted Kommune. I alt udgør de ca. syv pct. af Ringsteds samlede erhvervsaktive befolkning. Tyrkiske indvandrere og efterkommere repræsenterer den største gruppe efterfulgt af hhv. libanesere, irakere og marokkanere, jf. tabel 1. Borgere med tyrkisk baggrund udgør ca. tre pct. af befolkningen og knap 4 pct. af alle borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted. 9

Tabel 1. Ringsteds 16-66-årige befolkning efter oprindelsesland. 1. januar 27. Nationalitet Antal Pct. af ikkevestlige Pct. i alt Tyrkiet 68 44,2% 3,2% Libanon 169 11,3%,8% Irak 144 9,7%,7% Marokko 99 6,6%,% Palæstina 66 4,4%,3% Afghanistan 6 4,%,3% Iran 27 1,8%,1% Jugoslavien (eks.) 26 1,7%,1% Fillipinerne 23 1,%,1% Thailand 23 1,%,1% Somalia 14,9%,1% Øvrige ikke-vestlige lande 181 12,1%,9% Vestlige lande 336-1,6% Danmark 19.48-91,3% I alt 2.874 1,% 1,% Kilde: Danmarks Statistik (KRBEF) og egne beregninger. 2.2. Befolkningens sammensætning og aldersprofil Befolkningssammensætningen i Ringsted er under forandring, så der i de kommende år bliver flere ældre og færre unge. Den gradvise aldring af befolkningen betyder, at antallet af borgere som deltager på arbejdsmarkedet i Ringsted fremover må forventes at falde. Udviklingen i befolkningens alderssammensætning er imidlertid forskellig for gruppen af borgere med henholdsvis dansk eller ikke-vestlig baggrund. Antallet af unge med dansk baggrund mellem 16-29 år er faldet med næsten 1. personer fra 199 til 27, jf. Figur 3. Samtidig er antallet af unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund steget med ca. 1 personer i samme periode. Borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted har generelt en yngre aldersprofil end borgere med dansk baggrund, jf. Figur 2. Eksempelvis er 34 pct. af alle Ringsteds 16-66-årige borgere med dansk baggrund over år, mens den tilsvarende gruppe blandt borgere med ikke-vestlig baggrund kun udgør 16 pct. Som nævnt vil udviklingen i befolkningssammensætningen med flere ældre og færre unge betyde, at arbejdsstyrken i Ringsted forventes at falde i de kommende år. De mange unge blandt gruppen af borgere med ikke-vestlig baggrund kan i denne sammenhæng bidrage til at fastholde en lavere gennemsnitsalder i kommunen. Det betyder også, at arbejdsstyrken i Ringsted ikke forventes at falde i samme grad, som den ellers ville have gjort i de kommende år. Dette forudsætter dog, at unge indvandrere og efterkommere opnår en højere erhvervsdeltagelse end deres forældres generation. 1

Figur 2. Befolkningen efter herkomst og aldersgrupper. Ringsted Kommune. 27. 6+ år 6-64 år -9 år -4 år 4-49 år 4-44 år 3-39 år 3-34 år 2-29 år 2-24 år 16-19 år % 2% 4% 6% 8% 1% 12% 14% 16% Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Ikke-vestlig Dansk Figur 3. Udviklingen i befolkningen efter herkomst. Ringsted Kommune. 199 27. Personer 1. 8 6 4 2-2 -4-6 -8-1. 16-19 år 8 67-99 2-29 år -84 12992 3-39 år 63 37 39 223 68 21 1 6 4-49 år Ikke-vestlige lande -9 år 6-64 år Dansk oprindelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 6+ år Personer 1. 8 6 4 2-2 -4-6 -8-1. 3. Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen i Ringsted I det følgende gives et overblik over erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune. Der redegøres også for i hvilke brancher borgere med ikke-vestlig baggrund primært arbejder. 3.1. Udviklingen i erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund Borgere med ikke-vestlig baggrund står dobbelt så ofte som borgere med dansk baggrund uden for arbejdsmarkedet i Ringsted. Ca. 4 pct. af alle borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsstyrken, mens det samme gør sig gældende for knap 2 pct. af danskerne, jf. Figur 4. Det svarer til, at knap borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet - mod ca. 3. borgere med dansk baggrund. Erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund er dog steget markant over de seneste ti år fra et niveau på 49 pct. i 1997 til 6, pct. i 27. Det er en samlet stigning på 11, procent point. Efterkommernes erhvervsfrekvens er ligeledes steget markant i samme periode, fra 47 til 77 pct. Der har været en del udsving i perioden, men siden 26 har udviklingen i Ringsted været inde i en positiv fase, og det må formodes, at denne udvikling også er fortsat ind i 28. 11

Figur 4. Erhvervsfrekvenser efter herkomst. Ringsted Kommune. 1997-27. 8 8 7 7 6 6 4 4 3 8 3 3 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 2 26 27 Dansk Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere 8 7 7 6 6 4 4 3 Figur. Erhvervsfrekvenser efter herkomst og sammenligningskommuner. 27. 1 9 8 7 6 4 3 2 1 81 81 77 78 79 82 8 78 79 Dansk 67 64 61 9 9 6 9 6 Ikke-vestlig Ringsted Gladsaxe Halsnæs Helsingør Faxe Greve Køge Næstved Hele landet 1 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 16-66-årige personer. Anm: Erhvervsfrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdsstyrken, dvs. som enten er i beskæftigelse eller er arbejdsmarkedsparate ledige. Den store niveau-forskel på erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig og dansk baggrund er gennemgående på tværs af sammenligningskommunerne såvel som på landsplan, jf. Figur. Ringsted Kommune deler således udfordringen med at øge erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund med de fleste andre kommuner. Ringsted ligger blandt de kommuner med den højeste erhvervsfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund kun overgået af Gladsaxe og Greve, jf. Figur. Erhvervsfrekvensen er samtidig bedre end gennemsnittet for hele landet (9 pct.). 9 8 7 6 4 3 2 1 3.2. Kvinders erhvervsdeltagelse Godt halvdelen (3 pct.) af alle kvinder med ikke-vestlig baggrund deltager ikke på arbejdsmarkedet i Ringsted, jf. Tabel 2. Til sammenligning indgår 78 pct. af alle kvinder med dansk baggrund på arbejdsmarkedet. Det er for begge gruppers vedkommende nogle få procent point over niveauet på landsplan. Erhvervsdeltagelsen for kvinder med ikke-vestlig baggrund i Ringsted har dog været inde i en positiv udvikling siden 2. I den periode er erhvervsdeltagelsen steget fra 37 til 3 pct. - en samlet stigning på 16 pct. Det er en stigning, der er fem procent point højere end på landsplan. Til sammenligning er erhvervsdeltagelsen for mænd med ikke-vestlig baggrund kun steget med 4 pct. i samme periode. Det er med andre ord primært stigningen i kvinders erhvervsdeltagelse, som ligger bag den overordnede positive udvikling for erhvervsdeltagelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (jf. det foregående afsnit). 12

Tabel 2. Erhvervsfrekvenser efter herkomst og køn. Ringsted Kommune. 2-27. Ringsted Hele landet 2 27 2 27 Dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Mænd Mænd Mænd 8% 6% 73% 84% 69% 83% 83% 9% 67% 82% 66% 7% Kvinder Kvinder Kvinder 76% 37% 7% 78% 3% 7% 7% 41% 64% 76% 2% 68% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Beregningsgrundlaget for erhvervsfrekvensen for efterkommere i Ringsted i 2 var 68 personer (28 kvinder og 4 mænd). Mændenes erhvervsfrekvenser er dog stadig på et højere niveau end kvindernes, og det gælder for både borgere med hhv. dansk og ikke-vestlig baggrund, jf. Tabel 2. Forskellen på mænds og kvinders erhvervsfrekvens er størst blandt borgere med ikkevestlig baggrund, men er dog ikke større end, at den svarer til forskellen mellem danske kvinder og mænd i slutningen af 198 erne. Stigningen i erhvervstilknytningen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund har været mest markant for de yngre aldersgrupper mellem ca. 2 og 4 år. 3.3. Udviklingen i beskæftigelsen Der er langt færre indvandrere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse sammenlignet med borgere med dansk baggrund, jf. Figur 6. Således er 4 pct. af indvandrerne i beskæftigelse i 27 mod 8 pct. af danskerne en forskel på 26 procent point. Til gengæld er 74 pct. af de ca. 2 efterkommere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse. Det er 2 procent point højere end deres forældres generation og kun seks procent point fra niveauet blandt borgere med dansk baggrund. Fra 1997 til 27 er beskæftigelsesfrekvensen steget for alle herkomstgrupper, jf. Figur 6. Der har dog været en del udsving i perioden, mest markant i forbindelse med ledighedsstigningen i 22-4. Det ses i den forbindelse tydeligt, at beskæftigelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund har været mere følsom over for konjunkturudsving end blandt borgere med dansk oprindelse. Ledighedsstigningen i 22-24 slog langt kraftigere igennem hos borgere med ikke-vestlig baggrund end hos borgere med dansk oprindelse. Dette kan skyldes, at borgere med ikke-vestlig baggrund i højere grad end borgere med dansk baggrund arbejder i konjunkturfølsomme brancher. 13

Figur 6. Beskæftigelsesfrekvens efter herkomst. Ringsted Kommune. 1997-27. 8 8 7 7 6 6 4 4 3 8 3 3 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 2 26 27 8 7 7 6 6 4 4 3 Figur 7. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen efter herkomst og køn. Ringsted Kommune. 1997-27. 4 3 3 2 2 1 1 18 14 Indvandrere med ikke-vestlig bagggrund Dansk Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Kvinder Mænd 34 2 Efterkommere med ikke-vestlig bagggrund 4 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 16-66-årige. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af den 16-66-årige befolkning, der er i beskæftigelse. Forskellen mellem erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er således ledigheden. På trods af den store niveauforskel i beskæftigelsesomfanget for personer med henholdsvis dansk og ikke-vestlig baggrund har udviklingen i de seneste ti år været positiv. Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens er således steget fra ca. 39 til 4 pct. en samlet stigning på 1 procent point over de ti år. Efterkommernes beskæftigelsesfrekvens er steget fra 4 til 74 pct. en samlet stigning på 29 procent point. Det er igen især kvinderne, som har oplevet den største fremgang, jf. Figur 7. Beskæftigelsen for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund steg med 34 procent point fra 1997-27 knap ti procent point højere end mandlige efterkommere. Der er stadig markante niveauforskelle mellem kvinder med hhv. ikke-vestlig og dansk baggrund. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med ikke-vestlig baggrund i Ringsted var i 27 på 4 pct. 31 pct. lavere end kvinder med dansk baggrund (76 pct.). Det er særligt indvandrerkvinder i alderen -64 år, der har en lav grad af beskæftigelse i Ringsted. Eksempelvis var kun 33 pct. af de -4-årige kvinder med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse i 27 mod 76 pct. af kvinder med dansk baggrund i samme aldersgruppe en forskel på 43 procent point. Overordnet set er der således stadig et stort potentiale for yderligere beskæftigelse i gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund. 3 3 2 2 1 1 3.4. Hvor arbejder indvandrere og efterkommere i Ringsted? Blot fire brancher står for halvdelen af den samlede beskæftigelse for borgere med ikkevestlig baggrund. Hver femte borger arbejder indenfor branchen forretningsservice, der bl.a. dækker over rengøringsområdet 2. Herudover arbejder mange borgere med ikke-vestlig baggrund også inden for detailhandlen, fødevareindustrien, sociale institutioner samt hoteller og 2 Forretningsservice dækker udover rengøring også over bl.a. vikarbureauer, vagt og overvågning, vinduespolering, pakkerier og call centre. 14

restauranter (jf. tabel 3). Særligt inden for fødevareindustrien, herunder slagterier, er der stor forskel på de to herkomstgrupper. Med andre ord er en meget stor del af alle borgere med ikke-vestlig baggrund beskæftiget på det ikke-faglærte arbejdsmarked. Det er bl.a. en konsekvens af det relativt lave uddannelsesniveau blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (jf. kapitel 4 neden for). Tabel 3. Branchefordeling efter herkomst. Ringsted Kommune. 27. 3 Ikke-vestlig Dansk I alt uanset herkomst Antal Pct. Antal Pct. Pct. Forretningsservice 173 2% 1.449 9% 1% Detailhandel 93 11% 1.1 7% 7% Fødevareindustri 89 1% 49 3% 3% Sociale institutioner 7 9% 1.81 12% 11% Hoteller og restauranter 6% 39 2% 2% Engroshandel 38 4% 1. 6% 6% Jern- og metalindustri 36 4% 832 % % Autohandel, service og tankstationer 34 4% 67 4% 4% Transport 34 4% 748 % % Undervisning 34 4% 1.22 7% 6% Træ-, papir- og grafisk industri 28 3% 334 2% 2% Kemisk industri og plastindustri 27 3% 31 2% 2% Sundhedsvæsen 23 3% 716 % 4% Foreninger, kultur og renovation 24 3% 66 4% 4% Post og tele 22 3% 363 2% 2% Bygge og anlæg 2 2% 1.412 9% 9% Offentlig administration 18 2% 8 % % Øvrige brancher 42 % 1.9 1% 1% Beskæftigede 86 1% 1.646 1% 1% Kilde: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Anm: Der er her tale om beskæftigede personer, der har bopæl i Ringsted Kommune (den såkaldte natbefolkning). Pendlere er således ikke medregnet. Blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund er den vigtigste branche detailhandlen, som står for 23 pct. af gruppens beskæftigelse, efterfulgt af forretningsservice (1 pct.). De tre største brancher, hvor borgere med dansk baggrund er beskæftiget, er hhv. sociale institutioner, bygge og anlæg samt forretningsservice. De står tilsammen for 3 pct. af beskæftigelsen. Det er bemærkelsesværdigt, at kun tyve borgere med ikke-vestlig baggrund (svarende til 2 pct.) er beskæftiget inden for bygge og anlæg på trods af, at denne branche er en af de største i Ringsted overordnet set. Dette kan tyde på, at der er et potentiale for, at flere borgere med ikke-vestlig baggrund kan finde ufaglært eller faglært beskæftigelse inden for bygge- og anlægs sektoren. Et vigtigt element i denne forbindelse vil være, at flere unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund motiveres og vejledes til at søge ind i branchen, samt at der skabes tilstrækkeligt med lærepladser. 3 Øvrige brancher dækker over bl.a: Landbrug, gartneri og skovbrug; Finansiering og forsikring; Udlejning og ejendomsformidling; Foreninger, kultur og renovation (jf. Dansk Branchenomenklatur 23). 1

4. Befolkningens uddannelsesniveau Borgere med ikke-vestlig baggrund har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end borgere med dansk baggrund. To tredjedele af Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund har kun grundskole eller en uoplyst uddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. Figur 9 4. Det er over dobbelt så mange som for borgere med dansk baggrund, hvor én tredjedel kun har en grundskoleuddannelse eller en uoplyst uddannelse, Figur 8. Tilsvarende forskelle findes der også i forhold til erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Kun 26 pct. af borgere med ikke-vestlig baggrund har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse mod 61 pct. af borgere med dansk baggrund en forskel på 3 procent point. Figur 8. Højest fuldførte uddannelse for borgere med dansk baggrund. Ringsted Kommune. 27. Figur 9. Højest fuldførte uddannelse for borgere med ikke-vestlig baggrund. Ringsted Kommune. 27. 21% 1% 32% Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig 9% 17% 49% Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Videregående 6% Uoplyst 17% Uoplyst 4% 8% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Befolkningen i den erhvervsaktive alder 16-66 år i Ringsted Kommune fordelt på højest gennemførte uddannelse i 27. Knap en femtedel (17 pct.) af alle borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted har en uoplyst uddannelsesbaggrund. Danmarks Statistik oplyser, at størstedelen af de personer, som er anført med uoplyst uddannelse, er uden uddannelse har under 7 års skolegang i hjemlandet eller har påbegyndt en uddannelse i Danmark uden at fuldføre. Borgere hvis højeste uddannelse er grundskole eller er uoplyst har en langt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end øvrige uddannelsesgrupper. Dette gælder både for borgere med ikke-vestlig såvel som dansk baggrund. Manglende udannelsesmæssige kompetencer er således en væsentlig barriere for at blive integreret på arbejdsmarkedet. 4 Generelt skal registeroplysninger om indvandreres uddannelsesniveau tolkes med varsomhed, da de tilgængelige data er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at en stor del af oplysningerne baserer sig på selvrapporterede spørgeskemaundersøgelser. Disse undersøgelser har generelt en lav svarprocent., og de personer, som ikke udfylder spørgeskemaerne, får deres uddannelse anført som uoplyst. Dette forklarer også den relativt store andel personer med uoplyst uddannelse blandt ikke-vestlige indvandrere. 16

4.1. Unge indvandrere og efterkommeres uddannelsessituation 83 pct. af Ringsteds unge efterkommere, og 87 pct. af unge indvandrere, er enten i gang med eller har gennemført en uddannelse 3 år efter afgang fra grundskolen, jf. Figur 1. Det samme tal for unge med dansk baggrund er 88 pct. Dog er der kun knap halvt så mange efterkommere som danske unge, som har gennemført en uddannelse tre år efter afgangen fra grundskolen. Samtidig er der også flere unge indvandrere og efterkommere, der afbryder deres uddannelse, sammenlignet med danskere. Figur 1. Borgere i Ringsted Kommune, der 3 år efter afgang fra grundskolen i år 22 ej havde påbegyndt en uddannelse, eller som var i gang med, fuldførte eller afbrød en uddannelse. 7 6 61 7 6 4 42 47 46 4 4 3 2 1 22 13 11 7 6 6 Fuldført udd. I gang udd. Afbrudt udd. Ej påbegyndt Danskere Indvandrere Efterkommere 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) og egne beregninger. Anm: Tallene omfatter også vestlige indvandrere. Populationsstørrelsen er flg: Danskere (N=22), indvandrere (N=1), efterkommere (N=18). På trods af de positive tendenser, peger tallene i Figur 1 også på, at unge med ikkevestlig baggrund i højere grad end danske unge ikke gennemfører og falder fra deres uddannelsesforløb. Der er også markant flere efterkommere end danske unge, som ikke har afsluttet deres uddannelsesforløb tre år efter afgang fra folkeskolen. Selvom tallene i Figur 1 er baseret på relativt få observationer, er det vigtigt at bemærke, at en stor generation af unge med ikke-vestlig baggrund i de kommende år afslutter folkeskolen og skal i gang med deres videre uddannelsesforløb. Ringsted Kommune bør derfor følge udviklingen tæt, da det er vigtigt at undgå, at kommunens unge indvandrere og efterkommere får et uddannelsesefterslæb, der på sigt kan føre til overledighed for gruppen. Det er ikke blot vigtigt, at unge indvandrere og efterkommere går i gang med og gennemfører en uddannelse, men også at de finder beskæftigelse. De følgende kapitler fokuserer på de ledige med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune og deres arbejdsmarkedssituation. 17

. Offentligt forsørgede borgere i Ringsted Kommune I det følgende gives et overblik over udviklingen i og sammensætningen af offentligt forsørgede borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune..1. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede borgere Borgere med ikke-vestlig baggrund modtager i langt højere grad end borgere med dansk baggrund offentligt forsørgelse, jf. Figur 12. Ca. en tredjedel af alle 16-66-årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune, eller ca. fuldtidspersoner, modtager offentlig forsørgelse (eksklusiv SU). Det samme gælder for 13 pct. af borgere med dansk baggrund. Andelen af offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund er dog faldet med 7 procent point i de seneste 4 år, fra et niveau på 41 pct. i 24 til 34 pct. i 28. Det tilsvarende fald i samme periode blandt borgere med dansk baggrund er 4 pct. Faldet på 7 pct. blandt borgerne med ikke-vestlig baggrund er reelt mere positiv end tallet umiddelbart indikerer, da gruppens befolkningsantal i samme periode er steget kraftigt (jf. kapitel 2). I dette lys er det positivt, at antallet af offentligt forsørgede borgere i den erhvervsaktive alder har været relativt stabilt i perioden fra april 24 april 28, jf. Figur 11. Antallet er endda faldet svagt i denne periode fra 31 til 2 fuldtidspersoner, svarende til pct.. Til sammenligning er antallet af fuldtidsforsørgede med dansk oprindelse faldet med ca. 18 pct. Figur 11. Udviklingen i antallet af fuldtidsforsørgede borgere efter herkomst. Januar 24 april 28. Ringsted Kommune. Personer 4 3 3 2 2 1 1 jan-4 apr-4 jul-4 okt-4 jan- apr- jul- okt- jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 Personer 4 3 3 2 2 1 1 Figur 12. Forsørgelsesgrad efter herkomst. Januar 24 april 28. Ringsted kommune. 4 4 3 3 2 2 1 1 jan-4 apr-4 jul-4 Dansk Ikke-vestlige Vestlige Dansk Ikke-vestlige 4 okt-4 jan- apr- jul- okt- jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Fuldtidsforsørgelse omfatter de flg. ydelser: Kontanthjælp (inkluderer starthjælp og introduktionsydelse), dagpenge, sygedagpenge, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Forsørgelsesgraden angiver andelen af den 16-66-årige befolkning, som modtager disse indkomsterstattende ydelser. Det er vigtigt at notere sig, at forsørgelsesgraden endnu er en problemstilling, der primært vedrører gruppen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Den kommunale målgruppe blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund er relativt lille: I første kvartal 28 talte de ikke mere end 23 fuldtidspersoner på de tre hovedydelser kontant- 4 3 3 2 2 1 1 18

hjælp, dagpenge og sygedagpenge. Det lave antal hænger bl.a. sammen med efterkommernes unge aldersprofil. I Ringsted Kommune var ca. tre fjerdedele af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder mellem 16-24 år i 27. Størstedelen af jobcenterets målgruppe blandt borgere med ikke-vestlig baggrund modtager kontanthjælp, jf. Figur 13. Herudover modtager tre lige store grupper på cirka borgere hver henholdsvis dagpenge, sygedagpenge og øvrige ydelser. Endelig modtager en gruppe på cirka 2 borgere førtidspension. Figur 13. Antallet af fuldtidsforsørgede borgere med ikke-vestlig baggrund efter ydelsestype. Januar 24 Marts 28. Ringsted Kommune. Personer 3 2 2 1 1 jan-4 mar-4 maj-4 jul-4 sep-4 nov-4 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 Personer 3 2 2 1 1 Figur 14. Forsørgelsesgrad for 16-66 årlige ikke-vestlige indvandrere efter ydelsestype og kommune. 1. kvartal 28. 4 4 3 3 3 3 2 12,6 12,9 8,7 17,4 8,1 11,9 12,7 2 2 8, 3,7 2 3, 3,8 3, 1 3,4 3,2 3,1 1 4,4 11,9 1 1,1 13,3 11, 7,6 1,4 1 8,1 7,2 4, 3, 2,1 2,9 3,8,, 3,7 Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp mv. Øvrige ydelser Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Amn.: Kontanthjælp mv. dækker udover kontanthjælp over starthjælp og introduktionsydelse. Øvrige ydelser dækker over fleksjob, revalidering og forrevalidering samt ledighedsydelse. Ringsted kommune er med 34 pct. blandt de kommuner med den højeste forsørgelsesgrad for borgere med ikke-vestlig baggrund, jf. Figur 14. Greves og Gladsaxes placering som to af de kommuner med lavest forsørgelsesgrad skal ses i lyset af, at borgere med ikke-vestlig baggrund i disse to kommuner har en væsentlig højere erhvervsdeltagelse end i de øvrige kommuner (jf. Kapitel 3). I de følgende kapitler vil der blive set nærmere på situationen for borgere med ikkevestlig baggrund i forhold til de tre hovedydelsesområder: Dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Herudover vil rapporten afslutningsvis omfatte en analyse af henholdsvis fleksjob- og førtidspensionsområdet. Ringsted Gladsaxe Halsnæs Helsingør Faxe Greve Køge Næstved Syv personer på dagpenge, 1 personer på kontanthjælp og fem på sygedagpenge (kilde: Jobindsats og egne beregninger). 19

6. Dagpengeområdet I det følgende belyses udviklingen og sammensætningen i gruppen af dagpengemodtagere med baggrund i ikke-vestlige lande i Ringsted Kommune. 6.1. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere De seneste 4 år er antallet af dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund faldet med pct., svarende til et fald fra 116 i 24 til 2 fuldtidspersoner i 28, jf. Figur 1. For dagpengemodtagere med dansk baggrund har der været et markant højere fald (68 pct.), og faldet er startet tidligere i perioden. Ringsted er blandt de kommuner, hvor antallet af dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund er faldet mest siden januar 24. Det er samtidig positivt, at faldet i Ringsted Kommune har været seks procent point højere end på landsplan, jf. Figur 16. Figur 1. Udvikling i antallet af dagpengemodtagere med dansk og ikkevestlig baggrund. Ringsted Kommune. Januar 26 april 28. Personer 9 8 7 6 4 3 2 1 jan-4 mar-4 maj-4 jul-4 sep-4 nov-4 jan- mar- maj- jul- sep- nov- Dansk jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 Ikke-vestlig Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Fuldtidspersoner. nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 Personer 9 8 7 6 4 3 2 1 Figur 16. Samlet fald i antal af dagpengemodtagere efter herkomst. Ringsted Kommune. Januar 24 - april 28. 1 9 8 71 7 6 4 3 2 1 Faxe 7 Køge 33 1 9 78 72 74 77 8 72 7 8 64 67 7 6 4 6 4 6 46 4 3 2 1 Næstved Greve Gladsaxe Dansk Ringsted Helsingør Ikke-vestlig Halsnæs Hele landet Dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund udgjorde 17 pct. af alle dagpengemodtagere i 1. kvartal 28. På trods af den positive udvikling beskrevet oven for er dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund således fortsat markant overrepræsenteret i dagpengesystemet. Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune, der modtager dagpenge, er mere end dobbelt så stor som blandt borgere med dansk baggrund. Dagpengegraden for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted kommune var således 4 pct. i 27, mens den for borgere med dansk baggrund var 1, pct., jf. Figur 17. Dagpengegraden for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune svarer til det gennemsnitlige niveau i sammenligningskommunerne, jf. Figur 17. Halsnæs og Helsingør Kommune ligger markant under med 2,1-2,9 pct., mens Greve og Gladsaxe Kommune ligger over med -, pct. 2

Figur 17. Dagpengegrad efter herkomst og kommune. 27. 7 7 6,, 6 4 3, 3,7 3,8 4, 3,8 4 3 2 1 1,1 1, 1, 1,6 1,6 1,2 1, 1,1 1,6 2,1 2,9 3 2 1 Dansk Ikke-vestlig Halsnæs Greve Gladsaxe Næstved Faxe Køge Ringsted Helsingør Hele landet Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Dagpengegraden angiver andelen af den samlede erhvervsaktive befolkning (16-66 år), som på et givent tidspunkt modtager dagpenge. 6.2. Karakteristika for dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund Der er en række karakteristika, som gør sig gældende for dagpengemodtagere med ikkevestlig baggrund i Ringsted Kommune, jf. Tabel 4. Tabel 4. Dagpengemodtagere efter herkomst, køn, alder og nationalitet. Ringsted Kommune. 1. kvartal 28. Berørte med ikke-vestlige baggrund Berørte i pct. ikke-vestlige baggrund Fuldtidspersoner ikkevestlige baggrund Fuldtidspersoner i pct. ikke-vestlige baggrund Fuldtidsperson er i pct. med dansk oprindelse Dagpenge-grad for personer med ikkevestlige baggrund Køn Kvinder 7 61% 3 6% 9% 4,% Mænd 44 39% 23 4% 41% 3,2% Alder Under 3 år 34 3% 17 29% 11% 3,% 3-49 år 69 61% 34 8% 2% 4,6% Over år 11 1% 7 13% 37% 3,8% Herkomst Palæstina 2 2% 2 4% - 3,3% Tyrkiet 67 9% 33 7% - 4,9% Somalia % % - - Afghanistan 3 3% 2 4% - 3,4% Irak 3 3% 2 4% - 1,3% Pakistan 3 3% 1 2% -,1% Balkan 4 4% 1 2% - 6,3% Marokko 1 9% 6 11% - 6,7% Libanon 4% 2 4% - 1,2% Iran 1 1% % - - Øvrige mindre udv. lande 16 14% 8 13% -,9% I alt 114 1% 8 1% 1% 4% Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Antallet af fuldtidspersoner trukket fra DREAM er interpoleret således, at det overordnede niveau matcher tallene fra jobindsats.dk. Dagpengegraden er baseret på befolkningstal fra 27. 21