Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskoleelever fra Frederiksberg"

Transkript

1 Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade København Ø

2 FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik Oktober 2015 Aksel Thomsen Bachelor Kundecenter Direkte tlf.: Carsten Rødseth Barsøe Fuldmægtig Kundecenter Direkte tlf.: Louise Poulsen Studentermedhjælper Kundecenter Direkte tlf.:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status for uddannelse 1. oktober Fuldført 10. klasse Fuldført ungdomsuddannelse Igangværende ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Aldrig kommet i gang med en uddannelse Folkeskoler i Frederiksberg Kommune Bilag A... 43

4 Indledning 1. Indledning Fokus på elever fra Frederiksberg Skal være i pr. 1. januar 2015 I analysen er der fokus på grundskolens afgangselever fra 9. klasse for årgangene og deres videre uddannelsesforløb. Særligt ses på afgangseleverne fra Frederiksberg Kommune, der sammenlignes med eleverne fra Københavns Kommune og samlet for hele. Både Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune opdeles efter om eleverne kommer fra en privat eller offentlig skole, mens efterskoler ikke indgår i analysen. Der indgår kun elever, som er i befolkningen pr. 1. januar 2015 i analysen. Dette betyder, at elever, der efter afgangen fra 9. klasse er udvandret eller døde, ikke indgår i analysen. Samlet for hele og alle årgange betyder det at elever bortfalder, svarende til 0,8 % af det samlede antal elever. I alt indgår elever i analysen, hvoraf elever har taget 9. klasse på en offentlig eller privat skole i Frederiksberg Kommune. Antal elever fordelt på skoleområde og årgang i analysen fremgår af følgende tabel. Tabel 1.1: Afgangseleverne fra 9. klasse fordelt på skoleområde og årgang Årgang I alt Skoleområde 1. FRB, FRB, KBH, KBH, Hele Elever fra Frederiksberg Der indgår elever fra 18 forskellige skole på Frederiksberg fordelt på 14 offentlige skoler og 5 private. I 2011 blev Frederiksskolen og Sofus Franck Skolen slået sammen til Skolen ved Nordens Plads, hvorfor de ikke har nogen afgangselever i Antal elever i analysen fra de enkelte skoler fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1.2: Elever der indgår i analysen fordelt på skoler og årgang Årgang I alt Skoleområde Skole 1. FRB, Christianskolen Frederiksberg Ungdomsskole Frederikskolen Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bulowsvej Skolen ved Nordens Plads Skolen ved Søerne Sofus Franck Skolen Søndermarkskolen Tre Falke Skolen I alt FRB, Skole Frederik Barfods Skole Jakobskolen Johannesskolen Kaptajn Johnsens Skole Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague I alt /47

5 Indledning Fra Frederiksberg er der i alt 85 elever, der ikke er i befolkningen pr. 1. januar 2015 og derfor ikke indgår i analysen. Størstedelen af disse kommer fra Prins Henriks Skole, hvorfra 38 ud af i alt 123 elever ikke var i befolkningen. Tabel 1.3: Elever der ikke indgår i analysen fordelt på skoler og årgang Årgang I alt Skoleområde Skole 1. FRB, Frederiksberg Ungdomsskole Lindevangskolen Ny Hollænderskolen Skolen på Duevej Skolen på La Cours Vej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bulowsvej Skolen ved Søerne Søndermarkskolen Tre Falke Skolen I alt FRB, Skole Frederik Barfods Skole Johannesskolen Kaptajn Johnsens Skole Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague I alt Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2014 Analysen tager udgangspunkt i senest tilgængelige uddannelsesdata pr. 1. oktober 2014, så vi får det mest aktuelle indblik i elevernes uddannelsesforløb efter endt 9. klasse. Dette gør at referencetiden for årgangene bliver forskellig, da de tidligere årgange har haft længere tid til igen at komme ind i uddannelsessystemet. Generelt har årgang 2008 haft 6 år til deres videre uddannelse, mens hver årgang derefter har haft 1 år mindre. Figur 1.1: Årgange og tid til status for uddannelse Årgang år efter Årgang år efter Årgang år efter 1. okt Årgang år efter Årgang år efter 5/47

6 Indledning Sammenligning med tidligere analyser Danmarks Statistik har i 2013 og 2014 skrevet analyser tilsvarende denne for Frederiksberg Kommune. Når man sammenligner denne anylyse med de tidligere, skal man være opmærksom på at uddannelsesstatus nu er opgjort henholdsvis 2 og 1 år senere, mens alle eleverne skal være i befolkningen pr. 1. januar 2015 fremfor pr. 1. januar henholdsvis 2013 og Dette gør at alle eleverne fra årgangene nu har haft 1 år længere til deres videre uddannelse. Derudover er der i det nye elevregister foretaget nogle enkelte revisioner bagud i tid, der kan have ændret uddannelsesstatus for enkelte elever. Samtidig har Danmarks Statistik fået en ny uddannelsesklassifikation, hvilket medfører at opdelingerne på uddannelsesniveauer ser lidt anderledes ud i denne rapport. Opdelingerne er dog sammenlignelige med opdelingerne fra de tidligere analyser. Videre forløb i rapporten I næste afsnit ses på elevernes overordnede uddannelsesstatus pr. 1. oktober I det efterfølgende afsnit fokuseres på hvorvidt eleverne har taget 10. klasse. Herefter følger afsnit der går i dybden med elevernes uddannelsesstatus, hvor der fokuseres på om de har fuldført en ungdomsuddannelse, er i gang med en ungdomsuddannelse, eller senest har afbrudt en ungdomsuddannelse. Dernæst ses nærmere på de elever, der ikke er kommet i gang med en efterfølgende uddannelse, mens der til sidst fokuseres på elevernes uddannelsesstatus for de enkelte offentlige skoler fra Frederiksberg. I bilag A findes tabeller, hvor skoleeleverne fordeles på uddannelsesstatus og herkomst, svarende til de ekstra tabeller, der blev leveret efterfølgende sidste år. 6/47

7 Status for uddannelse 1. oktober Status for uddannelse 1. oktober 2014 Opgørelse af uddannelsesstatus Elevernes videre uddannelsesforløb efter grundskolen kan følges i Danmarks Statistiks Elevregister, hvor man kan følge elevernes fuldførte, igangværende og afbrudte uddannelser. Det nuværende Elevregister løber til 1. oktober 2014 og elevernes uddannelsesmæssige status opgøres i de følgende afsnit. Såfremt en elev har fuldført en kompetencegivende ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2014 placeres personen i gruppe 1. Fuldført, uanset om personen eventuelt er i gang med at læse videre. Såfremt man er i gang med en ungdomsuddannelse, og ikke har afsluttet en anden kompetencegivende uddannelse, placeres personen i gruppe 2. I gang. Endelig består gruppe 3. Afbrudt af personer, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og hverken er i gang med eller har fuldført en anden, mens gruppe 4. Ingen uddannelse består af personer, der aldrig er startet på en ungdomsuddannelse. Eleverne fra Frederiksberg For eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler fås følgende procentvise fordeling af deres status for uddannelse, når de følges frem til 1. oktober Figur 2.1: Uddannelsesstatus for årgange fra Frederiksbergs offentlige skoler 15,6 Årgang ,7 Årgang ,0 9,6 11,8 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 13,6 63,2 73,6 Årgang 2010 Årgang 2011 Årgang ,0 7,7 9,3 7,7 33,7 6,4 7,6 15,9 61,3 49,2 86,0 Årgang 2008 Årgang 2009 Årgang 2010 Af eleverne fra årgang 2008 har 76,8 % enten fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse, mens 23,3 % ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Af disse har 15,6 % startet og senere afbrudt én, hvilket er den højeste andel blandt alle årgangene. For årgang 2009 er 85,4 % af eleverne enten i gang eller færdige med en uddannelse. Denne andel er højere end for alle andre årgange med undtagelse af årgang 2012, mens andelen med fuldført uddannelse (73,6 %) samtidig også er markant højere end årgang 2008 (63,2 %). Andelen uden fuldførte eller igangværende uddannelsesforløb er 14,6 %, hvilket er lavere end årgang 2008, 2010 og 2011, mens andelen, der aldrig er kommet i gang (5,0 %), er den laveste af alle. 77,2 % af eleverne fra årgang 2010 har enten fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse. Mens 22,7 % ikke har nogen fuldført eller igangværende uddannelse. 7/47

8 Status for uddannelse 1. oktober 2014 Årgang 2011 Årgang 2012 Eleverne fordelt på skoleområder Af årgang 2011 s elever er 82,9 % enten færdige eller i gang med en ungdomsuddannelse. Resten (17,1 %) har således hverken gennemført eller er gået i gang med en ungdomsuddannelse. For årgang 2012 er der ingen, der har gennemført en ungdomsuddannelse, mens 86,0 % er i gang med én. 14,0 % af eleverne har ikke en igangværende eller fuldført uddannelse. I tabel 2.1 nedenfor er eleverne fordelt på årgang, status for uddannelse pr. 1. oktober 2014 og skoleområderne Frederiksbergs offentlige skoler (FRB, ), Frederiksbergs private skoler (FRB, ), Københavns offentlige skoler (KBH, ), Københavns private skoler (KBH, ) og til sidst hele, som dækker alle skoler, offentlige såvel som private i Danmark inkl. Skoler fra København og Frederiksberg. Tabel 2.1: Antal elever fordelt på årgang, status for uddannelse og område 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Fuldført I gang Afbrudt Ingen Uddannelsesstatus Nedenfor i figur sammenlignes årgange fra Frederiksberg med København og hele. Set i forhold til København (), så er en større andel af eleverne fra Frederiksberg () enten i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse. Set i forhold til hele, så ligger Frederiksberg () tæt på landsgennemsnittet, dog med undtagelse af årgang 2008, der ligger under. Eleverne fra de private skoler i både Frederiksberg og København har i højere grad fuldført en ungdomsuddannelse end eleverne fra de offentlige skoler. I 2012 er andelen for elever, der er i gang med en uddannelse endvidere højere for de private skoler i forhold til de offentlige. I forhold til andelen af elever, der enten har afbrudt en uddannelse eller aldrig er kommet i gang, så ligger København () for alle årene højere end landsgennemsnittet. 8/47

9 Status for uddannelse 1. oktober 2014 Figur 2.2: Uddannelsesstatus for årgang 2008, pct. fordeling ,6 75,8 74,6 63,2 63,2 13,615,6 13,414,0 7,7 4,2 8,8 11,0 10,3 9,4 1,8 5,4 9,3 4,4 5,7 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.3: Uddannelsesstatus for årgang 2009, pct. fordeling ,5 73,6 75,5 71,5 62,2 11,8 14,615,3 9,6 10,6 13,7 5,0 4,7 4,1 7,9 8,3 9,4 1,8 5,6 5,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.4: Uddannelsesstatus for årgang 2010, pct. fordeling ,1 72,3 61,3 65,1 54,7 15,9 19,9 19,9 15,0 15,0 7,7 8,5 10,4 11,1 4,5 9,3 9,3 2,8 7,3 5,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen Figur 2.5: Uddannelsesstatus for årgang 2011, pct. fordeling ,2 53,4 50,7 51,0 40,3 42,5 33,7 33,3 33,8 33,9 9,3 13,1 7,7 11,1 9,6 8,5 2,1 4,2 5,9 6,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 9/47

10 Status for uddannelse 1. oktober 2014 Figur 2.6: Uddannelsesstatus for årgang 2012, pct. fordeling ,0 91,5 80,4 87,4 86,6 6,4 7,6 4,5 7,6 11,8 4,0 4,8 7,9 5,6 7,5 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen 10/47

11 Fuldført 10. klasse 3. Fuldført 10. klasse Elever der efterfølgende tager 10. klasse Nedenfor belyses, hvorvidt elever fra 9. klasse efterfølgende har taget 10. klasse. Det bemærkes, at elever, der tager 10. klasse, først vil kunne påbegynde en ungdomsuddannelse et år senere end elever fra samme årgang, der ikke tager 10. klasse. Fra årgang 2008 til årgang 2012 er der for hele sket en svag stigning i antal elever pr. årgang, og fordelingen mellem elever, der tager 10. klasse og ikke tager 10. klasse, er blevet mere lige. Tabel 3.1: Antal elever der vælger 10. klasse på årgang og skoleområder Årgang 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Konstant andel tager 10. klasse Figur 3.1 nedenfor viser andelen af elever, der har taget 10. klasse opdelt på årgang og skoleområde. For hele er der fra årgang 2008 til årgang 2012 sket en stigning fra 46 % til 50 % i andelen af elever, der har taget 10. klasse, men den tendens gør sig ikke gældende for Frederiksbergs offentlige skoler, hvor andelen er steget fra 43 % til 54 % fra årgang 2008 til årgang 2010 og herefter faldet til 48 % for årgang For Frederiksbergs private skoler gælder, at andelen falder fra 34 % til 26 % fra årgang 2008 til årgang 2010, topper med 39 % for årgang 2011 og herefter falder til 34 % for årgang Københavns offentlige og private skoler har en relativt konstant andel omkring henholdsvis 45 % og 34 %. Figur 3.1: Andel elever der har taget 10. klasse FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele /47

12 Fuldført ungdomsuddannelse 4. Fuldført ungdomsuddannelse Fuldførte ungdomsuddannelser Tabel 4.1 nedenfor viser elever, der pr. 1. oktober 2014 har fuldført en ungdomsuddannelse, opdelt efter skoleområde, årgang og ungdomsuddannelse. Antallet af elever fra årgang 2012, der har fuldført en ungdomsuddannelse, er meget lavt, da eleverne kun har haft omkring 2 år til at fuldføre uddannelsen. Årgang 2012 er derfor ikke medtaget i resten af afsnittet. Det bemærkes, at forberedende uddannelser ikke tælles som en fuldført ungdomsuddannelse. Derudover tælles en erhvervsfaglig uddannelse først som fuldført uddannelse, når hele uddannelsen inklusiv hovedforløbet er fuldført, hvorfor et grundforløb ikke tælles som en fuldført ungdomsuddannelse. Tabel 4.1: Antal elever fordelt på årgang, fuldført uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Årgang 2008 Eleverne fra årgang 2008 har haft omkring 6 år til at fuldføre deres videre uddannelse. 86,4 % af eleverne fra de offentlige skoler på Frederiksberg har færdiggjort en gymnasial uddannelse. Dette er en lidt højere andel end for Københavns offentlige skoler, hvor 81.5 % af eleverne fuldfører en gymnasial uddannelse. For de private skoler på Frederiksberg er denne andel 95,3 % og for Københavns private skoler er andelen 94,1 %. 77,6 % af eleverne fra skoler i hele har fuldført en gymnasial uddannelse, hvilket er noget lavere end både andelen af elever fra Frederiksbergs og Københavns skoler, der fuldfører en gymnasial uddannelse. Elever fra offentlige skoler tager i højere grad en erhvervsuddannelse end elever fra private skoler, og elever fra skoler i København og på Frederiksberg tager i mindre grad en erhvervsuddannelse end elever fra hele. Figur 4.1: Årgang 2008 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,5 75,4 77,6 66,2 56,7 11,0 15,3 18,5 20,9 22,4 13,6 16,5 10,8 4,7 5,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige 12/47

13 Fuldført ungdomsuddannelse Årgang 2009 Eleverne fra årgang 2009 har haft omkring 5 år til deres videre uddannelse. Ligesom for årgang 2008 gælder det, at især elever fra Frederiksbergs skoler fuldfører en gymnasial uddannelse. For de offentlige skoler på Frederiksberg har 93,5 % af eleverne fulført en gymnasial uddannelse, og 97,4 % af eleverne fra private skoler på Frederiksberg har fuldført en gymnasial uddannelse. Andelen af elever, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er lidt lavere end for årgang 2008, og en del af dette kan tilskrives, at eleverne fra årgang 2009 har haft et år mindre til at fuldføre uddannelsen i end eleverne fra årgang Figur 4.2: Årgang 2009 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,5 80,5 80,8 67,6 61,6 22,4 13,0 16,9 15,5 14,1 16,1 6,5 5,9 2,6 5,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Årgang 2010 Eleverne fra årgang 2010 har haft omkring 4 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det samme mønster som for årgang 2009 gør sig gældende, dog er andelen af elever, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, lavere. Dette kan forklares ved, at eleverne kun har haft omkring 4 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse, hvorfor mange af eleverne ikke har kunnet nå at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 4.3: Årgang 2010 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,9 89,9 86,1 78,4 69,5 23,5 11,9 15,0 10,1 11,5 6,6 6,9 2,2 0 2,4 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Årgang 2011 Eleverne fra årgang 2011 har haft omkring 3 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at få af eleverne har haft tid til at færdiggøre en erhvervsfaglig uddannelse, hvorved disse andele er relativt små. Andelen af elever, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse er for Frederiksbergs offentlige skoler en anelse højere end for Københavns offentlige skoler og ligeledes marginalt højere for private skoler på Frederiksberg end for private skoler i København. 13/47

14 Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.4: Årgang 2011 og fuldført ungdomsuddannelse, pct. fordeling på skoleområder ,5 87,3 83,8 87,6 75,2 21,7 13,3 12,7 13,4 12,1 1,2 0 2,8 0,4 3,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 30 Erhvervsfaglige Status 4. kvartal 2014 Elevernes status opgøres i 4. kvartal 2014 for at undersøge, hvordan eleverne klarer sig efter at have fuldført en ungdomsuddannelse. Eleverne opdeles på at have en igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2014, at være lønmodtager set over hele kvartalet, at være offentligt forsørget set over hele kvartalet eller andet. Antal elever opdelt på disse fire kategorier samt på skoleområde og årgang fremgår af tabel 4.2. Tabel 4.2: Antal elever fordelt på årgang og status i 4. kvt FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Årgang 2008 For årgang 2008 er 67,4 % af elever fra Frederiksbergs offentlige skoler i gang med en ny uddannelse. 65,9 % af eleverne fra offentlige skoler i København er i gang med en ny uddannelse. Denne andel er højere for elever fra private skoler fra København og Frederiksberg, hvor henholdsvis 74,4 % og 75,7 % af eleverne er i gang med en ny uddannelse. 27,3 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er lønmodtagere og 2,7 % er på offentlig forsørgelse. Andelen af offentligt forsørgede er lavest for elever fra private skoler i København og på Frederiksberg og for elever fra offentlige skoler på Frederiksberg. 14/47

15 Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.5: Årgang 2008 og fuldførte ungdomsuddannelseruddannelser og status 4. kvartal ,7 2,0 2,2 3,0 2,0 2,7 1,4 5,8 2,1 3,9 20,9 27,3 20,5 26,1 28,5 67,4 75,7 65,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 74,4 65,6 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2009 For årgang 2009 er der ligesom for årgang 2008 flest elever, der er i gang med en ny uddannelse. Denne andel er højest for elever fra private skoler på Frederiksberg og i København. Henholdsvis 3,4 % og 1,3 % af eleverne fra offentlige og private skoler på Frederiksberg er offentligt forsørgede. 33,1 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er lønmodtagere. Figur 4.6: Årgang 2009 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal ,2 5,2 4,3 4,9 3,6 3,4 1,3 4,8 2,3 3,5 33,1 28,1 33,6 27,3 33,3 57,3 65,4 57,3 65,5 59,6 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2010 For årgang 2010 er de fleste af eleverne lønmodtagere, dog med undtagelse af elever fra privatskoler i København, hvor flest (47,9 %) er i gang med en ny uddannelse. 30 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en ny uddannelse, 59,2 % er lønmodtagere, og 2,9 % er offentligt forsørgede. Også for denne årgang er der en tendens til, at andelen af elever fra private skoler, der er i gang med en ny uddannelse, er højere end andelen af elever fra offentlige skoler, der er i gang med en ny uddannelse. Figur 4.7: Årgang 2010 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal ,9 6,1 7,2 6,4 5,9 2,9 3,4 4,4 1,4 2,8 59,2 30,0 48,6 50,5 41,9 37,9 44,3 49,4 47,9 41,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Årgang 2011 For årgang 2011 er langt størstedelen af eleverne lønmodtagere. For Frederiksbergs offentlige skoler er 15,7 % af eleverne i gang med en ny uddannelse, 65,1 % er lønmodtagere og 3,6 % er offentligt forsørgede. For hele er 64,2 % lønmodtagere og 23,9 % er i gang med en ny uddannelse. 15/47

16 Fuldført ungdomsuddannelse Figur 4.8: Årgang 2011 og fuldførte ungdomsuddannelser og status 4. kvartal ,7 12,7 9,4 12,2 9,0 3,6 2,9 5,1 3,0 2,9 65,1 67,6 63,2 58,6 64,2 15,7 16,7 22,3 26,2 23,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse Erhvervsuddannelser og klassetrin Nedenfor undersøges, i hvor høj grad elever, der tager en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse i grundskolen. Erhvervsuddannelser defineres som 30 Erhvervsfaglige der svarer til 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb fra sidste år. Antallet af elever fra årgang , der har fuldført en erhvervsuddannelse, er nedenfor opdelt på, om de har taget 10. klasse i grundskolen. Tabel 4.3: Elever der har fuldført en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Figur 4.9 viser, at 38,9 % af eleverne fra årgang 2008, der har fuldført en erhvervsuddannelse og er fra en offentlig skole på Frederiksberg, har taget 10. klasse. For årgang 2009 er dette tal 52,4 % og for årgang 2010 er det 50 %. Andelen af elever fra Københavns offentlige skoler, der har fuldført en erhvervsuddannelse og taget 10. klasse er fra årgang 2008 til årgang 2010 faldet fra 48,1 % til 30,8 %. Samme mønster gælder for private skoler i København, hvor andelen er faldet fra 55,8 % til 29,4 % og for skoler i hele, hvor andelen er faldet fra 43,8 % til 24,9 %. Figur 4.9: Andelen af elever der har taget en erhvervsuddannelse, som har taget 10. klasse ,8 52,4 50,0 48,1 43,0 43,8 38,9 40,4 30,8 32,5 29,4 24, /47

17 Igangværende ungdomsuddannelse 5. Igangværende ungdomsuddannelse I gang 1. oktober 2014 Nedenfor præsenteres tal for elever, der 1. oktober 2014 er i gang med at tage en ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at vi udelukkende har medtaget personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Dermed medtager vi, i modsætning til det tidligere afsnit om elevernes status for ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2014, ikke personer, der står som værende i gang med en grundskoleuddannelse. Tabel 5.1: Antal elever fordelt på årgang, igangværende uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Årgang 2008 Hovedparten af eleverne fra årgang 2008, der stadig er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For Frederiksbergs offentlige og private skoler er denne andel hhv. 71,1 % og 80 %. Dette er en noget højere andel end hele, hvor 61,5 % af eleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 15,6 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med et erhvervsfagligt grundforløb, hvilket er en lavere andel end for hele, hvor 22,4 % er i gang med et erhvervsfagligt grundforløb. 17/47

18 Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.1: Årgang 2008, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,1 80,0 60,1 64,7 61, ,0 22,3 22,4 15,6 17,6 11,1 11,7 13,7 10,1 4,4 0 2,2 0 2,0 3, ,5 2,0 2,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2009 Ligesom for årgang 2008 er størstedelen af eleverne fra årgang 2009, der er i gang med en ungdomsuddannelse, i gang med er erhvervsfaglig uddannelse. For elever fra offentlige skoler på Frederiksberg gælder, at 88,7 % er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 2,1 % er i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, 14,9 % er i gang med en almen gymnasial uddannelse og 4,3 % er i gang med en forberedende uddannelse. Figur 5.2: Årgang 2009, igangværende ugndomsuddannelser, pct. fordeling ,5 62,7 63,5 53,2 54,3 25,5 25,0 27,2 14,9 18,7 12,5 12,2 14,8 18,2 10,9 4,3 2,1 0 4,0 1,2 4,3 0 2,4 2,5 3,1 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2010 Færre af eleverne fra årgang 2010 end fra årgang 2009, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For Frederiksberg er 2,9 % i gang med en forberedende uddannelse, 27,1 % er i gang med en almen gymnasial uddannelse, 15,7 % er i gang med en erhvervsrettet uddannelse, 54,2 % er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Eleverne er for årgang 2010 altså, ligesom for de to foregående årgange, hovedsageligt i gang med erhvervsuddannelser for alle skoleområder. 18/47

19 Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.3: Årgang 2010, igangværende ungdomsuddannelser, pct. fordeling ,8 58,4 47,1 46,7 43,2 37,9 27,1 26,7 15,7 20,0 20,0 16,3 13,7 16,2 15,6 7,1 2,9 6,7 4,8 0 3,1 2,1 3,2 3,9 6,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2011 For eleverne for årgang 2011 er der, i modsætning til eleverne fra årgang 2008, 2009 og 2010, et flertal af eleverne, der er i gang med en almengymnasial uddannelse. Især elever fra privatskoler i København og på Frederiksberg er i gang med en almengymnasial uddannelse. Henholdsvis 76 % og 71,6 % af eleverne fra privatskoler på Frederiksberg og i København er i gang med en almengymnasial uddannelse, og for Frederiksbergs offentlige skoler er denne andel på 65 %. 17,9 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er en noget lavere andel end 33,1 % af eleverne fra hele s skoler. Figur 5.4: Årgang 2011, igangværende ungdomsuddannelser, pct. fordeling ,0 71,6 65,0 55,8 44,9 22,3 23,8 14,6 14,7 18,9 12,9 10,2 11,4 2,5 5,0 8,7 0 2,7 6,7 10,3 2,9 5,8 9,3 0,8 3,0 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Årgang 2012 Der er endnu flere elever fra årgang 2012 end fra årgang 2011, der er i gang med en almengymnasial uddannelse. 74,5 % af eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler er i gang med en almengymnasial uddannelse, og 85,2 % af eleverne fra private skoler på Frederiksberg er i gang med en almengymnasial uddannelse. For hele er 57,7 % af eleverne i gang med en almengymnasial uddannelse. 13,1 % af eleverne fra offentlige skoler på Frederiksberg er i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse og for hele er 20,4 % af eleverne i gang med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. 19/47

20 Igangværende ungdomsuddannelse Figur 5.5: Årgang 2012, igangværende uddannelser, pct. fordeling ,5 85,2 66,4 79,4 57, ,4 13,1 11,5 14,0 13,4 6,3 7,8 9,5 9,011,0 1,6 4,4 0 1,1 2,2 2,4 0,1 3,6 3,5 1,9 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 15 Forberedende uddannelser 2010 Alment gymnasiale 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 29 Erhvervsfaglige grundforløb 30 Erhvervsfaglige Erhvervsuddannelser og klassetrin Nedenfor præsenteres, i hvor høj grad elever, der er i gang med både grundforløb (29 Erhvervsfaglige grundforløb) og hovedforløb (30 Erhvervsfaglige uddannelser) på en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse. Tabel 5.2 viser antal elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse opdelt på skoleområde, årgang, og på om eleverne har taget 10. klasse. Det bemærkes, at antallet af elever fra privatskoler på Frederiksberg, der er i gang med en erhvervsuddannelse er ret beskedent, hvorfor de beregnede andele i figur 5.6 ikke bør tillægges for meget vægt. Tabel 5.2: Elever der er i gang med en erhvervsuddannelse fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl De fleste elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse, har taget 10. klasse. For elever fra Frederiksbergs offentlige skoler, der er i gang med en erhvervsuddannelse, har 64 % fra årgang 2008 taget 10. klasse. Denne andel er nogenlunde konstant for de efterfølgende årgange, dog stiger den for årgang 2012 til 76 %. Andelen af elever, der har taget 10. klasse og som er i gang med en erhvervsuddannelse er noget lavere for hele, hvor andelen svinger mellem 54 % og 60 %. Figur 5.6: Andel der har taget 10. klasse som er i gang med en erhvervsuddannelse FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele /47

21 Afbrudt ungdomsuddannelse 6. Afbrudt ungdomsuddannelse Senest afbrudte uddannelse I dette afsnit fokuseres på de elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse og derefter hverken har fuldført eller er i gang med en ny uddannelse pr. 1. oktober For elever, der har afbrudt flere uddannelsesforløb, så bruges kun deres seneste afbrud i fordelingen på uddannelser. I tabel 6.1 ses antallet af elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse fordelt på årgang, skoleområde og uddannelsestype. Bemærk til forskel for de afsluttede uddannelser ses her også på afbrudt forberedende uddannelser og erhvervsfaglige grundforløb. Der er meget få elever med afbrudte uddannelser fra Frederiksbergs private skoler, hvorfor disse ikke indgår i de senere figurer med procentfordelinger. Tabel 6.1: Antal elever fordelt på årgang, afbrudt uddannelse og skoleområde 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Forberedende uddannelser Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige uddannelser Årgang 2008 Generelt er der for årgang 2008 flest, der har afbrudt en erhvervsuddannelse på enten grundforløbet (29 Erhvervsfaglige grundforløb) eller hovedforløbet (30 Erhvervsfaglige ). For Frederiksberg () er 72,3 % af de afbrudte forløb erhvervsuddannelser, mens det på landsplan er 76,4 %. Figur 6.1: Afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 23,1 19,8 49,2 52,1 12,4 33,3 12,4 23,9 52,5 10,8 7,2 41,9 6,4 15,4 19,8 14,7 1,5 1,1 0 2,4 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser 21/47

22 Afbrudt ungdomsuddannelse Årgang 2009 For årgang 2009 er de fleste afbrudte uddannelser også erhvervsuddannelser, men der er relativt flere, der har afbrudt en gymnasial uddannelse end årgangen før. For Frederiksberg () har 57,1 % afbrudt en erhvervsuddannelse, mens 40,4 % har afbrudt en gymnasial uddannelse. Figur 6.2: Afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 11,9 45,2 7,1 20,9 50,4 8,1 40,7 8,1 22,2 51,6 33,3 4,6 41,9 6,9 24,1 17,2 2,4 0 1,2 2,1 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Årgang 2010 For eleverne fra årgang 2010 er billedet cirka det samme som for årgang 2009, idet der fra Frederiksberg () er 55,8 %, som har afbrudt en erhvervsuddannelse og 42,6 %, der har afbrudt en gymnasial uddannelse. Dette er også nogenlunde uændret på landsplan. Figur 6.3: Afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 17,6 14,1 9,9 38,2 42,4 4,4 7,7 38,2 35,5 38,5 5,5 46,2 19,6 48,9 7,7 22,2 1,5 0,3 0 1,6 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Årgang 2011 Af årgangen 2011 fra Frederiksberg () er der nu flest, der har afbrudt en gymnasial uddannelse (58,7 %), mens 41,3 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Dette har dog ikke ændret sig på landsplan, hvor størstedelen stadig har afbrudt en erhvervsuddannelse (66,7 %). Figur 6.4: Afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10,9 13,9 30,4 8,7 50,0 41,6 8,8 35,1 7,8 27,5 11,8 52,9 17,0 49,7 8,3 23,5 0 0,6 0 1,6 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser 22/47

23 Afbrudt ungdomsuddannelse Årgang 2012 For årgang 2012 er der en lige stor andel, der har afbrudt en erhvervs- og en gymnasial uddannelse fra Frederiksberg (off). Dette er meget anderledes både for København () og på landsplan, hvor henholdsvis 59,7 % og 69,3 % har afbrudt en erhvervsuddannelse. Figur 6.5: Afbrudte uddannelser for årgang 2012, pct. fordeling 9,4 13,6 40,6 46,1 6,9 12,4 44,8 56,9 9,4 9,9 13,8 40,6 30,4 34,5 9,6 19, ,1 1. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele 30 Erhvervsfaglige 29 Erhvervsfaglige grundforløb 2020 Erhvervsrettede gymnasiale 2010 Alment gymnasiale 15 Forberedende uddannelser Én eller flere afbrud Der ses nu nærmere på om de elever, der har afbrudt deres uddannelse, har afbrudt en eller flere uddannelser undervejs i deres uddannelsesforløb. Tabel 6.2: Antal elever med afbrudte uddannelser og antal afbrud 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Ét afbrud Flere afbrud Flest har kun et afbrud For årgangene 2008 og 2009 er der relativt flere fra Frederiksberg (), som har afbrudt flere uddannelser end som helhed. Fra Frederiksberg er det 43,1-45,2 %, der har afbrudt flere uddannelser, mens det drejer sig om 36,5-41,6 % for København () og hele. For de 3 næste årgange er det omvendt, idet det er 9,4-23,5 % fra Frederiksberg, der har afbrudt flere uddannelser, og både København og hele ligger over for alle tre årgange. Generelt har flest kun afbrudt én uddannelse, især for de seneste 3 årgange ( ), mens der for de senere årgange er relativt flere, der har afbrudt flere uddannelser. Figur 6.6: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2008, pct. fordeling 43,1 37,0 25,7 41,6 56,9 63,0 74,3 58,4 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud 23/47

24 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.7: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2009, pct. fordeling 45,2 36,5 37,2 37,9 54,8 63,5 62,8 62,1 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.8: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2010, pct. fordeling 23,5 22,3 28,6 30,7 76,5 77,7 71,4 69,3 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.9: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2011, pct. fordeling 10,9 19,5 17,6 23,6 89,1 80,5 82,4 76,4 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Figur 6.10: Antal afbrudte uddannelser for årgang 2012, pct. fordeling 9,4 11,5 19,0 15,1 90,6 88,5 81,0 84,9 2. Flere afbrud 1. Ét afbrud Køn og afbrud Her ses på, hvordan eleverne, der har afbrudt deres uddannelse, fordeler sig på køn. Tabel 6.3: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på køn 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige /47

25 Afbrudt ungdomsuddannelse Flest drenge afbryder deres uddannelse For alle årgange og skoleområder er der flere drenge end piger der efterfølgende har afbrudt deres uddannelse. På tværs af årgangene er andelene for hvert skoleområde også nogenlunde konstante. For Frederiksberg () er der mindre svingninger, idet 59,4-69,2 % er drenge for hver årgang, hvilket er nogenlunde det samme som for København (), hvor 59,2-67,3 % af dem, der afbryder er drenge. På landsplan er andelen af drenge meget konstant omkring 60 % for hver årgang. Figur 6.11: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på køn 30,8 32,7 69,2 67,3 41,9 39,5 58,1 60,5 Pige Dreng Figur 6.12: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på køn 33,3 34,6 29,1 66,7 65,4 70,9 38,9 61,1 Pige Dreng Figur 6.13: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på køn 38,2 40,8 41,8 41,0 61,8 59,2 58,2 59,0 Pige Dreng Figur 6.14: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på køn 30,4 69,6 39,8 43,1 39,5 60,2 56,9 60,5 Pige Dreng 25/47

26 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.15: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på køn 40,6 38,2 37,9 38,7 59,4 61,8 62,1 61,3 Pige Dreng Herkomst og afbrud Her opgøres eleverne, der har afbrudt deres uddannelse fordelt på herkomst. Personer af dansk oprindelse står under 1 Danmark, mens indvandrere og efterkommere er opdelt på hvorvidt deres oprindelse er fra vestlige eller ikke-vestlige lande 1. Tabel 6.4: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på herkomst 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Konstante andele for hele For hele er der et fast mønster på tværs af årgangene. Af dem der har afbrudt deres uddannelse er 81,3-83,6 % af dansk oprindelse, mens 14,6-17,5 % er fra ikke-vestlige lande. Både for København og Frederiksberg er disse andele mere svingende. For Frederiksberg () er imellem 67,6 og 81,0 % af eleverne med afbrud af dansk oprindelse, mens 16,7-30,9 % er fra ikke-vestlige lande. Sammenlignet med Frederiksberg () udgør ikke-vestlige elever en større andel for København (), idet andelen her er imellem 36,1 og 48,1 % for hver årgang. Figur 6.16: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på herkomst 17,5 29,2 43,0 39,0 1,1 1,5 2,6 1,0 81,3 69,2 54,4 60,0 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark 1 Vestlige lande omfatter EU lande, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 26/47

27 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.17: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på herkomst 16,7 17,5 2,4 30,2 45,6 1,1 4,7 1,1 81,0 81,4 65,1 53,4 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.18: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på herkomst 16,9 30,9 30,8 1,2 46,7 1,5 4,4 1,6 81,8 67,6 64,8 51,7 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.19: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på herkomst 26,1 15,7 1,3 0 48,1 38,2 3,9 2,1 73,9 83,0 49,9 57,8 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Figur 6.20: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på herkomst 21,9 14,6 3,1 36,1 31,0 1,8 2,6 3,4 75,0 83,6 61,3 65,5 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande 1 Danmark Klassetrin og afbrud I dette afsnit ses på om elever der har afbrudt deres uddannelsesforløb har taget 10. klasse efter de har afsluttet 9. klasse. I tabellen nedenfor er dette opdelt for hvert skoleområde. 27/47

28 Afbrudt ungdomsuddannelse Tabel 6.5: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på 9./10. klasse 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Flere har taget 10. klasse på Frederiksberg For hele er andelen, der har taget 10. klasse omkring 50 % for alle årgangene, dog undtagen årgang 2008 hvor 45,2 % af dem, der har afbrudt har taget 10. klasse. For Frederiksberg () er der generelt en større andel, der har 10. klasse, hvor især årgang 2012 skiller sig ud, idet 81,3 % har taget 10. klasse. For København () har lidt over halvdelen taget 10. klasse for alle årgangene undtagen 2011, hvor det kun er 44,0 % af de afbrudte, der har taget 10. klasse. Figur 6.21: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 fordelt på 10. klasse 44,6 47,9 54,3 54,8 55,4 52,1 45,7 45,2 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.22: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 fordelt på 10. klasse 45,2 47,5 45,3 50,4 54,8 52,5 54,7 49,6 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.23: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 fordelt på 10. klasse 33,8 43,0 54,9 49,5 66,2 57,0 45,1 50,5 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. 28/47

29 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.24: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2011 fordelt på 10. klasse 43,5 56,0 57,8 50,0 56,5 44,0 42,2 50,0 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Figur 6.25: Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2012 fordelt på 10. klasse 18,8 46,6 50,7 62,1 81,3 53,4 49,3 37,9 Har ikke 10. kl. Har 10. kl. Status i 4. kvartal 2014 For at se, hvad eleverne med afbrudte uddannelser laver uden for uddannelsessystemet, ses nu på elevernes status i 4. kvartal Sammenlignet med tidligere opgørelse for kvartalet, kan disse elever ikke være i gang med en uddannelse, og man må også forvente at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, da de ikke har en kompetencegivende uddannelse. Tabel 6.6: Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på årgang og status i 4. kvt FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, 5. Hele Årgang Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Større andel lønmodtagere fra Frederiksberg På landsplan er 42,5-48,3 % af eleverne lønmodtagere for årgangene , mens 34,9 % er lønmodtagere for årgang For Frederiksberg () er andelen af lønmodtagere til sammenligning højere for alle årgangene, undtagen for årgang Generelt er der relativt færre på offentligt forsørgelse fra både Frederiksberg () og København () end for som helhed. Derudover er det også generelt flere i kategorien 4. Andet, for de seneste årgange. For årgang 2012 drejer det sig fra Frederiksberg () om 25,0 % af eleverne med afbrudte uddannelser, mens det er 30,4 og 29,4 % for henholdsvis København () og hele. Kategorien 4. Andet, dækker over personer, som hverken er lønmodtagere eller modtagere af offentlig forsørgelse. Således drejer det sig både om personer uden for arbejdsmarkedet, men også om selvstændige, da Danmarks Statistik ikke har så nye sammenlignelige data for de selvstændige. 29/47

30 Afbrudt ungdomsuddannelse Figur 6.26: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2008, og status 4.kvt ,2 17,8 13,3 10,6 26,2 41,5 40,0 47,5 64,6 40,7 46,7 41,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.27: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2009, og status 4.kvt ,3 15,0 14,0 11,8 42,9 42,1 40,7 48,3 42,9 42,9 45,3 39,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.28: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2010, og status 4.kvt ,1 16,7 19,8 13,8 41,2 34,2 35,2 44,7 36,8 49,1 45,1 41,5 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.29: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2011, og status 4.kvt ,0 21,8 26,5 18,6 39,1 39,8 28,4 42,5 47,8 38,3 45,1 38,9 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 6.30: Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2012, og status 4.kvt ,0 30,4 39,7 29,4 21,9 29,8 27,6 34,9 53,1 39,8 32,8 35,7 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 30/47

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Bilag 1, supplerende data

Bilag 1, supplerende data Bilag 1, supplerende data I materialet vedrørende de unges uddannelsesstatus på ungdomsuddannelserne kan der ses forskel i tal fra Danmarks Statistik og i de oprindelige tal fra UU Frederiksberg. Baggrunden

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Ikke parate elever kl 10.kl I alt Skole Piger Drenge Piger Drenge Ny Hollænder Skolen på Duevej 1 1 Nyelandsvej Skolen ved Søerne

Ikke parate elever kl 10.kl I alt Skole Piger Drenge Piger Drenge Ny Hollænder Skolen på Duevej 1 1 Nyelandsvej Skolen ved Søerne Ikke parate elever 2015 9.kl 10.kl I alt Skole Piger Drenge Piger Drenge Ny Hollænder 0 0 0 Skolen på Duevej 1 1 Nyelandsvej 2 4 6 Skolen ved Søerne 1 1 2 Lindevangsskolen 1 1 Skolen ved La Cours Vej 1

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Notat om udskolingen Juni 2018

Notat om udskolingen Juni 2018 Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dansk Andet Dansk Andet

Elever fordelt på køn og etnicitet Elever i alt Dansk Andet Dansk Andet Bilag 3, elever med et særligt vejledningsbehov (+elever indstillet til optagelsesprøve i gymnasiet) Elever med et særligt vejledningsbehov har mange profiler. Behovet kan være begrundet i faglige, personlige

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Slagelse Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Københavns Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Notat om udskolingen Juni 2016

Notat om udskolingen Juni 2016 Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører

Læs mere

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund. Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Indhold Medarbejdersammensætning ift. køn og alder... 1 Etnisk ligestilling... 2 Ansættelser på særlige vilkår... 6 Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Medarbejdersammensætning ift. køn og

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2016 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2016 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2016 S. 1 498 483 530 591 634 682 693 738 749 778 743 710 Kvartalsrapport 1. kvartal 2016 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2016 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere