Analyser af langtidsledigheden

Transkript

1 Analyser af langtidsledigheden Maj 21

2 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING Indledning Sammenfatning af analyserapportens resultater UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN Knap 75. på offentlig forsørgelse Langtidsledigheden er fortsat lav, men stigende Mange ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har langvarige forløb Stor forskel i afgangen til selvforsørgelse for arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate ledige International sammenligning...16 Appendiks 2.1. Forskel i opgørelse af langtidsledighed BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR LANGTIDSLEDIGE Den aktive beskæftigelsesindsats for ledige Effekt af beskæftigelsesindsatsen for langtidsledige...25

3 1. Introduktion og sammenfatning 1.1. Indledning Siden sommeren 28 er nettoledigheden steget kraftigt, så der aktuelt er knap 117. ledige - endvidere er der ca. 45. aktiverede, så bruttoledigheden er på omkring Ledigheden er mere end fordoblet siden højkonjunkturen toppede i 1. halvår af 28. Den primære årsag til stigningen er det internationale økonomiske tilbageslag, der fulgte i kølvandet på finanskrisen. Siden sommeren 29 er stigningen i ledigheden dog aftaget. Fra starten af 29 er langtidsledigheden begyndt at stige, og den har siden foråret 29 udgjort en voksende andel af den samlede ledighed. I december 29 var der knap 35. langtidsledige, inkl. aktiverede svarende til at knap hver femte af de arbejdsmarkedsparate ledige var langtidsledige. Det forventes, at dette tal vil stige i 21. Langtidsledigheden er dog fortsat relativ lav sammenlignet med de seneste år. Også i international sammenhæng er den danske langtidsledighed lav. Oveni i disse kommer de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har en langt større risiko for at ende i langvarige forløb med kontanthjælp. I november 29 var der knap 56. langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarende til at næsten ¾ havde langvarige ledighedsforløb. I alt skønnes det, at der i 29 var knap 75. mellem 16 og 64 år på offentlig forsørgelse, ekskl. SU og barselsdagpenge. Af disse var næsten halvdelen midlertidigt offentligt forsørget. Det er vigtigt, at personer, der er midlertidigt offentligt forsørget, ikke udstødes permanent fra arbejdsmarkedet. Når der igen bliver mangel på arbejdskraft hvilket der bliver alene som følge af den aldrende befolkning vil det være svært at få disse grupper tilbage på arbejdsmarkedet, medmindre deres kompetencer vedligeholdes, og det sikres, at de under lavkonjunkturen bevarer blot en lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor både i høj- og lavkonjunkturer vigtigt med fokus på udviklingen i alle offentlige forsørgelsesordninger. I denne analyse er problemstillingen dog afgrænset til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Langtidsledighed udgør en særlig arbejdsmarkedspolitisk udfordring. Det er vanskeligere at få langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet end korterevarende ledige. Det skyldes bl.a., at kompetencer forældes og personlige netværk svækkes ved længere tids fravær fra arbejdsmarkedet. Hvis langtidsledigheden bider sig fast, bliver det vanskeligere at sikre det nødvendige arbejdsudbud, når konjunkturerne igen vender. Hertil kommer de negative sociale og menneskelige konsekvenser af langtidsledighed. Der er derfor god grund til at betragte stigningen i langtidsledigheden som en væsentlig udfordring. Der er behov for en målrettet indsats, der kan begrænse stigningen i langtidsledigheden og sikre, at langtidsledige har de kompetencer, der skal til for at komme i arbejde, når beskæftigelsen igen stiger. Beskæftigelsesministeren vil i løbet af foråret komme med et udspil til en særlig indsats for at forebygge og bekæmpe den stigende langtidsledighed. I dette analysenotat gives der en statistisk og analysemæssig baggrund for, hvorfor langtidsledigheden er en betydelig udfordring, og hvorfor der er behov for initiativer målrettet netop denne gruppe. 1 Nettoledigheden defineres som dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i aktivering. Bruttoledigheden defineres som både aktiverede og ikke aktiverede arbejdsmarkedsparate dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. 3

4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater Notatet indeholder 2 hovedafsnit, hvor følgende temaer gennemgås: En beskrivelse af udviklingen i antallet af offentlige forsørgede og langtidsledigheden samt hvilke grupper, der har størst risiko for at blive langtidsledige. Herunder også ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med langvarige forløb. En beskrivelse af beskæftigelsesindsatsen for de langtidsledige herunder vurderinger af, hvilke effekter de forskellige beskæftigelsespolitiske instrumenter har på de langtidslediges beskæftigelsesmuligheder. Herunder også ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med langvarige forløb. Siden starten af 29 er langtidsledigheden for de arbejdsmarkedsparate ledige steget med 18. personer, og udgjorde ved udgangen af 29 knap 35. personer. Der er grund til at forvente, at antallet vil vokse gennem 21, også selv om stigningstakten i den gennemsnitlige ledighed forventes at falde. Der forventes dog ikke en så høj stigning i langtidsledigheden i denne lavkonjunktur som tidligere, idet indsatsen mod langtidsledighed er blevet styrket de senere år, bl.a. ved initiativerne i velfærdsaftalen målrettet langtidsledige. Langtidsledigheden er dog fortsat relativ lav sammenlignet med tidligere perioder med stigende ledighed. Således var der fx i 24 omkring 8. langtidsledige. Også i international sammenhæng er den danske langtidsledighed lav. Bortset fra Cypern er Danmark det land i EU, hvor den mindste andel af de ledige er langtidsledige. Nogle grupper har større sandsynlighed for at blive langtidsledige end andre. De årige er den aldersgruppe, hvor den største andel af arbejdsstyrken er langtidsledig. Kvinder er oftere langtidsledige end mænd, og kontanthjælpsmodtagere har større sandsynlighed for langtidsledighed end dagpengemodtagere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har større sandsynlighed for langtidsledighed end etniske danskere. Endelig viser analysen, at personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har større sandsynlighed for langtidsledighed end personer med en uddannelse. Der er en betydelig udskiftning i gruppen af langtidsledige, men mange overgår til andre offentlige overførsler. Blandt de langtidsledige i 3. kvartal 24 var det samlet set omkring 55-6 procent, der modtog offentlige forsørgelse eller fortsat var langtidsledige i 3. kvartal 27 (dvs. efter 3 år), og denne andel ligger nogenlunde stabilt de efterfølgende år. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i den statistiske definition af langtidsledighed. Der er dog risiko for, at også denne gruppe påvirkes af de dårligere muligheder på arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt også at fortsætte og styrke indsatsen for at få personer i denne gruppe rykket tættere på arbejdsmarkedet. Således er gruppen begyndt at stige svagt siden sommeren 28 efter i flere år at have været faldende. Der er ikke samme bevægelse ind og ud af gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere som i gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige. Således har ca. ¾ af de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere været på ydelsen i mere end 8 pct. af tiden inden for det seneste år. Gennem de seneste år er aktiveringsindsatsen overfor langtidsledige styrket markant, og aktiveringsgraden for de langtidsledig er i dag ca. 6 pct. Vejledning og opkvalificering er det hyppigst anvendte aktiveringsredskab overfor langtidsledige. For dagpengemodtagere anvendes vejledning og opkvalificering i mindre grad til langtidsledige end blandt andre ledige. 4

5 Beskæftigelsespolitiske forsøg har dokumenteret gode resultater af en tidlig og hyppig kontakt mellem jobcenter og ledige. En tidlig indsats kan motivere den ledige til en mere målrettet jobsøgning og et bedre jobmatch. Det gør, at effekten holder ved og dermed bidrager en tidlig indsats også til at reducere langtidsledigheden. Det er endvidere dokumenteret, at udsigten til at skulle aktiveres får ledige hurtigere i arbejde. Aktivering på private virksomheder er det mest effektive redskab til at hjælpe ledige hurtigere i arbejde. Det gælder også for langtidsledige. Årsagen er bl.a., at når ledige opnår tilknytning til en virksomhed, ender det ofte med en fast ansættelse. Vejledning og opkvalificering har typisk dårligere effekter end andre aktiveringstilbud, men det kan være et nødvendigt instrument til at sikre, at ledige har de rigtige kvalifikationer. For at sikre de bedst mulige effekter af vejledning og opkvalificering er det vigtigt, at indsatsen både målrettes de grupper af ledige, der har mest brug for at få løftet deres kvalifikationer og mod uddannelser, som opkvalificerer mod områder med gode jobmuligheder. Boks 1.1. Hvordan opgøres langtidsledighed? Langtidsledige opgøres, som ledige der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 8 pct. af tiden det seneste år. Langtidsledigheden er opgjort i helårsbruttoledige, det vil sige ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og er omregnet til helårspersoner. Ferieledighed medregnes ikke i opgørelsen af helårspersoner. I opgørelsen af de 8 pct. ledighed i løbet af det seneste år tæller ferieledighed med, mens sygedagpenge fra ledighed ikke tæller med. Antallet af langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere opgøres med samme metode som langtidsledigheden, dvs. at de har været modtaget kontanthjælp i mindst 8 pct. af tiden det seneste år. 5

6 2. Udvikling i langtidsledigheden Det skønnes, at der i 29 var næsten 75. mellem 16 og 64 år på offentlig forsørgelse, ekskl. SU og barselsdagpenge. Af disse var lidt over 4 pct. midlertidigt offentligt forsørget. I de seneste år har antallet af personer på de forskellige typer af offentlig forsørgelse ændret sig antallet af personer, der er permanent offentligt forsørget, er siden 24 steget med 32. personer. Gruppen af personer, der er midlertidigt offentlig forsørget, er siden 24 faldet med 88. personer. Det skyldes et fald i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Efter en årrække med fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse har konjunkturskiftet i 2. halvår 28 medført en stigning i antallet af personer på offentlig forsørgelse. Især gruppen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere har mærket krisen. For de arbejdsmarkedsparate er antallet af ledige mere end fordoblet. Senest er langtidsledigheden begyndt at stige. Siden starten af 29 er langtidsledigheden for de arbejdsmarkedsparate ledige steget med 18. personer og udgjorde i december 29 knap 35. personer, inkl. aktiverede. Der er grund til at forvente, at dette antal vil vokse i 21 også selv om stigningstakten i den gennemsnitlige ledighed forventes at være faldende. Langtidsledigheden er dog fortsat relativ lav sammenlignet med tidligere perioder med stigende ledighed. Således var der fx i 24 omkring 8. langtidsledige. Også i international sammenhæng er den danske langtidsledighed lav. Bortset fra Cypern er Danmark det land i EU, hvor den mindste andel af de ledige er langtidsledige. Knap hver femte af de arbejdsmarkedsparate ledige er langtidsledige. Nogle grupper har større sandsynlighed for at blive langtidsledige end andre. De årige er den aldersgruppe, hvor den største andel af arbejdsstyrken er langtidsledig. Kvinder er oftere langtidsledige end mænd, og kontanthjælpsmodtagere har større sandsynlighed for langtidsledighed end dagpengemodtagere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har godt 5 gange større sandsynlighed for langtidsledighed end etniske danskere. Endelig viser analysen, at personer uden en kompetencegivende uddannelse har knap 3 gange større sandsynlighed for langtidsledighed end personer med en uddannelse. Godt 3 ud af 4 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har langvarige forløb på ydelsen. Der er en betydelig udskiftning i gruppen af langtidsledige, men mange overgår til andre typer offentlige forsørgelse. Blandt de langtidsledige i 3. kvartal 24 var der samlet set omkring 55-6 procent, der modtog offentlige forsørgelse eller fortsat var langtidsledige i 3. kvartal 27 (dvs. efter 3 år), og denne andel ligger nogenlunde stabilt de efterfølgende år. Der er også en udskiftning i gruppen af langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men de overgår i endnu højere grad til andre typer offentlig forsørgelse end langtidsledige. Knap 3 ud af 4 langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal i 28 var fortsat langvarigt på ydelsen et år efter Knap 75. på offentlig forsørgelse Det skønnes, at der i 29 var ca. 73. helårspersoner svarende til 2 pct. af de årige på offentlig forsørgelse (undtaget barselsdagpenge og SU). Heraf var næsten 6 pct. på permanent offentlig forsørgelse i form af førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken på efterløn. De resterende var midlertidigt offentligt forsørget, jf. figur

7 Efter en årrække med fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse, som følge af et fald i ledigheden, har konjunkturskiftet i 2. halvår 28 medført en stigning i antallet af personer på offentlig forsørgelse. I perioden er antallet af personer faldet med 56. helårspersoner. Dette er imidlertid udtryk for et væsentligt skift mellem de forskellige typer af offentlig forsørgelse. Således er antallet af midlertidigt offentligt forsørgede faldet. Antallet af dagpengemodtagere og kontant- eller starthjælpsmodtagere er faldet med hhv. 7. helårspersoner og 2. helårspersoner fra 24 til 29 svarende til fald på hhv. 41 pct. og 16 pct. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse eller tilbagetrukket fra arbejdsstyrken førtidspension, i fleksjob, på ledighedsydelse eller på efterløn er steget med knap 32. helårspersoner svarende til en stigning for gruppen på 8 pct. Figur 2.1. Skøn over udviklingen i antal helårspersoner på offentlig forsørgelse år, Helårspersoner Efterløn Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp/starthjælp Dagpenge. Anm.: Efterløn er inkl. overgangsydelse. Efterløn for 29 er baseret på tal for de tre første kvartaler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det er vigtigt, at personer, der er midlertidigt offentligt forsørget, ikke udstødes permanent fra arbejdsmarkedet. Når der igen bliver mangel på arbejdskraft hvilket der bliver alene som følge af den aldrende befolkning vil det være svært at få disse grupper tilbage på arbejdsmarkedet, medmindre deres kompetencer vedligeholdes, og det sikres, at de under lavkonjunkturen bevarer blot en lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor både i høj- og lavkonjunkturer vigtigt med fokus på udviklingen i alle offentlige forsørgelsesordninger. I denne analyse er problemstillingen afgrænset til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Siden vendingen medio 28 er antallet af dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (nettoledigheden) mere end fordoblet. I 29 var ledigheden på 11. personer og udgjorde 16 pct. af personerne på offentlig forsørgelse. Senest er langtidsledigheden blandt dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også begyndt at stige. Gruppen af arbejdsmarkedsparate langtidsledige ledige belyses nærmere i afsnit 2.2. Det officielle tal for ledighed inkluderer kun dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I lovgivningen skelnes der dog ikke mellem en arbejdsmarkedsparat og en ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager og ofte heller ikke mellem dagpenge- og kon- 7

8 tanthjælpsmodtagere i forhold til den indsats, disse grupper skal have for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Da de officielle statistiske opgørelser skelner mellem arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate ledige, er det af rent statistiske årsager i denne rapport valgt at beskrive disse som to forskellige grupper Langtidsledigheden er fortsat lav, men stigende Godt 34.8 langtidsledige i december 29 I december 29 var der godt 34.8 langtidsledige helårspersoner, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur 2.2. Det svarer til, at knap hver femte helårsledig er langtidsledig. Som nævnt medregnes kun dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i ledigheden i dette afsnit. Langtidsledigheden steg med 3. helårspersoner fra november til december 29. Langtidsledigheden er steget med 17.8 helårspersoner eller 15 procent siden den begyndte at stige ved årsskiftet 28/29. Figur 2.2 Ledighed og langtidsledighed (ledige og aktiverede), sæsonkorrigeret, januar december Langtidsledige Bruttoledige Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 jan- jan-1 jan-2 jan-3 jan-4 jan-5 jan-6 jan-7 jan-8 jan-9 Anm.: Opgørelsen afviger fra tidligere opgørelser fra Beskæftigelsesministeriet. Se appendiks 2.1 for yderligere information. Kilde: Finansministeriet. Langtidsledigheden forventes at stige yderligere den kommende tid Langtidsledigheden ligger fortsat på et lavt niveau i forhold til tidligere. Langtidsledigheden var således godt dobbelt så stor, da ledigheden sidst toppede i foråret 24, end i december 29. Selvom den samlede ledighed har været stigende siden sommeren 28, er langtidsledigheden først begyndt at stige i januar 29. Den økonomiske afmatning slog for alvor igennem på arbejdsmarkedet i første kvartal 29. Ledige, som mistede deres arbejde i denne periode, dukker først op som langtidsledige ved udgangen af 29 og starten af 21. Langtidsledigheden forventes derfor at stige yderligere i den kommende tid. De seneste år er antallet af langtidsledige som andel af de bruttoledige faldet markant, bl.a. pga. der er kommet mange nye ledige. Sidst langtidsledigheden toppede i foråret 24, udgjorde de langtidsledige omkring 4 procent af bruttoledigheden. 8

9 Det forventes dog, at langtidsledigheden stiger mindre end tidligere, da beskæftigelsespolitikken er blevet ændret på en række områder de seneste år. Især Velfærdsaftalen reducerer risikoen for, at langtidsledigheden bider sig fast, jf. boks 2.1. Boks 2.1. Velfærdsaftalen (uddrag) Med velfærdsaftalen fra 26 blev indsatsen for at nedbringe ledigheden forstærket. Dette skete gennem en række tiltag. Disse var bl.a.: Fremrykning af aktivering: Alle får ret og pligt til første aktivering efter 9 måneder og herefter gentagen aktivering hver 6. måned. Dette gælder for alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For unge under 3 år gælder særlige aktiveringsregler. Afskaffelse af særregler for ledige dagpengemodtagere over 55 år: Hidtil har der for ældre ledige været særlige regler. Mange ledige over 55 år har haft ret til en længere dagpengeperiode end andre, og de årige kunnet fritages for aktivering. De ældre skal behandles som alle andre dagpengemodtagere. Samtidig blev der indført en særlig seniorjobordning for årige dagpengemodtagere, der bliver påvirket af afkortede dagpengeret. Målrettet aktivering af unge dagpenge- og kontant- eller starthjælpsmodtagere: Senest efter 6 måneders ledighed skal de unge tage imod et tilbud om otte ugers aktivering (6 måneder hvis man er på dagpenge) eller bruge de otte uger på at finde en uddannelse. Intensiv aktivering efter to et halvt år på dagpenge: Efter to et halvt års ledighedsforløb, skal den ledige intensivt aktiveres i resten af ledighedsperioden, så vidt muligt på fuld tid årige har størst risiko for langtidsledighed I 3. kvartal 29 var 1, pct. af arbejdsstyrken langtidsledige. Figur 2.3 viser, hvor stor en andel langtidsledigheden udgør af arbejdsstyrken for forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Risikoen for at blive langtidsledig er størst for de årige, efterfulgt af de 3-39-årige og årige, jf. figur 2.3. De årige havde en langtidsledighedsprocent på 1,4 procent i 3. kvartal 29, mens langtidsledighedsprocenten for 3-39-årige og årige var 1,2 procent. For de årige kan dette blandt andet hænge sammen med, at mange bliver færdig med deres uddannelse i denne alder. Færdiggørelse af uddannelse kan være forbundet med lidt højere ledighed umiddelbart efter dimittendledighed men over tid har personer med en uddannelse lavere sandsynlighed for ledighed end personer uden. Andelen af langtidsledige blandt de årige ligger relativt lavt. For denne gruppe trækkes andelen givetvis ned af, at mange i gruppen kun har været kort tid på arbejdsmarkedet og ikke kan have lang ledighed bag sig, samt at nogle unge uden uddannelse vælger at påbegynde en uddannelse, hvis der er udsigt til en stigning i ledigheden. Der er også relativt få 6-64-årige, som er langtidsledige. Det skyldes formentlig muligheden for at gå på efterløn. 9

10 Figur 2.3. Langtidsledige som andel af arbejdsstyrken fordelt på køn og alder, 3. kvartal 29 2, 2, 1,5 1,5 1, Ialt 1,,5,5,, Mænd Kvinder år år 3-39 år 4-49 år 5-54 år år 6-64 år Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, Danmark Statistik og egne beregninger. Kvinder havde i 3. kvartal 29 en højere sandsynlighed for langtidsledighed end mænd, jf. figur 2.3. Dette til trods for, at ledigheden er steget mere for mænd end for kvinder det seneste 1½ år, og at den passive ledighed i procent har været højere for mænd end for kvinder siden oktober 28. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er oftere langtidsledige end dagpengeforsikrede. Ikke-forsikrede har dobbelt så stor sandsynlighed for at være langtidsledige som dagpengeforsikrede, jf. figur 2.3. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har godt 5 gange større risiko for langtidsledighed end etniske danskere Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er oftere langtidsledige end etniske danskere. I 3. kvartal 29 udgjorde langtidsledige 4,4 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i arbejdsstyrken. Blandt etniske danskere udgjorde langtidsledigheden,8 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 2.4. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har hermed godt 5 gange større risiko for langtidsledighed end etniske danskere. I 3. kvartal 29 udgjorde langtidsledige indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande 22 procent af de langtidsledige. Disse forskelle kan dog til dels skyldes forskelle i baggrundskarakteristika, såsom at indvandrere er ansat i andre brancher end etniske danskere, de to grupper har forskelligt uddannelsesniveau osv. Dette er der ikke korrigeret for. Eksempelvis har indvandrere et lavere kompetenceniveau end etniske danskere. Dette øger indvandreres sandsynlighed for at blive langtidsledige. Studier viser dog, at indvandrere, som tager en dansk uddannelse klarer sig dog omtrent ligeså godt på arbejdsmarkedet, som etniske danskere med samme uddannelsesniveau. 1

11 Figur 2.4. Langtidsledige som andel af arbejdsstyrken fordelt på etnicitet, 3. kvartal I alt 1 1 Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere (ikke-vestlige lande) Indvandrere og efterkommere (vestlige lande) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, Danmark Statistik og egne beregninger. Sandsynligheden for at være langtidsledig falder generelt med et højere uddannelsesniveau I 3. kvartal 29 havde personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse knap tre gange større sandsynlighed for at være langtidsledige end personer med en uddannelse, jf. figur 2.5. For personer uden kompetencegivende uddannelse var sandsynligheden for at være langtidsledig 2, procent i 3. kvartal 29, mens,7 procent af personerne i arbejdsstyrken, som havde en uddannelse, var langtidsledige. Sandsynligheden for at være langtidsledig falder generelt med et højere uddannelsesniveau. Personer med en lang videregående uddannelse er dog oftere langtidsledig end personer med en mellemlang videregående uddannelse, jf. figur 2.5. Figur 2.5. Langtidsledighed som andel af arbejdsstyrken fordelt på uddannelse, 3. kvartal 29 2,5 2, Gns. uden erhvervskompetencegivende uddannelse 2,5 2, 1,5 1, Ialt Gns. med erhvervskompetencegivende uddannelse 1,5 1,,5, Grunkskole (inkl. uoplyst) Almen gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser,5, Anm.: I figuren indgår de 3-64-årige. Arbejdsstyrken er for 28, og uddannelsesoplysningerne for de langtidsledige er fra 27. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, Danmark Statistik og egne beregninger. 11

12 3F ere har 2½ gange større sandsynlighed for langtidsledighed end dagpengeforsikrede generelt Medlemmerne af 3F har større risiko for langtidsledighed end andre dagpengeforsikrede. I 3. kvartal 29 var 2, procent af medlemmerne i 3F langtidsledige. Dette er 2½ gang mere end blandt alle forsikringsaktive, hvor langtidsledige udgjorde,8 procent, jf. figur 2.6. Figur 2.6. Langtidsledige dagpengemodtagere som andel af forsikringsaktive fordelt på a- kassegrupper, 3. kvartal 29 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1, ialt 1,5 1,,5,5,, 3F Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Handels- og kontorfunktionærer Byggefag Akademikere Øvrige a-kasser Metalarbejdere Tekniske funktionærer m.v. Offentligt Ansatte Selvstændige Funktionærer og tjenestemænd m.v. Anm.: Akademikere: A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Ingeniørernes A-Kasse, "Magistrenes A-Kasse", "Akademikernes A-Kasse" og A-kassen for civil,- akademi- og markedsøkonomer (CA). Selvstændige: "Dana, A-Kasse For Selvstændige" og "ASE". Funktionærer og tjenestemænd m.v.: "Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse", "Danmarks Lærerers Fælles A-kasse (DLF-A)", "A-kassen STA", "Danske Sundhedsorganisationers A-kasse", "BUPL, A-kasse" og "FTF- A-kasse". Handels- og kontorfunktionærer: "HK /Danmarks A-kasse". Tekniske funktionærer m.v.: "Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse", "Ledernes A-kasse", "Teknikernes A-Kasse", "Business Danmarks A- Kasse" og "IT-fagets & Merkonomernes A-kasse". Byggefag: "Træ-Industri-Bygs A-Kasse", "El-Fagets A-Kasse" og "Byggefagenes A-Kasse". Offentlige ansatte: "FOA - Fag og Arbejdes A-kasse". Metalarbejdere består af Metalarbejdernes a-kasse. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere: "Fødevareforbundet NNF s A-kasse". Øvrige a-kasser: "Danske Lønmodtageres A-kasse", "Kristelig A-Kasse" og "Frie Funktionærers A-kasse". Forsikringsaktive er for september 29. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, Danmark Statistik og egne beregninger Mange ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har langvarige forløb Tre ud af fire ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har langvarige forløb I 3. kvartal 29 var der ca. 73. helårspersoner ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 2 i alderen år heraf havde knap 56. været langvarigt på ydelsen, jf. figur 2.7. Det svarer til, at godt 3 ud af 4 helårsledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har langvarige forløb på ydelsen. Andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har langvarige forløb er som forventet langt højere end andelen af langtidsledige i forholdt til ledige. 2 Kontanthjælpsmodtagere er inkl. starthjælpsmodtagere. 12

13 Figur 2.7. Udviklingen i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, i alt og langvarige forløb, 1. kvt. 26 til 3. kvt. 29 Helårspersoner Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Helårspersoner 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 29 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, og egne beregninger. Fra 26 og frem til 3. kvartal 28 faldt antallet af langvarigt forsørgede ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket blandt andet skal ses i lyset af konjunkturforholdene i perioden. Herefter har antallet været svagt stigende. Niveauet ligger dog stadig under niveauet i Stor forskel i afgangen til selvforsørgelse for arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Betydelig udskiftning i gruppen af langtidsledige Selvom man er blevet langtidsledig, er det ikke nødvendigvis sådan, at man hænger fast i langtidsledighed i flere år. Der er en betydelig udskiftning i gruppen af langtidsledige, og mere end halvdelen af de langtidsledige i et givet kvartal var ikke langtidsledige året efter. Kigger man på de personer, som var langtidsledige i 3. kvartal 24 var der således kun godt 43 procent, som fortsat var langtidsledige året efter i 3. kvartal 25. Mere end halvdelen af langtidsledige i 3. kvartal 24, havde således forladt køen af langtidsledige et år efter. Efter to år, dvs. i 3. kvartal 26, var godt 22 procent af de langtidsledige i 3. kvartal 24 langtidsledige. Andelen, som fortsat er langtidsledige, falder i takt med årene går, og i 3. kvartal 29, dvs. efter fem år, var det kun cirka 5 procent, der fortsat var langtidsledige, jf. figur 2.8. Den faldende andel af langtidsledige skal bl.a. ses i sammenhæng med den gunstige økonomiske udvikling med faldende ledighed frem til sommeren 28. Desuden kan den lave andel, som fortsat er langtidsledige, skyldes, at nogle ledige har opbrugt deres 4 års ret til dagpenge og ikke modtager kontanthjælp efterfølgende. Hvor mange personer, der forlader gruppen af langtidsledige, varierer med alderen. Således vil langtidsledige over 5 år have en relativ større afgang fra langtidsledighed end personer under 5 år. Det skyldes bl.a., at langtidsledige seniorer har mulighed for at gå på efterløn og hermed trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig har de forlængede dagpengeregler, som de årige havde mulighed for, betydet, at seniorer i gennemsnit var ledige i længere tid end yngre ledige. Mulighederne for forlængede dagpenge for seniorer blev ophævet i forbindelse med velfærdsaftalen. 13

14 Figur 2.8. Andel langtidsledige i 3. kvt. 24, som fortsat er langtidsledige eller overgået til andre overførsler efter et til fem år kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 29 Selvforsørgelse Andet Efterløn Førtidspension Sygedagpenge Fortsat dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, men ikke længere langtidsledige Fortsat langtidsledige Anm.: Status defineres ud fra fire sammenhængende uger på den pågældende overførelse mv. Selvforsørgelse er her defineret som ingen offentlig forsørgelse eller startet på en uddannelse. Andet indeholder bl.a. kombinationer af ydelserne samt anden offentlige forsørgelse som fx fleksjob, ledighedsydelse og revalidering. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, og egne beregninger. men mange overgår til andre offentlige overførsler Ud af de personer, som var langtidsledige i 3. kvartal 24, modtog knap 1 ud af 8 fortsat dagpenge eller kontanthjælp de efterfølgende år uden at være langtidsledige. Disse personer vil således have været ledige i mindre end 8 procent af tiden gennem det seneste år, hvilket er definitionen på langtidsledighed, jf. boks 1.1. Omkring 3-4 procent af de langtidsledige overgår til sygedagpenge. Der er også en relativ stor andel blandt de langtidsledige, som overgår til efterløn. Således var knap 6 procent af de langtidsledige, som forlod gruppen af langtidsledige i løbet af perioden fra 3. kvartal 24 til 3. kvartal 25, på efterløn. Denne andel stiger de efterfølgende år, og fem år efter var det knap 15 procent af de langtidsledige i 3. kvartal 24, som var overgået til efterløn. Der er altså mange af de langtidsledige, som efterfølgende overgår til andre offentlige overførsler. Blandt de langtidsledige i 3. kvartal 24 var det samlet set omkring 55-6 procent, der modtog offentlige forsørgelse eller fortsat var langtidsledige efter tre år, og denne andel ligger nogenlunde stabilt de efterfølgende år. Det viser, at langtidsledige kan have en stor risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er dog også nogle langtidsledige, som bliver selvforsørgende. Blandt de personer, som var langtidsledige i 3. kvartal 24, var det således knap 1 ud af 4 som et år efter var i selvforsørgelse (ikke modtager offentlig forsørgelse eller startet på en uddannelse). Denne andel stiger også de efterfølgende år, og fem år efter var godt 4 ud 1 langtidsledige i 3. kvartal 24 i selvforsørgelse. Også i den nuværende økonomiske krise forlader mange gruppen af langtidsledige Kigger man på, hvordan de langtidsledige klarer sig i den nuværende økonomiske krise, er der fortsat en betydelig udskiftning blandt de langtidsledige. Blandt de personer, der var langtidsledige, da krisen startede i 3. kvartal 28, var det omkring 36 procent som året efter i 3. kvartal 29 fortsat var langtidsledige. 14

15 Mere end halvdelen af de langtidsledige i 3. kvartal 28, var således ikke længere langtidsledige året efter. Mange af de langtidsledige modtog til gengæld andre offentlige overførsler. Knap 37 procent af de langtidsledige i 3. kvartal 28 modtog således i stedet anden offentlige forsørgelse året efter, mens kun knap 27 procent var blevet selvforsørgende, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Status et år efter for langtidsledige i 3. kvartal 28 Selvforsørgelse 26,9 Fortsat langtidsledige 36,2 Fortsat dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, men ikke længere langtidsledige 16,9 Sygedagpenge 3,6 Førtidspension,2 Efterløn 5,7 Andet 1,5 I alt 1, Anm.: Samme anmærkning som i figur 2.8. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, og egne beregninger. 1/5 af alle nyledige bliver langtidsledige Figur 2.9 viser, hvor stor risiko ledige har for at blive langtidsledige. Risikoen for at ledige, som lige har mistet deres arbejde, bliver langtidsledige er knap 22 pct., svarende til at godt 1/5 af alle nyledige bliver langtidsledige. Blandt ledige, der har gået uden arbejde i 9 måneder bliver mere end 9 ud af 1 langtidsledige. Risikoen for at blive langtidsledige er vokset det seneste år og er nu omtrent den samme, som da ledigheden sidst toppende i 23. I 26 (før den økonomiske afmatning) var risikoen for langtidsledighed mindre og kun godt 1 pct. blev langtidsledige. Figur 2.9. Risiko for langtidsledighed Nyledige Efter 3 måneders ledighed Efter 6 måneders ledighed Efter 9 måneders ledighed Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM. Anm.: Beregnet risiko for at være langtidsledig et år efter ledighedsforløbet er påbegyndt. Nyledige har ikke modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 3 måneder og er udtrukket i december. Langtidsledighed er defineret som ledighed 8 pct. af tiden seneste år. Ledighedsforløbet afbrydes af 4 sammenhængende uger uden kontanthjælp eller dagpenge. 15

16 Der er også en udskiftning i gruppen af langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Det er ikke kun i gruppen af langtidsledige, at der er en udskiftning. Også i gruppen af langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er der en udskiftning. Udskiftningen for denne gruppe er dog ikke så stor som blandt de langtidsledige. Knap 3 ud af 4 langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal i 28 var fortsat langvarigt på ydelsen et år efter. 11 pct. af de langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 28 var et år efter på førtidspension. Kun godt 5 pct. af de langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 28 var blevet selvforsørgende. Tabel 2.2. Status et år efter for de langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 28 Selvforsørgelse 5,3 Fortsat langtidsledige 74,8 Fortsat dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, men ikke længere langtidsledige 3,2 Sygedagpenge,5 Førtidspension 11, Andet 5,2 I alt 1, Anm.: Status defineres ud fra 4 sammenhængende uger på den pågældende overførelse mv. Selvforsørgelse er her defineret som ingen offentlig forsørgelse eller startet på en uddannelse. Andet indeholder bl.a. kombinationer af ydelserne samt anden offentlige forsørgelse som fx fleksjob, ledighedsydelse og revalidering. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, og egne beregninger International sammenligning Lav andel af de ledige er langtidsledige i Danmark sammenlignet med andre lande Den danske langtidsledighed opgjort som andel af den samlede ledighed er lav internationalt set. Ifølge tal fra Eurostat udgjorde langtidsledigheden i Danmark 8,6 procent af den samlede ledighed i 3. kvartal 29. Til sammenligning var gennemsnitligt 33,7 procent af de ledige langtidsledige i EU27, hvilket er knap 4 gange så stor en andel som i Danmark. Kun Cypern havde i 3. kvartal 29 en mindre andel af de ledige, som var langtidsledige, end Danmark, jf. figur 2.1. Tallet for Danmark kan pga. forskellige opgørelsesmetoder ikke direkte sammenlignes med de øvrige tal i dette analysenotat, jf. boks 2.1. Som før nævnt udgør langtidsledigheden ifølge den danske definition aktuelt 22 pct. af den samlede ledighed. Herudover skal der udvises forsigtighed med sammenligne på tværs af lande, da landene har forskellige overførselssystemer og bl.a. forskellige perioder for, hvor længe der kan modtages overførsler ved ledighed. 16

17 Figur 2.1. Langtidsledige (12 måneder eller mere) som andel af den samlede ledighed, 3. kvartal EU Cypern Danmark Island Sverige Norge Østrig Finland Luxembour Litauen Nederlande Spanien Storbritanni Tyrkiet Letland Slovenien Estland Tjekkiet Ieland Rumænien Polen Frankrig Ungarn Grækenland Bulgarien Portugal Belgien Malta Italien Tyskland Slovakiet Kroatien Anm.: Der findes ikke data for Island for 3. kvartal 29. I stedet anvendes tal for 4. kvartal 29. Kilde: Eurostat. Boks 2.2. De internationale mål for langtidsledigheden kan ikke direkte sammenlignes med de danske De internationale tal for langtidsledigheden i Danmark kan ikke direkte sammenlignes med de tal, der anvende i resten af analysenotatet. Dette skyldes bl.a., at tallene fra Eurostat bygger på Arbejdskraftundersøgelsen, som er en survey undersøgelse, mens de danske ledighedstal bygger på registerdata. Herudover definerer Eurostat langtidsledige, som personer der har været ledige i 12 måneder eller derover. I dette analysenotat defineres langtidsledige (udenfor dette afsnit), som personer der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 8 pct. af tiden det seneste år. Herudover skal der udvises forsigtighed med sammenligne på tværs af lande, da landene har forskellige overførselssystemer og bl.a. forskellige perioder for, hvor længe der kan modtages overførsler ved ledighed. Den danske andel af ledige, som er langtidsledige, har de seneste år været omtrent på niveau med andelen af langtidsledige i Sverige og Norge Den danske langtidsledighed har udgjort en stadig mindre andel af den samlede ledighed de seneste år. Dette er også tilfældet for en række af de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, jf. figur Det seneste halvandet år er antallet af ledige steget, hvilket øger det, som antallet af langtidsledige måles i forhold til. Den faldende profil i denne periode behøver derfor ikke at være et udtryk for, at der er blevet færre langtidsledige. Den danske andel af ledige, som er langtidsledige, har i den betragtede periode fra 1. kvartal 25 til 3. kvartal 29 været omtrent på niveau med andelen af langtidsledige i Sverige og Norge. 17

18 Figur Udviklingen i langtidsledige (12 måneder eller mere) som andel af den samlede ledighed for udvalgte lande, 1 kvartal kvartal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 29 Kilde: Eurostat. EU27 Danmark Tyskland Nederlandene Sverige Norge 18

19 Appendiks 2.1. Forskel i opgørelse af langtidsledighed Boks 1.1 beskriver, hvordan langtidsledighed opgøres. Niveauet for langtidsledigheden vil dog også afhænge af datagrundlaget, som benyttes. Beskæftigelsesministeriet har tidligere opgjort langtidsledigheden på baggrund af forløbsdatabasen DREAM. Tallet er hermed ikke helt analogt til metoden for opgørelsen af det officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. Forskellen skyldes blandt andet: Beskæftigelsesministeriet tal er udarbejdet på baggrund af en ugeopgørelse (DREAM). Det officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik baseret på opgørelser af ledighed på dage samt timer og opgøres hermed mere præcist. Beskæftigelsesministeriets opgørelse indeholder en række kontanthjælpsmodtagere, som midlertidig er fritaget fra rådighedsforpligtelse og hermed ikke tæller med i det officielle ledighedstal. Den midlertidige rådighedsfritagelse kan fx skyldes barsel eller sygdom og medtages ikke i opgørelsen af Danmarks Statistiks ledighedstal. I forbindelse med udarbejdelse af det officielle ledighedstal sker en kvalitetssikring og overlapsbehandling af data, som sikrer, at personer ikke medregnes med for mange timer, når forskellige registre samkøres. Der er forskel på hvilke uger, der medregnes til de enkelte måneder. Beskæftigelsesministeriet opgørelse er baseret på kalendermåneder, mens ledighedstallet følger dagpengeudbetalingerne. Dagpenge udbetales for en perioden på 4 eller 5 uger, der løber ind over 2 kalendermåneder. Figur A.1 viser Beskæftigelsesministeriet hidtidige opgørelse af langtidsledigheden og den korrigerede langtidsledighed, som er sammenlignelig med Danmarks Statistiks ledighedstal. For at sikre konsistens i forhold til Danmarks Statistiks ledighedstal anvendes i rapporten et langtidsledighedstal, som er sammenligneligt med ledighedstallet fra Danmarks Statistik. Figur A.1. Forskel på opgørelse af langtidsledighedstal Fuldtidspersoner BM opgørelse Korrigeret Fuldtidspersoner jan- jul- jan-1 jul-1 jan-2 jul-2 jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM og tal fra Finansministeriet. 19

20 3. Beskæftigelsesindsatsen for langtidsledige Gennem de seneste år er aktiveringsindsatsen overfor langtidsledige øget markant. Aktiveringsgraden er næsten 6 pct. for de langtidsledige i dag. For langtidsledige dagpengemodtagere anvendes vejledning og opkvalificering og løntilskud omtrent lige meget. Aktiveringsgraden for langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er godt 45 pct. Kontanthjælpsmodtagere aktiveres næsten ens uanset arbejdsmarkedsparathed og uanset varighed. De aktiveres langt overvejende i vejledning og opkvalificering. Udsigten til at skulle have kontakt med jobcenteret eller aktiveres får ledige hurtigere i arbejde. En tidlig intensiv indsats i form af hyppige samtaler og aktivering kan forebygge langtidsledighed. Studier har ligeledes dokumenteret, at udsigten til aktivering og kontakt med jobcenteret virker motiverende på jobsøgningen og hjælper ledige i arbejde. Samtidig kan en hurtig afklaring af lediges kompetencer være med til at målrette jobsøgningen og skabe et bedre jobmatch, så jobbet beholdes længere. Aktivering på private virksomheder er det mest effektive redskab til at hjælpe ledige hurtigere i arbejde. Det gælder også for langtidsledige. Kompetenceløft i beskæftigelsessystemet virker bedst, hvis indsatsen er kortvarig, målrettet og bliver koblet sammen med forløb på rigtige virksomheder. Vejledning og opkvalificering har typisk dårligere effekter. Det kan dog være et nødvendigt instrument for at sikre, at ledige har de rigtige kvalifikationer. For at sikre de bedst mulige effekter, er det vigtigt, at indsatsen både målrettes de grupper af ledige, der har mest brug for at få løftet deres kvalifikationer og mod uddannelser, som opkvalificerer mod områder med gode jobmuligheder Den aktive beskæftigelsesindsats for ledige Gennem de seneste 15 år er den aktive beskæftigelsesindsats gradvis blevet fremrykket og blevet mere omfangsrig. Danmark er i dag et af de OECD-lande, der bruger flest penge på den aktive beskæftigelsesindsats. I 29 var det cirka 32. ledige (fuldtidspersoner), som var i aktivering, hvilket svarer til en stigning på næsten 1. personer eller omkring 4 procent i forhold til 28. Det stigende aktiveringsomfang skal bl.a. ses i relation til den stigende ledighed i samme periode. Aktiveringsomfanget er højest for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor aktiveringsgraden 3 er ca. 4 procent. Dagpengemodtagere har en aktiveringsgrad på omkring 2 procent. For ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden lidt under 25 procent, jf. figur Aktiveringsgraden er aktiverede som andel af det samlede antal ledige og aktiverede (bruttoledigheden) 2

21 Figur 3.1. Aktiveringsgraden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ledige Anm.: Kontanthjælp er inkl. starthjælpsmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Aktiveringsgraden for langtidsledige er over 6 pct. Langtidsledige aktiveres i langt større omfang end ledige generelt. De langtidsledige var således i aktivering i ca. 6 pct. af tiden i 3. kvartal 29, mens de kortvarigt ledige kun var i aktivering ca. 25 pct. af tiden, jf. figur 3.2. Aktiveringsomfanget for ledige er generelt steget fra 3. kvartal 27 til 3. kvartal 29. Særligt aktiveringsomfanget for langtidsledige er steget fra en aktiveringsgrad på ca. 45 procent i 3. kvartal 27 til en aktiveringsgrad på omkring 6 procent i 3. kvartal 29. Det markant højere aktiveringsomfang ledige skal ses i lyset af den med velfærdsaftalen fremrykkede og mere intensive aktiveringsindsats, som særligt påvirker langtidsledige, jf. boks 3.1. Figur 3.2. Aktiveringsgraden for langtidsledige, 3. kvartal 27 til 3. kvartal Ledige, men ikke langtidsledige Langtidsledige Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad kvt kvt kvt. 29 Anm: Aktiveringsgraden er muligvis overvurderet, da lediges aktiveringsomfang er registreret på ugebasis i DREAM frem for på timebasis. Aktiveringsgraden tager dermed ikke højde for, at ledige ikke altid er aktiveret i hele ugen. Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. 21

22 Aktiveringsgraden for langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er 45 pct. Langvarige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere aktiveres mere end personer med korte forløb. Langvarigt ledige ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere havde således en aktiveringsgrad på godt 45 pct. i 3. kvartal 29, mens aktiveringsgraden for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere uden langvarige forløb var knap 41 procent, jf. figur 3.3. Figur 3.3. Aktiveringsgraden for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, 3. kvartal Ikke langvarige forløb Langvarige forløb 6 5 Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad kvt kvt kvt. 29 Anm: Samme anmærkning som i figur 3.2. Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Vejledning og opkvalificering er det hyppigst anvendte aktiveringsredskab for dagpengemodtagere Vejledning og opkvalificering er det hyppigst anvendte aktiveringstilbud overfor ledige dagpengemodtagere, mens langtidsledige dagpengemodtagere lidt oftere får et tilbud om ansættelse med løntilskud end vejledning og opkvalificering. I 3. kvartal 29 var godt 45 procent af de langtidsledige dagpengemodtagere i aktivering i form af vejledning og opkvalificering. Vejledning og opkvalificering dækker over mange forskellige forløb fra korte jobsøgnings- og afklaringsforløb, over særligt tilrettelagte forløb, til egentlig uddannelse. Til sammenligning fik 59 procent af de dagpengemodtagere, som ikke er langtidsledige, et aktiveringstilbud i form af vejledning og opkvalificering. Vejledning og opkvalificering anvendes således i mindre grad til langtidsledige end blandt andre dagpengemodtagere. I samme periode var 42 procent af de aktiverede langtidsledige dagpengemodtagere ansat på en offentlig arbejdsplads med løntilskud. For dagpengemodtagere, som ikke er langtidsledige, var godt 21 procent i offentlig ansættelse med løntilskud. Det betyder, at offentlig ansættelse med løntilskud anvendes i større omfang for langtidsledige end blandt andre ledige, jf. figur

23 Figur 3.4. Redskabsfordelingen for langtidsledige dagpengemodtagere i aktivering, 3. kvartal Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering Ledige, men ikke langtidsledige Langtidsledige Anm.: Vejledning og opkvalificering er her opgjort som uddannelse samt korte vejlednings- og afklaringsforløb. Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Sådan aktiveres de ledige dagpengemodtagere i dag Aktiveringsomfanget for dagpengemodtagere varierer henover ledighedsforløbet, hvor aktiveringsindsatsen bl.a. er særligt intensiv for ledige med lang ledighedshistorik bag sig. For at belyse dette, kigges i det følgende på, hvordan denne udvikling er for dagpengemodtagere. 4 I forbindelse med velfærdsaftalen fra 26 blev det aftalt at fremrykke og intensivere aktiveringsindsatsen overfor dagpengemodtagere yderligere. Det betyder, at de fleste dagpengemodtagere aktiveres efter 9 måneders ledighed mod tidligere efter 12 måneders ledighed. Samtidig blev det også aftalt, at ledige efter 2½ års ledighed skal aktiveres på fuld tid, jf. boks 3.1. Boks 3.1. Minimumsrettigheder for aktiveringstilbud Ledige dagpengemodtagere har i dag ret og pligt til et første aktiveringstilbud senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed. Dagpengemodtagere mellem 6-64 år har ret og pligt til første tilbud efter 6 måneder, mens unge under 3 år har ret og pligt til aktivering efter 3 måneders ledighed. Efter det første aktiveringstilbud har dagpengemodtagere ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang de har modtaget dagpenge i en sammenhængende periode på 6 måneder siden seneste tilbud. Aktiveringstilbuddene skal som minimum have en sammenhængende varighed på 4 uger. Desuden har dagpengemodtagere med mere end 2½ års ledighed ret og pligt til aktivering på fuld tid. Lidt over halvdelen af de ledige aktiveres efter 9 måneders ledighed Aktiveringsgraden der angiver andelen af de bruttoledige, som er i aktivering stiger markant frem mod 9 måneders ledighedsanciennitet, hvor de fleste ledige har ret og pligt til aktivering. I 3. kvartal 29 lå aktiveringsgraden for ledige med 9-12 måneders ledighedsanciennitet på omkring 55 procent. Det er dobbelt så højt som i 3. kvartal 27, hvor fremrykningen af aktiveringsindsatsen til efter 9 måneders ledighed i forbindelse med velfærdsaftalen trådte i kraft. 4 Når der kun fokuseres på dagpengemodtagere skyldes det også, at der ikke findes nogen oplagt måde (i modsætning til hos dagpengemodtagere) at opgøre kontanthjælpsmodtageres ledighedsanciennitet. Det kan betyde, at opgørelsen af aktiveringsomfanget samt aktiveringstilbuddene for kontanthjælpsmodtagere henover ledighedsforløbene kan være en anelse misvissende, og derfor analyseres dette ikke i dette afsnit. 23