Politisk og kampagnestrategisk evaluering af SF s folketingsvalgkamp 2011

SF s sekretariat januar 2012 Politisk og kampagnestrategisk evaluering af SF s folketingsvalgkamp 2011 1 Introduktion Folketingsvalget var for SF på en og samme tid en sejr og et nederlag. En sejr, fordi det lykkedes for første gang i ca. 40 år at vælte en borgerlig-liberal regering ved et folketingsvalg, og ligeledes for første gang at sikre SF regeringsdeltagelse. En historisk bedrift! Samtidig betød valget også stor tilbagegang for SF. SF gik tilbage fra 13,0% af stemmerne i 2007 til 9,2% (reduktion 29,8%). Et resultat, der set i sammenhæng med SF s vælgertilslutning i perioden 2007-2011 må betegnes som utilfredsstillende. Faldet var størst i Københavns Storkreds (reduktion på 41%), i Aarhus by (reduktion 39%/ Østjylland Storkreds 32% reduktion) og storkredsene omkring København, Nordsjælland (red. 32,4 %) og Københavns Omegns Storkreds (red. 33,8 %), samt Sydjyllands storkreds (red. 32,5%). Københavns-, Østjyllands- og Københavns Omegn storkredse er ud over at være karakteriseret ved stort fald i SF vælgerskaren karakteriseret ved traditionelt at være stærke SF storkredse, og de voldsomme fald i de kredse bidrog således mærkbart til SF s samlede tilbagegang. Fyns Storkreds og Sjællands Storkreds klarede sig med reduktioner på henholdsvis 23, 4% og 25, 7% bedre end landsresultatet, mens Vestjyllands- og Nordjyllands storkredse klarede sig bedst med reduktioner på kun henholdsvis 15,5% og 13,8%. Kun i kredsen Himmerland, Nordjylland Storkreds, opnående SF marginal fremgang. Tabel 1: SF s valgresultat på tværs af storkredse Geografisk enhed FT07 FT11 Udvikling (%) Landsresultat 13,0% 9,2% -29,2% Københavns Storkreds 21,0% 12,4% -41,0% Bornholms storkreds 11,9% 7,3% -38,7% Københavns Omegns Storkreds 13,3% 8,8% -33,8% Sydjyllands storkreds 11,4% 7,7% -32,5% Nordsjællands storkreds 10,8% 7,3% -32,4% Østjyllands storkreds 13,3% 9,0% -32,3% Fyns storkreds 14,0% 10,5% -25,0% Sjællands storkreds 12,8% 9,8% -23,4% Nordjyllands storkreds 10,3% 8,7% -15,5% Vestjyllands storkreds 9,4% 8,1% -13,8% Dette notat vil selv om en analyse af blokkens sejr også er påkrævet alene beskæftige sig med SF s valgresultat og en evaluering af kampagneindsatsen generelt. Således er målet at analysere og forklare tilbagegangen, samt at evaluere og lære af kampagneerfaringerne. Ikke for at afgøre skyldspørgsmål, men for at vi sammen som parti igen kan opnå fremgang i ved næstkommende folketingsvalg. Det er i sagens natur en kompliceret opgave at evaluere et valgresultat. Hvilke faktorer der betød hvad for tilbagegangen, lader sig ingenlunde bestemme fuldstændigt. Og selv ved brug af udførlige vælgeranalyser, kvalitative som kvantitative, vil man løbe ind i en række forhold, der umuliggør, at man kan konkludere stringent eller påvise årsagsforklaringer. Dette notat forsøger dog, på trods at kompleksiteten og de epistemologiske udfordringer, at drage en række slutninger på baggrund af en større evaluering af valgkampen. Men dette notat må først og fremmest fungere som et diskussionsoplæg for landsledelsen og partiforeningerne, der på denne bag- 1

grund kan drage organisatoriske og politisk-strategiske konklusioner, samt lade sig inspirere fremadrettet i forbindelse med kommunal- og regionsvalg, parlamentsvalget og næstkommende folketingsvalg. Første hovedafsnit er en kort politisk strategisk evaluering med udgangspunkt i vælgeranalyser her præsenteres slutteligt kort en række mulige politisk-strategisk forklaringer på tilbagegangen Dette afsnit er med den store udbredelse in mente holdt i overskriftform. Næste hovedafsnit er en evaluering af selve kampagneindsatsen. Ekstern evaluering Som ekstern ressourceperson en slags evaluerings-revisor fungerer direktør i Operate Per Rystrøm (PR), tidl. særlig rådgiver og pressechef. Per Rystrøm har indgående kendskab til politik, strategi og kampagne. PR har kvalificeret evalueringsprocessen, og som tillæg til dette notat kan du læse PR s kommentarer til processen vedr. evalueringen og slutninger i dette notat. Per Rystrøm skriver i sin kommentar til undersøgelseslayoutet: SF s valgkamp havde to overordnede mål: At sikre det størst mulige antal stemmer til SF samt at sikre regeringsmagten. Disse to mål kan i mange situationer være i konflikt med hinanden og det bør analysen tage som udgangspunkt. Når det fremhæves her er det fordi, at netop denne præmis er afgørende for læsningen af dette papir. Dette papir forholder sig for størstedelen alene til SF s valgkampagne og SFs valgresultat og evaluerer de elementer, der kan bidrage til forståelse heraf. Men det er i den sammenhæng værd at huske på, at beslutninger truffet der viste sig at være negative for SF stemmetal, måske har været essentielle for at sikre et nyt flertal i Danmark. Sidst skal det nævnes, at den strategi som SF forfulgte frem mod og valgkampen igennem, er en strategi som Landsmøder siden 2007 har bakket op om, ligesom at Landsledelsen løbende har godkendt den fulgte strategi. Æren for regeringsovertagelsen, er således hele SF s. God læselyst! 2 Politisk-strategisk evaluering I dette afsnit evalueres og diskuteres vælgeradfærden i forbindelse med FV2011. Præsentationen baserer sig på Epinions data indsamlet under valgkampen og på selve valgdagen (exit polls). Af økonomiske årsager, og fordi det er forbundet med stor usikkerhed at spørge til vælgernes adfærd og holdninger bagudrettet, er der ikke indsamlet selvstændige data, hverken kvantitativ eller kvalitativ, hvor vælgerne bliver bedt om at vurdere SF s kampagne indsats bagudrettet. Vælgervandringer mellem folketingsvalg i 2007 og 2011 SF oplevede i perioden mellem de to valg i 2007 og 2011 først en markant vælgermæssig optur og derefter en nedafgående tilslutning, kulminerende med valgresultatet på 9,2%. Højdepunktet for SF s tilslutning kom i forbindelse med Villy Søvndals kritik af Hizb ut-tahrir, hvor SF havde op imod 20% af vælgertilslutningen. Derefter mistede SF en smule opbakning, men stabiliserede sig på et konstant højt niveau på omkring 18% af vælgerne. Endnu et vælgermæssigt fald skete fra midten af 2010, hvor SF gik fra et niveau på 18% til et på 16% og endnu et dyk fra 16% til 14% i forbindelse med diskussionen af pointsystemet. Et niveau der blev holdt frem til valgkampens start med et yderligere markant dyk i valgkampen i særdeleshed de sidste dage af valgkampen. 2

1960 1964 1966 1968 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1984 1987 1988 1990 1994 1998 2001 2005 2007 2011 Nedenstående figur viser udviklingen i meningsmålingerne i perioden fra 2005 til folketingsvalget den 15. september 2011. 25% SF's vælgertilslutning 20% 15% 10% 5% 0% 27-02-2005 27-02-2006 27-02-2007 27-02-2008 27-02-2009 27-02-2010 27-02-2011 Og her følger en model der viser valgresultatet 2011 i en historisk kontekst for SF: 16,0% SFs vælgertilslutning siden 1960 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Et valgkampsresultat på 9,2% i 2011 og 13,0% af vælgerne i 2007 betyder, at SF mellem de to valg har tabt 3,8%-point af tilslutningen. Dette tab dækker over bruttovælgervandringer mellem SF og de reste- 3

rende partier i folketinget, hvor de største udvekslinger af vælger er sket mellem SF og den resterende opposition. Nedenstående figur viser brutto og netto vælgervandringerne fra folketingsvalget 2007 til folketingsvalget 2011(1), hvor SF netto primært har tabt vælgere til Enhedslisten (1,9 % af alle vælgere) og Radikale (0,7 % af alle vælgere), mens SF brutto har vundet 1,7% fra Socialdemokraterne, ligeledes tabt 1,7% af vælgerne til partiet. SF har netto vundet vælgere fra Dansk Folkeparti (0,4-point) og blandt vælgere, der ikke stemte (o,2%) ved sidste folketingsvalg (primært førstegangsvælgere). Figur 2: SFs vælgervandringer mellem folketingsvalg i 2007 og 2011 SF har mistet vælgere til SF har vundet vælgere fra Ø: Enhedslisten -1,9% -1,9% 0,0% B: Radikale -0,7% -1,1% 0,3% I: Liberal Alliance -0,3% 0 0,0% A: Socialdemokraterne 0,0% -1,7% 1,7% C: Konservative 0,0% 0,0% 0,0% V: Venstre 0,0% -0,2% 0,2% Ny Alliance 0,0% 0,0% 0,0% Stemte ikke 0,2% 0,2% 0,0% O: Dansk Folkeparti -0,1% 0,5% 0,4% Kilde: Epinions Exit-Poll 3 Datamaterialet har tilladt at analysere de 5 grupper, der har vandret til og fra SF samt SF s kernevælgere. De frem grupper er: SF-vælgere (SF i 2007, SF i 2011) Vundet fra S (S i 2007, SF i 2011) Tabt til S (SF i 2007, S i 2011) Tabt til R (SF i 2007, R i 2011) Tabt til Ø (SF i 2007, Ø i 2011) Tabellen neden for viser, at de vælgere, som SF har tabt til Ø og R siden sidste valg, særligt er personer med en lang videregående bosiddende i hovedstaden. Vælgere der i øvrigt sociodemografisk minder om SF s kernevælgere, mens de vælgere som SF har vundet primært fra Socialde- 1 Bemærk, at analysen er baseret på Epinions exit-poll og ikke det endelig valgresultatet. Det betyder at nettovandringerne ikke summerer helt til SF s samlede vælgertab analysens tendenser er dog helt uproblematiske. 4

mokraterne i særlig grad er karakteriseret ved at have en erhvervs det er sandsynligt, at denne gruppe også minder om de DF vælgere, som SF også har vundet, da de typisk deler de samme karakteristika. Tabel 2: Demografiske profiler på vælgergrupper SF i 2007 og 2011 Vundet fra S i 2011 Tabt til S i 2011 Tabt til R i 2011 Tabt til Ø i 2011 Andel 7,0 % 1,7% -1,7% -1,1% -1,9% Køn Kvinder (64%) Alder 35-55 år (44%) Uddannelse Videregående (50%) Mænd (58%) 18-34 år (38%) 35-55 år (35 %) Erhvervsfaglig (36 %) Region Hovedstaden (30%) den (34%) Hovedsta- Syddanmark Midtjylland (24%) (29%) Kilde: Epinions Exit Poll (15/9 2011) Kvinder (65%) 35-55 år (42%) Erhvervsfaglig (38%) Videregående (34%) Hovedstaden (35%) Midtjylland (26%) Mænd (58%) 18-34 år (53%) Videregående (54%) Hovedstaden (49%) Kvinder (56%) 35-55 år (52%) Videregående (49%) Hovedstaden (46%) 2.1.1 Forklarende årsager på tilbagegangen På baggrund af vælgerevalueringerne er det muligt at lave 6 overskrifter på elementer der bidrog til SF tilbagegang: Tab af troværdighed. Med tab af troværdighed menes tvivl på værdier, politik og position, hertil bidrog særligt fire elementer: Pointsystem, boligpakke samt de radikales og Enhedslistens kampagner. Forkert kampagnefokus i begyndelsen af valgkampen. Retrospektivt må det konstateres, at SF tog en række politisk strategiske valg vedr. politikfokus og fremstilling af løfter i den indledende fase i valgkampen som muligvis bidrog til SF tilbagegang. S-SF de facto regering. Det faktum, at meningsmålingerne igennem halvandet år entydigt pegede på et regeringsskifte medførte, at SF og S blev målt og behandlet som en siddende regering. Betalingsring. Det må konkluderes at SF tabte uforholdsmæssigt mange vælgere i de storkredse, som var særligt berørt af betalingsringen. Behandling i pressen. SF fik en hårdhændet behandling i de trykte såvel som i de elektroniske medier, hvilket givetvis også har haft negativ indvirkning på SF s vælgertilslutning. Dette falder dog tilbage på os selv, som ikke i tilstrækkelig grad var forberedt på modvinden. Mangel på selvstændig profil og hype omkring SF. Det må konstateres at nogle vælgere savnede en selvstændig SF profil. 5

3 Kampagneevaluering 3.1 Introduktion: Kampagneevaluering I dette afsnit evalueres selv kampagneindsatsen. Her som i foregående afsnit, gør det sig gældende at kompleksiteten, umuliggør stringent årsagsforklaringer og utvetydige konklusioner. Men en analyse og evaluering kan forhåbentlig bidrage til at kvalificere og styrke SF s kampagneindsats ved det forestående kommunalvalg og parlamentsvalg, ligesom nedenstående kan fungere som rettesnor og inspiration for kampagneplanlægning og eksekveringen ved næstkommende folketingsvalg. Kampagneevaluering dækker her over: Strategisk kommunikation: Budskabsanalyse, kommunikationskanaler, evaluering af medie- og reklamebureau, evaluering af Propellant (bestillingssystem); evaluering af samarbejdet med Epion Presse: Pressestrategi Basiskampagne: Partikontor, storkredskoordinatorerordningen, organiseringen omkring kandidaterne, evaluering af small-donor strategi 3.1.1 Strategisk kommunikation I dette afsnit evalueres den strategisk kommunikationsindsats kort. Det skal dog indledningsvis nævnes, at dette i forhold til at analysere form og indhold på annoncematerialet, og kommunikationskanalerne, er et ufuldstændigt afsnit. En egentlig analyse vil kræve indsamling af kvalitative og kvantitative data vedr. vælgernes opfattelse af SF s kommunikationsindsats. Dette har ikke været (økonomisk) muligt i forbindelse med denne evaluering. Derfor tjener det afsnit således højst som inspiration for fremtidige indsatser. 3.1.1.1 Budskabsanalyse og kommunikationsanalyse I forhold til en analyse af SF s budskaber og annoncering under valget vil en selvstændig kvalitativ og kvantitativ analyse være påkrævet. En analyse, der dels tester budskaberne, dels tester om mediemixet ud fra en målgruppeanalyse og kontaktpriser var det rigtige. Det har ikke været økonomisk muligt i denne omgang. Således er det sparsomt, hvad der kan sluttes vedr. SF s kommunikationsindsats, dog kan følgende konkluderes: - Jf. politisk index valgkampen igennem kommunikerede SF på de områder, der havde danskernes særlige bevågenhed ved valget (økonomi, jobskabelse, sundhed og ) - SF s tidlige medieindkøb og velplanlagte kampagne betød at SF dominerede online markedsføringen, blandt andet som mest dominerende parti på pol.dk - SF gennemførte meget tidligt i processen kvalitative test af valgmaterialet. Det faktum at testene blev gennemført mere end halvanden år før valgudskrivelse sandsynliggør, at der i vælgerskaren ved valgudskrivelse var sket en stemningsskift i forhold til SF, der kunne være opfanget og korrigeret ved test senere i forløbet. - I forhold til annonceringen må det endvidere konstateres, at det virkede mærkværdigt, krisekonteksten in mente, at vi ikke indledningsvis havde inkluderet finansieringskilderne i forhold til løfterne. - De løbende evalueringer af klikrater, gennemsening af film, venneansøgninger, m.m. som online annoncering muliggør, blev ikke i tilstrækkelig grad brugt til at finpudse og tilrette kampagnen 6

valget igennem. Dette skyldes dels for få tilbagemeldinger fra Mediacom, dels en mangelfuld organisering internt. - I forlængelse af ovenstående må det konstateres at SF ikke tilstrækkelig grad lykkedes at etablere direkte kommunikationskanaler til vælgerne, således signede kun 1112 personer op til SF-nyt online, mens 3613 personer signede up for SF-nyt på sms. 3.1.1.2 Evaluering af samarbejde med mediebureau, reklamebureau og bestillingssystem I relation til samarbejdet med reklamebureau må følgende overordnet konstateres: - SF brugte en (muligvis for) stor del af budget på produktion frem for annoncering. Forholdet mellem produktion og andre udgifter må fremadrettet genovervejes i kampagneplanlægningen. - SF var i samarbejde med bureau utrolig velforberedt på valget. Dette var i sig selv positivt og sikrede ensartet look og stil landet over, og havde været gavnligt hvis valget var udskrevet tidligere, men den tidlige forberedelse gjorde også kampagne stiv og fik lidt fleksibel i forhold til udviklingen i valgkampen. - Humorsporet som var en både bekostelig og tidsmæssig krævende opgave var et flop. Kun få tusinde mennesker så humorfilmene. I forhold til samarbejdet med Propellant (materiale bestillingssystem) må følgende konstateres med udgangspunkt i spørgeskema til partiforeningsformænd og kandidater: - For kandidaternes vedkommende er tilfredsheden med bestillingssystemet 3,1 (1 lidt tilfredstillende 5 meget tilfredsstillende), mens den for de forholdsvis få partiforeningsformænd (26) der har brugt systemet er tilfredshedsraten 3,2 - I gruppen af adspurgte kandidater går prisen og det stive system igen som et klagepunkt, mens materialerne kvalitet og det at der er et system fremhæves som godt. Serviceniveauet vurderes meget forskelligt af de forskellige svarere. - Evalueringer fra kandidater og partiforeningsformænd bør indgå i overvejelsen om brug af Propellant frem mod kommunalvalget. 3.1.2 Presse I en evaluering af valgkampen bør pressearbejdet naturligt inddrages som selvstændigt fokus. Evalueringen af pressearbejdet kunne f.eks., som Per Rystrøm, Operate, foreslår indeholde følgende hovedpunkter: - I hvilken grad lykkedes det for SF at sætte den overordnede agenda, debat og framing i valgkampen? - I hvilken grad lykkedes det for SF at håndtere de reaktive kritiske historier? - I hvilken grad lykkedes det proaktivt at sælge gode historier om SF og SF s politik? - I hvilken grad lykkedes det proaktivt at sælge negative historier om SF s modstandere og deres politik? En sådan analyse, hvor nødvendig den må være, særligt SF s megen negative omtale i pressen in mente (se nedenstående), har ikke været tidsmæssig mulig og/eller økonomisk prioriteret. Men fremadrettet 7

vil der blive gjort forsøg på at få universitetsstuderende til at gøre SF s pressearbejde og performance til genstand for forskningsprojekter, specialer, bacheloropgaver m.m. Nedenfor ses en række konkluderende tabeller fra Mark Ørsten, RUC, medieevaluering af valget. 8

Proces over substans De indholdsmæssige politiske emner fyldte mindst i kommentatorernes dækning af valgkampen (emnernes relative andel af den samlede omtale) Meningsmålinger 19,4% RK-alliance / blokpolitik 13,3% Udlændingepolitik 11,1% Uenighed i Blå blok 10,7% Økonomi / vækst / gæld 10,2% Uenighed i Rød blok 6,9% Thornings skattesag 5,4% Boligpakke / boligpolitik 3,5% Efterløn / tilbagetrækning / pension 3,5% 12 Minutter / Fair Forandring / Fair Løsning 3,1% Skattepolitik 2,4% Beskæftigelse / ledighed / dagpenge 2,4% Sundhedspolitik 1,4% Skole- og spolitik 1,2% Velfærdspolitik 0,9% Udenrigspolitik 0,9% SF-flirt med DF 0,9% Betalingsring / trafikpolitik 0,7% Retspolitik 0,7% EU 0,5% Miljø- og klimapolitik 0,3% "Arbejderpartiet Venstre" 0,3% Socialpolitik 0,2% Kulturpolitik 0,2% I alt 100,0% (Analysen er foretaget af Infomedia ved at gennemlæse og gennemse politiske analyser af Thomas Larsen i Berlingske, Mette Østergaard i Politiken, Christine Cordsen i Jyllands-Posten, Hans Engell i Ekstra Bladet, Michael Kristiansen i Børsen, Helle Ib i BT, Henrik Qvortrup i TV2 Nyhederne (aftenudsendelser) og Ask Rostrup i DR1 TV-Avisen (aftenudsendelser). Analysen er foretaget på basis af vægtet omtale. Emner eller partier, der omtales i overskriften eller som det første emne i TV-indslaget vægter højere end længere nede i artiklen/senere i indslaget.) 3.1.3 Basisindsatsen I forbindelse med evaluering af SF s basis-satsning er følgende initiativer taget: Spørgeskema til partiforeningsformænd og kandidater vedr. valgkampsforberedelse og eksekvering, herunder samarbejde med partikontor og storkredskoordinatorer. Gennemførsel af kvalitative interviews med 12 kandidater med forskelligartede kampagner (og valgresultater); interviewene sigtede mod at indhente kampagneerfaringerne, samt at evaluere kandidaterne samarbejde med centralorganisation og storkredskoordinatorer. 9

Evaluerende gruppeinterview med storkredskoordinatorerne; interviewede sigtede på at evaluere hvilke kampagneformer der fungerede bedst, relationen med kandidater, partiforeninger, storkreds og landskontor, m.m. Det er dette udførlige datagrundlag der ligger til grund for nedenstående evaluering. 3.1.3.1 Partikontor Samarbejdet mellem partikontoret og kandidater og partiforeningsformænd bliver af kandidater og partiforeningsformænd vurderet til at været godt, således lyder konklusioner: - 57 ud af 67 af partiforeningsformændene har gjort brug af hjælp fra partikontoret. Og i gennemsnit vurderes relation til flotte 3,7 - Kommentarer som Medarbejderne ER meget hjælpsomme og lyttede til behov er gennemgående i evalueringen. Derudover er der en række kommentarer vedr. hjemmeside, bestilling af materialer, informationsflow, m.m. som det vil være gavnligt at en kommende styregruppe for kommunal- og regionsvalget vil været tjent med at gennemgå i forbindelse med udviklingen af kommunal- og regionsvalgskampagnen. 3.1.3.2 Storkredskoordinator-ordningen Som en del af SF s basissatsning ansatte man i forbindelse med FV2011 storkredskoordinatorer i alle storkredse (minus Bornholm). Koordinatorerne havde til opgave at understøtte mobilisering, involveringen og n af medlemmer og sympatisører lokalt og regionalt. I forhold til ordningen med storkredskoordinatorer må følges på baggrund af indsamlede data sluttes: - Ud af 66 partiforeningsformænd der har besvaret spørgeskema svarer 41 at ja de har benyttet storkredskoordinatoren. Samlet set vurderes samarbejdsrelationen med koordinatoren til 3,5. - De fleste formænd er glade for samarbejdet med koordinatoren og fremhæver at de sikrede gejst, tog initiativ og hjalp med at få kampagnen i gang og inddraget frivillige - De negative formænd fremhæver i København at der var stort fokus på VS, mens andre ude i landet synes at koordinatorerne var for unge og uprøvede - Ud af 47 kandidater der har svaret, svarer 31 ja de har benyttet storkredskoordinatorerne, mens 16 svarer nej. Samlet set vurderer kandidaterne storkredskoordinatorerne til 3,1. - Flertallet af kandidaterne var ligeledes glade for storkredskoordinatorerne, som mange fremhæver som igangsættere og som gode til at sætte initiativer i gang. Men der er også en lille gruppe kandidater der er meget kritiske overfor storkredskoordinatorerne. Det skal dog huskes, at koordinatorerne havde til opgave at have særligt fokus på MF ere, som for en stor dels vedkommende ikke har besvaret spørgeskemaet. I forbindelse med de kvalitative interviews med kandidater blev det endvidere gjort klart at koordinatorerne spillede en væsentlig rolle som bærere af en kultur, hvor inddragelse, mobilisering og involvering af medlemmer i forbindelse med kampagnearbejdet. 3.1.3.3 Organiseringen omkring kandidaterne Som en del af SF basissatsning blev alle kandidater opfordret til i samarbejde med partiforeningerne at organisere kampagneorganisationer rundt om deres individuelle kandidatur. Konkret blev alle opfordret til at organisere en kampagne-, frivillig- og presse/nye medie-koordinator som ledelse af kandidatorganisationen. Disse personer kunne komme ude fra eller være fx partiforeningsformanden. Ligeledes blev kandidater og partiforeninger opfordret til at erhverve kampagnekontorer, der kunne danne den fysiske og sociale ramme omkring kampagnerne. Den nye organisering sigtede mod at åbne partiet op. Åbne op mod det store flertal af medlemmerne, der ikke var interesseret i at lave traditionelt partiforeningsarbejde, og åbne mod sympatisører, der ikke var medlemmer af partiet, og derfor ikke havde adgang til partiforeningen. 10

I forhold til kandidatorganisationerne må følges på baggrund af indsamlede data sluttes: - En stor gruppe af kandidater udmærker sig ved at have taget modellen til sig, og ved at have profiteret af at åbne kampagnen op. Mange kandidater, særligt mange yngre kandidater, havde stor succes med den ny organiseringsform. - Samtidig er der en gruppe af kandidater synes at den ny model forvirrede og skabte usikkerhed om, hvem der havde ansvar for hvilke opgaver, ligesom organiseringen af nogle blev opfordret som en unødig udfordring af partiforeningernes rolle som primus motor i forbindelse med folketingsvalg - I forlængelse heraf må det yderligere sluttes, at modellen kunne have været forklaret bedre, således at der opstod misforståelse. - Det må sluttes at de kandidater, der aktivt tog modellen til sig fik klar gevinst heraf, i form af flere aktive og højere aktivitetsniveau end de havde set tidligere hvor kampagnerne alene blev drevet frem af partiforeningerne, mens de kandidater der organiserede deres kampagne mere traditionelt gennemsnitligt havde færre aktive omkring deres kampagne. - Det må endvidere sluttes at nøglekomponenten i forhold til succesfuldt at inddrage og organisere medlemmer og sympatisører er en dygtig og socialt velfungerende kandidat og/eller koordinator, der har personlige ambitioner, og som gjorde brug af redskaberne, vedr. organisering, struktur, fælles fortælling, strategi, målbare handlinger og relationsopbygning - Det må også sluttes, at de kandidater der fik individuel hjælp til og have mod på at retænke måden at organisere havde større held med deres kampagnearbejde, end dem som ikke hade modtaget vejledning eller alene havde fået det i form af fælles kurser. - I forhold til kampagnekontorer må det sluttes at ideen om at oprette lokale og regionale kampagnekontorer var en succes. Stort set alle som anskaffede sig kontorer kan berette om at en sådan fysisk ramme og socialt mødested gjorde det nemmere at aktivere og inddrage medlemmer og sympatisører. Small donor strategi Som en del af basisindsatsen satsede SF på at sikrer større økonomisk bidrag fra medlemmer og sympatisører. Dette skulle dels hjælpe med at sikre SF annoncemæssig synlighed under valget, dels skabe en ny kultur hvor partiet uafhængigt af støtte fra eksterne vil være i stand til at gennemføre større kampagnen. Indsatsen var inspireret af Obama kampagnens succesfulde small donor -strategi. SF formående ved hjælp af denne strategi at indsamle: Webdonation: 73.148,12 SMS-donation: 11.459,97 Valgfond (betalt direkte til bank): 64.840 Valgfond (bidrag fra MF ere): 53.000 Valgkampkontingent (giroopkrævning): 432.430 På denne baggrund må det sluttes at strategien var en delvis succes: - SF fik via de forskellige platforme et flot samlet resultat, og fik afprøvet en række muligheder som fremadrettet kan forfines og forbedres. - Bidraget fra medlemmer (valgkampskontingentet) var til sammenligning med 2007-valget og kommunalvalget skuffende. 11