Dansk Arbejder Idrætsforbund



Relaterede dokumenter
Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

DAI REGION HOVEDSTADEN. Referat fra. Årsmøde (Generalforsamling)

Dansk Arbejder Idrætsforbund

KOLONIHAVEFORBUNDET NORDØSTSJÆLLANDSKREDSEN

Thyholm Idrætsforening

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Afdelingsbestyrelsesmøde i FOA s lokaler

Dansk Arbejder Idrætsforbund

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

I mødet deltog fra repræsentantskabet: Mogens Mikkelsen afd Laurits Larsen afd Elly Standly afd Knud Holst afd.

KØBENHAVNS BOWLING UNION

Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget. Til stede: Afbud fra: Dagsorden: Referat af mødet den 7. december 2009

af bestyrelsesmødet den 9. oktober 2014 kl i Gråkjær Arena, Holstebro

Referat fra møde i Følgegruppen vedr. aftaler for Klinisk Funktion

KOLONIHAVEFORBUNDET NORDØSTSJÆLLANDSKREDSEN

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Agility udvalget i kreds 6

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Eurasier Klub Danmark

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Nyheder fra Hovedstadens Jernbane-Idræt

Fredag den 27. september 2013 kl med efterfølgende frokost

Referat af afdelingsmøde den 12. september 2011

Referat bestyrelsesmøde SBH

Skolebestyrelsen for Skovboskolen og Gørslev Skole

U D K A S T. Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 1. september Jytte Groth jgr@midttrafik.dk

Tak til Carsten for hans tid i bestyrelsen, og til Frank for hans støtte til landsholdet gennem mange år. Gaver følger.

Derudover øvrige medlemmer af Posekærs forældreråd og Lille Kolstrups samråd

IDA Nordvestsjællands Afdeling

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Transkript:

Referat Dansk Arbejder Idrætsforbund Møde Samarbejdsudvalgsmøde 5-05/08 Dato Mandag, den 25. juni kl. 17.00. Sted Idrættens Hus, Brøndby Deltagere Forbundsledelsen: Jan F. Ludvigsen, Annie Nielsen, Peter Rasmussen og Palle Thomsen Forbundsledelsens suppleant: Region Hovedstaden: Erik Rasmussen, Conny Schackinger og Per Aune Region Sjælland: Ingen repræsentant p.t. Region Nordjylland: Bent Thougaard og Kaare Sagan Larsen Region Midtjylland: Jens Bjerrekær Region Syddanmark: Alice Hansen, Susanne Hansen og Kurt Jakobsen Medarbejderrepræsentant: Poul Sørensen Deltog ikke Afbud fra: Jens Jørgen Nygaard, Annie Kristensen og Mogens Damgaard Uden afbud: John Christiansen Referat til Mødedeltagere, forbundsledelsen, kredsene, udvalgsformænd m.fl. Nyt møde 22. oktober 2007 1. Mødet åbnes; godkendelse af dagsorden 2. Emner til drøftelse: 2.1. Arbejdet med regioner og satellitter og lederkurser; herunder ændring af nummerering 2.2. Eventuel ny fordeling af økonomi til regionerne 2.3. Eventuel indførelse af hvilende medlemskab 2.4. Brug af præmier i DAI 2.5. Udfærdigelse af referater 2.6. Kongres 22. november 2008 3. Kort orientering om organisation, økonomi, ledere, aktiviteter, udfordringer 3.1. DAI Region Hovedstaden 3.2. DAI Region Sjælland 3.3. DAI Region Syddanmark 3.4. DAI Region Midtjylland 3.5. DAI Region Nordjylland 3.6. Forbundet; herunder fremlæggelse af revideret årsrapport for 2006 3.7. Medarbejderrepræsentanten 4. Næste møde 5. Eventuelt

1. Mødet åbnes; godkendelse af dagsorden Jan Ludvigsen bød velkommen. Anmodede regionerne om fremover selv at melde ind med punkter til dagsordenen, der ønskes drøftet, således at det ikke alene er forbundsledelsen, der sætter dagsordenen for møder i samarbejdsudvalget. Det vil give nogle mere spændende møder. Dagsordenen blev godkendt. 2. Emner til drøftelse: 2.1. Arbejdet med regioner og satellitter og lederkurser; herunder ændring af nummerering Annie Nielsen orienterede om rækken af kurser i regionerne, der nu er tilendebragt med undtagelse af Region Sjælland, hvor der ikke er ledere at holde kurset for endnu. Hun er i dette område, i samarbejde med konsulenterne Poul Danborg og Camilla Holm, ved at finde ledere. Kurserne er generelt forløbet godt og er blevet godt modtaget af deltagerne, der også alle har vist, at de vil noget godt med deres arbejde som leder i DAI og meget gerne ser, at opgaverne foregår i et sammenhæng. Hun har selv fungeret som kursusleder på alle fem kurser og Peter Rasmussen har deltaget alle steder med en drøftelse af det generelle idrætslige arbejde. Bent Thougaard oplyste, at deltagerne i kurset i Nordjylland i starten havde meget svært ved at se, hvad de skulle med dette kursus, men at det så i løbet af seancen gik op for dem. Kurt Jacobsen så et problem i, at der var deltagere med, som er for dovne til at bruge sin deltagelse i kurset til noget bagefter. Nogle reagerer som om, at de ikke har lært noget af at have været med. Erik Rasmussen og Conny Schackinger oplyste, at tilbagemeldinger fra deltagerne her havde været meget forskellige. Nogle havde fået meget ud af det, og nogle havde ikke fået noget ud af det. De fleste af de gamle ledere fra regionen deltog ikke; nogle ud fra den betragtning, at de gennem tiden havde deltaget i nok af den slags kurser. Den samlede tilbagemelding er dog meget positiv. Poul Sørensen overbragte stor ros til kursernes forløb fra de konsulenter, der har deltaget. Annie Nielsen og Palle Thomsen har haft evalueringsmøde med Danmarks Idræts-Forbund, hvor der også er blevet aftalt opfølgning. Opfølgningen kommer til at bestå af et seminar for regionsformændene i efteråret 2007, målrettede kurser i alle regioner i vinteren 2007/2008 (ud fra tilbagemeldinger og behov fra forårets kurser) samt et weekendseminar for alle deltagere i foråret 2008. Der vil i hele forløbet blive lagt vægt på, at det også er noget som de enkelte deltagere får noget ud af personligt. Det skal opfattes som et tilbud til lederne. Palle Thomsen fremlagde forslag om at ændre på den nummerering, vi har givet regionerne. Dette ud fra den betragtning, at nummereringen er anderledes i DIF s idrætssystem (er lavet efter, at vi gjorde det), hvilket vi nødvendigvis kommer til at følge. Dette vil betyde følgende nummerering af regionerne, hvilket der ikke var indvendig imod: 1 = Hovedstaden 2 = Sjælland 3 = Syddanmark 4 = Midtjylland 5 = Nordjylland

2.2. Eventuel ny fordeling af økonomi til regionerne Palle Thomsen oplyste, at meldingerne fra sidste møde er forsøgt indpasset i nye mulige modeller for en ny fordeling af økonomi til regionerne, der læner sig op ad den nøgle som DIF bruger til fordeling at midler til specialforbundene. Problemet er hele tiden, at DIF-nøglen indeholder en lang række elementer/aktiviteter, som regionerne hverken er involveret i økonomisk eller arbejdsmæssigt. Der er ligeledes aktiviteter, så som stævner og træf, som forbundet dækker fuldt og holdent økonomisk, hvor regionen kun ligger arbejdskraft til. Hvis man tager disse elementer ud af en DAI-nøgle vil det give for store udslag i fordelingen af midler, ikke kun nu og her, men også år for år, idet man skal huske på, at det er kontingentindtægterne, der udgør det største beløb til fordeling. Alice Hansen anså det for vigtigt, at der under alle omstændigheder er brug for en anden fordeling, idet der flere steder er brug for flere penge til regionens drift. Dette eksempelvis til transport af ledere til møder. Der er så samtidigt stor forskel på, hvad regionerne betaler i husleje. Nogle steder er det en væsentlig udgift, mens andre har lokalerne meget billigt. Der var enighed om dette synspunkt hos de øvrige regioner. Jan Ludvigsen foreslog, at der i budgettet for 2008 blev afsat en pulje, hvor regionerne kan ansøge midler til driften, her specielt til nødvendig transport af ledere. Kunne være i form af et tilskud pr. kørt km. til regionens møder. Jens Bjerrekær havde et ønske om at få noget administrativ arbejdskraft til Midtjylland, eventuelt i lighed med den arbejdskraft som Nordjylland nogle gange havde fået via kommunen. Konklusion: Der var enighed om at lave en kørselspulje i næste års budget. Andre forhold, der skal tages med i en tilskudspulje til administration/drift skal meldes ind på næste møde. Der var også enighed om fortsat at lade kontingentet tilfalde regionerne. 2.3. Eventuel indførelse af hvilende medlemskab Palle Thomsen fremlagde forslag om at indføre hvilende medlemskab, hvilket vil gøre det muligt at beholde foreninger i systemet uden at melde dem ud og slette dem i de tilfælde, hvor en forening eksempelvis blot ikke kan stille hold i en sæson. Foreningen skal fritages for at betale kontingent. Der var opbakning til forslaget og forbundets administration skal aftale procedure herfor med regionerne. 2.4. Brug af præmier i DAI Jan Ludvigsen oplyste, at DAI Syddanmark har haft drøftet mulighederne for at erstatte pokaler og medaljer med nogle mere brugbare præmier og har talt om at give vin og gerne med særlig DAI-etiket. Forbundsledelsen finder det som værende en god idé at finde på andre præmier, men mener, at det er et meget dårligt signal at sende at bruge vin som præmier. Ønsker at samarbejdsudvalget drøfter dette. Alice Hansen oplyste, at det blot var noget, der var bragt i forslag på et møde, men at ledelsen er enig i forbundsledelsens betragtning omkring vin og spiritus som præmier. Kurt Jacobsen tilføjede, at han selv havde lavet et forslag om kontante præmier til bowling. Forslaget blev omdelt.

Konklusion: Der var enighed om, at der ikke skal benyttes vin, spiritus eller tobak som præmier i DAI samt, at det herudover er helt op til de enkelte regioner og udvalg, hvad de vil bruge som præmier; dette dog meget gerne med DAI-logo på. 2.5. Udfærdigelse af referater Jan Ludvigsen havde en generel anmodning til alle i DAI om at tænke på, hvem der er modtager af referater, når disse udfærdiges. Når referaterne ikke kun går til mødedeltagerne er det vigtigt, at andre kan forstå dem. Lad eventuelt en udenforstående læse referatet forinden. 2.6. Kongres 22. november 2008 Jan Ludvigsen oplyste, at kongressen er fastlagt til afholdelse 22. november 2008, og at forbundsledelsen foreslår, at den afholdes i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen ønsker endvidere at nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til arbejdsprogram for ny kongresperiode samt eventuelle struktur- og vedtægtsændringer. Konklusion: Der var opbakning til stedet for kongressens afholdelse samt udvalgets nedsættelse. Hver region skal meddele forbundet en person, de ønsker med i udvalget. Forbundsledelsen udpeger, hvem de deltager med. Udvalget skal være på plads til næste møde i samarbejdsudvalget. Regionerne tager arbejdet med på dagsordenen fremover med henblik på at kunne komme med input til udvalget. 3. Kort orientering om organisation, økonomi, ledere, aktiviteter, udfordringer 3.1. DAI Region Hovedstaden Erik Rasmussen oplyste, at der bl.a. har været afholdt regionsmesterskaber i bowling. Badmintonturneringen er forløbet godt og vil fortsætte næste sæson. Fodbold går nu i sommerpause. Der er CSIT-mesterskaber i tennis for hold i København 28. juni 1. juli, der forestås af forbundet i samarbejde med DAI-tennis i regionen samt Arbejdernes Tennis Klub. 3.2. DAI Region Sjælland Annie Nielsen oplyste, at hun havde været på besøg i Vig med konsulent Poul Danborg m.h.p. at finde emner til at indgå i et lederarbejde i regionen. 3.3. DAI Region Syddanmark Alice Hansen oplyste, at de havde et meget positivt samarbejde med senioridrætskonsulenten Jan Rask, der bl.a. havde hjulpet lidt til omkring petanque og tilstedeværelse med aktivitetstrailer. Glæder sig til, at der bliver ansat en idrætskonsulent i området pr. 1. september. Vil bl.a. forsøge igen med futsal. Regionen har lige været vært for DAI-mesterskaberne i bowling. 3.4. DAI Region Midtjylland Jens Bjerrekær oplyste, at han indtil nu kun havde haft mulighed for at arbejde med karate. Omtalte her forbundslejren på Livø, hvor en journalist vil følge hele lejren og skrive om den. Omtalte endvidere ledelsesskifte i Dansk Karate Forbund, der nu er meget interesseret i et samarbejde med DAI. Rolf Haugaard har indtil videre haft et uformelt møde med dem. 3.5. DAI Region Nordjylland Bent Thougaard omtalte forårets generalforsamling, hvor der blev valgt regionsledelse. Der er fortsat store problemer med at få bemandet udvalgene.

3.6. Forbundet; herunder fremlæggelse af revideret årsrapport for 2006 Jan Ludvigsen gav indledningsvis udtryk for, at han med stor glæde følger alt det, der sker rundt omkring i landet, og at han har indtryk af, at der generelt er en god stemning i DAI. Forbundsledelsen har netop haft møde, hvor en række aktuelle opgaver og udfordringer er blevet drøftet. Foranlediget af en konkret forespørgsel om en PC til en udvalgsformand, har forbundsledelsen besluttet at holde sig til princippet/ ordningen med, at det er den lokale region, der forholder sig til samt finansierer ønsker om PC eller andre hjælpemidler fra regionens udvalgsformænd og medlemmer. Den eneste afvigelse er den, der er gjort omkring nedsættelse af satellitter, hvor forbundet betaler nogle aftalte hjælpemidler. Internationalt i CSIT har DAI sat sig på endnu en tillidspost, idet Rolf Haugaard er blevet valgt som sekretær for den tekniske komité for karate. Som tidligere nævnt er DAI i denne uge vært for CSIT-mesterskaberne i tennis for hold. DAItennis og Arbejdernes Tennis Klub har og vil i resten af ugen ligge et stort arbejde i mesterskaberne. Det har også kostet en hel del arbejde i forbundet i tiden op mod mesterskaberne idet, der har været mange problemer bl.a. med visum til Congo og Indien og heraf afledte usikkerheder omkring deltagerantal m.m. Årets medlemsregistrering til DIF viser til store glæde en mindre fremgang i såvel foreningsantal og medlemstal. Brøndby kommune har netop bevilget Tina Skaaning fleksjob. Det er meget glædeligt for hende og DAI, og vi kan langt om længe komme i gang med at ansætte supplerende arbejdskraft til kontoret. Palle Thomsen fremlagde forbundets årsrapport for 2006 udvisende et overskud på 380.360 kr. mod et budgetteret underskud på 129.000 kr. Denne afvigelse fremkommer som følge af større indtægter end budgetteret på 112.904 kr. samt mindre udgifter end budgetteret på 396.456 kr. De større indtægter fremkommer primært som følge af et ekstraordinært tilskud fra DIF på 79.475 kr. samt forøgede renteindtægter. De mindre udgifter findes primært på konsulentvirksomheden, hvor den meget usikre situation omkring finansieringen af ældreidræt satte stop for ansættelse af ny idrætskonsulent. Der er desuden brugt en del mindre på uddannelse og idrætsaktiviteter grundet lavere aktivitetsniveau end planlagt. Forbundet har pr. 31. december 2006 en egenkapital på 1.510.509 kr. 3.7. Medarbejderrepræsentanten Poul Sørensen roste forbundsledelsen for at have holdt fat i at arbejde på en sikring af et fleksjob til Tina samt, at der nu bliver ansat en idrætskonsulent mere. Jan Ludvigsen bad Poul Sørensen om at overbringe hans ros til hele personalet for en flot indsats. Han og andre fra forbundsledelsen vil deltage i en del af personalemødet i august. 4. Næste møde Næste møde afholdes mandag, den 22. oktober 2007 kl. 17.00 i Idrættens Hus, Brøndby. 5. Eventuelt Intet. Referent: Palle Thomsen Brøndby, den 12. juli 2007