Distrikt 1470 - Nyhedsbrev

Nr. 7 Guvernør Jens van der Watt: Klubbens år 1 Distrikt 1470 - Nyhedsbrev Redaktion Ansvarshavende: Distriktsguvernør Jens van der Watt, dg1470-0809@rotary.dk Redaktør: Lone Lauritzen ll@skrivebureauet.dk Lay-out: Birte Marie Linnebjerg, bml@rotary.dk Indlæg til nyhedsbrevet skal sendes til Lone Lauritzen ll@skrivebureauet.dk Du modtager dette nyhedsbrev som medlem af Rotary distrikt 1470. Ønsker du ikke fremover at modtage nyhedsbrevet, bedes du gå ind på din profil på rotary.dk og framelde dig. Faste rubrikker: Nye medlemmer side 11 Distriktskalender side 11 Hvad får guvernøren ud af at være guvernør? Tekst og fotos Niels Schou Lindegaard Guvernørens arbejdsindsats har de fleste rotarianere en fornuftig fornemmelse af! I det mindste at den er høj og ligger langt udover et ugentligt møde med foredrag og bespisning. Guvernørens arbejdsindsats kan muligvis betragtes som en investering sammen med de omkostninger, der følger af arbejdet! Investeringer skal selv under en finanskrise give et afkast! Tre personer, der har eller beklæder titlen Distriktsguvernør, bliver interviewet for at få lidt bedre viden om forholdene. To PDG ere er valgt til at repræsentere henholdsvis kvindelige guvernører og guvernører, der har været erhvervsaktive i deres profession samtidig med arbejdet som Distriktsguvernør. Og den tredje repræsenterer Distriktsguvernører, der er pensioneret fra deres oprindelige profession. I Distrikt 1470 har vi heldigvis haft én, men desværre kun en kvindelig DG er, så valget var rimeligt nemt. Grethe Christiansen var DG er i 2002- Hellerup RK vil udrydde polio Christen Rindorf fra Hellerup Rotaryklub tog i sin egenskab som rotarianer i dagene 27. januar til 2. februar til Nigeria med det mål at udrydde polio på verdensplan. Stort mål for en ekspedition på fire dage. Fortsættes side 4 Jens Kramer Mikkelsen Charlottenlund Rotary Klub inviterede Jens Kramer Mikkelsen, direktør i selskabet By og Havn, til at holde foredrag om Københavns udvikling ved vandet, og næsten hundrede personer mødte op for at høre om det fremtidige København. Fortsættes side 5 Rotary Lederkursus Fortsættes side 2 HIGHLIGHTS: Hanne Boye Lakner har været rotaracter i 7 år, medlem af Københavns Rotary klub i fire år, er vokset op i et hjem hvor faderen var medlem af Rotary, og har været privat sekretær for Jan Villumsen i hans tid som guvernør, takkede hun ja til at komme på Rotarys lederkursus (RLU). Fortsættes side 6 PDG erne Helge Andersen og Grethe Christiansen Bag om klimakonferencen Danmark kommer på verdenskort når vi til december er værter ved FN s klimakonference. Fire klubber slog sig sammen og arrangerede et fællesmøde, hvor de inviterede kontorchef Svend Olling til at komme og fortælle om logistikken bag så stort et arrangement. Fortsættes side 7 Legetøj til børn i Afrika I forbindelse med Rotarys indsamling af legetøj til afrikanske børn, afholdes der koncert i Christians Kirke. DR s BørneKor og vokalgruppen Papaya underholder gratis, og både børn og voksne kan glæde sig til nogle festlige timer. Fortsættes side 9 100 kvinder og 1 mand Om distriktsguvernørens besøg på Inner Wheels forårsdistriktsmøde 2009 Fortsættes side 10

2 Guvernør Jens van der Watt: Klubbens år Nr. 7 Hvad får guvernøren ud af at være guvernør - fortsat fra side 1 2003, men har bestemt ikke lagt arbejdet i Rotary på hylden. Grethe Christiansen var kun marginalt ældre end Helge Andersen ved indsættelsen. Helge Andersen, der var Guvernør i 2006-2007, har både før, under og efter arbejdet aktivt med sit Hillerød Hotel. Samtidig er Helge Andersen den, der var yngst af de 3 interviewede ved indsættelsen, med 63 år. Den af de tre, der var ældst ved indsættelsen, er vores nuværende DG er Jens van der Watt med sine 68 år. Årsagen til at få repræsentanter fra de tre grupperinger er, at der muligvis kunne være forskellige omkostninger, investeringer, arbejdsindsats og afkast. Jens kan dog på indeværende tidspunkt nok ikke til fulde overskue afkastet. Et formentlig kendt dilemma er, at der er tre konkurrerende områder i spillet omkring fritidsaktiviteter, der i denne forbindelse er arbejdet som DG er. Figur 1 skitserer hvordan arbejde, familie og fritidsaktiviteter konkurrerer med hinanden. Det er ikke svært at se, at enhver arbejdsindsats som DG er må konkurrere med familie og arbejde. Profilen af en DG er uden den problemstilling skulle i givet fald være uden familie og ikke længere erhvervsaktiv. Så vidt vides er dette ikke set i hverken Distrikt 1470 s eller Rotary Danmarks historie! Af praktiske årsager blev der gennemført interview ad to omgange! Først med Jens alene og efterfølgende med Grethe og Helge. Praktiske årsager der her rummer hensyn til familier eller andre private arrangementer! Hensynet til Rotary får heldigvis ikke altid første prioritet, og det viser sig da også, at man godt kan være en god DG er, PDG er eller Rotarianer, selvom man passer sit arbejde eller sin familie. Det er nok nærmere et handicap, hvis disse hensyn ikke tages! Vil det være korrekt, at betragte arbejdet der bliver lagt i at være Guvernør, som en investering? Jens svarer uden tøven: JA! og uddyber det nærmere med, at det er en investering i Rotary og i ens egen vidensbank omkring Rotary. Det opnås, fordi man i perioden op til man skal være Guvernør, mens man er Guvernør og slutter af med at være Guvernør får en kolossal viden. Men det er også en investering i sin egen viden omkring Rotary. Det er en investering, der betyder, at når man er færdig med jobbet sandsynligvis har beriget sig selv, sine omgivelser, Rotary klubben og Distriktet med noget, de forhåbentligt vil være glade for! Og Grethe og Helge er bestemt ikke uenige i, at der er tale om en investering. Hvornår foretages den største del af investeringen? Den største del af arbejdsindsatsen kræves i DGE året / Guvernør elect året, hvor der foruden planlægning og forberedelse af det kommende år som Guvernør, både er GETS Governor Elect Training Seminar og Assembly på henholdsvis 2 døgn med to overnatninger og en uge. Dette foregår i USA. For danske Guvernør elect s skal der imidlertid tillægges ekstra overnatning og den lange rejsetid. Og så foregår Assembly med deltagelse af eventuel ægtefælle! Og det er væsentligt, at ægtefællen går fuldt og helt ind for det nye job, ellers fungerer det ikke. Der opstår spændinger og frustrationer. I forbindelse med Jens ansættelsessamtale til Landssekretær skulle hans hustru deltage i ansættelsessamtalen. Dette burde også ske i forbindelse med valg af Guvernør nominee, mener Jens. De direkte omkostninger betales af enten Distriktet, Rotary Danmark eller Rotary International. Der er ikke tale om betaling efter regning, når der er tale om Rotary International, men efter satser, som det kendes i Statens satser for rejser og ophold. Guvernør nominee året er knap så belastende, men der er et étdagskursus uden ægtefælle og et todageskursus med ægtefælle og der skal arbejdes på sondering og planlægning. Og her går det først langsomt op for én, hvad man har sagt ja til, siger Jens. Men selvom det er gået op for både Helge og Grethe, at det at blive og være DG er er hårdt arbejde, er de absolut ikke stoppet med at være noget for Rotary. De har begge et meget højt DG Jens van der Watt

3 engagement! Men under samtalen fortæller de også, at de får noget igen! Med andre ord et afkast af investeringen. Dette handler vel om andet end at få penge op af lommen og at bruge tid? Hvad siger I til det? Samtidig så vi på figuren med de mulige konflikter mellem familie, arbejde og Rotary. Grethe udtalte, at selvfølgelig koster det noget at være Guvernør, det ved vi alle sammen! I det øjeblik man koncentrerer sig om at skulle være guvernør, er det nogle helt andre ting, der er fokus på! Hun fortsætter med, at det at skulle være guvernør gav stødet til, at hun afsluttede sit mere end fuldtidsjob som direktør på en skole med ungdomsuddannelser et par år før planlagt! Så i stedet for at arbejde på fuld tid der, blev det til et fuldtidsjob i Rotary - dog uden løn. Helge droslede kun en anelse ned, idet han og hustruen solgte deres landbrug med en stor gårdbutik. Helge valgte både i sin guvernørperiode og efterfølgende at rejse meget, men siger selv, at det var hans eget valg, der ikke er fortrudt. Helge bruger således fortsat meget tid på vaccinationsrejser med Polio Plus og skal snart af sted igen. Grethe har børnebørn, Helge har ingen! Helge har fortsat sit hotel og for begge er professionen / arbejdet nu også i høj grad Rotary. Er det ikke svært for dig Grethe, at få tingene til at gå op i en højere enhed? Vi kunne af vores mails se, at lørdag eftermiddag er reserveret børnebørnene? Er det ikke en kamp? Grethe tøvede ikke med at sige Nej! Det har noget med mit livssyn at gøre! Det er ikke nogen kamp! Jeg gør det her, fordi jeg syntes, det er sjovt og fordi jeg mener, at jeg kan udrette noget og det ikke er omsonst! Og fordi jeg gør det, kan jeg nok give mine børnebørn noget, som jeg ellers ikke ville kunne give dem! Hvad er det så du kan give dem? Svaret rummede det at være aktiv og velorienteret! Men selvom det ikke havde været Rotary, havde Grethe været aktiv med andre ting. Helge fortæller, at han desværre ikke kunne få sin datter, Helle, med på GSE tur til Malaysia, selvom der ikke var tilstrækkeligt med ansøgere, idet der netop for det Rotary program gælder, at der ikke må være nogen familiemæssig sammenhæng med en Rotarianer. Det gælder ikke for nogen af de øvrige programmer, men under alle omstændigheder skal deltagerne evalueres. Vi kan konstatere, at der er stor overensstemmelse mellem Jens forventninger og det der aktuelt realiseres af Grethe og Helge. Men et af de store spørgsmål er, om det ikke vil være gavnligt med yngre guvernører! Og her er Jens ikke i tvivl om, at det er en nødvendighed, såfremt Danmark vil markere sig internationalt i Rotary med eksempelvis en verdenspræsident! Det tager år at udvikle lederprofiler i Rotary, der er noget andet end det at være leder i andre organisationer! Derfor har vi i D-1470 også startet RLU Rotarys Leder Uddannelse, hvor det første hold afsluttes i november 2009. Af de tre interviewede får man også en indsigt i, at der også kan være skuffelser eller bristede forventninger til afkastet! Ikke hos dem personligt, men af deres kendskab til andre. Gennemgås listen med DG ere kan man da også se, at der er nogle, der er udmeldt af Rotary, mens andre har sluppet kontakten med distriktsledelserne. Årsagerne kan være mange forskellige, men heriblandt en reaktion på det overvældende arbejde i perioden som Guvernør! Dette bekræfter imidlertid spændingsfeltet som vist i figuren, men også at det for den enkelte Guvernør er tale om en investering med et ønsket og forventet afkast, der desværre ikke i alle tilfælde opfyldes. Med andre ord på spørgsmålet om, hvad får Guvernøren ud af at være det? Ja, så får nogle, nok de fleste, det ønskede ud af det! Andre ikke! Endelig får Guvernørerne noget ganske andet ud af deres selvvalgte metier! Efter min, forfatteren til denne lille artikel, sætter det de ledere, der har prøvet kræfter med toplederjobbet i Rotary distrikter All over the World i en situation, hvor de skal bruge eller udfordre sider af deres lederevner, som de ikke skal i en ganske almindelig organisation, hvor medarbejderne får løn for deres arbejde! Det sætter deres evner til at motivere, lede og fordele arbejdet på en hård prøve! Dette er angiveligt også berettigelsen i det tidligere nævnte RLU, som desværre i mange klubber nok er en lidt ukendt størrelse. Men ledelsesudfordringer i Rotary kan blive til et senere indlæg på disse sider! Annonce: Foredragsholder Poul Boeg er stadig aktiv foredragsholder og vil gerne besøge rotaryklubber og fortælle om sin nye bog Den dobbelte kiste. Poul Boeg, som har været medlem af Folketinget og Landsskatteretten, er stadig en stridsmand. I bogen anklager han skattevæsenet for at være uvederheftigt, han beskylder dagbladet Politiken for at være tarveligt, og han revser en større bank for mærkværdige forretningsmetoder. Kontakt: Tlf. 33488957 eller mail pb@esf.dk

4 Guvernør Jens van der Watt: Klubbens år Nr. 7 Hellerup Rotaryklub med til at udrydde polio Af Lone Lauritzen Christen Rindorf fra Hellerup Rotaryklub tog i sin egenskab af rotarianer i dagene 27. januar til 2. februar til Nigeria med det mål at udrydde polio på verdensplan. Stort mål for en ekspedition på fire dage. Men Christian Rindorf er ikke alene. Ud over de 14 danskere, der for egen regning deltog i denne tur, har Christian Rindorf Rotary-organisationen bag sig, så det mål Rotary satte sig i 1985 skal nok blive en realitet, så de14 danskere er en lille brik i det store puslespil, men en meget vigtig brik. Kan en midaldrende dansk pen-og-blækhus-arbejder vaccinere? Polio-vaccinen indtages som dråber, der dryppes på tungen. Det er ikke velset at bruge sukkerknald, som vi gjorde i Danmark, fordi det får børnene til at forbinde sukker med sund kost. Selv nyfødte børn skal have vaccinen, og de kan jo ikke spise sukker. I Nigeria dør 20% af børnene, inden de bliver 5 år, så der er forholdsvis mange af de små, Hvordan finder man som dansker, der ikke forstår sproget ud af, om børnene er under 5 år? Nemt nok, det er ligesom sikkerhedsseler: Det er alle de børn, der ikke kan nå det modsatte øre over issen! Vi blev klar over, hvorfor man brugte sukker i Danmark: vaccinen smager ikke godt! Hvordan er Rotary blandet ind i polio-kampagnen? I 1985 satte Rotary International sig det mål at udrydde polio på verdensplan. På det tidspunkt var der årligt 300.000 poliotilfælde med lammelser i hele verden. Rotary arbejder sammen med World Health Organization, UNICEF og en række nationale og internationale organisationer for at nå målet. I 2001, adskillige milliarder dollars senere, var antallet af lammende poliotilfælde under 500. Det er imidlertid som med andre smitsomme sygdomme: antallet af tilfælde skal ned på 0, ellers blomstrer sygdommen op igen. Rotary International har hovedsæde i USA, og der rejste sig en bekymring i nogle få muslimske lande for, at det hele var en plan for at ødelægge muslimske samfund. Det var særligt i Nigeria og det nordlige Indien, Pakistan og Afghanistan. Kostbar tid gik tabt, mens det blev grundigt dokumenteret, at mistanken var ubegrundet. I mellemtiden steg antallet af poliotilfælde voldsomt. Nu, efter at kampagnen har kostet 6 milliarder US$, har man sat ind med den afgørende indsats, som vil koste yderligere 1 milliard $. Rotary International er stadig en af de væsentligste bidragsydere, og har forpligtet sig til at føre kampagnen til ende. Bill og Melinda Gates Foundation har også givet et afgørende bidrag. Dette blev understreget af, at Bill Gates var i Nigeria samtidig med os. Desværre blev der ikke lejlighed for os til at møde ham. Det var trods alt ikke en gruppe velbjærgede danskere, han var kommet for at besøge. Hvorfor Nigeria? Det officielle Nigeria har fuldt ud anerkendt, at man har et medansvar for en global udryddelse af polio, fordi der er rigtig mange tilfælde netop her. Der bliver gjort meget for at oplyse befolkningen om vaccinationsprogrammet, blandt andet, at polio skyldes små dyr, som vi kalder virus, og ikke en ond ånd. Det forsikres, at det er ufarligt at blive vaccineret. Landets ledere har vaccineret deres egne børn offentligt på TV for at understrege budskabet. De lokale Rotary-klubber er bannerførere i vaccinationskampagnen, og gør en stor indsats. Som man må forvente i et U-land, er der mange praktiske vanskeligheder med gennemførelsen af selve den praktiske del af kampagnen. Den danske delegations opgave var at gå med i marken og demonstrere det internationale samfunds opbakning til vaccinationskampagnen. I lokal nigeriansk sammenhæng kommer polio ret langt nede på problemskalaen. Vi diskuterede med mange fædre, hvorfor man ikke tog sig mere af de større problemer, som f.eks. malaria. En del var stadig skeptiske overfor vaccinationen, man havde jo hørt rygter om skader. Det beroligede dem, at man i Danmark har det samme type problem med triple-vaccinen, hvor et antal mødre undlader at få deres børn vaccineret, selvom risikoen for barnet ved at blive syg er mange gange større. Så var vi ligesom på lige fod med hensyn til bekymringer for vores børn. Den kioskejer, hvis 3-årige barnebarn havde lammede ben efter polio, var - som de fleste andre - ikke i tvivl om, at børnene skulle vaccineres. Børnene var ikke begejstrede Børnene var ikke ret gamle, før de forstod, at et vaccinationshold på 5 nigerianere og 4 europæere betød problemer. De større var bange for, at de ville blive stukket, og her er børn ens verden over, når først én skreg, hylede alle børn som stukne grise. Vi gjorde hvad vi kunne, for at de ikke skulle få for mange traumer. Vi danskere brugte meget tid på at underholde og berolige børnene, især de større af dem, mens vaccinationerne foregik. Man kommer langt med et kamera, hvor børnene kan se billeder af sig selv, praktisk engelskundervisning og lidt optræden. Nytter det noget? Vi ved ikke hvor stor en del af målgruppen, Nigeria faktisk nåede på de 4 dage, kampagnen varede. Den første dags tilbagemelding lød på, at 80% af målgruppen allerede var vaccineret. Et mere pessimistisk bud lød på, at man kunne nå ca. 60% efter alle 4 dage, hvilket er alt for lidt. På den anden side må man anerkende, at det er lykkedes at få programmet i gang igen, efter at Nigeria tidligere fuldstændig har afvist at deltage. Det kommer til at tage længere tid og koste flere børn lammelser, end det havde været nødvendigt. Det er nødvendigt, at det lykkes at nå målet, global udryddelse af polio, så vi kan komme videre med de andre store udfordringer: rent vand, udryddelse af malaria, bekæmpelse af forurening osv.

5 Jens Kramer Mikkelsen trak fulde huse Af Lone Lauritzen Charlottenlund Rotary Klub inviterede Jens Kramer Mikkelsen, direktør i selskabet By og Havn, til at holde foredrag om Københavns udvikling ved vandet, og næsten hundrede personer mødte op for at høre om det fremtidige København. By og Havn tæller arealer som Ørestaden, Nordhavnen, Marmorkaj, Sydhavnen og Islands Brygge. Man kan have mange holdninger til de store byggeprojekter, der er i gang. Smag og behag er jo forskellig, men der er to ting, man ikke kan have så mange holdninger til. Den ene er, at et så stort projekt kræver en plan, så det sikres, at det ikke bliver byggerier, der ikke hænger sammen. Hvem ville f.eks bo i Ørestaden, hvis der kun var taget tiltag til nogle enkelte ensomme boliger. En anden ting er, at byer ikke bliver mindre, så bygges det skal der, hvis alle os der sværmer for at bo i byområder, også fremover skal have en mulighed for dette. Foredraget Jens Kramer Mikkelsen har taget et billede med af Havnefronten fra 1992, På billedet ses én kran, men den er ikke et udtryk, for at byggeriet er gået i gang. Der er såmænd bare tale om den meget spektakulære kran, der blev benyttet til elastikspring. Tænk at det ikke er længere siden, at den havnefront mange af os i dag betragter som den rigtige vej til Fisketorvet blev anlagt. Jens Kramer Mikkelsen lægger ud med at fortælle om, hvordan så store byggeprojekter finder vej fra planlægning til realitet. Allerede her kommer der kommentarer fra salen, om hvorvidt man kan, og skal bygge i krisetider. Svaret kommer prompte I dag har vi krise, men det går op og ned, og vi skal være klar med boliger, når krisen er ovre. Efter svaret er Jens Kramer Mikkelsen hurtigt tilbage til foredragsplanen og beretter. Først anlægges offentlig vej m.m. og i tilfældet Ørestaden, blev der anlagt en Metro. Det er altså en del af en større plan, at der anlægges en Metro, hvor der hverken bor mennesker eller er forretninger. Infrastruk tur tilføjer arealerne værdi, så det er attraktiv at købe jord til opførelse af boliger, forretninger og institutioner. På nuværende tidspunkt er halvdelen solgt. Selvfølgelig med de forbehold, at planen skal følges. Sagt med en omskrivning af Jens Kramer Mikkelsens ord: Hvis der skal være rækkehuse i Ørestaden, bliver det i 8. sals højde. Er der brug for mere byggeri Ørestaden, Sydhavnen og Havnemolen har vi, selv om det ikke er helt færdigt, fået en god fornemmelse af, og her er tale om områder, hvor mange allerede har fundet det værd at flytte til pga. den store herlighedsværdi. Undersøgelser viser, at det ikke, som mange tror, er folk udefra, der flytter til disse steder. Det er faktisk københavnere, der måske selv om de er ærkekøbenhavnere gerne vil have mulighed for udendørs arealer, og disse må gerne ligge i 8. sals højde. Så frygten for at der ikke er behov for de planer, der nu er sat i gang, anser Jens Kramer Mikkelsen for ubegrundet. Der skal nok blive behov for det byggeri, der opføres, jeg har aldrig oplevet et byggeri, der ikke er blevet brugt. Selv de sidste seks etager på Herlev sygehus er nu i brug, det tog lidt tid, men var de ikke bygget dengang, havde vi manglet dem nu. Sådan var ordene fra Jens Krammer Mikkelsen til en forsamling, der jo måtte give ham ret. Det der ikke er med i planen Man kan planlægge sig ud af meget, men det man ofte hører er, at Kalvebod Brygge ikke bruges, og at dette skyldes, at der ikke er serveringssteder. Det er der jo lige overfor på Islands Brygge, og her er der dagen igennem stor aktivitet. Til dette mente Kramer Mikkelsen, at det efter hans opfattelse skyldes den logiske forklaring, at der ikke er sol på havnefrontsiden, så uanset hvor mange cafeer man bygger, vil det ikke være rentabelt, fordi folk bliver væk. Min egen erfaring er præcis den samme. Hotel Marriot har nogle dejlige udendørs arealer, men når solen om eftermiddagen er væk, så er her heller ikke folk. Det samme gælder på Hotel Island, så jeg tror det er den rigtig antagelse. Vi vil have sol, og hvis den ikke er der, kan man finde os på den anden side. Til spørgsmålet om hvorvidt man nu husker at lave forretninger i forbindelse med det nye byggeri, var svaret næsten det samme, hvis vi vælger at handle et andet sted, så er der ingen forretninger. Parkering Hvis man på noget tidspunkt var i tvivl om, hvorvidt Jens Kramer Mikkelsen har rystet sin tid som politiker af sig, så var man ikke længere i

6 Guvernør Jens van der Watt: Klubbens år Nr. 7 tvivl, da der blev spurgt til parkerings pladser. Det er planen, at de, der bruger parkering, betaler for parkering og samtidig ved man, at folk gerne vil bo steder, hvor det er muligt at parkere, men de vil heller ikke have at bybilledet overskygges af parkerede biler. Løsningen må være, at der bygges under jorden, og fra salen var det tydeligt, at man mente, det var en offentlig opgave. Politikeren Jens Kramer Mikkelsen ville måske tidligere have bifaldet denne ide, men velvidende at det offentlige skal bruge midler til skoler og institutioner, er det ikke realistisk, at det er staten, der står for denne udgift. Så forretningsmanden Jens Kramer Mikkelsen bygger de anlæg, der er rentable, og det er anlæg, der ikke er i øjenhøjde, for vil ikke have udsyn til parkerede biler, og uden folk ingen indtægter. Men det bliver måske ikke den forkromede løsning med bil-elevator, for det er som nævnt brugerne, der skal betale. Vi skal agere på et forretningsmæssigt grundlag var svaret fra forretningsmanden Jens Kramer Mikkelsen, Fremtidige planer Havnetunnel, udvidelse af metroen, Prøvestenen, Marmorkaj og Nordhavnen for blot at nævne nogle af de projekter der er i støbeskeen. Marmorkaj skal huse en FN-by. I forvejen foregår rigtig mange af FN s aktiviteter på dansk grund, men de er nu fordelt ud over hele byen. Dem vil man samle, så man får, hvad man kan kalde en FN- by. Det bliver dog ikke et lukket område, for der vil også blive bygget hotel og boliger ved Langelinie, og ikke mindst kommer der ved Marmorkaj en bro, så der er adgang til Nordhavn Station fra det yderste af Langelinie molen. Containertrafikken flyttes ud i Øresund på opfyldte arealer med vejforbindelse til Lyngbyvej over eller under jordniveau. Det forventes at byggeriet går i gang til næste år. Hvad angår Ørestaden vil der i syd blive bygget hotel og boligbyggeri. Ni af de fremtidige huse har fået tilladelse til at bygge i højde med Ferring-huset, så her kommer Libeskind kontor og boligtårn. De områder der er solgt, er solgt med klausul om butikker i stueetagen. At det ikke er alle steder, der er klausuler om butikker, besvares med. Der kan ikke være byliv over det hele, det er vi for få til. De 98 rotarianere der var mødt op, var ikke gået forgæves og uanset om man var enige i planerne, var alle enige om, at de gik derfra med en meget større viden om Københavns fremtid. Rotary lederkursus, bedre end badminton Af Lone Lauritzen Selv om Hanne Boye Lakner har været rotaracter i 7 år, medlem af Københavns Rotary klub i fire år, er vokset op i et hjem, hvor faderen var medlem af Rotary, og har været privat sekretær for Jan Villumsen i hans tid som guvernør, takkede hun ja til at komme på Rotarys lederkursus (RLU). For selv om man har fået Rotary ind med modermælken, er der meget at lære på lederuddannelsen. Lederkursus ikke bare for kommende ledere Rotarys første lederkursus er godt i gang på sit andet år, og alt tegner til at det bliver en stor succes, selv om det er hårdt arbejde. Uddannelsen tager to år, med undervisning hver anden måned og hjemmeopgaver. Undervisningen varetages af to tidligere guvernører og en elect. Ifølge Hanne skyldes succes ikke mindst, at der er tale om en grundig indlæring i de forskellige funktioner indenfor Rotary. Vi bliver jo ikke eksperter, men vi får en rigtig god fornemmelse af, hvad Rotary er og hvilke muligheder man har, for at gøre en forskel som medlem af Rotary. Desuden får vi udvidet vores netværk indenfor distriktet, og når vi en dag sidder i et udvalg, har vi et bedre indblik i, hvilken klub- eller distriktsfunktion, der kan hjælpe, når vi løber ind i et problem.

7 Der undervises i hvad Rotary er og står for, love i Rotary, ja alt hvad man kan finde på de gule sider og mere til. Uddannelsen giver ydermere et godt generelt kendskab til klubarbejdet og de funktioner, der er inden for bestyrelsen og udvalgene. Navnet er måske lidt misvisende, da vi ikke bliver uddannet i ledelse som sådan, men vi bliver klædt Rotarymæssigt på til at kunne gå ind i udvalgs og bestyrelsesarbejde. De opgaver, der stilles på uddannelsen, laves i grupper og her vælger man at lade en fra hver klub deltage i gruppen, så man også på denne måde får kendskab til medlemmer fra andre klubber. Opgaverne tager udgangspunkt i praktiske opgaver, f. eks at søge matching grant, eller lave andre typer projekter i klubben, og formålet med disse opgaver er selvfølgelig at få erfaringer, der kan gavne senere hen. Hvorfor melde sig til lederkursus Spørgsmålet om hvorfor en ung mor og karrierekvinde finder det vigtigt at deltage i uddannelse trænger sig på. Man behøver jo ikke gå på lederkursuset for at være rotarianer. Men jeg vil råde nye medlemmer til at deltage, hvis de har mulighed for det. Det er en god måde at komme i gang med arbejdet i klubberne, det giver god mulighed for et godt Rotary netværk, og man får hurtigt et indblik i hvor meget Rotary kan. Derfor synes jeg det er vigtigt, at man ude i klubberne motivere de nye medlemmer til at deltage og selvfølgelig, at klubberne efterfølgende bakker op og hjælper med råd og vejledning, når der skal laves hjemmearbejde. Det tror jeg er en god investering for klubberne. Men det er vigtigt, at det ikke opfattes som en tvang, men som et tilbud. Man kan jo sagtens være en god rotarianer, selv om der ikke kan findes tid til at deltage i kurset. Men som med alt andet er det sjovere at beskæftige sig med noget, når man har kendskab til det. Derfor har Hanne valgt Rotary Hanne har tænk sig at være i Rotary resten af sin tid, derfor finder hun, at det er en god investering at bruge tid på lederuddannelse. Specielt er hun meget interesseret i ungdomsarbejdet, - jeg synes Rotary har et fantastisk udvekslingsprogram og ydermere vil jeg gerne slå et slag for de unge i Rotary. Jeg er stolt over at være medlem, derfor vil jeg gerne fortælle andre unge, hvad vi er for en størrelse og der er jo desværre stadig mange fordomme. Mange unge tror også, at det kun er for folk af ældre årgang, og desværre er det da også på nuværende tidspunkt sådan, at statistikken viser, at de unge holder sig væk fra klubberne, men det skyldes uvidenhed, tror jeg, som jeg gerne vil være med til at rette op på. Selv er jeg meget glad for de input jeg får, når jeg er sammen med min klub, som jo har mange medlemmer, der er ældre end mig. Jeg kan jo bruge deres erfaring, og det er jo altid spændende at tale med folk, der måske har et andet livssyn, og hvem ved når Frederik bliver ældre, kunne det være spændende med en udvekslingsstudent i huset, så da jeg blev spurgt om jeg ville være medlem, kunne jeg ikke sige nej, det var for spændende. På spørgsmålet om hvor hun finder tiden, svares der det er min måde at spille badminton på. Bag om klimakonferencen, eller den lille fest kommer til byen Af Lone Lauritzen Danmark kommer på verdenskortet, når vi til december er værter ved FN s klimakonference. Sådan et værtsskab er ikke noget man kommer sovende til, det ved de fleste. Det er et arbejde, og hvordan der kommer styr på det, var rigtig mange Rotarianere mødt op for at få svar på, da fire klubber at slog sig sammen og arrangerede et fællesmøde, hvor de inviterede kontorchef Svend Olling til at komme og fortælle om logistikken bag så stort et arrangement. Og konklusionen blandt de mange rotarianere, der deltog i mødet, er helt klar. Der er styr på klimakonferencen. Når man står i spidsen for 20 mand, hvis opgave det er at stå for det praktiske i forbindelse med en konference, som forventes at tiltrække omkring 12-15.000 mennesker, så er der rigeligt at se til, og tiden er måske ikke til også at holde foredrag om arbejdsopgaven. Med dette i baghovedet besluttede Rotaryklubberne i Farum, Værløse og de to i Birkerød at holde et fællesmøde, og se om Svend Olling kunne finde tid til at komme og fortælle om det store arrangement. Det kunne han, og det blev en fantastisk aften med en meget veloplagt foredragsholder, der kom godt rundt om alle de mange ting, der skal tages hensyn til, når man skal agere grøn, sørge for sikkerhed, og ikke mindst sørge for, at alle gæster føler at det var værd at komme efter. Den lille havefest Alle, der har prøvet kræfter med at arrangere en havefest, ved at det giver mange spørgsmål, der skal overvejes, så selv om Svend Olling med sine egne ord, betragter opgaven som en stor havefest, er der ingen tvivl om, at det er en sandhed med modifikationer. Når vi arrangerer havefesten, sker der fejl og det tager vennerne med et smil, men når der er tale om en havefest i form af en klimakonference, skal man nok forvente,

8 Guvernør Jens van der Watt: Klubbens år Nr. 7 at fejl ikke tolereres af verdenspressen, og hvad der egentlig er fejl, nogen vil sikkert være uenige i de løsningsforslag, der er valgt. Men det er man forberedt på, der vil ske fejl, det kan ikke undgås, når man arbejder på så stort et projekt, men vi gør alt hvad vi kan for at sikre, at fejl ligger under bagatelgrænsen, udtaler Svend Olling. For eksempel synes man, det ville være et forkert signal at sende, hvis man gav gaver til deltagerne, som det ellers er kutyme ved arrangementer. Derfor har man valgt at sætte en pris på gavebudgettet, og er nået frem til et beløb på 4 millioner kr. Pengene gives i stedet til 12 studerende fra hele verden, der får tildelt et legat, så de får mulighed for at komme til Danmark på et stipendium og studere klimaforandringer. Nogen vil mene, at dette er en fejl, og man ikke kan være bekendt ikke at give gaver, men sådan er det beslutninger skal tages, også dem der ikke falder i god jord hos alle, det er de betingelser, man arbejder under. Et andet spørgsmål er hvorvidt gæsterne, hvis de skal i Tivoli, selv skal betale eller skal skatteborgerne være med til at betale, eller er det måske Tivoli, der bør stå for. Spørgsmål i den klasse er måske ikke et problem, der ligger lige for, men ikke desto mindre er det også spørgsmål, der skal tages hånd om, og den slags spørgsmål er der mange af. Sikkerheden er vigtig Sikkerheden er i fokus. Det gælder sikkerhed på alle planer. Det vides ikke hvor mange, der vælger at deltage i konferencen, men da der er tale om et punkt i den lange række af møder, der har fundet sted, hvor det kan forventes, at der bliver taget beslutninger, er det ikke umuligt at konferencen for første gang vil få deltagelse af stats- og regeringschefer, hvor de hidtidige møder har været holdt på ministerniveau. Dette stiller unægtelig krav omkring sikkerheden for disse personer, så selv om det er mere grønt at blive transporteret i en cykeltaxi, skal man ikke forvente at finde Obama på passagersædet i sådan en, hvis han skulle finde på at møde op. Men sikkerhed er også et spørgsmål om, hvorvidt man skal være grøn og servere drikkevand fra vandfontainere. Skal man vælge vand på flaske, hvilket jo ikke er særligt grønt, eller skal man udlevere drikkeglas og give adgang til postevand, ja så skal det lige overvejes, hvor meget energi der er brugt på at fremstille drikkeglassene. Det var bare nogle af de problemstillinger Svend Olling gjorde opmærksom på, men for ham var der ingen tvivl, når der skal vælges, kommer sikker heden før miljøet. De er allerede blevet grønnere Selvfølgelig ser man på, om samarbejdspartnerne er grønne. Bella Center er en af de samarbejdspartnere for Udenrigsministeriet, der virkelig har gjort sig umage for at lægge en grønnere linie. Bella Center investerer blandt andet 20 mio. kr. i energioptimering af centret. Hotellerne booket i forbindelse med arrangement er ikke booket fordi staten betaler, men de er forud booket for at undgå pirateri. Disse hoteller kan man læse om på hjemmesiden, og her fremgår det også, hvor grønne de enkelte hoteller er. Det har mange fundet som en god anledning til at blive certificeret som grønne hoteller, fx med Green Key, og der er derfortaget tiltag til at blive endnu grønnere, end man var tidligere. Det er ikke muligt, at alt er grønt og energivenligt, men det er der taget højde for. I sidste instans kompenseres nemlig for det CO 2 udslip, som konferencen trods alle forsøg på begrænsning alligevel giver anledning til. Det gør man gennem den såkaldte CDM mekanisme, hvor Danmark finansierer CO 2 begrænsende projekter i andre lande, således at nettoresultatet bliver et rundt nul. Rotary er også med på den grønne bølge At Rotarianere synes det er interessant at høre om klimakonferencen bunder også i, at de selv er med på sidelinjen. I forbindelse med konferencen, udskrives der en stilekonkurrence, hvor alle skoleelever inviteres til at komme med deres bud på, hvordan verden ser ud om 10 år. Og hvor vægten skal lægges, er der ingen restriktioner på. Emner kan f. eks. være analfabetisme, sygdomme og uddannelse. Der er heller ikke krav til, hvordan det skal fremlægges. En stil kan i denne forbindelse godt være en skulptur, et musikstykke eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at de unge slipper fantasien løs og kommer med et bud på dem fremtidige verdensorden. Og måske får del i en af de mange gaver, der er doneret En anden ting er, at man i Rotary har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan man undgår at bruge for mange af naturens resurser på de ugentlige møder, når der udsendes meddelelser. I det hele taget hvordan man kan gøre Rotary grønnere. I Rotary er man ikke i tvivl om, at debatten omkring det kommende klimamøde har været med til at sætte denne bølge i gang, og sådan vil det sikkert være på mange fronter. Den kommende konference vil sætte mange spor, ud over dem der planlægges. www.cop15.dk Her kan du læse om konferencen Til venstre Torben Justesen Vicepræsident i Farum Rotary. Til højre Svend Olling.

9 Legetøj til børn i Afrika I forbindelse med Rotarys indsamling af legetøj til afrikanske børn, afholdes der koncert i Christians Kirke. DR BørneKor og vokalgruppen Papaya underholder gratis, og både børn og voksne kan glæde sig til nogle festlige timer. Denne gang er det ikke penge, man skal have op af lommerne, - entrebilletten er nemlig legetøj, så kig i skufferne, måske gemmer der sig en billet. Det er Københavns Rotary Klub, der har taget initiativ til indsamlingen. De afskiber snart den første container med legetøj. Men behovet for legetøj er stort, derfor henvendte man sig til distrikt 1470 med et forslag om en koncert. Guvernør Jens van der Watt var ikke længe om at takke ja til den gode ide, og koncerten er nu en realitet, Koncerten finder sted i Christians Kirke Strandgade 1, København K, onsdag den 13. maj kl.18.30 DR BørneKoret: DR BørneKoret består af ca. 50 piger og drenge mellem 9 og 11 år. DR BørneKoret er det midterste kor i DR Korskolen, som desuden består af DR SpireKoret og DR JuniorKoret. DR Korskolens kor er væksthuse for sangere til DR PigeKoret, men også selvstændige kor med eget musikalsk virke. DR BørneKoret medvirker ved meget forskelligartede koncerter: Koncerter med DR SymfoniOrkestret, senest ved opførelse af Carmina Burana og Matthæuspassio- nen med KammerKoret Camerata. Derudover MGP Nordic 2008, åbningen af Koncerthuset, Den Kgl. Livgardes 350 års jubilæumskoncert og en række korworkshops med børn på Asylcenter Sandholm. I juni 2009 giver DR BørneKoret koncert i Hamburg, hvor det gæster et tysk børnekor. DR BørneKoret har medvirket på forskellige indspilninger - bl.a Michael Bojesens ABC-sange og den Per Nørgårds prisbelønnede Lygtemændene tager til byen. Papaya: Papaya består af 18 danske sangere, som synger afrikanske sange, fortrinsvis hentet fra Sydafrika. Siden 1986 har vokalgruppen været optaget af det afrikanske kontinents intense, kraftfulde og meget melodiske vokalmusik. Det er gennem årene blevet til en kæmpe samling af sange, danse og fortællinger, der alle bevidner gruppens engagement og store kærlighed til Afrika. Papayas sange er krydret med dans og mimiske optrin, der kompletterer og uddyber sangene og deres betydning. Sangene beretter om alt fra menneskers hverdagsliv til politiske forhold og Papayas koncerter byder også på sværmende og humoristiske kærlighedsviser og indfølte og gribende religiøse sange. Introduktionerne til sangene er festlige, rørende og personlige skildringer om, hvor og hvordan sangene er lært. Gruppens medlemmer fortæller på skift, og på den måde bliver koncerten både vedkommende og stærkt nærværende. Papaya appellerer til alle aldre - også børn. Papaya har været på en lang række turnéer i Sydafrika med mange store koncerter, bl.a. i 2008 på Massed Choir Festival som eneste hvide kor blandt 1000 sorte korsangere og 6000 publikummer. Og Papaya har haft den store ære at synge for Nelson Mandela og Desmond Tutu. Papaya optræder flittigt i Danmark i kirker, koncertsale, på festivaler, museer, konferencer etc. Papaya er en livsbekræftende oplevelse ud over det sædvanlige. Foto til venstre viser vokalgruppen Papaya

10 Guvernør Jens van der Watt: Klubbens år Nr. 7 100 kvinder og én mand Tekst og foto Niels Schou Lindegaard Om Distriktsguvernørens besøg på Inner Wheels Forårsdistriktsmøde 2009! Det kunne være en drøm eller for nogen et mareridt at stå ene mand blandt 100 kvinder. Men således var situationen ikke desto mindre hin lørdag den 14. marts 2009, hvor Distriktsguvernør Jens van der Watt deltog i Inner Wheels Forårsdistriktsmøde for Distrikt 47, der blev afholdt på Hotel Copenhagen Island. Mødet blev afholdt med udsigt til Københavns inderhavn i smukke, men noget rustikke og minimalistiske omgivelser. Det passer billedligt fint til en guvernør, hvis familie er fragtet til Danmark i tidernes morgen med skib fra Sydafrika. Forårsdistriktsmødet var arrangeret af København Inner Wheel med præsident Mette Fog som leder af det arrangerende team. Desværre måtte deltagerne undvære Verdenspræsident Suzanne Nielsen, Frederiksværk Inner Wheels deltagelse, idet hun måtte melde forfald på grund af sygdom. Det er ikke ethvert Forårsdistriktsmøde, der normalt kan nyde godt af et Verdenspræsidentbesøg! Men dette var angiveligt årsa- gen til, at Jens van der Watt fik mulighed for at tale til forsamlingen i mere end de afsatte 15 minutter. En væsentlig hovedpointe i Jens van der Watts indlæg var, at der skulle skabes større samarbejde mellem Inner Wheel og Rotary. Der er mange, rigtig mange projekter, der kan have gavn af, at de begge deltager i arbejdet! De er trods alt begge en del af familien. Jens havde på det tidspunkt allerede haft møde med den kommende National repræsentant, nuværende Distriktskasserer Benedicte Haubroe, men lagde vægt på, at løfterne om samarbejde skulle føres ud i livet! Dette blev vel modtaget af forsamlingen! Udover Distriktsguvernørens indlæg blev Forårsdistriktsmødet afholdt efter bogen med 3 minutter, sang og Distriktsledelsens forskellige fremlæggelser til godkendelse af de delegerede. En dejlig frokost satte punktum for det mere officielle og var overgangen til et underholdende foredrag med fællessang ved programvært ved Danmarks Radios Giro 413 Margaret Lindhardt akkompagneret af musiker Kurt Larsen på harmonika. Hovsa! Jo, der havde sneget sig nogle flere mænd ind i mængden af kvinder! Fotos af Distriktsguvernør Jens van der Watt, som gæstetaler ved Forårsdistriktsmødet i Inner Wheel.

11 KALENDER VELKOMMEN TIL Anders Thirstrup Annette Flyger Christian Arensbak Hans Kristian Olsen Heidi Kofoed Henning Hansen Jan Kristensen Jesper Jørgensen Kim Frank Harring Kim Garde Madsen Kim Krogtoft Kirsten Neel Harry Kjeld Grønvall Knud Mogensen Lars Bjørn Høybye Lene Maymann Johansen Martin Glitzky Pernille Høxbro Rikke Halskov Roberto Panada Rolf Thorngaard Steen Christensen Steen Ib Rasmussen Søren Danning Ulrik Rosenkilde Preben Pedersen Søren Axel Philippe Franck Tonny Lauritsen Torben Fritzbøger Ulla Louring-Andersen Dato Emne Sted Tid 22-04-2009 U Møde i PE-klubben område 2 Askevangen 7, Allerød 17:30 23-04-2009 U Distriktets Uddannelsesudvalg (DUU) CBS 08:00 05-05-2009 U Distriktets medlemsudvalg Kulsviertoften 14, Kongens Lyngby 18:00 28-05-2009 U Foundation Udvalgsmøde Hotel Hillerød 17:30 03-06-2009 U Møde i PE-klubben område 2 Jyske Bank, Farum 17:30 21-06-2009 D RI Convention i Birmingham National Exhibition Centre, Birmingham 20-08-2009 G Område 5 præsidenters netværksmøde Højbro Plads 6 05-09-2009 G Distriktskonference 2009 09:00 26-11-2009 G Område 5 præsidenters netværksmøde Højbro Plads 6 17:30 11-02-2010 Område 5 præsidentelecters netværksmøde 18-03-2010 Område 5 præsidenters + præsident electers netværksmøde Nuuk Egedal Frederiksborg Helsinge Helsinge Egedal Hvidovre Søllerød Egedal Brønshøj Nexø Copenhagen Morning Hundige-Ishøj Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Syd Egedal Frederiksborg Sorgenfri Brønshøj Brøndby-Vallensbæk Frederiksberg-Falconér Højbro Plads 6 17:30 17:30 Distrikt 1470 - Nyhedsbrev