Digitalt fotokursus Produktfoto.

Digitalt fotokursus Produktfoto. Varighed. 1 dag Kurset fokuserer på de nye tekniske udfordringer ved digital fotografering, men går tilmed i dybden omkring produktfoto og billedredigering. Kurset er bygget over en brugbar teoretisk gennemgang af de grundlæggende kamera- og digital-teknikker, samt de mange forskellige måder, hvorpå man kan redigere produktbilleder til levering som print eller en web-baseret udgave. Formål: Deltageren lærer hvordan man fotograferer produkter til tryk eller hjemmeside, samt redigere og klargøre, digitale billeder via et billedbehandlingsprogram. Indhold: DIGITAL KAMERATEKNIK: Teoretisk og praktisk gennemgang af grundlæggende digital kamerateknik ved brug af kompaktkamera til professionelle digitalspejlrefleks. FOTOGRAFERING: Ved praktiske fotoøvelser af produkt i lystelt, med fokus på motiv, lysopsætning og valg af rette billedformat. Valg af objektiv, blænde og lukker, dybdeskarphed. Valg af fokus metode, ISO/lysfølsomhed og hvidbalance. Overførsel af billeder fra kamera til computer for den endelige redigering via kortlæser eller direkte overførsel. BILLEDREDIGERING: Præsentation af billedredigeringssoftware, opsætning af skærmfladen og arbejdsområder. Præsentation af grundlæggende funktioner, værktøjer og paletter. Opløsning og størrelse i forhold til tryk og web-udgaver. Farvejusteringer i forhold til RGB og CMYK, lysstyrke og kontrast. Markeringsrammer, lassoværktøjer og ekspresafmaskning. Lagtyper med mulighed for effekter og laggennemsigtighed. Arbejde med diverse filtre/effekter og tekstlag. Gennemgang af de forskellige grafiske formater, der kan gemmes til, f.eks, RAW, Jpeg og Tif. FORUDSÆTNINGER: Der kræves ikke et specielt kendskab til eller erfaring med digital fotografering. Det vil være muligt, at medbringe eget digitalkamera. Kurset kræver ingen erfaring med Photoshop eller andre billedbehandlere. Side 1

Kamera grundlæggende viden. Kameraets indstillingsmuligheder Blænde -AV- Blænden består rent mekanisk af nogle lameller, som kan justeres til at lave en større eller mindre åbning inde i objektivet, hvor lyset kan passere. Formålet er primært at regulere hvor meget lys der lukkes ind, men der en sideeffekt; En stor blændeåbning, som lukker meget lys ind, giver et lille dybdeskarphed, hvorimod en lille blændeåbning, som til gengæld lukker meget lidt lys ind, giver et større ditto. Blændetal angives efter en tabel, hvis logik ikke ligger ligefor, så her må man bare lære dem udenad. De største tal angiver de mindste åbninger! Her er rækken af blændetal i fulde stop, hvert trin fordobler/halverer lysmængden. 1.0 1.4 2 2.8 4 5.6 8 11 16 22 Side 2

Valg af blænde til produktfoto. Et kamera med et godt objektiv i den dyre ende, vil gøre det fornuftigt ved stort set alle blændetrin, men det er en god regel at holde sig fra yderområderne, hvis det drejer sig om et af de lidt billigere objektiver. Kvaliteten er svingende i disse yderområder og man taler om hvordan objektivet tegner ordentligt skarpt ud til billedets kant. Nu er det for det meste sådan, at man ønsker så stor dybdeskarphed ved sit produktfoto, med mindre der er tale om at opnå en speciel effekt, så derfor skal vi finde en mindre blændeåbning, som f.eks. f/16. Denne størrelse er et godt udgangspunkt og man kan så arbejde sig ud derfra, alt efter om man ønsker en større eller mindre dybdeskarphed. Når man vælger en blænde f/16, som giver en meget lille åbning, vil det naturligvis betyde at der kun slipper lidt lys ind gennem objektivet, og kameraet må derfor monteres på stativ. Et stativ er også i mange kvaliteter og her skal man ikke spare på den gode og stabile kvalitet, man kan med andre ord, bruge ligeså mange penge på kvalitetsobjektiver, som man lyster, men er det spændt på et dårlig stativ, vil det give rystede og dermed uskarpe billeder. Et rigtig godt mærke indenfor kvalitetsstativer kunne være Manfrotto, men der er mange at vælge imellem og det er som regel altid muligt at tjekke hvor mange kilo de kan bære, hvilket kan være et godt udgangspunkt for stabiliteten. Valg af lukkertid -TV-. Lukkeren består af to rullegardiner eller man skulle nærmere kalde dem metallameller, som vandrer vertikalt foran sensoren. Det ene gardin er fæstnet foroven, og det andet er hæftet forneden. Når lukkeren ikke er aktiv, er det ene metallamel åben og det andet lukket, så der altid er spæret for lyset ind til sensoren. Når udløserknappen trykkes ned, vil den metallamel der spærre for lyset åbne, indtil den ønskede lukkertid er opnået, hvorefter det andet gardin så atter spærrer for lyset. Side 3

Generelt er den kortest mulige lukkertid ønskværdigt, idet alle bevægelser vil resultere i en form for sløring af billedet. Ved produktfotos der på den ene eller anden måde er i bevægelse, hvilket kunne være ophængte objekter, der bevæger sig, vil der være krav til den hurtige lukkertid og man må opnå den hurtige lukkertid på bekostning af ekstra lys eller større lysfølsomhed på billedsensoren. Den større lysfølsomhed, kan opnås ved at skrue op for kameraets ISO, hvilket stiller store krav til kameraets billedsensor og hvordan den behandler støj. De små kompaktkameraer er blevet bedre til at takle de højere ISO-værdier, men man skal stadig op i de professionelle digitale spejlreflekskameraer, hvor der ofte sidder en meget større billedsensor, som kan klare meget høje ISO-værdier uden nævneværdig støj. Skulle man give et bud på høje ISO-værdier ligger de fra 1600 3200 og endnu højere. Et lille uddrag af lukkertidstabellen kunne være følgende tal. 1/30 1/60 1/125 1/250 1/500 1/1000 osv. ISO-værdier. Vi var kort indover ISO-værdier i ovenstående og det kan være lidt underlig at forholde sig til dette fænomen. En billedsensor kan omsætte lys til en værdi, som så sendes videre gennem kameraets elektronik for til sidst at blive til et digitalt billede, sådan meget kort fortalt. ISO værdien er et udtryk for, hvor meget det signal sensoren modtager, forstærkes. Jo højere værdi, jo mindre lys kræver det for at belysningen af billedet bliver korrekt. Bagsiden ved den højere ISO indstilling er at den såkaldte signalforstærkning medfører noget man i daglig tale kalder støj noise på engelsk. Man oplever det som små korn, eller farvebånd i billedet og det giver et indtryk af bl.a. manglende skarphed. Nyere digitale spejlreflekskameraer også kaldet DSLR, er blevet rigtig gode til at behandle høje ISO-værdier. Det skyldes bl.a. de noget større sensorer, man bruger i dagens professionelle kameraer, hvor de uden problemer tåler værdier på 1600 3200 ISO. De tre ovennævnte indstillingsmuligheder, i det digitale kamera, spiller sammen om at give et korrekt belyst billede. Det er så op til fotografen at vurderer hvordan de forskellige parametre skal sammensættes og her følger nogle gode råd. Side 4

Man kan bruge ISO-værdien som en slags reguleringsmulighed, men vil normalt helst undgå de høje værdier, for at opnå skarpe billeder uden den kornede kvalitet, som kan være udmærket i visse sammenhænge. Blænde/lukkertid er afhængig af hinanden og hvis man vælger en stor blændeåbning, som lukker meget lys ind, har man ikke brug for så lang en lukkertid, som hvis man vælger en lille blænde, der lukker mindre lys ind. En visualisering af dette forklares ofte med at fylde et glas med vand. Man drejer helt op for hanen (stor blændeåbning) tager det kortere tid (lukkertid) at fylde glasset i forhold til en lille vandstråle (lille blændeåbning) det tager nu længere tid at få glasset fyldt op. Fokusering. Den sidste indstillingsmulighed er fokuseringen, som i modsætning til de førstenævnte, indstillinger ikke påvirkes af disse indstillinger, men her gælder det om at motivet skal være i fokus. Langt de fleste kameraer bruger autofokus -AF-, og det virker som regel ganske udmærket, men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med manuel fokusering, hvis der er tale om makrofoto eller fotografering af produkter med specielle overflader, hvor det at fange et fokuspunkt på emnet, kan være vanskeligt eller umuligt. Det er meget vanskeligt, at give gode råd omkring indstilling af fokus, da der kan være stor forskel på de enkelte kameramodeller, men et forslag til en indstiling kunne være, at bruge -AF- sat på continuos, så kameraet bliver ved at stille skarpt på emnet, også hvis det bevæger sig ganske lidt. Valg af objektiver. Hvis man kigger tilbage i tiden, så var det noget nemmere at vælge et objektiv, for der var ganske få at vælge i mellem (50mm), men nu er der så mange muligheder og det i alle mulige prislejer. Det er ikke bare at vælge en brændvidde, da denne forholder sig til kameraets sensorstørrelse, hvor det forhold omtales som en cropfaktor. På et analog kamera bruger man betegnelsen normalobjektiv. Dette er et objektiv, eller brændvidde om man vil, der laver en billedvinkel som svare til øjets måde at opfatte tingende på. Man har defineret et 50 mm objektiv, som et normalobjektiv, men i virkeligheden er 43,3 mm et mere korrekt mål for et normalobjektiv, hvilket svare til diagonal målet på et 24 x 36 mm negativ. Når vi taler om digitalspejlrefleks, skal man Side 5

forholde sig til den sensorstørrelse kameraet er udstyret med, hvilket betyder at der sker en omregning af det objektiv man har monteret. Tager man et Nikon med en sensorstørrelse på 23,7 x 15,7, er der tale om en forlængelsesfaktor på 1,5, det vil sige at du f.eks. skal gange et 50 mm med 1,5, så det bliver til et 75 mm. En sportsfotograf der er udstyret med en 400 mm zoom, vil med en forlængelsesfaktor på 1,6 få et 640 mm, hvilket har en temmelig stor betydning, hvis man kender priserne på de kraftige zoomobjektiver. Derimod er indkøbet af en vidvinkel ikke så heldig stillet, med en cropfaktor på 1,6, bliver et dyrt indkøbt 24 mm, til en 38 mm, hvilket trækker i den negative retning, og her gælder det at jo mere vidvinkel, jo dyrere objektiv. Full-frame digital SLR. Et digitalt kamera med en sensor størrelse der svare et gammeldags negativ (36x24mm), kalder man et fullframe kamera. Her er der ikke nogen omregning af det objektiv du sætter på, altså ikke noget med cropfaktor og hvad det kan give af fordele eller ulemper. Brugen af fullframe og objektiver fra 50 mm og op til ca. 100 mm vil være meget egnet til produktfotos, da man undgår den uønskede fortegning af de emner man fotografere. Det er ikke et krav, at man skal bruge de ovenstående værdier, men det er noget man skal tage med i sine overvejelser, når produktbilleder skal præsenteres i kataloger eller på nettet. Når man betragter ejendomsfoto, så er de ofte taget med kraftig vidvinkel, og selv et lille badeværelse, kan komme til at se stort ud. Det kan godt overraske kunden lidt, når man får en rundtur i huset, hvor lidt plads der egentlig er, men sådan har vi efterhånden affundet os med disse billeder fremstilles. Her er det noget anderledes med produktfotos, som skal overholde en vis kvalitet, og ikke mindst skal man kunne regne med, at billederne svarer til produkterne, ellers er kunderne hurtigt videre til en anden webshop. Originale og uoriginale objektiver. Som regel er uoriginale objektiver billigere end de originale, hvilket kunne være en måde at spare lidt på udgifterne til indkøb af udstyr. Indenfor optik forholder det sig ikke anderledes end så mange andre steder, prisen følger kvaliteten, men ofte er priserne på Side 6

de originale objektiver meget høje og producenter af de uoriginale er efterhånden blevet meget dygtige til at fremstille objektiver af høj klasse og de bør tages med i overvejelserne, når der skal købet udstyr. Både Sigma og Tamron, producerer til Canon og Nikon, samt en lang række andre kameramodeller. De levere kvalitetsobjektiver og rigtig mange vælger denne løsning, til man senere har råd til at indkøbe de originale objektiver. Hvor stor kvalitets forskel der er på det originale vs. det uoriginale, kan være svært at definerer, men der tales om den lille forskel på skarpheden og ikke mindst måden de originale objektiver håndterer farverne på, for også at nævne fokuseringshastigheden. Valg af lys Blitz -. Mange digitale kameraer har indbygget blitz, men den er ikke egnet til produktfotos og derfor skal man være opmærksom på, om der er mulighed for ekstern blitz, på det kamera man vælger. Mange kompaktkameraer, har i dag fået den mulighed, at man kan sætte en ekstern blitz på, der er simpelthen anbragt en blitz sko på huset, foruden den indbyggede blitz. En ekstern blitz er meget mere avanceret end den indbyggede, og man kan styre lyset meget bedre. Hvis man vælger en blitz der passer til kameraet, vil den kommunikere med dette, så afstand til motivet, samt objektivets brændvidde (zoom), tages med i beregningen, når billedet tages. Blitzen kan ofte også påvirkes trådløst, hvilket giver endnu flere muligheder for at styre lyset. Et eksempel kunne være Canons Speedlite 580 EX II, som kan anvendes som en slaveblitz, hvor de f.eks. kan placeres på stativ med paraply, for at give et indirekte lys, hvilket ofte giver et blødere lys ved produktfotos. Valg af lys Studieflash -. Den bedste løsning er ofte at indkøbe studieflash, som giver en højere ydelse, fleksibilitet og praktisk betjening. Der findes en stor vifte af tilbehør i form af diffusor, softboxe og reflektorskærme og disse vil samme kunne give mulighed for at opnå optimale forhold omkring produktfotos. Hvis man vælger at bruge studieflash, skal man på en eller anden måde lære at håndtere disse lamper og ikke mindst kan det være vanskeligt at bestemme, hvor meget udstyr der skal indkøbes, så inden man kaster sig ud i denne svære disciplin, så er et godt råd at opsøge et studie, hvor man kan se de forskellige lamper og ikke mindst få afprøvet Side 7

teknikken inden man beslutter sig for et større indkøb. Det kan også være at man laver en aftale med et studie, der i forvejen tager produktbilleder og overlader det hele til dem, hvis man ikke har ressourcer / tid, under opstart af et nyt firma. Senere kan man lave nogle beregninger på om det kan svare sig, at indkøbe eget udstyr, eller man blot fortsætter med den nuværende ordning. Produktfoto i mindre skala. Hvis ens produkter ligger i den mindre ende af skalaen, det kunne være forskellige former for værktøj eller smykker, så kan indkøb af et lille lysbord og nogle få lamper komme på tale. Det er en forholdsvis lille udgift og pladsen kan man som regel altid finde. Der findes også lystelte, som omgiver objekterne på en bedre måde og man undgår derved spejling af omgivelserne i f.eks. blanke overflader. Disse telte er ganske praktiske og kan ofte foldes sammen, så man ikke optager unødig plads efter optagelserne. Side 8

Lamperne til lysbordet eller teltet, ligger i den billige ende og her kan man bruge nogle af de nye sparepærer, som efterhånden giver et velegnet lys, op i mod de gamle sparepærer, som var totalt uegnet. Det har også den fordel at man holder temperaturen nede på det rimelige, og ikke mindst strømforbruget. Fotografere man smykker, er der også kommet nogle specielle diodepærer frem der giver et meget smukt spil i f.eks. diamanter. Ved fotografering af perler, er det vigtigt at der kun er en lyskilde (som regel lidt fra siden) der definerer perlens form og her vil to lamper altså ikke være egnet. Ved foto af blanke emner, kan det være nødvendigt at spejle hvide flader ind, så man opnår styrede farver i de blanke områder. Reglen med at indgangsvinkel er lig udgangsvinkel, kan med stor fordel bruges i sådanne tilfælde. Ved fotos af større sølvflader i form af en skål, eller fad, kan det være nødvendigt at pakke det hele ind i et lystelt og begrænse åbningen til at kun lige objektivet kommer ind i teltet. Senere kan man så i f.eks. Photoshop redigerer den lille sorte prik væk, der er spejlet i sølvfladen fra objektivet. Sådan er der en masse små tricks, som man finder frem til gennem erfaring. Det er for øvrigt en meget svær kunst af fotograferer smykker og det stiller meget store krav til udstyr og ikke mindst viden omkring hvordan man opnår sammenspil mellem de mange parametre vi har gennemgået i det ovenstående. Der er ikke nogen let måde at få den viden på og det bliver man klar over, når man forsøger at søge emnet på nettet. Hvor der i så mange andre henseender er forklaring af hvordan man gør i form af videoer, ude på nettet (youtube.com), så kniber det gevaldigt med disse forklaringer omkring smykkefotos og med god grund. Det er nogens levebrød at skyde disse smykkefotos, hvilket kan begrænses til de få rigtig gode fotografer der lever af denne genre. Taler vi begynder niveau, så kan man dog godt finde lidt hjælp på nettet og det bringer da en på sporet, så forsøg kun med søgninger i Google...f.eks. Søg på Photography of Jewels eller Photo Jewelry Side 9

Produktfoto i større skala. Hvis man ønsker at kaste sig over produktbilleder i den større ende af skalaen, så er der tale om en større investering og ikke mindst, skal der masser af plads til. Her indrettes et større rum, hvor man har lette adgangsforhold i form af en port der kan åbnes ved håndtering af store emner. Der skal samtidig være plads til et større bærende stativ der kan reguleres i højden, hvor lamperne monteres og de taljer, hvormed man håndtere emnerne. Ikke mindst skal der være en masse udenomsplads, hvor man kan oplagre de emner der venter på at blive fotograferet. Ud over masser af plads, skal der også indkøbes et baggrundstæppe, som kan rulles fra og til, alt efter hvilken farve man ønsker at bruge som baggrund. Her er der mange muligheder, fra de meget dyre løsninger med specielt designede baggrundstæpper, til de billige vinyl udgaver, indkøbt ved den lokale gulvmand. Denne billige løsning er værd at afprøve, inden man kaster de mange penge efter en pro løsning. Når lokalet med baggrundstæppe og lamper er på plads, så skal der også være et hæve sænke stativ til kameraet, og hvis man ønsker at skyde direkte til computerskærmen, hvilket er et must, så skal der indrettes et computerbord. I forbindelse med den direkte overførsel af billeder til computer, skal man være opmærksom på indkøb af ekstra software, der er kompatible med kameramodel og tjek endelig om det kamera du bruger overhovedet er understøttet i den software inden man køber. Et bud på sådan en løsning kunne være en Mac-computer med Aperture, som giver muligheden for at skyde direkte (tethered shooting). Når billederne rammer skærmen, vises de i noget software som kan håndterer kameraet rå-billedeformat, også kaldet RAW i daglig tale, men mere omkring det senere. Skærmen skal naturligvis kunne kalibreres, så farverne man ser, svarer til det man ønsker. Her er der flere muligheder og en af dem kunne være at indkøbe en usb enhed der sluttes til computeren og via det medfølgende software, og den enhed man anbringer på skærmen, kalibreres skærmen automatisk. En anden løsning er at man selv, via reference billeder justerer skærmen til de ønskede farver, og denne løsning kalder man Soft proofing. Løsningen stiller store krav til den person der kaster sig ud i den lidt tvivlsomme kalibrering. Side 10

Billedformat -RAW-. Det før omtalte RAW-format vinder mere og mere indpas i vores digitale verden, det er dog stadig JPEG der er mest udbredt, da det er et standard format, hvor RAW findes i lige så mange udgaver som der er kameraer. RAW-formatet kaldes ofte for digitalkameraets negativ. Hermed menes at RAW-filen gemmes uden nogen form or billedbehandling, hvilket også antyder, det er de rå data der gemmes. For at læse dette RAW-format, skal man bruge et specielt program, som ofte følger med de kameraer der har muligheden for RAW, men det er en meget begrænset udgave, som er okay, men slet ikke i den klasse som de store RAW-konverterings programmer tilbyder. Her er der en helt anderledes håndtering af disse rå billeder og man taler om et hurtigt workflow. Denne software indeholder ofte en fremkaldelses del og en form for database, der kan holde styr på store billedmængder ud fra deres EXIF-data. EXIF-data er bl.a. hvilke mærke af kameramodel der er anvendt, hvilke objektiv, indstillinger, dato osv. og alt sammen ligger i billedets EXIF-data. Dette data kan så bruges til at sorterer i billederne og er en kæmpe hjælp i det daglige til at håndtere måske mange tusinde produktbilleder. Når man arbejder med RAW, så er det som at få en ekstra chance, hvis noget går galt. Man kan justere hvidbalancen og eksponeringen uden det ødelægger billedet. Det vil være lettere at sige, hvad man ikke kan justerer i RAW, end alle de fordele af justeringsmuligheder, man har ved at skyde i det rå format, og her er der blot skarpheden tilbage. Naturligvis kan man også justerer skarpheden til et vist niveau, men er billedet blevet uskarpt, så er det ikke muligt at redde det, også selvom man har taget billedet i RAW. Det er som regel muligt at se hvilket RAW-format der er tale om, når man læser filens efternavn. Det kunne være et billede taget med et af Canons kameraer, så vil der ofte være et nummer først, efterfulgt af et efternavn et eksempel kunne være. IMG_8080.CR2 Hvor CR2 er efternavnet og fortæller den indviede at her er tale om et RAW-format fra Canon. Side 11

Forskellige RAw-formater..3fr (Hasselblad).arw.srf.sr2 (Sony).bay (Casio).crw.cr2 (Canon).cap.tif.iiq.eip (Phase_One).dcs.dcr.drf.k25.kdc.tif (Kodak).dng (Adobe).erf (Epson).fff (Imacon).mef (Mamiya).mos (Leaf).mrw (Minolta).nef.nrw (Nikon).orf (Olympus).ptx.pef (Pentax).pxn (Logitech).r3d (Red).raf (Fuji).raw.rw2 (Panasonic).raw.rwl.dng (Leica).rwz (Rawzor).x3f (Sigma) Side 12

Billedformat -Tif-. Tif er et billedformat som færre efterhånden anvender, men sådan har det ikke altid været, for tilbage i tiden var det det mest anvendte format, når man taler om et Ukomprimeret billedformat. Tif har en meget høj kvalitet som udgangspunkt, men det fylder voldsomt og er derfor sværere at håndtere, ikke mindst hvis det skulle sendes via internettet, men taler vi print har det stadig sin helt klare berettigelse og vælges som foretrukne format til kvalitets print. Billedformat -JPEG-. Langt de fleste billeder tages som jpg, men det udtales som jpeg og det er grundet en masse fordele ved dette komprimerede format. Den største fordel er klart at formatet kan læses af stort set alt, fra tekstbehandlinger til diverse 3Dsoftware programmer. Ligeledes kan mange printere i dag læse dette format, så et jpeg billede kan sendes direkte til en printer. En anden, og måske den vigtigste fordel er filstørrelsen kontra kvaliteten. Det udnyttes på mange kameraer, som i dag gemmer i flere forskellige jpeg opløsninger. Når man vælger kvaliteten vælger man samtidig hvor meget billedet skal fylde, hvilket er en klar fordel ved hurtigt workflow, hvor der ikke stilles de store krav til kvaliteten. Her gælder det bare om at få skudt nogle billeder og så sendt dem videre indenfor så kort tid som muligt. Kigger vi på de hukommelseskort der er i vores kameraer, er det ikke uden betydning om man vælger at fotograferer i RAW vs. Jpeg, hvis man prioriterer antal billeder frem for kvaliteten. Ved RAW kan man, alt efter kameraets opløsning og hukommelseskortet størrelse, lagre et antal billeder, som kunne være nogle få hundrede stk. ved RAW, men i Jpeg ved højeste opløsning, er man oppe på 3-4 gange flere billeder på samme kort. Det skal også bemærkes, at man på flere kameraer kan vælge at gemme både i RAW og Jpeg på samme tid, så kan man jo altid vælge det ene frem for det andet, hvis det kræver lidt ekstra redigering. Billedformat -Web-. Det sidste format der nævnes i denne omgang, er når man gemmer i web-formatet der bruges på internettet. Her har flere billedbehandlingsprogrammer, en mulighed for at gemme til Web, hvilket vil sige at billedet gemmes i et format der er egnet til at blive vist på nettet. Her bliver bl.a. EXIF-data fjernet, for at spare plads og størrelsen på billedet sættes Side 13

ligeledes til en størrelse der er acceptabel, når den vises på skærmen. Alt det til sammen giver et billede, som ser ganske udmærket ud på skærmen og fylder så lidt som muligt, en perfekt kombination til nettet. Det skal siges i den forbindelse, at ønsker man ikke et af sine billeder misbrugt eller på anden måde stjålet, så er der kun en ting der gælder, og det er at holde det langt væk fra nettet. Det faktisk i dag muligt, at forstørre et mindre billede via speciel software, og efterfølgende få det op i et rimelig print kvalitet, hvilket flere har måtte sande, når de har fundet et af deres billeder i en brochure eller på forsiden af en bog eksempel vis. Det havde man ikke lige regnet med, da det blev lagt ud i et lille preview i sin tid. Sker den slags i Danmark, kan man jo altid prøve at sende en regning, men det er straks lidt mere vanskeligt at få pengene krævet ind, hvis man støder på et af sine billeder, i et udenlandsk magasin, som på ingen måde har fået lov til at bruge det. Vælg den bedste software. Når billederne skal fremkaldes og redigeres, skal der indkøbes et egnet program egnet til opgaven og her er en del at vælge i mellem. Den software der følger med ved indkøb af kamera, er alt efter om der er tale om et pro kamera eller blot et lille kompaktkamera meget forskelligt. Ved det lille kompakte kamera er der ikke meget at komme efter og hurtigt vil man vælge en anden løsning til at redigerer sine billeder. Hvis behovet ikke er til det store og man alligevel tager sine billede i Jpeg, så kan man bruge nogle af de gratis løsninger man kan finde på nette. Her skal nævnes Picasa fra Google, som giver en god løsning på let redigering og database over sine billeder og ikke mindst hvor på harddisken de er placeret. Rigtig mange bruger denne løsning og er fuldt ud tilfreds med det og har ikke noget yderligere behov for at indkøbe ekstra software. Kigger vi på den lidt mere professionelle side, så er der helt andre krav til redigeringen og rigtig mange vil vælge Photoshop, som danner et standardeksempel for, hvordan et rigtigt billedbehandlingsprogram skal virke. Når først man er kommet i gang med Photoshop, så er der ikke meget andet software, der kommer op på det niveau, det er noget af det bedste indenfor denne genre. Photoshop kan læse RAW-formatet og har også en mulighed for at holde styr på billederne via det medfølgende program -Adobe Bridge-. Selve RAW-konverteren er i top og mange vil kunne klare sig med Photoshop, men ofte ser man at der indkøbes et ekstra program, til at håndterer de mange RAW-filer. Programmer som -Adobe Lightroom- der Side 14

har noget af det hurtigste Workflow der findes på markedet og Aperture som vælges af Mac-folket, blot for at nævne nogle få stykker. Der er mange andre medspillere på dette område og i den sidste ende må det være op til den enkelte at finde en løsning, hvor man har et program til behandling af RAW-filer og et program til redigering lidt ud over det sædvanlige. Tager man Photoshop, så ligger det i den dyre ende af skalaen, men Adobe har også lavet en meget billigere udgave, der har mange af Photoshops fortræffeligheder og her skal man kigge efter Photoshop Elements. Lige meget hvilke program man vælger, har man mulighed for at afprøve det i en kortere periode, inden man tager den endelige beslutning. Hvad kræves det for at køre et professionelt billedbehandlingsprogram. Ved køb af software i den dyre ende, bør man tjekke krav til styresystem, hukommelse og ikke mindst lagerplads. Hukommelsen bruger f.eks. Photoshop rigeligt af og det har stor betydning, om man har meget ram/hukommelse installeret på sin computer. Det kan betyde succes eller fiasko i forbindelse med at nå deadlines, om man har rigeligt med ram på sin computer. Har man flere programmer åbne på samme tid, så skal der meget ram til, for at få det hurtige workflow. Bemærk!, at de nye styresystemer giver mulighed for at komme udover de 4 gigabyte ram, som længe har været standard. Hvor meget ram der indkøbes, er op til den enkelte og den tid man vil bruge på opgaverne. Det betyder også meget for prisen, når man kommer op i antal ram, hvilket hurtig ændre det budget, man oprindelig havde afsat. Side 15

Billedredigering -Photoshop-. Det nedenstående billede er taget fra Photoshop CS4 på en Mac og viser brugerfladen. I øverste del af skærmen finder man en række menuer, som kaldes Pulldown menuen og i venstre side af skærmen finder man værktøjsbjælken. Hele højre side er tildelt navigator vindue, History, Justeringsmuligheder, layers osv. Billedredigering -åben et billede i RAW-. Side 16

Når det omhandler produktfotos, vil det være et godt udgangspunkt at fotografere i RAW og når man åbner et billede optaget i RAW-format, vil der åbne en speciel dialogboks, som viser selve billedet og de forskellige justerings-muligheder ligger rundt om billedet. I den ovenstående dialogboks er der virkelig mange justeringsmuligheder og i starten skal man forsøge at begrænse sig, det er dog vigtigt at indstille rette hvidbalance. Dette kan gøres med den lille pipette, som findes øverst til venstre i dialogboksen. Hvis man er i tvivl omkring de forskellige værktøjer, kan man få en lille hjælpetekst frem ved at holde pegeværktøjet ind over knappen i nogle få sekunder. Når man har fundet pipetten gælder det om at finde et sted på billedet, hvor der er en grå eller hvid farve og ved at klikke på det område vil den korrekte hvidbalance kunne findes. Bemærk! de små ikoner der giver adgang til flere justeringer. Billedredigering -Levels-. Det vil være en god ide at tjekke billedet ved hjælp af -levels-. Side 17

Findes i -Pulldown >Image > levels. Som det fremgår af histogrammet er der meget data i venstre side, som svare til den de lyse områder, hvor der nærmest ikke er noget i mellemtone og de mørke områder. Prøv at bevæge den lille trekant i midten af histogrammet og se effekten, her er det ofte muligt at lysne et billede lidt, hvis det ikke blev helt færdig justeret i RAW-konverteringen. Levels er et utroligt stærkt værktøj, hvor man ofte kan hente lidt ekstra og samtidig får man tjekket hvordan fordelingen af de lyse og mørke områder er fordelt i billedet. Du kan også tjekke levels på dit kamera, hvilket kan være en god hjælper under svære lysforhold. Billedredigering -beskæring-. Man kan fint bruge markeringsværktøjet til at beskære sine billeder, og kræver blot at man vælger hvilket format man ønsker billedet beskåret i. her er der valgt at beskære i 3 : 2 format. 3 gange længde og 2 gange højde, kunne være en måde at forstå 3 : 2 formatet. Hvis man undre sig over de forskellige formater, så har de fleste kendskab til 16:9 fra film, så af andre formater er der 4:3, som kompaktkameraer ofte bruger, eller 3:2 som i f.eks. Side 18

Canons fullframe 5D markii. Ønsker man at ændre til de forskellige formater kan dette gøres i selve RAW-konverteren, men vil dog ofte finde den endelige beskæring i sit billedredigeringssoftware. Billedet tjekkes på størrelsen ved hjælp af pulldown menuen Image > Image Size I denne dialogboks, kan den endelige størrelse indstilles, inden man gemmer billedet. Bredde og højde er lænket sammen, så ændre man i højde, vil bredden automatisk følge med og omvendt. Billedredigering -Gemme til Web-. Inden man gemmer sine billeder til nettet, er det vigtigt at ændre størrelsen til noget der brugbart. Størrelsen ændres under Image > Size og vi skal her kigge på et par bud. Hvis man ønsker billederne i lidt større udgave, så ville 800 x 600 være at foretrække, men ofte vælger man 640 x 480 eller mindre. På nogle hjemmesider er der mulighed for at se et lille preview først og man kan så vælge at se det i en lidt større udgave. Når de rette størrelser billeder er valgt, så gemmes de til web via pulldown menuen File > Save for Web & Devices Side 19

Bemærk! at et billede skifter fra 1.4 megabyte til under 100 kilobyte, hvilket er en yderst rimelig størrelse til brug på en hjemmeside og kvaliteten er trods den kraftige reducering, stadig i en udmærket kvalitet til brug på skærmen. Side 20