Velkommen som ny beboer i plejeboligerne Søhusparken, Søhusvej 8, Ebeltoft. Marts 2012 Denne folder indeholder de vigtigste informationer om indflytning og dagligdag i Søhusparken for både dig og dine pårørende. Lidt om Søhusparken Søhusparken blev bygget i 2006 og består af 55 lejligheder. I løbet af 2013 udbydes yderligere 55 lejligheder. Lejlighederne er opdelt i mindre Huse på 11 16 lejligheder samlet omkring køkken, fælles opholdsrum og vaskeri. Desuden har vi en stor fælles cafe. Forenede Care A/S har siden februar 2012 stået for driften af Søhusparken i et servicepartnerskab med Syddjurs Kommune. Forenede Care driver 60 plejecentre i Sverige og foreløbigt 2 i Danmark. I plejeboligerne i både Sverige og Danmark arbejder vi ud fra følgende værdier: Omsorg, Venlighed og Service.
Lejemålet Du er visiteret til ophold i Søhusparken af Syddjurs kommune, og du lejer din bolig af djursbo på helt almindelige lejevilkår, dvs. de tager sig af alt vedr. el, vand, varme, udfærdigelse af kontrakten, udlevering af nøgler osv. Viceværten kan kontaktes på telefonnr. 40 70 11 59. Søhusparken er tilknyttet Ebeltoft Antenneforenings fællesantenne, og du kan vælge mellem 2 pakker. Nettohuslejen er på kr. 5.637,- pr. måned og dertil kommer a conto til vand og varme samt antenneafgift. Indskuddet er ca. 21.400 kr. Strøm afregnes direkte til NRGI. Der kan søges individuel boligstøtte. Kontakt evt. djursbo for nærmere information tlf.nr. 86 34 52 33 Hertil kommer deltagelse i måltider på 3.262 kr. pr. måned. Desuden har du mulighed for, at købe rengøringsmidler og personlige hygiejneprodukter. Ca. 80 kr. pr. måned. Priserne reguleres årligt. Du og/eller dine pårørende skal underskrive kontrakt på ovenstående inden 8 dage efter indflytningen. Du skal selv sørge for at tegne en indboforsikring. Har du brug for praktisk hjælp til at gøre din tidligere bolig ren, kan du købe denne ydelse af Forenede Care. Kontakt centerchefen. Indflytningen Så vidt muligt bedes du flytte ind i dagtiden på en hverdag, hvor vi har bedst mulighed for at tage imod dig. Møblering og indretning må selvfølgelig gerne foregå på andre tider. Indretning, ophængning af billeder, lamper m.v. står du og dine pårørende for. Personalet rådgiver gerne vedr. en hensigtsmæssig indretning. Du får en fast kontaktperson, der så vidt muligt vil være til stede, når du flytter ind. Livshistorie Du kommer med en lang livshistorie, og den vil vi gerne kende, så vi kan tage udgangspunkt i det, når vi sammen planlægger din hverdag i Søhusparken. Derfor vil vi gerne have, at du så hurtigt som muligt omkring indflytningen skriver din livshistorie gerne sammen med dine pårørende. Den kan indeholde oplysninger om: Familie: forældre, søskende, børn, børnebørn osv. Venner Arbejdsliv Bopæl gennem årene
Interesser/hobbies gennem årene Specielle begivenheder i dit liv Dit liv op til indflytning i Søhusparken Mad- og drikkevaner Traditioner, religion Fysiske begrænsninger, hjælpemidler (journalen medfølger elektronisk) Ønsker til ophold/aktiviteter i Søhusparken Sidste ønske Sundhed og omsorg Vi arbejder ud fra kvalitetsstandard udarbejdet af Syddjurs Kommune i 2010 (kan også læses via vores hjemmeside se senere) Ved tildeling af hjælp, lægges der vægt på: Hvad kan du selv? Hvad kan dine pårørende hjælpe dig med? Hvad skal medarbejderne gøre for dig? Vores faglige begrundelse er, at du skal gøre mest muligt selv for at opretholde dine færdigheder og selvstændighed, så du bedst bevarer livskvaliteten. Plejen tilrettelægges i videst muligt omfang i samarbejde med dig og med respekt for dine ønsker og individuelle behov. Inden for den første måned udarbejder vi sammen på baggrund af din livshistorie og dit nuværende funktionsniveau, en fremadrettet handlingsplan. Denne skal evalueres mindst en gang om året. Handlingsplanen skal sikre, at vi alle ved, hvad der er aftalt med dig. Den danner også udgangspunkt for tildelingen af hjælp. Ved indflytningen tilbydes du at blive vejet, og vi udregner BMI, der danner udgangspunkt for, om vi skal hjælpe dig særligt vedr. kosten. BMI måles kvartalsvis og efter behov. Ca. 4 uger efter din indflytning vurderer ergoterapeuten sammen med dig og din kontaktperson dit eventuelle træningsbehov. Der tages udgangspunkt i ADL (Almindelig Daglig Levevis) Medbring Du lejer en 2 værelses lejlighed på ca. 68,8 kvm. med bad, lille køkken og udgang til egen lille terrasse. Ca. 40 kvm. heraf udgør fællesarealer. Eksempel på en lejlighed.
I plejeboliger er din og personalets sikkerhed meget vigtig, hvorfor løse tæpper og mange møbler ikke kan anbefales. Efter indflytning udarbejdes en arbejdspladsvurdering for medarbejdernes sikkerhed. Vi anbefaler, at du medbringer Dine egne møbler inkl. en god seng og stol og gerne en stor kommode eller et lille skab til soveværelset, tøj, billeder, lamper, fotos, de hjælpemidler, du anvender og evt. lidt havemøbler. (Indimellem har efterladte pårørende sat gardiner til salg se på opslagstavlen på gangen.) Desuden: Til køkkenet Service til eget brug Viskestykke/karklude Støvsuger, kost, spand, moppe osv. Affaldsspand og affaldsposer Vandkande, elpærer Til badeværelset 12 små og 6 store håndklæder 10 vaskeklude og/eller éngangsvaskeklude Ny toiletbørste Vasketøjskurv med hjul Termometer Neglesaks eller 3 i 1 er Pedalspand 10 liter samt poser Til soveværelset 4 sæt sengelinned 6 lagner 2 rullemadrasser 2 dyner og 2 puder gerne vaskbare Husdyr Du må gerne medbringe et husdyr, forudsat at du selv eller dine pårørende kan passe det. Som udgangspunkt skal det opholde sig i din lejlighed.
Måltider Vi har køkkener i hvert Hus, hvor køkkenuddannede medarbejdere laver maden under hensyntagen til dine ønsker og behov. Alle måltider kan indtages ved vores fælles spisebord, i din egen lejlighed eller om sommeren i vores gårdhave. Morgenmad afpasses efter, hvornår du står op. Frokost er ca. kl. 12 og aftensmad mellem kl. 17-18. Og så er der selvfølgelig eftermiddags- og aftenkaffe. Højtider I plejeboligerne fejres alle højtider. Af hensyn til planlægning/indkøb vil vi gerne vide det, hvis du ikke er hjemme. Vi vil også gerne fejre din fødselsdag eller andre mærkedage sammen med de øvrige beboere. Tal med din kontaktperson om det, så vi kan planlægge det sammen. Aktiviteter Det er vigtigt, at du så vidt muligt holder fast i dine tidligere aktiviteter, besøger dine pårørende, tager på ture, går til noget osv. Det faste personale bruger det meste af deres tid på at sikre beboernes pleje, rengøring, tøjvask og madlavning. Jo mere du selv deltager i dette, jo mere holder du dig i gang. En gang om ugen kommer ergoterapeuten til de beboere, der gennem hjemmeplejen eller hospitalet er visiteret til træning. Hun instruerer personalet til at tager over de øvrige dage. Vi har ansat aktivitetsmedarbejdere, der tilbyder gymnastik, højtlæsning, gå ture m.v. I Søhusparken er der tilknyttet en gruppe frivillige, der laver forskellige arrangementer i vores cafe; gudstjeneste, foredrag, sang osv. De tilbyder også besøgsvennetjeneste. De frivillige kan kontaktes om onsdagen i cafeen. Tøjvask Personalet hjælper dig efter behov. Rengøring Du tilbydes rengøring af lejligheden og dine hjælpemidler ca. hver 14. dag. Vinduespudsning, hovedrengøring og opvask efter gæster er ikke indeholdt, men det kan tilkøbes. Kontakt centerchefen. Pårørende Pårørende er en vigtig del af livet, og vi håber dine pårørende fortsat vil tage del i din hverdag og tage dig med ud, hjælpe med dine praktiske opgaver så som indkøb, rengøring/ oprydning efter dine gæster, mærkning af dit tøj, ledsagelse til læge/hospital
osv. De er også meget velkomne til at deltage sammen med dig i aktiviteter i Søhusparken. Og der er altid kaffe på kanden, og de kan efter forudgående aftale købe et måltid mad og en seng at sove i. Beboer-/pårørenderåd Søhusparken har et råd, der består af repræsentanter af beboere, pårørende, medarbejdere samt teamlederne og centerchefen. Beboer- pårørenderådet skal repræsentere beboernes interesser og skal være med i dialogen ved fastlæggelse af retningslinjer i den daglige pleje/omsorgsindsats. Rådet skal høres om de årlige tilsynsrapporter fra såvel det kommunale tilsyn som tilsyn fra Embedslægeinstitutionen. Vi mødes ca. 4 gange årligt. Har du eller dine pårørende lyst til at deltage i rådet, så henvend jer til teamlederen og hør om mulighederne. I øvrigt Ovenstående er det ideelle, og vil altid foregå i dialog med dig. Dvs. der er plads til, at du ikke altid har overskud/lyst til f.eks. bad osv. Fravær blandt medarbejderne kan også indimellem betydede, at vi afviger fra det planlagte. Vi håber selvfølgelig, at opholdet hos os aldrig giver anledning til klager, men skulle det mod forventning ske, kan du henvende dig til teamlederen med en skriftelig klage helst med navn, så vi har mulighed for at stille yderligere spørgsmål. Klagen følges op af centerchefen og teamlederne tilsammen. Hvis det drejer sig om kommunens afgørelser, kan du klage direkte til Syddjurs Kommune. Teamlederen eller din kontaktperson vil evt. gerne hjælpe dig med at klage. Du kan læse mere om klagegange på hjemmesiden for Det sociale Nævn. Har du/i ideer til forbedringer i Søhusparken, hører vi meget gerne om det. Kontakt din kontaktperson, teamlederen eller centerchefen. Vi byder dig og dine pårørende hjerteligt velkomne og håber, du får en rigtig god indflytning, og at du hurtigt falder til hos os. Vi glæder os til at lære dig at kende
Med venlig hilsen Din kontaktperson: Personalet og Centerchef, Merete Falkenfleth Teamleder, Bente Carlsen Hus A og B Teamleder, Lis Kjems Hus C, D og E Yderligere oplysninger: Plejeboligerne Søhusparken, Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft. Tlf. 70 25 24 28 Hus A: Tlf. 87 53 60 75 eller 87 53 60 76 Hus B: Tlf. 87 53 60 77 eller 87 53 60 78 Hus C: Tlf. 87 53 60 79 eller 87 53 60 81 Mellem kl. 7.00 og 23.00 Hus D: Tlf. 87 53 60 82 eller 87 53 60 83 Hus E: Tlf. 87 53 60 84 eller 87 53 60 85 Nattevagter: Tlf. 87 53 60 73 eller 87 53 60 74 Mellem kl. 23.00 og 7.00 Eller på vores hjemmeside. Gå ind via www.forenede.dk Forenede Care Søhusparken