S Æ S O N 2 0 14-2 0 1 5



Relaterede dokumenter
Det samlede deltagerantal til årets arrangementer i 2014 blev 1430, mens det i 2013 var 1774 og i 2012 var 1352.

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

Billedet fortæller historier

ÅRSBERETNING FOR 2015 FOR FOLKEUNIVERSITETET I FREDERIKSSUND

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

Program Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Aktivitetskalender for For pensionister i Vends Herreds Lærerkreds. Julefrokost for pensionerede lærere

EFTERÅR 2019 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Kunst Litteratur Historie ASKOV HØJSKOLE

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram

FOREDRAG. På Skive Gymnasium & HF Januar - maj 2015

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

Fredericia Museums Venners Program

Nyborg før & nu årgang 2018

Søren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur

Formandens sidste beretning

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

KORFESTIVAL MAJ

Kunst Litteratur Historie ASKOV HØJSKOLE

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

Indfødsretsprøven af 2015

Emne: De gode gamle dage

Søren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur. PAUL HÜTTEL læser BERTOLT BRECHT - oplæsning & musik

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

PROGRAMGUIDE 2019/ oktober 18. november 23. januar ER FACEBOOK ENDEN PÅ FÆLLESSKABET?

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Bibliotekarforbundets Seniorgruppes bestyrelse præsenterer hermed programmet for foråret 2014 samt Sommertur i august for Seniorgruppens medlemmer.

Nyhedsbrev februar 2015

Det Musikalske St. Petersburg

Weekend højskole 2015

Kunst Litteratur Historie ASKOV HØJSKOLE

Nyhedsbrev November 2011

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

STEVNSFORTET I 1980 ERNE

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand"

Adventskursus ASKOV HØJSKOLE

FILMKLUBBEN FOR VOKSNE

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Vild med Viden. 4 spændende foredrag der gør dig klogere. Nykøbing januar april 2016

Inden udstillingen slutter den 4. november 2014 får du her et godt tilbud og mulighed for endnu en gang at se udstillingen:

Hvad er opera kort fortalt?

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Forældre Undervisning

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Entré: Gratis - billetter fås fra d. 10. august.

Karen Blixen 17. april sept. 1962

2n s studierejse til Wien forår 2017

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

Arkæologi på Askov ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

MØDE KONFERENCE KURSUS

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Haslev Folkeuniversitet

Den Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Praktiske informationer

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

En stjernes fødsel, liv og død

EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

Oplev Skagen sammen med

Musikalsk billedfortælling

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog

Program for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:)

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Læs om: Efterårsudstillingen 2017 Formanden har ordet Medlemsstatestik Kunsterportræt Nytårskuren

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

PROGRAM FOR SÆSONEN 2012/2013

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

DANS DANS DANS i samarbejde med leder af Husted Dans, Birgit Husted

Musik på Tværs ASKOV HØJSKOLE

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT

Transkript:

S Æ S O N 2 0 14-2 0 1 5 FOLKE- UNIVERSITETET I FREDERIKSSUND Følg med på fufsund.dk 1

2

Velkommen til sæson 2014-2015 Hvad er folkeuniversitetet? Folkeuniversitetet er en landsdækkende organisation, hvis formål er at udbrede kendskab til forskningens metoder og resultater på en seriøs og spændende måde. Leveret af dygtige undervisere og forskere fra universiteter og højere læreanstalter byder vi på folkeoplysning med indhold. Dit lokale folkeuniversitet tilbyder forelæsninger, kurser, ekskursioner og introduktioner til operaer og koncerter. Hvem kan deltage? Folkeuniversitetet er for alle interesserede uanset uddannelse og baggrund. Hvis man finder et emne, man kunne have lyst til at høre om, kommer man blot til det annoncerede tidspunkt og betaler ved indgangen. Skal man tilmelde sig? Hvis det ikke er anført i programmet ved det enkelte arrangement, er forudgående tilmelding ikke nødvendig. Kan man tilmelde sig? Hvis man ønsker at sikre sig en plads og gerne vil betale over PC bank, kan man gøre det på adressen www.fukbh.dk Man udskriver så sin kvittering og medbringer den. Hvem står bag dit lokale folkeuniversitet? Det gør en lokalkomite, som vælges af repræsentantskabet, og som arbejder under ansvar over for hovedstadsregionen ved Københavns Universitet. Lokalkomiteen for folkeuniversitetet i Frederikssund består af Brita Pilegaard Hansen ~ 23 82 57 02 ~ b.j.pilegaard@gmail.com Eva Mejnert ~ 47 31 09 09 ~ mejnert@pc.dk Knud Andersen (formand) ~ 29 87 04 33 ~ fufsund2@gmail.com Lars Dalsgaard (sekretær) ~ 29 29 32 13 ~ larsdalsgaard36@gmail.com Lasse Bjørn Knudsen (kasserer) ~ 23 25 51 58 ~ fufsund2@gmail.com Peter Linder (næstformand) ~ 47 31 60 45 ~ peter.linder@egekom.dk Rigmor Sveistrup ~ 23 66 06 89 ~ rigmorsveistrup@hotmail.com Verner Bylov Larsen ~ 47 31 33 84 ~ fufsund2@gmail.com Aase Zinck ~ 47 31 13 85 ~ aasezinck@gmail.com Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Her foregår de fleste af vore arrangementer 3

Når jeg dør, kommer jeg igen til min mor i Afrika menneskeskæbner i Dansk Vestindien og Danmark i 1700-tallet Ved museumsleder, cand.mag., fil.dr., post.doc. på Nationalmuseet Louise Sebro Da Danmark i slutningen af 1600-tallet indtog den lille caribiske ø St. Thomas, blev det ikke bare startskuddet til stor indtjening for købmænd, plantageejere og aktionærer i de danske handelskompagnier. Det blev også indledningen til stor dansk deltagelse i den slavehandel, der bragte mennesker fra Afrika til Amerika. Slaver var mennesker af kød og blod og med personlige historier, der, når vi finder dem i kilderne, både er bevægende og imponerende. Hør om Anton, der var født som slave på St. Thomas og arbejdede i et palæ i København, hvorfra han kom til at påvirke store globale begivenheder. Hør om Simon Lamar, der var bygmester på det danske fort på St. Thomas. Hør om Damma, født i Afrika og gjort til slave, som skrev et brev til den danske dronning. Før foredraget vil det være muligt at se udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til, som i denne sæson vises på Selsø Slot. Louise Sebro, Fil.dr., er museumsleder på Selsø Slot og post.doc. på Nationalmuseet. Louise Sebro har i mange år forsket i dansk kolonihistorie og har blandt andet skrevet om afrikansk kultur i Dansk Vestindien og om, hvordan danske adelige i 1700-tallet engagerede sig i den koloniale handel og i det koloniale liv. I pausen kan der købes kaffe, øl og vin i herregårdskøkkenet. Tid Søndag den 31. august 2014 kl. 14-17 Sted Riddersalen, Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 31 A, 4050 Skibby Pris 80,- kr. 4

I hundredåret for første verdenskrig: Om sammenbrudsromanerne Hærværk og Jørgen Stein (I og II) Konsulent, mag.art. Frantz Leander Hansen Jacob Paludans Jørgen Stein (1933) var engang meget læst, således var den fast pensum i gymnasiet. Nu samler den støv. Vi vil trække romanen ud af glemmebogen og forsøge at vise, at den bør have en vedvarende plads blandt det bedste i dansk litteratur. Jørgen Stein er bl.a. beretningen om en families opløsning i kølvandet på første verdenskrig, hvor slægtshistorien går hele vejen op igennem de brølende tyvere. Det er en spændende historie om forhold i Danmark, men de er anskuet i relation til hele den vestlige kultur, som Paludan ikke tager på med fløjlshandsker. Jørgen Stein er spændende at sammenligne med Tom Kristensens Hærværk (1930), der ligeledes er utænkelig uden eftervirkningerne fra første verdenskrig. Hærværk handler om journalisten Ole Jastrau, hvis borgerlige eksistens langsomt, men voldsomt går i opløsning. Det gælder ægteskabet og arbejdet som anmelder og litteraturredaktør på en avis, hvilket har afløst ungdommens digterdrømme, som han indhentes af i sammenbruddet. Men krisen omfatter hele hans livssyn og dermed også opfattelsen af samfundet og de eksistentielle vilkår. Første gang fortælles om Hærværk, anden gang om Jørgen Stein Frantz Leander Hansen er mag. art. i litteraturvidenskab og har på Saxo udgivet Conrads clairobscur samt The Aristocratic Universe of Karen Blixen. Destiny and the Denial of Fate. Endvidere virker han som underviser og foredragsholder i kultur og undervisningsinstitutioner. I december 2012 holdt han foredrag i Frederikssund Folkeuniversitet om Charles Dickens, i februar 2012 om Ulysses og i september 2013 om Søren Kierkegaards dagbøger. I efteråret 2014 leder han et kursus om Litterære Prisvindere. Se side 6. Tid Torsdag 4. september og torsdag 11. september 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. pr. aften 5

Litterære prisvindere Konsulent, mag.art. Frantz Leander Hansen Frederikssund Bibliotek og Folkeuniversitet i Frederikssund indbyder til fire aftener med litterære prisvindere, som repræsenterer fire forskellige nationaliteter og fire forskellige fremstillingsformer. Hver gang vil mag.art. Frantz Leander Hansen give et meget detaljeret oplæg i den første time. I anden time diskuteres aftenens værk i fællesskab. Orhan Pamuk: Det hvide slot (1992) En meget spændende historisk roman i Pamuks fabulerende skrivestil. Vi er i 1600- tallet, hvor en ung italiener tages til fange af pirater under en sejlads i Middelhavet. Han føres til Istanbul, hvor han forsøger at redde sig ved at udgive sig som læge og videnskabsmand. Det medfører imidlertid, at han sælges som slave; men køberen er ingen ringere end hans egen dobbeltgænger, og dermed er en fascinerende beretning om identitet skudt i gang. Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk modtog Nobelprisen i 2006. Alice Munro: Min ungdoms veninde (1993) Alice Munros speciale er noveller, og vi skal læse en samling, der rummer syv noveller, som alle skildrer kvindeskæbner, men fra vidt forskellige synsvinkler. Det er historier om kvinder, hvis liv udfolder sig inden for de sidste 75 år. Selvom historierne står selvstændige, er der mange muligheder for at drage paralleller imellem dem. Den canadiske forfatter Alice Munro modtog Nobelprisen i 2013. Sofi Oksanen: Baby Jane (2012) En meget dramatisk og kontroversiel roman om det lesbiske miljø i Finland, hvor forholdet mellem en ung kvinde og en ti år ældre kvinde er omdrejningspunktet. De flytter sammen, og alt tegner rosenrødt; men så opstår der alvorlige økonomiske og psykiske problemer, hvilke parret bl.a. forsøger at løse ved at starte et postordrefirma og en telefonsexlinje. Den finske forfatter Sofi Oksanen modtog Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman Renselse (2010). Julia Franck: Middagsfruen (2007) Igennem individuelle livsforløb gives et flot historisk billede af Tyskland fra tiden før første verdenskrig til tiden efter anden verdenskrig. Hovedpersonen Helene vokser op med en psykisk syg jødisk mor og en af første verdenskrig nedbrudt far. Helene flygter ind i de brølende 20 ere, hvor hun oplever den store kærlighed, men jødeforfølgelsen i 30 erne får hende til at gifte sig med en mand, hun ikke elsker, og livet farer så hårdt hen over hende, at hun ved slutningen af anden verdenskrig efterlader sin søn på en banegård. Den tyske forfatter Julia Franck blev belønnet med Deutscher Buchpreis for Middagsfruen. Kurset koster 320,- kr. for de fire aftener. Tilmelding på fufsund.dk eller til Verner Larsen på 47 31 33 84 eller Lasse Knudsen på 23 25 51 58 eller til biblioteket på 47 31 25 25. Bøgerne kan lånes på biblioteket. Tid 15/9, 27/10, 10/11 og 8/12 2014 kl. 19.30 Sted Pris Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund 320,- kr. 6

Emil Nolde Forfatter og kunsthistoriker, cand.phil. Pia Høy Emil Nolde (1867 1956) var en af pionererne i den tyske ekspressionisme. Han var medlem af kunstgruppen Die Brücke i en kort periode omkring 1907, men trivedes bedst som enegænger. Noldes malestil er heftig, forenklet, farvestærk og udtryksfuld. Han var inspireret af primitiv kunst og af malere som Edvard Munch og James Ensor. Noldes motivkreds inkluderer religiøse billeder, figurer, landskaber og blomsterbilleder. En særlig gruppe af hans værker er de såkaldte umalede billeder, som han malede i akvarel under nazismen, hvor han havde maleforbud. Foredraget vil give indblik i Noldes kunst. Desuden perspektiveres der til ekspressionismen i øvrigt. Pia Høy er uddannet fra Københavns Universitet 1999. Hun skrev speciale om Marcel Duchamps sidste værk Étant donnés. Specialet blev udgivet som bog i 2001 med titlen Det dekonstruerede maleri. Marcel Duchamps Étant donnés, forlaget politisk revy. Pia Høy har undervist på alle grundkurser i kunsthistorie, men koncentrerer sig nu især om tiden fra 1850 2014. Hun har også afholdt talrige emnekurser i alt fra Leonardo da Vinci og perspektiv og farvelære til international og dansk samtidskunst. Hun har holdt mange foredrag og virket som ekstern lektor på universitetet. Tid Tirsdag 16. september 2014 kl. 19.30 Sted Pris Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund 80,- kr. 7

Døden i Venedig Filmklubben Park fejrer 10 års jubilæum hele efteråret 2014 i samarbejde med Folkeuniversitetet, Willumsens museum, Frederikssund bibliotekerne, Frederikssunds lokalhistoriske arkiver og Park Bio. Samarbejdet med folkeuniversitetet udmøntes i et arrangement omkring den tyske forfatter Thomas Manns kendte roman fra 1912, Der Tod in Venedig, der handler om digteren Gustav Aschenbach, der forsøger at dæmpe sine drifter ved hjælp af borgerlige og asketiske dyder. Først skal vi søndag den 21. september se den italienske film fra 1971, Morte a Venezia, som blev instrueret af Luchino Visconti. Dagen efter, mandag den 22. september, bliver der lejlighed til i en forelæsning om Thomas Mann, filmen og romanen at fordybe sig i emnet. Søndag d. 21. September kl. 15.00 Filmen Døden i Venedig Mens koleraen hærger i Europa, indlogerer avantgarde-komponisten Gustav von Aschenbach sig på det dekadente Grand Hotel des Bains i Venedig. Her betages han på afstand af en ung, polsk knøs, Tadzio. Drengens overjordiske skønhed kaster lys over den skrantende Aschenbachs sidste dage. Park Bio, Jernbanegade 41, Frederikssund Medlemmer af Filmklubben: Gratis. Andre: 50 kr. Billetter bestilles hos Park Bio på www.detnyparkbio.dk Mandag den 22. september kl. 19.30 på Elværket. Formanden for Det danske Thomas Mann Selskab, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen forelæser om Thomas Mann (se side 9). 8

Thomas Manns novelle: Døden i Venedig Formanden for Det danske Thomas Mann Selskab, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen Forelæsningen behandler en klassiker i både litteratur- og filmhistorien: den tyske forfatter Thomas Manns store novelle Døden i Venedig fra 1912 og dens kongeniale filmatisering mere end et halvt århundrede senere ved den italienske instruktør Luchino Visconti. Med afsæt i udvalgte eksempler fra bog- og filmversionen gives der en analyse og fortolkning af de centrale indholdsmæssige problemer og kunstneriske virkemidler i forfaldsfortællingen Døden i Venedig. Luchino Visconti di Modrone (2. november 1906 i Milano - 17. marts 1976 i Rom) var en italiensk film- og teaterinstruktør. Han benyttede sig aldrig af sin grevetitel, ligesom Modrone-navnet aldrig figurerer i forbindelse med hans kunstneriske virksomhed. Faderen var hertug af Milano. Viscontislægten kan spores tilbage til år 774. Morten Dyssel Mortensen underviser og forsker i tysk og europæisk litteratur-, kultur- og identitetshistorie ved Københavns Universitet. Han er desuden stifter af og formand for Det danske Thomas Mann Selskab og har i en årrække beskæftiget sig indgående med Manns forfatterskab. Det danske Thomas Mann Selskab er stiftet 2012. Dets formål er at fremme og dyrke interessen for og kendskabet til Thomas Mann, hans forfatterskab og tid herunder at støtte udgivelsen af dansksprogede værker af og om Thomas Mann. Hans bedst kendte film er Leoparden, De lange knives nat og Døden i Venedig. Andre film er socialt indstillede, ofte indignerede samtidsskildringer i sort-hvid. Tid Mandag 22. september 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 9

Olafur Eliasson Forfatter og kunsthistoriker, cand.phil. Pia Høy Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson (f. 1967) regnes for at være et af de helt store navne i dag. Han har udstillet over det meste af verden og tiltrækker et stort publikum. Hans værker, der typisk er udtænkt til specifikke steder, rubriceres som installationer. Samtidig kan de relateres til både teknologi, natur og arkitektur. Olafur Eliasson er især optaget af betragterens position, og han sætter dennes oplevelse af værket i centrum. Han blev for alvor internationalt kendt, da han i 2003 udstillede en kæmpestor kunstigt skabt sol i turbinehallen på Tate Modern i London. Solen og disen i rummet forvandlede stedet til et enestående rekreativt område, og folk valfartede til museet i store mængder. Foredraget vil give indblik i Olafur Eliassons kunst. Desuden perspektiveres der kort til samtidskunst i øvrigt. Pia Høy er uddannet fra Københavns Universitet 1999. Hun skrev speciale om Marcel Duchamps sidste værk Étant donnés. Specialet blev udgivet som bog i 2001 med titlen Det dekonstruerede maleri. Marcel Duchamps Étant donnés, forlaget politisk revy. Pia Høy har undervist på alle grundkurser i kunsthistorie, men koncentrerer sig nu især om tiden fra 1850 2014. Pia Høy har også afholdt talrige emnekurser i alt fra Leonardo da Vinci og perspektiv og farvelære til international og dansk samtidskunst. Hun har holdt mange foredrag og virket som ekstern lektor på universitetet. Tid Tirsdag 30. september 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 10

Sikkerhedspolitik i Arktis og Kongeriget Danmark i et nyt Arktis Senior researcher, ph.d. Kristian Søby Kristensen Arktis er på den globale politiske dagsorden. Isens afsmeltning betyder nye geopolitiske vilkår, muligheder og risici. Den arktiske region er i færd med at åbne sig for verden. Ny adgang til naturressourcer, åbning af nye sejlruter og et dansk krav på Nordpolen er alle eksempler, der viser Arktis nye og øgede politiske betydning. De forandrede vilkår i Arktis betyder nye muligheder og nye udfordringer for Rigsfællesskabet. De to forelæsninger analyserer disse. Først anlægges et generelt regionalt politisk perspektiv på Arktis og på regionens fremtid set i lyset af isens tilbagetrækning. Dernæst analyseres Rigsfællesskabet og udviklingen af de dansk-grønlandske relationer. Med Selvstyreloven af 2009 lægges både nye rammer for Danmark og Grønlands forhold, og for hvordan de to tilsammen kan forholde sig til de radikale forandringer, Grønland og den arktiske region oplever. Seniorforsker Kristian Søby Kristensen er ansat ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet og forsker i sikkerhedspolitik. Herunder arktisk sikkerhed, dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, NATO og civil-militære relationer. Kristian Søby Kristensen optræder jævnligt i danske medier. Han foredrager ofte om sikkerhedspolitik og rådgiver danske beslutningstagere om sikkerhedspolitiske emner. Tid Mandag 6. oktober og tirsdag14. oktober 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. pr. aften 11

Om Puccini og Tosca Foredragsholder, cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Smuk og brutal Tosca er en af de stærkeste, mest inspirerede, effektfulde og bedst strukturerede operaer fra tiden lige inden forrige århundredeskifte. Men der er 7 vanskelige balancepunkter, der skal fungere, for at det bliver rigtig godt, og det afhænger bl.a. af dirigenten. Og ingen af hovedpersonerne overlever! Bjørn Steding-Jessen er cand.mag. i musikvidenskab og formidling med speciale i opera, operahistorie og komponistportrætter. Han er på 15. år tilknyttet Folkeuniversitetet i København og har en omfattende foredragsvirksomhed bag sig. Vedrørende billetter til operaen se side 16. I feltet mellem idealisme, magtmisbrug, krig, kærlighed og svig bliver f.eks. titelpersonen offer for sin egen jalousi i en handling, der foregår i Rom 14. juni år 1800 under historisk og politisk ekstreme forhold. Og to af napoleonskrigenes berømte slag får direkte indflydelse på handlingen. Wagner spiller en stor rolle for strukturen i operaen i kraft af meningsbærende (lede)motiver og to spektakulære sammenstillinger af fortid, nutid og fremtid. Handlingsgennemgang med musikeksempler og de vigtigste motiver spilles på klaver. Tid Mandag 20. oktober 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 12

Verden efter Krim Direktør, journalist Michael Ehrenreich Ruslands dramatiske annektering af Krim -halvøen har udløst skarpe reaktioner. Både EU-landene og USA har betegnet det russiske skridt som den største trussel mod Europas sikkerhed siden afslutningen af Den Kolde Krig. Men hvordan vil krisen påvirke den storpolitiske udvikling mellem stormagterne? Er vi på vej mod en mere urolig periode i den internationale politik? Det vil Michael Ehrenreich give os sit bud på. Michael Ehrenreich har en lang karriere bag sig i medierne, bl.a. som udlandskorrespondent i London og Washington og redaktør på Berlingske og Kristeligt Dagblad. I en periode arbejdede han som Christiansborgreporter. Han har skrevet en biografi om Hillary Clinton "Hillary - en amerikansk historie". Han er nu direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og regelmæssig kommentator i radio og tv. Tid Tirsdag 28. oktober 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 13

Berlinmurens fald optakten, faldet og tiden derefter Universitetslektor, dr.phil. Palle Roslyng-Jensen I dag er det næsten fortrængt, at meget få både i øst og vest havde ventet, at den østtyske stat (DDR) ville gå i opløsning og at Berlinmuren ville blive åbnet, selvom muren var selve symbolet på adskillelsen af Øst- og Vesteuropa. Det skete den 9. november 1989 i en tilstand af folkelig eufori. Opløsningen af DDR og de øvrige østeuropæiske kommunistiske regimer foregik tilmed hurtigt og næsten uden vold. Forelæsningerne vil behandle, hvorfor de østeuropæiske regimer var ustabile, og hvorfor en stor del af befolkningen rejste sig mod dem. DDR var præget af kommunistisk konservatisme og hvordan kunne murens fald realiseres i et sådant system? Nogle små filmklip og billeder vil indgå i forelæsningen. De borgere, der havde stået bag protesterne mod DDR-styret og Berlin-muren, havde ventet, at der skulle etableres en ny demokratisk østtysk stat, der samarbejdede med Vesttyskland. Det skete ikke. Både den brede befolkning og den vesttyske regering arbejdede for en hurtig sammenslutning, og Gorbatjov accepterede det, selv om både Frankrig og Storbritannien var betænkelige. Hvordan skabte man et nyt Tyskland på bare 6 måneder? og et år efter gik Sovjetunionen i opløsning. Palle Roslyng-Jensen er lektor i samtidshistorie ved Saxo-Instituttet, Afdeling for historie, Københavns Universitet. Han beskæftiger sig med undervisning og forskning i dansk og europæisk historie ca. 1930 til 1991 herunder Danmark under og efter besættelsen og den kolde krig på skandinavisk og europæisk plan - de senere år med særlig vægt på propaganda, opinion og meningsdannelse. Han har udgivet flere undervisningsbøger om den kolde krig og dens afslutning, herunder: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal 2005. Han var fra 1973 til 1989 gymnasielærer i historie og samfundsfag ved Frederikssund Gymnasium. Tid Tirsdag 4. november og tirsdag 11. november 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. pr. aften 14

Grøn vækst? Professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen Er det muligt at forene fortsat økonomisk vækst og bæredygtig udvikling? Det hidtidige vækstparadigme er dog uholdbart. Klodens ressourcer udtømmes, klimaet forandres og uligheden vokser. Men hvis den årlige tilvækst i økonomien blev brugt med større omtanke, behøvede der så at være en modsætning mellem vækst og miljø? Med andre ord: er grøn vækst en mulig løsning? Professor Jesper Jespersen, født 1948, underviser i økonomi, økonomisk politik og bæredygtighed på Roskilde Universitet. Han har udgivet flere bøger om emnet, bl.a. Miljøøkonomi og Økonomi & Virkelighed, ligesom han ofte skriver aktuelle kommentarer til medierne. Tid Mandag 17. november 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 15

Oplev TOSCA på OPERAEN I tilknytning til Bjørn Steding-Jessens forelæsning om operaen Tosca den 20. oktober har folkeuniversitetet i Frederikssund reserveret 50 billetter til opførelsen af Tosca på OPERAEN tirsdag den 18. november 2014 kl. 19.30. Billetterne er B-billetter til parket eller balkon og købes med Tosca Pakken på fufsund.dk Oplev en af de mest elskede og tragiske operaer af mesteren Puccini. Historien om Tosca, der vil redde sin elskede, oser af jalousi, mord, begær og bedrag. Tilsæt Puccinis enestående musik og smukke arier, og der er lagt op til en aften i følelsernes tegn. Inviter jeres unge med og giv dem en introduktion til operaens verden! Giacomo Antonio Domenico Michele Secondo Maria Puccini levede 1858-1924 og er en italiensk komponist, hvis operaer som La Bohème, Tosca, Madama Butterfly og Turandot er blandt de hyppigst opførte i standardrepertoiret. Nogle af hans arier som O mio babbino caro fra Gianni Schicchi, Che gelida manina fra La Bohème og Nessun dorma fra Turandot er blevet meget populære. Køb Tosca Pakken der består af forelæsningen den 20. oktober og 1 billet til operaen tirsdag den 18.november 2014 kl. 19.30 på OPERAEN Store Scene. Pakken koster 726,- kr. og købes på fufsund.dk eller hos Verner Larsen på 47313384 eller Lasse Knudsen på 23255158 16

Bæredygtig energi I og II Chefkonsulent, cand.scient. Leif Sønderberg Petersen, DTU Verden står over for tre store udfordringer på energiområdet. Først og fremmest truslen om alvorlige klimaændringer forårsaget af fossile brændsler som kul, olie og gas. For det andet skal vi skaffe energi til de 1,2 milliarder mennesker, der ingen har i dag. Endelig må vi ikke glemme forsyningssikkerheden. Uden energi går samfundet i stå. Bæredygtig energi kan være svaret på alle tre udfordringer. Hvad er bæredygtig energi og hvordan får vi den indpasset i vores energisystem? Chefkonsulent, DTU Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi og generalsekretær for World Energy Council - Danish National Committee. Tid Tirsdag 25. november og onsdag 3. december 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. pr. aften 17

Karen Blixen som fortæller og filosof Kunsthistoriker, mag.art. Marianne Wirenfeldt Asmussen, tidl. direktør for og grundlægger af Karen Blixen Museet Med afsæt i "Karen Blixen i Afrika. En brevsamling, 1914-31" Gyldendal 2013, 4 bind, fortælles om arbejdet med udgivelsen. Enkelte emner som kaffefarmens daglige drift, økonomi, ægteskab og skilsmisse, Denys Finch Hatton og Karen Blixens møde med afrikanerne og hendes respekt for dem belyses nøjere. Karen Blixen og racisme-anklagerne omtales. Derudover omtales publikationen: "Min afrikanske Verden", udgivet af Marianne Wirenfeldt Asmussen på Karen Blixen Museet i 2004. Heri omtales en samling af de mange breve, Karen Blixen modtog fra sine afrikanske venner frem til 1962. Marianne Wirenfeldt Asmussen, født 1945, er mag. art i kunsthistorie. Hun arbejdede på Ny Carlsberg Glyptotek, Ordrupgaardsamlingen og J.F.Willumsens Museum, indtil hun i 1990 blev direktør for og grundlægger af Karen Blixen Museet, som åbnede i 1991. Hun var daglig leder til 2009 og litterær eksekutor til 2013. Hun udgav sammen med Marianne Juhl i 2013 Karen Blixen i Afrika. En brevsamling 1914-31. Gyldendal, 4 bind. Marianne Juhl og Marianne Wirenfeldt Asmussen modtog 10. april 2014 Rungstedlundprisen for deres arbejde med udgivelsen. (Foto: Kurt Rodahl Hoppe) Tid Tirsdag 9. december 2014 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 18

Et lykkeligt Arabien? Seniorkorrespondent Anders Jerichow Et lykkeligt Arabien? Hvad blev der af det arabiske forår? Et levende foredrag om den dramatiske udvikling med valg, militærkup, opløsning og krig i Tunesien, Egypten, Libyen og Syrien. Anders Jerichow seniorkorrespondent på Politiken, har gennemrejst Mellemøsten og skrevet en række bøger om mennesker og rettigheder, udvikling og konflikter i regionen. Han er ansvarshavende redaktør for tidsskriftet Udenrigs, Det Udenrigspolitiske Selskab, og kursusleder på Den Journalistiske Efteruddannelse. Han besidder en række tillidshverv; bl.a. var han medlem af bestyrelsen for Dansk Pen 1994-98 og fra 2003. Formand sammesteds fra 2004. Fra 1999 desuden medlem af Det Internationale Pressecenter. Anders Jerichow har modtaget u- landsjournalisters Nairobi-pris. Tid Torsdag 15. januar 2015 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 19

Om kometer og de seneste resultater fra Rosetta-missionen Astrofysiker, chefkonsulent, ph.d. Michael Linden Vørnle Kometer er kilometerstore klumper af is, sten og organisk materiale, der kredser om solen. De er dybfrosne rester af den sky af gas og støv, som vores solsystem blev dannet af for næsten 4,6 milliarder år siden. Ved at studere kometerne kan vi altså lære mere om solsystemets tidligste barndom og vores egen oprindelse. I foredraget skal vi se på de rummissioner, der har givet os ny viden om kometerne - fra den europæiske Giotto-sonde, der i 1986 fløj tæt forbi Halleys komet, til Rosetta-sonden, som i løbet af 2014 går i kredsløb om kometen Churyumov- Gerasimenko og landsætter en minisonde på kometens overflade. Michael Linden-Vørnle er født 1968. Cand.scient. og ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet. Michael er ansat som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning- og teknologi ved DTU (DTU Space), hvor han bl.a. er involveret i den europæiske satellitmission, Planck, der fra 2009 til 2012 har lavet de hidtil mest detaljerede og følsomme observationer af eftergløden fra universets fødsel det såkaldte big bang. Desuden er Michael engageret i det tværfaglige forskningsområde astrobiologi, der forsøger at klarlægge, hvordan liv opstår og om liv er udbredt i universet. Især eftersøgning og mulig kontakt med intelligente civilisationer har hans interesse. Tid Torsdag 22. januar 2015 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 20

Hvad er DNA, og hvorledes kan DNA benyttes i naturbevaring? cand.scient, ph.d. studerende Rasmus Gren Havmøller DNA er næsten blevet et hverdagsord, men hvad består det egentlig af? Hvordan bruges den information, det indeholder, til at fortælle evolution? Og hvordan analyseres det, så det kan bruges i naturbevaringsøjemed? I denne forelæsning vil der blive givet en introduktion til, hvad DNA er, hvad det er, der ændrer sig i løbet af evolutionen, hvilken type DNA der bruges inden for naturbevaring, og hvad resultaterne kan bruges til, ligesom der vil blive givet et indblik i den nyeste viden inden for DNA-forskning. Rasmus Gren Havmøller er ph.d. student ved Statens Naturhistoriske Museum ved Center for Geogenetik og Center for Macroøkologi, Evolution og Klima. Forinden har Rasmus læst på James Cook University i Australien, hvor han bl.a. lavede speciale om populationsgenetik. Tid Tirsdag 27. januar 2015 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 21

Hvorfor er Danmark efter 40 år stadigvæk en utilpasset europæer? Professor, ph.d. Marlene Wind Ja, hvorfor er Danmark efter 40 år stadig en utilpasset Europæer? Marlene Wind har udtalt sig markant om Danmark som en del af det samlede Europa; bl.a. ved at kritisere fortalere for øget grænsekontrol et emne, der jævnligt dukker op i pressen pga. politikernes forskellige meninger derom. Hvis emnet er varmt den 3. februar 2015 vil hun utvivlsomt gerne tilkendegive sin opfattelse og uddybe den. Kom og hør om forskelle i demokratiopfattelser, EU s indflydelse og hvor projektet er på vej hen. Med eller uden Danmark. Marlene Wind er professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Hun har desuden siden maj 2012 været professor i offentlig ret ved Oslo Universitet samt siden 2011 professor ved icourts Centre of Excellence ved Juridisk Fakultet i København. I maj 2012 modtog Marlene Wind som den første Tøger Seidenfaden prisen, hvor priskomiteen udtalte, at hun fik den " for sit mod og utrættelige formidling af viden om det europæiske samarbejde. I 2012 udkom 2. udgaven EUROPA I FORANDRING, en grundbog i studiet af EU. Marlene Wind er en af bogens 3 forfattere. Tid Tirsdag 3. februar 2015 kl. 19.30 Sted Pris Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund 80,- kr. 22

Den første danske astronaut, Andreas Mogensens rejse til Den internationale Rumstation Head of Department of Solar Systems Physics, Danish National Space Center, ph.d. Torsten Neubert Tænk at kunne rejse ud i rummet og se jorden som en planet, der farer gennem verdensrummet i sin rejse omkring solen. Det er ganske få, der får denne mulighed, men nu står en dansker på spring. Han hedder Andreas Mogensen og er udvalgt til ESA s astronautkorps. ESA er European Space Agency, som er et samarbejde, hvor Europæiske lande udforsker og udnytter rummet. ESA deltager i Den Internationale Rumstation, som er et stort laboratorium i kredsen omkring jorden med op til 7 astronauter. Rumstationen ledes af NASA, med deltagelse af ESA, Japan og Rusland. Astronauterne udfører en række forsøg i zero gravity omkring materialer, biologi og fysiologi. Andreas Mogensen skal sendes op i slutningen af 2015 og vil tilbringe 14 dage på rumstationen. Her skal han deltage i de forsøg, der pågår på rumstationen, og lave forberedende målinger af jorden gennem vinduerne i Cupola, med henblik på det Dansk-ledede ASIM eksperiment, som skal op i 2016 for at undersøge kæmpelyn mellem skyerne og ionosfæren. Torsten Neubert fortæller om sig selv: Jeg har ofte med undren set op på de mange stjerner på nattehimlen og funderet over, om der er planeter og liv andre steder i universet. Det er måske derfor, jeg er blevet rumforsker på DTU Space og forbereder et stort eksperiment, som skal op på den Internationale Rumstation. Eksperimentet hedder ASIM og skal måle på kæmpelyn mellem skyerne og ionosfæren i 100 km højde. Jeg leder afdelingen for Solsystemfysik på DTU Space og sidder i bestyrelsen for det ESA direktorat, hvorunder Rumstationen hører. Jeg har været 10 år på amerikanske universiteter og arbejdet med eksperimenter på Rumfærgen. Tid Torsdag 19. februar 2015 kl. 19.30 Sted Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Pris 80,- kr. 23