Udredningsprojekt om boringsoptimering

Udredningsprojekt om boringsoptimering Litteraturstudie DANVA RAPPORT NR. 81, Marts 2009 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Udredningsprojekt om boringsoptimering Litteraturstudie Marts 2009 10

Titel: Udredningsprojekt om boringsoptimering, litteraturstudie DANVA rapport nr. 81 Udgiver: DANVA Vandhuset Danmarksvej 26 8660 Skanderborg ISBN: 87-90455-85-1 Udarbejdet af: Mikael Jørgensen Kontrolleret af: Carsten Vejergang Godkendt af: Mikael Jørgensen Finansiering: DANVA Marts 2009 11

1 INDLEDNING... 14 2 SAMMENFATNING... 15 3 GRUNDBEGREBER... 18 4 BOREMETODEN... 20 5 BOREVÆSKENS BESKAFFENHED... 21 5.1 Bentonit og polymerer... 22 5.2 Stopmaterialer... 23 5.3 Øvrige tilsætningsstoffer... 24 5.4 Borevæskens samlede egenskaber... 24 5.5 Borevæskens indvirkning på vandkvaliteten... 25 6 BORINGENS DESIGN OG UDBYGNING... 25 6.1 Gruskastningens kornstørrelse... 25 6.2 Gruskastningens tykkelse... 27 6.3 Filterslidserne... 27 6.4 Filterrørets åbne areal... 28 6.5 Materialer til filterrør... 29 6.6 Filterlængden... 30 6.7 Diameter af filteret og boringen... 30 6.8 Direkte indbyggede filtre... 31 6.9 Filterrør i lille dimension i gruskastningen... 32 7 RENPUMPNING OG OPARBEJDNING AF BORINGEN... 32 7.1 Plan for renpumpning og oparbejdning... 32 7.2 Oparbejdningsmetoder... 33 8 DRIFT OG OVERVÅGNING... 39 8.1 Drift... 39 8.2 Overvågning... 39 12

9 ÅRSAGER TIL TILSTOPNING AF BORINGER... 40 10 REGENERERING... 41 10.1 Plan for regenerering... 41 10.2 Mekanisk rensning... 41 10.3 Behandling med syre... 42 10.4 Midler til dispergering (afspændingsmidler)... 46 11 REGENERERINGSFREKVENS OG COST-BENEFIT ANALYSER... 46 11.1 Tidspunkt for regenerering tommelfingerregler... 46 11.2 Cost-benefit analyser... 48 12 PUMPENS PLACERING I BORINGEN... 49 13 REFERENCER... 49 13

1 INDLEDNING DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, har iværksat et udredningsprojekt om boringsoptimering. Projektet gennemføres af Grontmij Carl Bro og støttes af en følgegruppe med repræsentanter fra DANVA, Foreningen af Vandværker i Danmark, udvalgte vandforsyninger samt Foreningen af Danske Brøndborere. Endvidere er det planlagt at inddrage en bredere kreds af vandforsyninger og brøndborere i en erfaringsindsamling. Udredningsprojektet styres efter et godkendt programforslag, dateret 19. februar 2008. Projektet omfatter en belysning af forhold, der påvirker en borings virkningsgrad og dermed energiforbruget i forbindelse med pumpning fra boringen. Derimod omfatter projektet ikke forhold, der vedrører selve pumpen, og heller ikke energibesparelser, der stammer fra ændringer i pumpestrategien. Tilsvarende er øvrige aspekter i relation til udførelse af en optimal boring ikke omfattet af rapporten, eksempelvis hvordan boringer bedst kan udføres med henblik på at sikre en god vandkvalitet. Det bemærkes i øvrigt, at hensyntagen til eksempelvis vandkvaliteten i nogle tilfælde kan medføre, at der ikke kan opnås en optimal virkningsgrad for en boring. I udredningsprojektet indgår et litteraturstudie, og den foreliggende rapport dækker dette studie. Litteraturstudiet har omfattet dels en litteratursøgning, dels selve studiet af det fremskaffede materiale. Litteratursøgning har omfattet søgning på internationale biblioteksdatabaser samt på søgemaskinerne Google og Google Scholar. Endvidere er Grontmij Carl Bros arkiver gennemgået, ligesom der er indsamlet forskelligt materiale fra fagfolk fra andre firmaer/institutioner. For relevante artikler er der om muligt fremskaffet et abstract, inden det er besluttet, om artiklen skulle skaffes i sin fulde længde. Endvidere er der fremskaffet et antal bøger, dels ved køb, og dels ved lån på biblioteker i ind- og udland. Ud af det fremskaffede materiale er der foretaget en udvælgelse på grundlag af troværdighed og relevans. Det udvalgte materiale fremgår af referencelisten sidst i rapporten. 14

Litteraturstudiet dækker de forhold, der er af betydning for en borings virkningsgrad. Rapporten resumerer de observationer, der er gjort i den fremskaffede litteratur, og sammenligner i flere tilfælde danske og udenlandske specifikationer og anbefalinger. Der er endvidere på opfordring fra følgegruppen bl.a. udarbejdet en oversigt over de typer af syre, der kan anvendes til regenerering af boringer. Den foreliggende rapport har en faktuel og teknisk karakter, og den er tænkt som grundlag for det videre arbejde i udredningsprojektet. Endvidere tænkes rapporten anvendt som inspiration af fagfolk, der til dagligt arbejder med boringer. Der gives ikke anbefalinger i rapporten. Anbefalinger vil blive givet i den afsluttende rapport, på baggrund af såvel litteraturstudiet som en erfaringsindsamling. I rapporten er der anvendt dansk terminologi, i det omfang dette har været muligt. I visse tilfælde angives engelske betegnelser, eller både engelske og danske betegnelser. Studiet behandler ikke de aspekter, der vedrører arbejdsmiljø, myndighedsgodkendelser og bortskaffelse af kemikalier og andre restprodukter. Hvis nogle af de beskrevne metoder ønskes anvendt er det således op til de ansvarlige at søge oplysninger om disse forhold, og om nødvendigt godkendelse fra myndighederne. 2 SAMMENFATNING Nedenfor gives en sammenfatning af de væsentligste konklusioner i den foreliggende rapport. Det bemærkes dog, at rapporten i sig selv er et komprimeret resumé af flere tusinde sider litteratur, hvorfor mange detaljer har måttet udelades i sammenfatningen. I forbindelse med en konkret anvendelse af rapporten bør læseren derfor læse det relevante afsnit i selve rapporten. Den specifikke kapacitet for en boring defineres som boringens ydelse pr. m afsænkning ved pumpning. Boringens virkningsgrad kan defineres som forholdet mellem boringens specifikke kapacitet og den teoretisk mulige, maksimale specifikke kapacitet. Dette betyder, at afsænkningen for samme boringsydelse bliver større, når virkningsgraden falder. Direkte skylleboringer er tilbøjelige til at have en relativt dårlig virkningsgrad, og skal ofte oparbejdes for at opnå en rimeligt god ydeevne. Omvendte skylleboringer, tørboringer og Down-The-Hole hammer boringer har gennemgående bedre virkningsgrader. 15

Det kan ikke ud fra litteraturstudiet konkluderes, i hvilke tilfælde boring uden bentonit i borevæsken samlet set er mere fordelagtig end boring med anvendelse af bentonit. Der er dog tilsyneladende enighed om, at bentonit aldrig bør anvendes som eneste tilsætningsstof til borevæske, hvis der skal opnås en høj virkningsgrad. Endvidere kan de potentielt negative effekter af bentonit søges elimineret ved fortynding af borevæsken inden filtersætning, ved tilsætning af stoffer, der dispergerer lerpartiklerne (under eller efter filtersætningen), samt ved udførelse af en egentlig oparbejdning af boringen, i stedet for en simpel renpumpning. Gruskastningens kornstørrelse og størrelsen af filterslidserne ligger (i forhold til formationskornstørrelsen) for danske boringer typisk lidt under de størrelser, der anbefales i international litteratur. Dette forventes kun at have minimal betydning for virkningsgraden af nye boringer, men det kan sandsynligvis medføre, at virkningsgraden for nogle boringer under driften falder hurtigere, end den ville have gjort med grovere gruskastning og større filterslidser. Generelt er filterrørets åbne areal næppe af væsentlig betydning for virkningsgraden af nye danske boringer, men et større åbent areal kan angiveligt i nogle tilfælde lette oparbejdning og regenerering af boringer og forebygge de negative effekter af udfældninger. Filterlængden angives at være den vigtigste enkelte designfaktor, der påvirker en borings virkningsgrad. I et langt filter kan indstrømningen dog koncentreres i den øverste del, når pumpen er placeret over filtertoppen, således at et længere filter ikke bidrager væsentligt til en bedre virkningsgrad. Virkningsgraden kan angiveligt i nogle tilfælde forbedres ved at placere pumpen midt i filteret. Filterrørets diameter har næppe væsentlig indflydelse på virkningsgraden af danske boringer. Oparbejdningen har direkte indflydelse på virkningsgraden af en boring, og den bør starte hurtigst muligt efter filtersætning, især for skylleboringer. Det anbefales i flere referencer, at oparbejdningen fortsætter, så længe den specifikke kapacitet stiger signifikant. Den specifikke kapacitet måles under oparbejdningen på basis af stigningen efter 5 minutters pumpestop. Ved oparbejdningen anbefales det at inkludere niveau-specifikke metoder, der bearbejder filterstrækningen sektionsvis, såsom: 16

Swabbing/surging (anvendelse af stempler eller plumbere), evt. kombineret med samtidig pumpning eller vaskning Niveaubestemt renblæsning (air lifting) Niveaubestemt pumpning, evt. imellem packere Spuling. Der er dog uenighed om effekten af spuling, og én reference anfører, at spuling kun er effektivt til oparbejdning, hvis noget af gruskastningen kan passere filterslidserne Andre oparbejdningsmetoder omfatter pumpning, returskylning og kemisk behandling til fjernelse af boremudder og naturligt ler, samt syring af kalkboringer. Effekten af de forskellige oparbejdningsmetoder varierer fra boring til boring. Der er flere eksempler på, at oparbejdning for en gruppe boringer i gennemsnit har medført en fordobling af boringernes virkningsgrad. Den vigtigste overvågning under driften af en boring i relation til virkningsgraden er en monitering af boringens specifikke kapacitet. På baggrund af moniteringen udarbejdes et plot, der viser udviklingen i den specifikke kapacitet med tiden. Tilstopning af boringer under driften kan være kemisk, fysisk eller biologisk betinget. Den primære faktor, der bestemmer hastigheden af tilstopning, er normalt grundvandskvaliteten. Regenerering omfatter følgende hovedgrupper af metoder: Mekanisk rensning (med børster, ved spuling m.m.) Kemisk behandling (med syre, med polyfosfater el. lign. samt desinfektion) Oparbejdning (metoder generelt som for nye boringer) For at undgå genudfældning af jern ved syring anbefales det enten at monitere ph eller at anvende kemikalier, der forhindrer genudfældning. Ved syring af kalkboringer opnås ofte en forbedring af den specifikke kapacitet på 2 5 gange. Der er generelt enighed om, at regenerering af en boring bør iværksættes, når den specifikke kapacitet er faldet 20 30 %. Venter man længere er der stor risiko for, at regenereringen kun vil lykkes dårligt. Dette gælder dog normalt ikke for kalkboringer. 17

Den lønsomme regenereringshyppighed kan variere indenfor vide grænser. Der findes boringer, som må opgives efter 2 år, og omvendt boringer, der har været i drift kontinuert i omkring 25 år uden nogen tegn på nedsat ydelse. Det angives dog i litteraturen, at der typisk er behov for regenerering med 2 12 års mellemrum. Det anbefales at udføre cost-benefit analyser til vurdering af, om en regenerering betaler sig. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at det oftest tager længere tid, før en boring behøver sin første regenerering, end tidsrummet imellem efterfølgende regenereringer. 3 GRUNDBEGREBER Ved pumpning i en boring udvikles en sænkningstragt. Sænkningstragtens form ude i grundvandsmagasinet er afhængig af ydelsen ved pumpning, pumpetiden og grundvandsmagasinets hydrauliske egenskaber, samt eventuel pumpning i nærliggende boringer. Tæt ved boringen samt i selve boringskonstruktionen påvirkes sænkningen desuden af en række andre faktorer. Disse forhold illustreres på nedenstående figur, der viser sænkningstragtens form og de væsentligste tryktab, der er omkring en boring. 18

Figur der viser de væsentligste tryktab omkring en boring. Det totale tryktab stot deles op i: ds: Formationstabet, der sker i formationen uden for zonen, der er påvirket af borearbejdet ds : Tryktabet i zonen, der er påvirket af borearbejdet ds : Tryktabet i gruskastningen ds : Filtertabet ds + ds + ds kaldes boringstabet 19

Mens formationstabet generelt ikke påvirkes af borearbejdets udførelse og boringens design vil de øvrige tryktab afhænge af boringens udførelse. Den specifikke kapacitet for en boring defineres som boringens ydelse pr. m afsænkning ved pumpning, og den måles i Danmark normalt i m3/t/m. Den specifikke kapacitet afhænger af pumpetiden, og i Danmark er der tradition for hovedsageligt at anvende den specifikke kapacitet efter 60 minutters pumpning. Den specifikke kapacitet afhænger i øvrigt i nogen grad af ydelsen ved pumpning. Forholdet imellem formationstabet og de øvrige tryktab kan udtrykkes ved boringens virkningsgrad. Virkningsgraden kan med henvisning til ovenstående figur bestemmes som ds/stot, svarende til, at virkningsgraden defineres som forholdet mellem boringens specifikke kapacitet og den teoretisk mulige, maksimale specifikke kapacitet. Virkningsgraden måles i procent. Jo lavere virkningsgraden er, jo større er afsænkningen ved pumpning med en given ydelse. For en mere dybtgående behandling af ovenstående emner henvises læseren til fagbøger indenfor emnet. 4 BOREMETODEN Boremetoden kan have indflydelse på en borings virkningsgrad, men dette er kun i ringe grad belyst i den foreliggende litteratur. Direkte skylleboringer er tilbøjelige til at have en relativt dårlig virkningsgrad, og skal ofte oparbejdes for at opnå en rimeligt god ydeevne. Dette angives i /8/, og dokumenteres i en konkret undersøgelse i /43/. I /8/ angives det, at boringer udført ved omvendt skylleboring ofte har bedre virkningsgrad end tørboringer. 20

I /18/ beskrives en større kildeplads i Holland. Her sker der tilstopning omkring boringerne under driften, og dette konkluderes at skyldes vandring af finkornede partikler i formationen, og akkumulering umiddelbart udenfor gruskastningen. Det observeres, at boringer boret som omvendte skylleboringer (7 stk.) har større tendens til tilstopning end boringer udført som tørboringer (15 stk.). Efter indvinding af 350.000 m3 vand er den specifikke kapacitet faldet til ca. 50 % af den oprindelige værdi for de omvendte skylleboringer, mens tørboringerne har bevaret den oprindelige specifikke kapacitet. Efter indvinding af ca. 1.350.000 m3 vand er værdierne hhv. ca. 40 % for de omvendte skylleboringer og ca. 83 % for tørboringerne. Det konkluderes, at dette forhold skyldes boremetoden, da boringerne i øvrigt er af næsten identisk design. Den oprindelige virkningsgrad eller specifikke kapacitet er ikke angivet. Der er ikke fundet litteratur, der ud fra danske forhold dokumenterer forskellen på virkningsgraden af tørboringer og omvendte skylleboringer, eller hvorledes virkningsgraden udvikler sig under driften for de to boringstyper. I /8/ angives det, at erfaringer med DTH (Down-The-Hole) hammer boringer i danske aflejringer tyder på, at der med denne metode opnås en god virkningsgrad. 5 BOREVÆSKENS BESKAFFENHED Ved alle typer skylleboringer anvendes en borevæske. I nogle tilfælde, eksempelvis i faste aflejringer under grundvandsspejlet, kan der i omvendte skylleboringer bores udelukkende med vand som borevæske. I de fleste tilfælde tilsættes forskellige stoffer for at øge borevæskens densitet, viskositet og gelstyrke, samt forbedre dens filtreringsegenskaber. De to mængdemæssigt mest anvendte grupper af tilsætningsstoffer er bentonit og polymerer. For en nærmere beskrivelse henvises til /15/, /23/, /44/ eller /54/. Borevæsken danner ved borearbejdet en film på indersiden af borehullet, og kan endvidere i et vist omfang trænge ud formationen. Hvis rester af partikler fra borevæsken ikke fjernes, vil dette kunne påvirke boringens virkningsgrad. Borevæskens sammensætning kan derfor have betydning for boringens virkningsgrad. 21

5.1 Bentonit og polymerer I flere artikler og bøger angives det, at borevæske med bentonit kan medføre alvorlig tilstopning af boringer, og i stedet anbefales det at anvende polymerer (se f.eks. /2/, /44/). I /44/ refereres en undersøgelse, der viser, at den specifikke kapacitet af boringer er højere ved anvendelse af polymeren Revert end ved anvendelse af bentonit i borevæsken, specielt for boringer, der kun er oparbejdet ved pumpning. For disse har boringerne boret med bentonit en specifik kapacitet på 47 % af den tilsvarende værdi for de boringer, der er boret ved anvendelse af Revert. Når der tillige udføres surging (se afsnit 7.2.4), stiger denne procent til 76 %, og når der afsluttes med spuling, stiger procenten til 81 %. Ovennævnte undersøgelse er beskrevet mere detaljeret i /45/. Heraf fremgår, at de pågældende boringer er boret som direkte skylleboringer, og at der har været anvendt enten bentonit eller Revert og ikke en blanding i borevæsken. Dermed kan resultatet ikke direkte overføres til danske forhold, hvor de fleste skylleboringer til vandforsyning udføres som omvendte skylleboringer med en blanding af bentonit og polymeren CMC i borevæsken. I henhold til /23/ danner polymerer ikke i sig selv en filterkage på indersiden af borehullet, idet dette kræver tilstedeværelse af faste partikler, hvilket ikke findes i polymeren. Opbygning af en filterkage kræver derfor naturlige partikler fra formationen, hvis der ikke tilsættes partikler i borevæsken, eksempelvis i form af bentonit. Endvidere anføres, at acrylholdige polymerer kan anvendes som erstatning for bentonit ved afslutning af boringen, idet behandling med natrium hypochlorit nedbryder polymeren og gør den let at fjerne. Polymerer alene hæver ikke densiteten af borevæsken væsentligt, hvilke kan medføre, at borevæsken ikke opnår tilstrækkelig densitet i situationer med højt formationsvandtryk (se f.eks. /15/). I /15/ anføres, at som følge af bentonitpartiklernes pladeform er disse ideelle til at opbygge en membran på boringsvæggen. Opbygning af membranen sker som en art tækning, hvilket stabiliserer borehullet. Endvidere anføres, at hvis der anvendes en kombination af bentonit og polymerer, opnås en mudderkage, som hurtigt fjernes ved produktion fra formationen. 22

I /24/ angives, at polymerer også kan medføre en nedsat virkningsgrad i boringer, bl.a. ved at transportere partikler ud i formationen, som kan være svære at fjerne. Der er i forbindelse med litteraturstudiet taget kontakt til firmaet Quality Drilling Fluids i USA (/16/) for at undersøge, hvad den nuværende anbefaling i USA er i relation til anvendelsen af bentonit og polymerer. Ifølge oplysningerne fra Quality Drilling Fluids anbefales det oftest at anvende en blanding af bentonit og polymerer, på grund af bentonittens gode evne til at opbygge en filterkage i borehullet. I nogle tilfælde anvendes dog mindre bentonit end i Danmark (ned til 5,7 kg bentonit pr. m3 vand). Endvidere fortyndes borevæsken som regel inden filtersætning, ligesom der sammen med filtergruset tilføres kemikalier, der dispergerer lerpartiklerne og dermed hjælper med til at fjerne bentonitten. Det kan ikke ud fra litteraturstudiet konkluderes, i hvilke tilfælde boring uden bentonit i borevæsken samlet set er mere fordelagtig end boring med anvendelse af bentonit. Der er dog tilsyneladende enighed om, at bentonit aldrig bør anvendes som eneste tilsætningsstof til borevæske, hvis der skal opnås en høj virkningsgrad. Endvidere peger flere kilder på, at de potentielt negative effekter af bentonit bør søges elimineret ved fortynding af borevæsken inden filtersætning, ved tilsætning af stoffer, der dispergerer lerpartiklerne (under eller efter filtersætningen), samt ved udførelse af en egentlig oparbejdning af boringen, i stedet for en simpel renpumpning. 5.2 Stopmaterialer /15/ beskriver, at man ved tabt cirkulation (lost circulation), hvor der sker stort tab af borevæske til permeable formationer, tilsætter stopmaterialer i form af: fibre fra f.eks. træ granulater fra knuste nødder flager af cellofan eller marieglas Grontmij Carl Bro har endvidere oplysninger om tilfælde, hvor der ved stort vandtab er tilsat meget store mængder bentonit til boringer. Ovennævnte stopmaterialer vil kunne påvirke virkningsgraden af en boring, men der er ikke fundet artikler, der beskriver eksempler på dette. 23

I /20/, som indeholder de almindeligt anvendte amerikanske standarder for borearbejde, angives, at stopmaterialer ikke må anvendes i den zone, der skal indvindes fra. Der anvendes dog nu i visse tilfælde stopmaterialer i USA, som kan fjernes fra boringen igen ved hjælp af syre (/16/). 5.3 Øvrige tilsætningsstoffer Til borevæske kan tilsættes en lang række stoffer, ud over hvad der er nævnt ovenfor. En nærmere beskrivelse findes i /15/. Ved litteratursøgningen er der fundet en enkelt reference, der kan være af interesse i relation til boringers virkningsgrad. I henhold til /23/ kan pulveriseret kalk bruges til at hæve densiteten af borevæsken, i stedet for eksempelvis baryt. Kalken kan let fjernes fra boringen med syre, efter at boringen er færdiggjort. 5.4 Borevæskens samlede egenskaber I /15/ angives typiske blandinger af boremudder, samt retningslinier for dets sammensætning i forskellige situationer. I standarden for boringer (/20/), udarbejdet af den amerikanske vandværksforening (AWWA), angives der grænser for borevæskens densitet, viskositet, filtreringsegenskaber og sandindhold ved normale boreoperationer. Endvidere stilles der krav om tests af borevæskens egenskaber for hver 15 m boring, eller for hver 4 timers borearbejde. Der stilles tillige krav om, at boremudderet skal modificeres (be reconditioned) inden installation af gruskastningen, til følgende maksimale værdier: densitet 1,083 kg/m3, viskositet 30 (bestemt med Marsh-tragt) og sandindhold 1 % vol.. Denne modificering af boremudderet vil i mange tilfælde have karakter af en fortynding og rensning, der vil kunne påvirke boringens virkningsgrad positivt og lette fjernelsen af boremudderet under renpumpning/oparbejdning. 24

5.5 Borevæskens indvirkning på vandkvaliteten I /53/ blev påvirkningen fra bentonit og CMC1 på den bakteriologiske vandkvalitet undersøgt. På baggrund af undersøgelsen blev det konkluderet, at det ikke er sandsynligt, at de aktuelt anvendte tilsætningsstoffer til etablering af drikkevandsboringer i Danmark kan bidrage til mikrobiologisk vækst i drikkevandet. Dog konkluderedes det, at anvendelsen af store mængder teknisk CMC kan bidrage til mikrobiologisk vækst, hvis CMCen har et betydeligt acetat-indhold som urenhed. Bentonit kan i henhold til /44/ påvirke vandkvaliteten i en boring. Der beskrives et eksempel, hvor bentonit fra borevæsken har påvirket vandkvaliteten i moniteringsboringer i mindst 90 dage, idet indholdet af organiske stoffer, målt i form af iltforbruget COD (Chemical Oxygen Demand) var forhøjet. 6 BORINGENS DESIGN OG UDBYGNING 6.1 Gruskastningens kornstørrelse De danske normer for kornstørrelsen af gruskastningen i forhold til formationen er bl.a. beskrevet i den danske standard DS 442 /56/ og beskrives endvidere bl.a. i /15/. Normerne er baseret på arbejde af Leo Glensvig, /57/. Filterkriteriets teoretiske værdi og grænseværdien for sorteringen angives som følger: Teoretisk værdi: Dg = 4 d60 Grænseværdi for sorteringen: 1,5 d60 < Dg < 5 d60 1 CMC: Carboxy Methyl Cellulose 25

Hvor: Dg = gruskastningens kornstørrelse d60 = Det vandførende lags kornstørrelse i mm ved 60 % gennemfald, bestemt ved sigteanalyse /15/ omtaler de tyske normer for gruskastningens kornstørrelse. De tyske normer beskrives som væsentligt tættere på grænsen for sandgennembrud end de danske normer. Det konkluderes, at tyskernes mere åbne gruskastning ofte vil medføre meget langvarige renpumpninger, idet der skal fjernes betydelige mængder finkornet materiale, inden boringen bliver sandfri. I /20/ angives, at størrelsesforholdet imellem kornstørrelsen i gruskastningen og formationen skal være imellem 6:1 og 4:1. I /6/ beskrives laboratorieforsøg med målinger af tryktab over filterkonstruktioner, samt teoretiske vurderinger af tryktab over filterkonstruktioner. Det konkluderes, at forskellige valg af gruskastning kun vil influere ganske lidt på den totale afsænkning i en boring under ideelle forhold. Det bemærkes dog, at forholdene i en vandforsyningsboring sjældent er så ideelle som under de udførte forsøg, men vil påvirkes af de lavpermeable zoner, der normalt opstår som følge af boreprocessen. Det konkluderes, at indflydelsen af filterkonstruktionens udformning på oprensningen af boringen er dårligt belyst. I /15/ anføres, at det er sandsynligt, at man ved at optimere gruskastningen og filteret kan forlænge boringens driftscyklus, forstået på den måde, at tidsintervallet imellem, at boringen skal oparbejdes, bliver så langt som muligt. Det må sammenfattende konkluderes, at de danske normer for gruskastningen angiver en kornstørrelse, der er i underkanten af, hvad der anbefales i andre lande, specielt hvad angår den nedre grænse for kornstørrelsen af gruskastningen hvorimod den øvre grænse omtrent svarer til forholdet 6 : 1 for middelkornstørrelsen, som anvendes i USA. En finere gruskastning må forventes kun at have minimal betydning for virkningsgraden af en ny boring, hvis denne oparbejdes tilstrækkeligt godt. Derimod kan gruskastning med den finest accepterede kornstørrelse betyde, at virkningsgraden under drift i nogle tilfælde falder hurtigere. 26

Der kan være behov for mere langvarige renpumpninger, hvis der anvendes en grovere gruskastning end de danske normer tilsiger, ligesom risikoen for sandpumpning generelt stiger. 6.2 Gruskastningens tykkelse I henhold til den danske standard DS 442 skal gruskastningen have en tykkelse på mindst 35 mm (/56/, /57/). Generelt gælder, at jo tykkere gruskastningen er, jo vanskeligere er det at fjerne boringsfilmen under oparbejdningen (/3/, /28/). På grundlag af omfattende laboratorieforsøg konkluderes det i /47/, at en gruskastning bør være mellem 3 og 6 tommer tyk. Det vurderes, at gruskastningens tykkelse ligger i dette interval for mange danske vandindvindingsboringer. Der findes dog en del boringer, for hvilke gruskastningen er imellem de 35 mm, som foreskrives af den danske standard, og 3 tommer. Dette vil dog næppe have væsentlig negativ indflydelse på boringens virkningsgrad. 6.3 Filterslidserne I /15/ refereres de danske normer, ifølge hvilke gruskastningens kornstørrelse som vejledende værdier skal være 1,5 3 gange slidsebredden, og ideelt set 1,57 gange slidsebredden. I /56/ og /57/ angives den ideelle værdi for gruskastningens kornstørrelse til 1,6 og 1,57 gange slidsebredden. Argumentet herfor er, at dette giver det største frie indstrømningsareal, ud fra en geometrisk betragtning. I de internationale lærebøger og artikler, der er identificeret ved litteratursøgningen, angives et andet forhold imellem gruskastningens kornstørrelse og slidsebredden. Typisk specificeres det, at en mindre del af den mest finkornede del af gruskastningen skal kunne passere filterslidserne, som angivet nedenfor: /4/:Filterslidserne skal tilbageholde min. 85 % af gruskastningen. /7/:Filterslidserne skal tilbageholde 80 90 % af gruskastningen, når der anvendes velsorteret filtergrus. /20/:Filterslidserne skal tilbageholde 80 95 % af gruskastningen. /46/: Filterslidserne skal tilbageholde 85 100 % af gruskastningen. 27

/23/: Max. 10 % af gruskastningen bør kunne passere slidserne for rør med maskinskårne slidser. Samtidig angives, at det letter oparbejdningen af en boring, hvis en vis andel af filtergruset kan passere slidserne. I /6/ beskrives som nævnt ovenfor laboratorieforsøg med målinger af tryktab over filterkonstruktioner, samt teoretiske vurderinger af tryktab over filterkonstruktioner. Det konkluderes, at forskellige valg af filtertyper kun vil influere få promille på den totale afsænkning i en ideel boring, men endvidere, at indflydelsen af filterkonstruktionens udformning på oprensningen af boringen er dårligt belyst. I /15/ anføres, at det er sandsynligt, at man ved at optimere gruskastningen og filteret kan forlænge boringens driftscyklus, forstået på den måde, at tidsintervallet imellem, at boringen skal oparbejdes, bliver så langt som muligt. I /22/, /23/ og /44/ nævnes, at små slidser besværliggør oparbejdning og regenerering af boringer, og i /3/ beskrives det, at oparbejdning af boringer med lille slidsestørrelse kan være næsten umulig. Belgiske erfaringer peger på, at slidsestørrelsen har betydning for vedligeholdelsen af boringer. I /2/ omtales erfaringer fra et område, hvor boringer med slidser på 1 mm har fungeret fra 1981 til 2005 uden behov for vedligeholdelse, mens der for boringer med 0,5 mm slidser har været behov for årlig vedligeholdelse. Sammenfattende angiver de danske normer en noget mindre størrelse af filterslidser i forhold til gruskastningens størrelse, sammenlignet med anbefalinger i den identificerede litteratur. Samtidig angives det i mange artikler og lærebøger, at det ved oparbejdning, regenerering og drift er en fordel med større filterslidser. 6.4 Filterrørets åbne areal I /36/ beskrives et sammenlignende studie, hvor 11 boringer udbygget med filtre med kontinuerte slidser (der har et stort åbent areal) sammenlignes med 23 boringer udbygget med andre filtertyper. Der ses ingen sammenhæng imellem filterets åbne areal og den specifikke kapacitet. 28

I /1/ beskrives laboratorieforsøg med en kileformet, 1,5 m tyk model med et filterrør omgivet af en gruskastning og herefter et sandlag. Det konkluderes, at filtertabet fra selve filterrøret er minimalt, når filterets åbne areal er over 3 5 % og indstrømningshastigheden er under 0,76 m/s. Der observeres således ingen signifikant forøgelse af boringens virkningsgrad, når det åbne areal af filteret øges ud over 3 5 %. I /20/ anføres, at de fleste kommercielt producerede filterrør har tilstrækkeligt åbent areal til at opnå tilfredsstillende ydelse ( well performance ) og virkningsgrad. På baggrund af ovennævnte referencer samt /6/ og /21/ må det konkluderes, at filterrørets åbne areal generelt er af mindre betydning for nye boringers virkningsgrad, forudsat at boringerne er oparbejdet tilstrækkeligt. I /15/ og /57/ angives, at den vandrette hastighed gennem filterets slidser ikke ønskes større end 0,3 cm/s. I /20/ anføres det, at der ikke p.t. kan fastsættes et enkelt, veldefineret kriterium for den vandrette filterhastighed, og i /1/ angives som nævnt ovenfor, at filtertabet var minimalt for boringer med en indstrømningshastighed under 0,76 m/s. På denne baggrund må konkluderes, at den danske angivelse i /15/ virker som et robust kriterium, der sikrer mod lav virkningsgrad som følge af for høj indstrømningshastighed. I flere bøger og artikler peges der på, at et større åbent areal letter oparbejdning og regenerering af boringer og forebygger de negative effekter af udfældninger (/9/, /22/, /40/, /42/, /44/). Der er dog ikke fundet konkrete undersøgelser, der dokumenterer dette. 6.5 Materialer til filterrør I /3/ beskrives det at jernudfældninger dannes 63 % langsommere på filtre af PVC, sammenlignet med filtre af rustfrit stål. Omvendt angives det i /9/ og /22/, at filtermaterialet ikke har væsentlig indflydelse på dannelsen af udfældninger i filteret. I /7/ angives, at filterrør med simple, udsavede slidser har tendens til tilstopning. 29

I /22/ angives, at boringer med Johnson filtre med kontinuerte slidser er lettere at rehabilitere end andre filtre, på grund af såvel geometrien af slidserne som det større åbne areal. Omvendt angives i /37/, at én af ulemperne ved filtre med kontinuerte slidser er, at det er vanskeligt at fjerne udfældninger med mekaniske metoder som f.eks. børster. Endvidere anføres at swabbing ikke kan anvendes i denne filtertype, da stempler ikke slutter tæt i boringer med kontinuerte slidser. 6.6 Filterlængden I henhold til /21/ og /36/ er filterlængden den vigtigste enkelte designfaktor, der påvirker en borings specifikke kapacitet. Anbefalingen i /9/ er således, at boringer med spændt vandspejl filtersættes i hele det vandførende lag, og boringer med frit vandspejl filtersættes i 1/3 af det vandførende lag. I /46/ anbefales, at boringer i frit magasin filtersættes i 30 50 % af det vandførende lag. I /51/ og /55/ angives det, at indstrømning i et langt filter hovedsageligt sker i den øverste del af filteret, når pumpen er placeret over filtertoppen, selv om filteret står i et homogent sandlag i hele sin længde. I mange tilfælde bidrager et længere filter således ikke væsentligt til en større ydelse eller en bedre virkningsgrad. 6.7 Diameter af filteret og boringen I /23/ gennemregnes et eksempel, der viser, at fordobling af filterrørets radius kun medfører en 9 % forøgelse af den specifikke kapacitet, hvis der er tale om laminær strømning i gruskastningen. I /21/ angives, at turbulente tab i gruskastningen kan være signifikante, hvis den såkaldte kritiske radius for boringen overskrider filterrørets radius. Den kritiske radius er den radius, indenfor hvilken der kan optræde turbulent strømning, og i henhold til /21/ kan den beregnes efter følgende formel: ( Q / b) d R c = 0,0377 θ 30

Hvor Rc er den kritiske radius (i tommer) Q er boringsydelsen (i gallons pr. minut) b er den mættede tykkelse af grundvandsmagasinet (i fod), som forudsættes lig filterlængden d er middelkornstørrelsen for gruskastningen (i mm) θ er porøsiteten (angivet som andel af 1) /15/ angiver grafisk (i bogens figur 24) de danske anbefalinger i form af en sammenhæng imellem ydelse, filterlængde og filterdiameter. Kriterierne for udarbejdelse af figuren har været, at den lodrette hastighed i boringens foringsrør ønskes at være mindre end 1 m/s, og at den vandrette hastighed gennem filterets slidser ikke ønskes større end 0,3 cm/s. Gennemregning af et eksempel viser, at de danske anbefalinger er på den sikre side, sammenlignet med ovennævnte kriterier. Der er dermed ikke tegn på, at boringsdiameteren har betydelig indflydelse på virkningsgraden af danske boringer. I /42/ nævnes, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at øge diameteren af gruskastningen (dvs. diameteren af boringen), når der er risiko for vandring af finkornede partikler i formationen hen imod boringen ellers er der risiko for tilstopning omkring grænsen for gruskastningen, med lav virkningsgrad til følge. 6.8 Direkte indbyggede filtre I /23/ angives at filterrør med kontinuerte slidser oprindeligt blev udviklet til direkte indbygning i finkornede, velsorterede sandaflejringer, før man anvendte gruskastning. Til dette formål har de optimale egenskaber. Det angives endvidere, at i stærkt lagdelte, vekslende aflejringer skal der normalt anvendes gruskastning hvorfor det forekommer rimeligt, at der normalt gruskastes under danske forhold, der typisk karakteriseres af stærkt lagdelte smeltevandsaflejringer. Boringer med direkte indbygget filter er i henhold til /3/ lettere at rehabilitere end gruskastede boringer. I /7/ nævnes det, at direkte indbyggede filtre med fordel kan anvendes i meget dybe boringer, formentligt fordi det kan være vanskeligt at udføre en optimal gruskastning i stor dybde. 31

6.9 Filterrør i lille dimension i gruskastningen I /22/ nævnes, at filterrør i lille dimension kan installeres i gruskastningen og anvendes under regenerering af boringen. Sådanne rør kan også anvendes til overvågning af vandspejlet i gruskastningen (se afsnit 8). Man må formode, at dette i visse tilfælde kan give en risiko for skorstenseffekt i boringen som følge af manglende mulighed for effektiv forsegling omkring de små filterrør. 7 RENPUMPNING OG OPARBEJDNING AF BORINGEN Renpumpning og oparbejdning har direkte indflydelse på virkningsgraden af en ny boring. Endvidere kan mangelfuld renpumpning eller oparbejdning medføre øget risiko for tilstopning af boringen under drift, med lav virkningsgrad til følge (/22/, /29/). Den danske standard for almene vandforsyningsanlæg foreskriver en renpumpning af en boring. Det anføres, at der bør foretages en efterbehandling, hvis virkningsgraden er ringe, og boringen ikke yder den ønskede vandmængde. Efterbehandlingen er ikke nærmere beskrevet /56/. 7.1 Plan for renpumpning og oparbejdning I /20/ anbefales det, at oparbejdning af en boring ikke sker på basis af en fast sum i boretilbudet, men at oparbejdningen fortsætter, så længe boringens specifikke kapacitet stiger signifikant. Oparbejdning skal starte hurtigst muligt efter filtersætning for skylleboringer. For tørboringer er det normalt ikke helt så væsentligt, om der er en vis pause imellem filtersætning og oparbejdning (/23/). I /23/ angives en overordnet, generel plan for oparbejdning af en boring. Ifølge denne plan skal den indledende oparbejdning udføres med niveau-specifikke metoder. Dette kan være: 32

Swabbing (se afsnit 7.2.4) med samtidig cirkulering af vand. Vaskning af boringen med double swab helst med bypass (se 7.2.4) Wire-line swabbing (se afsnit 7.2.4) for boringer med relativt høj kapacitet. Niveaubestemt air lifting Ifølge /23/ bør der kun anvendes polyfosfater til fjernelse af bentonit eller ler, hvis andre metoder ikke har givet tilstrækkeligt gode resultater, idet polyfosfater kan nedbryde leraflejringer og dermed reducere ydelsen for boringer i formationer med lerlag. I andre referencer anvises, at polyfosfat eller andre kemikalier anvendes systematisk til fjernelse af boremudder (/16/, /27/). I henhold til /23/ kan den afsluttende oparbejdning omfatte pumpning, returskylning og surging af kortere og længere varighed. Ved pumpning og returskylning er det altid væsentligt, at ydelsen øges gradvist. Det anføres, at oparbejdningen styres efter udviklingen i specifik kapacitet. Denne moniteres under oparbejdningen på baggrund af stigningen efter 5 minutters pumpestop (5-minute recovery level). Oparbejdningen bør fortsætte, så længe den specifikke kapacitet stiger markant. 7.2 Oparbejdningsmetoder I de nedenstående afsnit gives en oversigt over de væsentligste metoder til renpumpning og oparbejdning af en boring. Umiddelbart herunder refereres en engelsk undersøgelse (/27/), der har været udført af effekten af forskellige oparbejdningsmetoder. /27/ beskriver forskellige oparbejdningsmetoder og deres effekt på grundlag af en konkret undersøgelse. Undersøgelsen er udført på boringer, der blev boret som omvendte skylleboringer med kun polymerer som tilsætning til borevæsken. Boringerne blev udført i et sandet grundvandsmagasin med vekslende, ret fin kornstørrelse og indslag af ler-, silt- og gruslag. Boringerne blev filtersat med filtre med kontinuerte slidser og en gruskastning, for hvilken op til 35 % kunne passere filterslidserne. Boringerne blev efter filtersætningen grovrenset ved renblæsning og derefter testet ved en trinvis prøvepumpning bestående af 3-4 step af 90 minutters varighed. Herefter blev der gennemført oparbejdning med forskellige metoder. Følgende forbedringer i specifik kapacitet blev observeret for de forskellige metoder, sammenlignet med den indledende trinvise prøvepumpning: 33

Metode Forbedring i spec. kap. % (gennemsnit) (interval) Forbedring i spec. kap. % Kemisk behandling: kloring og behandling med polyfosfat, efterfulgt 23 0-45 af rensning ved renblæsning Renblæsning alene 9 0-17 Airlift surging 23 14 33 Surging med surge block 7 2 15 Spuling alene -11-5 - -17 Spuling med samtidig airlift pumpning 9 3-13 Behandling ved kloring og med polyfosfat (kontaktid 12-48 timer), efterfulgt af airlift pumpning og derefter spuling kombineret med airlift pumpning 103 13-204 De høje tal angivet ved kombinationen af metoder, der er vist i sidste linie af skemaet, afspejler ifølge forfatteren, at metoderne løbende blev udviklet. Resultatet i nederste linie afspejler således den optimerede procedure. Airlift pumping blev udviklet til at arbejde niveauspecifikt, f.eks. imellem to packere. Forfatteren tilskriver delvist det dårlige resultat med surge block at denne blev anvendt med stor forsigtighed for ikke at skade filteret. 7.2.1 Fjernelse af borevæske med kemikalier Fjernelse af bentonit og naturligt ler Polyfosfater kan anvendes til fjernelse af bentonit og naturligt ler i området omkring boringen, ofte med betydelig forbedring af virkningsgraden til følge (se ovenfor samt /11/). 34

Ifølge /23/ bør der kun anvendes polyfosfater til fjernelse af bentonit eller ler, hvis andre metoder ikke har givet tilstrækkeligt gode resultater, idet polyfosfater kan nedbryde leraflejringer og dermed reducere ydelsen for boringer i formationer med lerlag. I andre referencer anvises, at polyfosfat eller andre kemikalier anvendes systematisk til fjernelse af boremudder (/16/, /27/). Det anføres i /44/, at natrium hexametafosfat, der er den mest anvendte polyfosfat, under uheldige omstændigheder kan udfældes i ikke-krystalinsk, fast form (som glas) i en boring. Det anbefales at anvende 1 3 % opløsninger af polyfosfat (/22/, /23/, /52/). Polyfosfaten kan introduceres niveaubestemt i boringen, imellem to packere eller stempler (/52/). Hvis der anvendes en double surge block (se afsnit 7.2.4), kan denne efterfølgende anvendes til omrøring i boringen. I nogle referencer lægges der vægt på, at der bør tilsættes vand for at presse polyfosfaten ud i formationen omkring boringen (/39/, /44/). I /39/ beskrives regenerering af boringer, bl.a. med anvendelse af polyfosfat. De beskrevne boringer er typisk udbygget med 18 m 400 mm filter. Der udføres typisk 3 polyfosfat-behandlinger, hvor der anvendes 180 270 kg polyfosfat og 60 200 m3 vand. Der er ikke enighed om, hvor lang opholdstiden for polyfosfat i en boring bør være. De fleste referencer anbefaler en opholdstid i intervallet 12 48 timer (/9/, /23/, /44/). I /52/ angives det derimod, at kontakttiden ikke behøver at være lang, og at det er bedre med flere behandlinger à 2-4 timer. /38/ beskriver en polymer, der i stedet for fosfater kan anvendes til at fjerne ler og bentonit. Polymeren leveres flydende og er 100 % vandopløselig, så den let fjernes fra formationen efter behandlingen, og den giver ikke anledning til udfældninger eller bakterievækst. /46/ omtaler, at polyacrylamid kan anvendes til fjernelse af bentonit og naturligt ler. Fjernelse af polymerer I /27/ anføres det, at kloring har vist sig, efter test, at være den billigste, sikreste og mest effektive metode til at nedbryde polymerer, der anvendes i borevæske. Der anvendes en minimumskoncentration på 1000 mg/l fri klor. 35

I henhold til /2/ kan brintoverilte anvendes til at accelerere nedbrydningen af CMCbaseret borevæske. 7.2.2 Syring af nye kalkboringer I /26/ beskrives oparbejdningen af nye kalkboringer ved syring i kridtaflejringer fra England. Det konkluderes, at boringerne forbedres 2-3 gange ved flowsyring, og at det primært er slam fra boreprocessen, der fjernes. Tilsvarende konkluderes i /30/, at der sker i gennemsnit omkring 100 % forbedring ved flowsyring af nye kalkboringer. 7.2.3 Pumpning Oparbejdning ved simpel renpumpning alene har tendens til kun at påvirke de mest permeable zoner nær filterets top (/44/). Derfor foreslås det ofte, at pumpen på skift installeres i alle niveauer i filteret, se f.eks. /49/. Der kan installeres packere over og under pumpen for yderligere at fokusere pumpeeffekten på veldefinerede intervaller. Hvis der pumpes for kraftigt, er der risiko for, at gruskastningen beskadiges. I /22/ angives en metode til beregning af den maksimale ydelse, der bør anvendes ved pumpning imellem to packere. 7.2.4 Surging/swabbing Surging eller swabbing omfatter en række metoder, hvor et eller flere stempler eller plumbere (surge blocks/swabs) bevæges op og ned i filter eller forerør, evt. med samtidig pumpning, vaskning eller renblæsning af boringen. Når bevægelsen sker i forerøret, medfører den en effekt svarende til skiftevis pumpning og returskylning. I filterrøret medfører den en vandbevægelse ind og ud af gruskastningen, omkring stemplet. Surging beskrives af flere forfattere som en rimeligt effektiv oparbejdningsmetode (/3/, /35/). Surging skal ske med forsigtighed, især i finkornede og lavtydende magasiner (/44/). Når metoderne anvendes, skal det sikres, at sediment, der ophobes i boringen, fjernes med mellemrum. Flere surging/swabbing-metoder nævnes i litteraturen (se bl.a. /9/, /35/): 36

Line swabbing: der monteres et i filterrøret tætsluttende stempel omkring en bailer/sandspand, der har lidt mindre diameter end filterrøret, og klap-ventil i bunden. Baileren bevæges op og ned i filterrøret, ophængt i en wire. Metoden beskrives som bedst for højtydende boringer, og bevægelserne skal ske med forsigtighed, især ved bunden af filteret og i begyndelsen af processen, ellers er der risiko for skade på filteret. Single swab: Et enkelt stempel, med eller uden ventil, der bevæges op og ned i filterrøret med stænger. Metoden kan kombineres med vaskning af boringen. Double swab: To stempler, evt. kombineret med bypass, som er et rør, der skaber en hydraulisk forbindelse fra oversiden af det øverste stempel til undersiden af det nederste stempel. Hvis de to stempler er forbundet med et perforeret rør, kan der nedpumpes vand imellem stemplerne, eller udføres renblæsning eller airlift surging imellem stemplerne. Disse metoder beskrives i litteraturen som meget effektive. I /35/ angives at anvendelse af en double swab med bypass, nedpumpning af vand og samtidig pumpning i boringen er meget effektfuld. I undersøgelsen i /27/ (se afsnit 7.2) gav double swab airlift surging gode resultater dvs. airlift pumpning fra et rør imellem to stempler, hvor luftstrømmen af og til afbrydes, så vandet falder tilbage i boringen. Denne metode beskrives detaljeret under navnet dual-swab airlifting i /33/: En 1 tomme luftslange installeres i et 4 tommers stigrør, som forbindes til en open center double surge block. Denne består af to stempler forbundet med et 3 m langt, 4 tommer perforeret rør. Der air-lift pumpes, samtidig med at udstyret hæves og sænkes over et 10-15 fods interval. Af og til lukkes af for luften, så vandet falder tilbage i filterrøret. Swabbing er ikke så effektivt i filterrør med kontinuerte slidser, da vand kan passere imellem de lodrette stænger (/23/). 37

7.2.5 Air lifiting I /15/ omtales renblæsning som oparbejdningsmetode, herunder også blæsning i intervaller, der lukkes af med gummimanchetter, hvorved metoden minder om dual-swab air lifting, som beskrevet ovenfor (/33/). I /33/ beskrives metoden som meget effektiv. I /23/ anføres derimod, at oparbejdning med luft ikke er så effektivt som andre metoder i gruskastede boringer. /23/ beskriver en metode med anvendelse af en mammutpumpe, hvor luftslangen først sættes lidt under stigrøret for at blæse luft ud af filterslidserne med henblik på at løsne partikler i filteret. Herefter hæves luftslangen, og pumpen virker som en almindelig mammutpumpe, hvorved de løsnede partikler fjernes og boringen renpumpes. 7.2.6 Spuling Der er uenighed om effektiviteten af spuling af et filter. I bl.a. /44/ beskrives metoden som meget effektiv. I /25/ anføres, at spuling kun anses for effektivt til rensning af indersiden af filteret samt slidser, men ikke oparbejdning af gruskastning og formation. I /3/ og /23/ angives også, at spuling ikke er særlig effektivt i gruskastede boringer. I /35/ er der foretaget hydrauliske beregninger af effekten af spuling. Her når man frem til, at spuling kun er effektivt, når gruskastningen har en kornstørrelse, så nogle korn kan passere filterslidserne. Dette kan muligvis forklare de divergerende meninger om effekten af spuling, som beskrevet ovenfor. Endvidere peger beregningerne på, at spuling ikke er effektivt til oparbejdning af danske boringer, hvor gruskastningen efter normerne ikke kan passere filterslidserne. 7.2.7 Returskylning I /23/ angives, at ved returskylning skal ydelsen stige gradvist. Der returskylles op til 10 minutter, eller indtil vandspejlet stabiliseres over det vandspejl, der indstiller sig i boringen efter 5 minutters pumpestop (5-minute recovery level). Ved at installere en pumpe uden bundventil i boringen kan der opnås en effekt svarende til en returskylning med lav ydelse i forbindelse med tilbageløb, når pumpen af og til afbrydes. 38

7.2.8 Grusvaskere Grusvaskere beskrives i /22/ og består af en enhed opdelt i kamre af packere. Der injiceres rent vand i et kammer og pumpes fra et andet kammer, så vandet passerer igennem gruskastningen og hermed vasker denne. Det anføres i /22/, at disse såkaldte multikammer-systemer kan trænge dybere ind igennem gruskastning og formation end andre metoder. Denne konklusion er baseret på laboratorieforsøg med en 1:1 model af en boring. 8 DRIFT OG OVERVÅGNING 8.1 Drift Hyppig start og stop af en pumpe kan øge behovet for regenerering, hvis boringen stopper til på grund af kemiske udfældninger, idet der hver gang pumpes ilt ned i boringen (/3/, /9/, /57/). Hvis tilstopning af boringen omvendt skyldes vandring af partikler, kan tilstopningen modvirkes, hvis der IKKE pumpes kontinuert på boringen, idet afbrydelser hjælper med til at løsne partikler omkring boringen (/22/). I /11/ anføres, at boringer bør afsluttes med en totalt lufttæt lukning, og at dette reducerer aflejring af jern og manganilter i boringer, pumper og råvandsledninger til 25 33 %. I /10/ anføres, at en tæt afslutning kan medføre en risiko for forurening af boringen, idet der opstår undertryk, som vil kunne suge forurenet vand ind igennem mindre utætheder. 8.2 Overvågning Der er bred enighed om, at den vigtigste overvågning under driften af en boring i relation til virkningsgraden er en monitering af boringens specifikke kapacitet. På baggrund af moniteringen udarbejdes et plot, der viser udviklingen i den specifikke kapacitet med tiden. Dette plot kan direkte anvendes ved beslutninger om, hvorvidt en boring skal regenereres, eller der skal bores en erstatningsboring, se afsnit 11. I /22/ foreslås mere omfattende overvågningsprogrammer, der omfatter bl.a. vandkvalitet, kamerainspektion og geofysiske metoder. 39

I Holland er der tradition for at sætte et pejlerør i gruskastningen omkring toppen af filteret. Når den specifikke kapacitet falder, kan vandpejlet i pejlerøret sammenlignes med vandspejlet i boringen. Hvis forskellen mellem de to vandspejl er steget, peger dette på en tilstopning omkring filterslidserne. I modsat fald indikeres en tilstopning udenfor pejlerøret, dvs. ved kanten af gruskastningen eller i den inderste del af formationen (/17/). Sættes der flere pejlerør i gruskastningen, kan disse også anvendes i forbindelse med regenerering. (se afsnit 6.9). 9 ÅRSAGER TIL TILSTOPNING AF BORINGER Tilstopning af boringer kan være kemisk, fysisk eller biologisk betinget (/22/, /34/). Idet biologisk tilstopning anses for relativt sjælden i Danmark, behandles det ikke detaljeret nedenfor. Der henvises til /22/ for en detaljeret redegørelse for biologisk tilstopning og behandling af biologisk tilstoppede boringer. Hvor hurtigt en boring aftager i ydeevne afhænger i høj grad af den aktuelle grundvandskvalitet, men kan også være betinget af boringens konstruktion og de aktuelle geologiske forhold. Normalt vil den primære faktor dog være grundvandskvaliteten (/15/). Kemisk udfældning accelereres ofte ved blanding af grundvand med forskellig kemisk sammensætning (/9/, /22/). I/17/) konkluderes det, at udfældning på filterrøret kun sker, når der indvindindes (noget) aerobt vand. Udfældning i ydre del af gruskastningen kan ske når der indvindes anaerobt vand, og kan skyldes sulfat-reducerende bakterier. Fysisk tilstopning kan skyldes vandring af fine partikler i formationen og ophobning ved grænsen til gruskastningen eller i gruskastningen. (/11/, /18/, /22/, /42/). Ophobningen kan typisk være forårsaget af en boringsfilm eller en zone påvirket af borevæske, der standser partiklerne. Grundig oparbejdning af en ny boring er derfor nødvendig for at reducere tilstopningen under drift (/29/). I /22/ nævnes en tysk undersøgelse fra 1998. 507 vandforsyningsselskaber har svaret på et spørgeskema og har bl.a. oplyst, at ud af ca. 12.000 boringer er omkring 3.080 boringer blevet rehabiliteret indenfor 5 år før undersøgelsestidspunktet. Udfældninger angives som årsag til 87 % af rehabiliteringerne. Der angives også resultater fra andre lande, hvor specielt Holland er interessant. Her angiver 68 % tilstopning ved grænsen mellem gruskastningen og formationen som årsag til rehabilitering, og i de fleste tilfælde menes der at være tale om tilstopning med partikler. 40

10 REGENERERING 10.1 Plan for regenerering Regenerering udføres på boringer, hvis specifikke kapacitet er nedsat efter en driftsperiode af kortere eller længere varighed. Formålet er at hæve den specifikke kapacitet og så vidt muligt bringe den op på niveau med den oprindelige kapacitet. I /19/ lægges der vægt på, at årsagen til tilstopning af en boring bør vurderes inden regenerering iværksættes. I /11/ angives derimod, at der for udsyring af sandboringer ikke kan udpeges én regenereringsmetode, men at man i hvert enkelt tilfælde må forsøge med 2 3 metoder, før man finder den bedste fremgangsmåde. I /22/ anføres, at den overordnede plan for regenerering generelt bør være som følger: 1. Mekanisk rensning (med børster el. lign, samt ved spuling/pumpning etc.) 2. Kemisk behandling, der eventuelt kan være delt op i flere step med forskellige kemikalier. Der anvendes hovedsageligt 3 typer kemisk behandling: syrebehandling, behandling med polyfosfat eller andre stoffer med tilsvarende virkning, samt desinfektion 3. Mekanisk oparbejdning med surging, pumpning, renblæsning etc. (metoder er generelt omtalt i afsnit 7). Endvidere anføres i /22/, at sektionsvis regenerering generelt er meget mere effektiv end udifferentieret behandling af hele boringen. I /19/ omtales det, at der kan udføres en simpel behandling med kemikalier for at forlænge perioden imellem to fuld-skala regenereringer. 10.2 Mekanisk rensning Mekanisk rensning kan eksempelvis ske ved spuling eller med børster, ultralyd eller vibration. Ved anvendelse af ultralyd og vibration er der eksempler på skader på filteret, og faldende ydelse (/13/, /22/, /25/). Der findes forskellige specialiserede instrumenter til regenerering, f.eks. Sonar Jet, der kombinerer chok-bølger med spuling (/50/). 41

10.3 Behandling med syre De væsentligste typer af syre, der anvendes til regenerering af boringer, er oplistet i nedenstående skema efter /9/, /11/, /15/, /17/, /22/, /23/, /44/, /48/, /52/ og /58/: 42

Syre Anvendelse Bemærkninger Den stærkeste syre. Anses for langt den mest effektive i kalkboringer og til kalkudfældninger i sand- og grusboringer. Til regenerering bør ikke anvendes Saltsyre den billigste kvalitet, der kan frigive Mod udfældninger af karbonater, oxider og hydroxider arsen og danne det giftige AsH3 (/11/). Almindeligt salt kan tilsættes og forøger evnen til at opløse metaloxider. Kan opløse metal i boringskonstruktionen. Hydroxy eddikesyre (glykolsyre) Mod udfældninger af karbonater, oxider og hydroxider, holder metalioner i opløsning, bakteriedræbende Relativt svag syre der kræver lang opholdstid for opløsning af udfældninger For at opløse jernoxider skal der tilsættes Sulfaminsyre kogsalt, 2 3 kg til 10 kg sulfamin- Mod udfældninger af karbonater, syre. Polyfosfat kan også hjælpe med oxider og hydroxider at opløse jern sammen med sulfaminsyre. Salpetersyre Blandes med saltsyre og giver øget opløsning af metaloxider. Citronsyre Holder metal-ioner i opløsning Fosforsyre Holder metal-ioner i opløsning, virkningsfuldt mod manganoxider Vinsyre Holder metal-ioner i opløsning Ascorbin-syre Reducerer jern- og manganforbindelser til mere opløselige typer Oxalsyre Mest effektive syre til opløsning af de mest tungtopløselige jernforbindelser. Holder metal-ioner i Kan medføre bakterievækst. opløsning. Herli-Rapid TWB Blandingsprodukt. Består af bl.a. saltsyre, fosforsyre, citronsyre og ascor- Mod bl.a. jern- og manganudfældningebinsyre CARELA BIO- Angives at være virksomt mod Blandingsprodukter. Består bl.a. af PLUSforte og CAREjern, mangan- og kalkaflejringer syrer og brintoverilte. Spezial anvendes på syrefølsomme dele. LA BIO-Plusforte samt bakterier Spezial 43

Der kan tilsættes en lang række øvrige midler til syren, der på forskellig vis kan forbedre dens egenskaber, som beskrevet i ovennævnte referencer. Her skal kun nævnes, at tilsætning af polyfosfater kan fremme jernfjernelse sammen med alle syrer, samtidig med at det letter fjernelse af finkornede partikler fra boringen (/48/). brintoverilte kombineret med saltsyre muliggør opløsning af jern- og mangan oxider, karbonater, sulfider og biomasse (/22/). natriumdithionit er en reductant. Skal anvendes ved neutralt ph, og bicarbonat kan anvendes som buffer. Lige så effektivt som oxalsyre mod tungt opløselige jernforbindelser. Bliver mere effektivt ved tilsætning af citrat (/22/). citrat (citronsurt salt) er en kelat (engelsk: complexing agent), der kan tilsættes sammen med natriumdithionit (se ovenfor) (/22/). Natrium hypochlorid kan anvendes til at oxidere sulfider, så de bagefter kan fjernes med syre, samt til at fjerne biomasse (/22/). Der er ikke enighed om, i hvilken grad de forskellige tilsætningsstoffer er nødvendige. Mens det i en del af ovenstående referencer anbefales at anvende mange forskellige tilsætningsstoffer, så anbefales det i /25/ at anvende ren saltsyre til jernfjernelse i boringer. Med hensyn til proceduren ved syrebehandling henvises generelt til de nævnte referencer. Det angives i flere artikler, at ph bør moniteres og bibeholdes under 3 3,5 for at undgå, at jern genudfælder, med mindre der er tilsat stoffer, der holder jern i opløsning (/9/, /32/, /34/). I /22/ angives, at den nedre grænse for ph i praksis skal være omkring ph 1. I /22/ anbefales, at syring af filterboringer sker ved sektionsvis behandling fra top til bund med samtidig pumpning og injektion i et flerkammer-system. Hvis arbejdet ikke kan færdiggøres på én dag, pumpes natten over, indtil arbejdet genoptages. 10.3.1 Syring af filterboringer med pumpen installeret I /40/ beskrives regenerering af boringer med kalcium- og magnesium-udfældninger. Der anvendes 10 % sulfaminsyre med en korrosionsinhibitor, og syringen foretages med pumper i boringerne. Efter syring behandles med polyfosfat. Forbedringen af specifik kapacitet angives til 45 160 %. 44

I /48/ beskrives ligeledes syring af en boring ved tilførsel af syre igennem stigrør og pumpe. Der anvendes 23 % saltsyre med en korrosionsinhibitor, og det anføres, at to behandlinger er normale. Ved første behandling efterlades syren i 2-4 timer. Der udføres surging med pumpen. Endvidere nævnes muligheden af at anvende sulfaminsyre kombineret med polyfosfat, idet dette er mere skånsomt overfor pumpen. I USA anbefales det ved syring af en boring med pumpen installeret at der anvendes sulfaminsyre og fosforsyre sammen med en korrosionsinhibitor (/16/). 10.3.2 Syring af kalkboringer I /30/ angives, at boringer i kalk ofte kan regenereres til deres oprindelige ydelse. I /10/ anføres, at kalkboringer typisk bliver bedre med årene. Kalkboringer kan syres ved tryksyring eller flowsyring. Ved tryksyring presses en passende fortyndet saltsyre ned i boringen af flere omgange med et tryk, der er højere end jordtrykket. Der anvendes trykluft. Der kan i visse tilfælde være risiko for, at boringen tager skade eller falder sammen. Ved flowsyring tilføres syren sammen med vand, men der anvendes ikke trykluft, og risikoen for skader på boringen er væsentligt mindre. Metoderne beskrives i /10/, /11/ og /15/. I /12/ omtales forbedringen af den specifikke kapacitet af kalkboringer efter tryksyring. Den gennemsnitlige forbedring i 26 tryksyringer er 4,8 gange. Der argumenteres for, at tryksyring er væsentligt mere effektiv end flowsyring, og at syren ved flowsyring forbruges på ca. 1 minut. Argumenterne anføres også i /15/. I /10/ anføres, at der opnås væsentligt bedre resultater af flowsyring ved henstand i ca. 3 døgn. I /13/ argumenteres der for, at flow-syring er ganske effektiv, og at syreblandingen ikke neutraliseres særlig hurtigt, samt at syren når længere ud i sprækkezonerne end ved tryksyring. I /11/ angives, at forbedringen ved flowsyring af 13 kalkboringer i 1983 i gennemsnit var 5,24 gange. I /30/ angives, at den gennemsnitlige forbedring ved flowsyring af kalkboringer var omkring 2,5 gange (/30/). Det må konkluderes, at der ikke er enighed om effektiviteten af tryksyring i forhold til flowsyring. 45

For kalkboringer angives i /30/, at syren bør fjernes, før den er helt opbrugt, idet jern ellers kan genudfældes. En anden mulighed, der omtales, er at syre kalkboringer i to omgange, så jern m.v. fjernes ved første syring, hvor der anvendes mindre syre. 10.4 Midler til dispergering (afspændingsmidler) Midler til dispergering, såsom polyfosfater, anvendes hyppigt i forbindelse med regenerering af boringer. I /40/ beskrives, at polyfosfat dispergerer jernhydroxider, jernoxider, manganhydroxider, silt og ler. Polyfosfater kan således anvendes alene eller kombineret med kloring mod jernudfældninger (/19/), og anvendes endvidere mod tilstopning af boringen med partikler. 11 REGENERERINGSFREKVENS OG COST- BENEFIT ANALYSER 11.1 Tidspunkt for regenerering tommelfingerregler Der angives i litteraturen forskellige tommelfingerregler for, hvornår en regenerering af en boring bør iværksættes, i forhold til faldet i specifik kapacitet, samt hvilket resultat, der normalt kan forventes, når regenereringen udføres rettidigt. Disse angivelser summeres i nedenstående skema: Reference Fald i specifik kapacitet ved hvilket regenerering bør iværksættes rindelig specifik kapacitet Forventet resultat i forhold til op- /5/ 25 % 90 % sandsynlighed for fuld regenerering /9/ 90 % /10/ 30 % 75 %, dog > 100 % for kalkboringer /13/ 30 % /17/ 50 % /22/ 20 % Næsten fuld regenerering /44/ 25 % 46

Der er enighed om, at hvis man venter for længe med at regenerere en boring, er der stor risiko for, at dette kun vil lykkes dårligt, samt at udgifterne til regenerering stiger uforholdsmæssigt meget, når regenereringen udskydes (/5/, /17/, /22/, /28/, /44/). Nedenfor resumeres nogle af nøglepunkterne fra de nævnte referencer: I /5/ skønnes det, at hvis en boring har mistet 50 % af den oprindelige specifikke kapacitet, er der kun 10 % sandsynlighed for, at den kan regenereres fuldstændigt. I /28/ dokumenteres det fra en oversigt over rehabilitering af ca. 1000 boringer, at den oprindelige specifikke kapacitet sjældent kan opnås, når der allerede er sket et stort fald i specifik kapacitet. I gennemsnit var boringernes specifikke kapacitet faldet til 17 % af den tidligere specifikke kapacitet, og resultatet af rehabiliteringen var i gennemsnit 154 % forbedring, svarende til en opnået kapacitet på 43 % af den oprindelige specifikke kapacitet. I /22/ anføres, at hvis en boring har mistet mere end 50 % af den originale specifikke kapacitet, kan næsten ingenting kan få den på fode igen. Det bør i stedet overvejes at udføre en erstatningsboring. I /22/ forklares årsagerne til, at regenereringen bliver mere besværlig, jo længere man venter. Årsagen kan være, at dele af filteret er helt tilstoppede. Hermed kan det være særdeles vanskeligt at få hul på filterstrækningen, så eksempelvis syre kan komme til at virke. Endvidere kan de kemiske udfældninger med tiden omkrystallisere til faser, der ikke kan opløses med de kemikalier, som anvendes til regenerering. Ovenstående gælder dog ikke generelt for kalkboringer. I /30/ angives, at boringer i kalk ofte kan regenereres til deres oprindelige ydelse. I /10/ anføres, at kalkboringer typisk bliver bedre med årene. Der er dog også danske eksempler på, at filtersatte kalkboringer ikke kan regenereres fuldstændigt. I /13/ angives, at den lønsomme regenereringshyppighed kan variere indenfor vide grænser, men almindeligvis vil være 3 5 år for både kalkboringer og filterboringer. De nævnte vide grænser bekræftes i /22/, der omtaler boringer, som må opgives efter 2 år, og omvendt boringer, der har været i drift kontinuert i omkring 25 år uden nogen tegn på nedsat ydelse. I /44/ angives, at der typisk er behov for regenerering hvert 2.-5. år i løse formationer og hvert 6. 12. år i kalksten. 47

11.2 Cost-benefit analyser I /14/ konkluderes det, at det næsten altid betaler sig at udføre en økonomisk analyse af rehabiliteringen af en boring versus udførelse af en erstatningsboring analysen er billig sammenlignet med den potentielle gevinst, der kan være resultatet af en velinformeret beslutning. Endvidere argumenteres der for, at ekstraudgifterne til at udføre en boring af høj kvalitet næsten altid tjenes hjem i driftsbesparelser. I /31/ beskrives en metode til at lave cost-benefit analyser af rehabilitering af vandforsyningsboringer. Metoden sammenligner tre scenarier: ingen aktivitet, rehabilitering, og udførelse af erstatningsboring. Endvidere inddrages det i analysen, hvornår rehabilitering eller boring af en erstatningsboring finder sted. Der laves en økonomisk sammenligning, som inddrager anlægsudgifter, driftsudgifter og prisstigninger for hele levetiden af en boring. Det anføres, at der kan være en besparelse forbundet med at rehabilitere en boring på et tidspunkt, hvor pumpen alligevel skal tages op. I /52/ angives en metode, der svarer nogenlunde til ovenstående, men som dækker såvel regenerering af ældre boringer som oparbejdning af nye boringer. Ud fra amerikanske data beregnes forskellige værdier for tilbagebetalingstiden for regenerering af en boring, dvs. den tid, indenfor hvilken besparelser i driftsudgifter som følge af regenereringen opvejer prisen for regenereringen. For løse aflejringer angives en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 606 dage (gennemsnitstal for oparbejdning og regenerering), men dette tal og de øvrige i bogen - kan ikke uden videre betragtes som repræsentative under danske forhold. I /29/ og /42/ angives, at det oftest tager længere tid, før en boring behøver sin første rehabilitering, end tidsrummet imellem efterfølgende rehabiliteringer. I /22/ angives det, at den specifikke kapacitet efter rehabilitering typisk falder 3 4 gange hurtigere, end den gjorde for den nye boring. Dette forhold kan inddrages når det skal besluttes, om man vil rehabilitere en boring. 48

12 PUMPENS PLACERING I BORINGEN I /51/ beskrives studier i en sandtank, der er udbygget med en boring i form af forerør og filterrør, omgivet af filtergrus. Såvel sandtank som boring har form som en cylinder, der er skåret midt over langs diameteren. Der er udført måling af trykforhold, indstrømning i boringen samt dennes virkningsgrad ved forskellige niveauer af indtag for pumpen. Undersøgelsen har vist, at den højeste virkningsgrad opnås, når pumpeindtaget placeres nede i filterrøret, og ikke over filterrøret, som det er normal praksis. Endvidere påvises det, at indstrømningen er størst omkring pumpeindtaget. Der henvises til modelberegninger, som viser tilsvarende resultater. Det diskuteres i artiklen, at placering af pumpens indtag i filteret potentielt kan medføre andre problemer. For det første er der mulighed for, at vandspejlet sænkes under toppen af filteret (med mindre boringen udbygges med niveaubestemte start-stop relæer), hvilket kan medføre en risiko for øget udfældning i filteret. For det andet kan øget turbulens omkring pumpen i nogle tilfælde skade pumpen. Det angives endvidere, at langtidseffekterne af at installere pumpen i filteret ikke er kendt. Det kan til artiklens indhold tilføjes, at de fleste dykpumper er udformet med henblik på, at vandstrømmen fra niveauet under pumpen skal køle pumpens motor. Ved installation midt i et filter kan der være risiko for, at kølingen bliver utilstrækkelig. Denne risiko kan dog elimineres ved at montere en kølekappe omkring pumpen, der sikrer, at vandet strømmer op omkring pumpemotoren uanset pumpens placering. 13 REFERENCER /1/: The Well/Aquifer Model. Initial test results. Dennis E. Williams, Ph.D. Findes på: http://www.roscoemoss.com/handbook.html /2/: Review of Drilling, Completion and Remediation Methods for ASR Wells in Unconsolidated Aquifers. Anne-Sophie Segalen, Paul Pvelic and Peter Dillon. CSIRO Land and Water Technical Report No. 04/05. March 2005. Schlumberger Water Services. Findes på: http://www.clw.csiro.au/publications/technical2005/tr4-05.pdf /3/: Water Well Rehabilitation: A Practical Guide to Understanding Well Problems. Neil Mansuy. 1999. CRC Press, ISBN 1566703875. 49

/4/: Natural Resources Conservation Service. Conservation Practice Standard. Water Well. CODE 642. Illinois, June, 2002. Findes på: http://efotg.nrcs.usda.gov/references/public/il/il-642.pdf /5/: Ahrens, T.P., 1975: Investigation of tubewell deterioration. Harza Engineerig Co. Report. Refereret i: Refereret i: Water Wells. Monitoring, Maintenance, Rehabilitation. Edited by: P. Howsam. Taylor & Francis, 1990, ISBN 0419167501. /6/: Tryktab i filterkonstruktioner. Jesper R. Magtensgaard, Vandteknik nr. 3, 1979. /7/: The Use and Design of Sand Screens and Filter Packs for Abstraction Wells. R.A. Monkhouse, Water Services, 1974. /8/: Boremetoder. Henrik Schmidt, Vandteknik nr. 8, 1995, side 375 381. /9/: Driftskontrol og regenerering af boringer ved opskylning, udsyring m.v. Leo Glensvig, Kursusmateriale til Kursus i Vandforsyningsteknik, Århus Universitet, marts 1974. Dansk vandteknisk Forening. /10/: Vedligeholdelse af boringer. Tage Selchau, Vandteknik nr. 5, 1983. /11/: Udsyring og renovering af boringer. Henrik Brøker, Vandteknisk kursus, 1987. /12/: Kalkboringers kapacitet. Kapacitetsforøgelser af kalkboringer efter tryksyring. Henrik Brøker og Tage Sørensen. Vandteknik nr. 3, 1977. /13/ Regenerering af boringer. Bent Hasbo og Elvig Rasmussen. Vandteknik nr. 8, oktober 1995, side 389 392. /14/: Economics of Improving Well and Pump Efficiency. Ground Water, Vol. 20, No. 5, 1982, p. 556 562. /15/: Sørensen, E. og Schmidt H.: Boringer. Håndbog og undervisningsmateriale til brøndboreruddannelsen. Udgivet af Miljøstyrelsen 2001. /16/: Personlig kommunikation med Quality Drilling Fluids, USA. 50

/17/: Restoring Well Yield in the Netherlands. C.G.E.M. van Beek. Journal AWWA, Vol. 86, oktober 1986, p. 66 72. /18/: Well clogging by particles in Dutch well fields. Timmer et al. Journal AWWA, vol. 95, 2003, p. 112-118. /19/: Concepts of Well Cleaning. Oren J. Gottlieb and Robert E. Blattert. Journal AWWA, Vol. 88, 1988, p. 34 39. /20/: Water Wells. AWWA Standard. American Water Works Association, ANSI/AWWA A100-06, 2006. /21/: Modern Techniques in Well Design. Dennis E. Williams. Journal AWWA, Vol. 77, 1985, p. 68 74. /22/: Water Well Rehabilitation and Reconstruction. Georg Houben & Christoph Treskatis, 2007. The McGraw-Hill Companies, ISBN-13: 978-0-07-148651-4. ISBN-10: 0-07- 148651-8. /23/: Handbook of Ground Water Development. Roscoe Moss Company, 1990. John Wiley & Sons, ISBN 0-471-85611-8 /24/: Well Performance Deterioration: An Introduction to Cause Processes. P. Howsam. I: Water Wells. Monitoring, Maintenance, Rehabilitation, edited by P. Howsam. E. & F. N. Spon, 1990, ISBN 0-419-16750-1 /25/: Well Performance Deterioration: An Introduction to Cure Processes. P. Howsam. I: Water Wells. Monitoring, Maintenance, Rehabilitation, edited by P. Howsam. E. & F. N. Spon, 1990, ISBN 0-419-16750-1 /26/: Effect of Acidisation on Chalk Boreholes. D. Harker. I: Water Wells. Monitoring, Maintenance, Rehabilitation, edited by P. Howsam. E. & F. N. Spon, 1990, ISBN 0-419- 16750-1 51

/27/: Borehole Yield Development Techniques in an Iron-Rich Aquifer. M.J. Packman. I: Water Wells. Monitoring, Maintenance, Rehabilitation, edited by P. Howsam. E. & F. N. Spon, 1990, ISBN 0-419-16750-1 /28/: Rehabilitation of deteriorated tubewells in Punjab Scarps. K.G. Amhad. I: Water Wells. Monitoring, Maintenance, Rehabilitation, edited by P. Howsam. E. & F. N. Spon, 1990, ISBN 0-419-16750-1 /29/: Benefits of proper monitoring and maintenance. C.G.E.M. Van Beek and F.A.M. Hettinga. I: Water Wells. Monitoring, Maintenance, Rehabilitation, edited by P. Howsam. E. & F. N. Spon, 1990, ISBN 0-419-16750-1 /30/: Water Well Technology. Michael D. Campbell & Jay H. Lehr. McGraw-Hill Book Company, 1973, ISBN: 0-07-046097 /31/: Optimizing Operation and Maintenance of Water Supply Wells. Jahan Tavanger. I: Proceedings of the Conference on Southwestern Ground Water Issues, March 23 25, 1988. Clarion Four Seasons Albuquerque, New Mexico. Presented by the Association of Ground Water Scientists and Engineers. Published by National Water Well Association, Dublin, Ohio. Produced by Water Well Journal Publishing Co., Dublin, Ohio. /32/: Rehabilitation og Relief Wells. Artikel på nationaldriller.com, posted 1. august 1005. Findes på: http://www.nationaldriller.com/articles/feature_article/9632b42d4a197010vgnvcm10000 0f932a8c0 /33/: Appendix A. Well Installation and Maintenance Plan. Dokument tilgængeligt på en hjemmeside, der beskriver NASAs miljøforanstaltninger, herunder afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforurening. Findes på: http://jplwater.nasa.gov/nmoweb/docs/rdra/appendixa.pdf /34/: Tending to Water Needs: Improving Wells the Right Way. Andrew Liao, december 2001. Findes på: http://www.wcp.net/pdf/1201improvingwells.pdf /35/: Analysis of Development Methods for Gravel Envelope Wells. E. John List. Findes på: http://www.roscoemoss.com/development-methods.html 52

/36/: Analysis and comparison of the wells in the pleasant valley area of ventura County, California. Dennis E. Williams. Findes på:: http://www.roscoemoss.com/tech_manuals/acwp/acwp.doc /37/: A Guide To Water Well Casing and Screen Selection. Roscoe Moss Company. Findes på: http://www.roscoemoss.com/tech_manuals/gwwc/gwwc.doc /38/: Product Bulletin: NW-220 Dispersant Polymer. Johnson Screens. /39/: Dewatering Well Assessment for the Highway Drainage System at Four Sites in the East St. Louis Area, Illinois. (FY00 Phase 17). Mark A. Anliker & Robert D. Olson, 2003. Illinois State Water Survey. Findes på: http://www.sws.uiuc.edu/pubdoc/cr/iswscr2003-08.pdf /40/: Operation and Maintenance of Wells. Willie Arceneaux. Journal AWWA, Vol. 66 Iss3, marts 1974. /41/: Restoring Wells Is No Gamble in Las Vegas! Bradley P. Varhol. The Johnson Driller s Journal, November December, 1980. /42/: Maintenance of Well Efficiency. Gilbert J. Stramel. Journal AWWA, August 1965. /43/: Two Drilling Methods Compared. Contractors Finds Reverse Circulation Is Better. James F. Schultes, Sr. The Johnson Driller s Journal, September October, 1978. /44/: Groundwater and Wells, Second Edition, 1986. Fletcher G. Driscoll, Principal Author and Editor. ISBN 0-9616456-0-1. /45/: Well-Efficiency Project Yields Energy-Saving Data. Fletcher G. Driscoll, David T. Hanson and Lyn Page. The Johnson Driller s Journal, marts april 1980 (part 1) og maj juni 1980 (part 2). /46/: State of Ohio. Technical Guidance for Well Construction and Ground Water Protection. State Coordinating Committee on Ground Water, 2000. Findes på: http://www.dnr.state.oh.us/portals/7/pubs/pdfs/wellconguide.pdf 53

/47/: Gravel pack thickness for ground-water wells report no. 1. June 1986. Engeineering and Research Cenbtre. U.S. Department of the Interior. Findes på: http://www.usbr.gov/pmts/hydraulics_lab/pubs/rec/rec-erc-86-07.pdf /48/: Corrosion and encrustation in water wells. A field guide for assessment, prediction and control. Frank E. Clarke, FAO consultant, Food and Agricultural Organization of the United Nations, Rome 1980. /49/: Lifewater Drilling & Well Construction Manual. Lifewater Canada. Findes på: http://www.lifewater.ca/download/lifewater_drilling_manual_2004.pdf /50/: Hjemmeside for Water Bores Survey. http://www.waterboresurveys.com.au/sonarjet.html /51/: Influence of Pump Intake Location on Well Efficiency. Scott F. Korom, Kristján F. Bekker & Otto J. Helweg. Journal of Hydrologic Enginerring. ASCE, juli/august 2003. /52/: Manual of Water Well Maintenance and Rehabilitation Technology. Tyler E. Gass, Truman W. Bennett, James Miller & Robin Miller. The National Water Well Association. National Environmental Research Center, U.S. Environmental Protection Agency, Ada, Oklahoma. /53/: Bakterievækst og tilsætningsstoffer. Stephen Wessels, Dansk Toksikologi Center; Charlotte Bettina Corfitzen & Hans-Jørgen Albrechtsen, Danmarks Tekniske Universitet, Miljø & Ressourcer. Miljøprojekt Nr. 991 2005, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. /54/: Vandforsyning. Redaktion: Henning Karlby og Inga Sørensen. Teknisk Forlag, København, 1998. ISBN 87-571-1964-3 /55/: Effect of Well Screens on Flow into Wells. Jack S. Petersen, Carl Rohwer & Maurice L. Albertson. American Society of Civil Engineers, paper No. 2755. /56/: Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg. 2. udgave december 1988. Dansk Standard DS 442. Teknisk Forlag København. Normstyrelsens Publikationer NP-195-N. 54

/57/: Dimensionering af gruskastningsboringer. Leo Glensvig, Vandteknik, december 1967,s. 71 82. /58/: Stability Constants (log K1) of Various Metal Chelates from Chapter 6 - Sequestrants in Foods. Thomas E. Furia, i CRC Handbook of Food Additives, 2nd ed. 1972. 55