Norges officielle Statistik, Anden Række,

Norges officielle Statistik, Anden Række, (Statistique officielle de la Norvége, deuxième série.) A. No.. Skolestatistik 879, 880. (Statistique de l'instruction publique, 2 volumes.) A. Fattigstatistik 878 It 879, 880, 88. (Statistique de l'assistance publique, 3 volumes.) B.. Kriminalstatiatiske Tabeller 879, 880, 88. (Statistique de la justice crinti- nelle, 3 volumes.) B. Skiftevæsenet 878-880, 88. (Tableaux des successions et faillites, 2 volumes. B. b) Rigets Strafarbeidsanstalter 879, 880 (iste Halvaar) & 880/8, 88 8 882 8 (Rapports sur les établissements pénitentiaires, 4 volumes.) C.. a) Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketellingen i Norge i Januar 876. (Ètudes démo- graphiques sur les résultats du recensement général du 3 décembre 875. volume.) C... b) Folkemængdens Bevægelse 876-80 (I. Tabeller for hvert af Aarene 876 80. II b. Sammendrag af Tabellerue for Aarene 876-80), 88, 88 (Mouvement de la population. 8 volumes.) C. 9. Femaarsberetningerom Amternes økonomiske Tilstand for 876-880. (Rapports quinquennaux sur l'état économique des prefectures, 2 volumes.) C. 3 a. Norges Handel 880, 88, 882, 88 (Tableaux du commerce, 4 volumes.) C. 3 b. Norges Skibsfart 879, 880, 88, 882, 88 (Tableaux de la navigation, 5 volumes.) C. 4. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 878, 879. 880, 88. (Rapports sur l'état sanitaire et médical, 4 volumes.) C. 5 b. Sindssygeasylernes Virksomhed 880, 88, 882, 88 ( Statistique des hospices d'aliénés. 4 volumes.) C. 7. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 87-878 Statistique de l'institution générale des assurances des Witiments moitra incendie, volume.) 8. De offentlige Jernbaner (Beretning om de norske Jernbaners Drift) 87980, 8808, 88 82, 882/83, 883 84. (Rapports annuels sur l'exploitation des chemins de fer norvégiens. 5 volumes.) 9. Norges Fiskerier 879, 880. 88, 882, 88 (Gb-andes pêches maritimes, 5 volumes.) Le volume pour 88 contient un résunté en anglais pour les années 866 it 88 C.. Norges kommunale Finantser 878, 879, 880. (Finances des communes, 3 volumes.) C. Norges Berg værksdrift 876-879, 880-88 (Tableaux de l'exploitation des mines et usines, 2 volumes.) C. Norges Fabrikanlmg den Iste November 879. (Renseignements statistiques sur les établissements industriels, volume.) C. 6. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 880, 88, 882, 88 (Rapports consulaires, 4 volumes.) D. Norges Sparebanker 876-878. 879, 880, 88 & 882, 88 (Statistique des caisses d'épargne, 5 volumes.) E.. Rekruteriugsstatistik for den norske Armee 878-880, 88-88 (Statistique du recrutement, 2 volumes.) F.. Den norske Statstelegraf 880. 88. 88 88 (Statistique des télégraphes de l'état, 4 volumes.) F. Norges Postvæsen 880, 88, 882, 88 (Statistique postale, 4 volumes.) - "ortsætteb,e e Urnlagct 3die Side.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, Tredie Række No. 4 TABELLER VEDKOMM ENDE GE \\, HÅ NHIEI i\ r\ i ARRET (Statistijue elf commerce de Novo%c*e pendant l'ann ce ) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. KOMMISSION HOS H. A SCHE HO TTG Co. 887.

DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

Indhold. Side. Indledning (med Anhang) I XXII Tabeller 2-54 Alfabetisk Register over Indførselsartiklerne med Angivelse af deres L.-No. i Toldtarifen 55-60 Tabel. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udforsel 2 Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indforte Varer 4 Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer 27 4. Kreditoplags-Beholdningerne i hele Riget ved Udgangen af 886 47 5. Toldintraderne ved samtlige Toldsteder 49 6. Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer 50 7. Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer 58 8. Værdi af de til samtlige norske Toldsteder indførte Varer 66 9. Værdi af de fra samtlige norske Toldsteder udførte Varer 74. Indførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 82. Udførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige udenrigske Steder 94 Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de norske Toldsteder.. Udforselsmængderne af de vigtigere Varer fra de norske Toldsteder. 22 4. Indforselsmængder og Indførselsværdier i Aarene 876-886.... 36 5. Udførselsmængder og Udforselsværdier af norske Varer i Aarene 876--886 44 6. De for de vigtigste Artikler ved Værdiberegningerne benyttede Gjennemsnitspriser 50

Table des matières. Pages. Introduction avec appendice I XXII Tableaux 2-54 Table alphabétique des marchandises importées 55-60 Tableau no I. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 Importation par espèce de marchandises 4 Exportation par espèce de marchandises 27 4. Quantités en entrepôts au 3 décembre 886 47 5. Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes 49 6. Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance 50 7. Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination 58-8. Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes norvégiennes 66-9. Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes norvégiennes 74 -. Importation des marchandises par pays de provenance 82 -. Exportation des marchandises principales norvégiennes par pays de destination 94 - Importation des marchandises principales -par douanes norvégiennes - Exportation des marchandises principales par douanes norvégiennes 22-4. Tableaux récapitulatifs des quantités et des valeurs des importations pour les années 876-886 36-5. Tableaux récapitulatifs des quantités et des valeurs des exportations des marchandises norvégiennes pour les amides 876--886 44-6. Prix Moyens des articles les plus importants 50

Indledning. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlaudet i 886 omsatte Varer er beregnet til 3 058. Mi. Kilogram, hvoraf 366 Mill. Kg. falder paa Indforselen og 694.5 Mill. Kg. paa Udforselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til 238.0 Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af 35.2 Mill. og Udførselen en Værdi af 8 Mill., - af hvilken sidste 9 Mill. kommer paa gjenudforte fremmede Produkter. Til Sammenligning wed disse Opgaver hidsættes folgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands Handelsomsætning med Udlandet i hvert af de sidste Aar: Aar. Vægt (i Mill. Kg.). Værdi (i Mill. ). Indforsel. Udførsel. Ialt. Indførsel. Udforsel. Ialt. 877 85 878 962 879 95.2 880 69. 88 67.6 882 224.4 883 303 884 327. 885 426 886. 366 367.7 264 8 454. 582 678.0 695.9 2 9 648.4 694.5 2550.2 2 225.6 233 2522 2750,8 2904 2999.2 3430.0 307.0 3058. 89.8 40.4 32 50.9 65.o 60.5 6.3 58.8 45.6 35.2 9. 9.6 89.2 8.7 20.9 2 9 i 6. 2.9 8 298.9 230 22.4 259.6 285.9 284 277.4 27.o 247.6 238.0 Af disse Tal fremgaar, at Mængden (udtrykt i Vægt) af de med Udlandet omsatte Varer, der i Aarene 879-84 har været i uafbrudt og stærk Stigning, i 885 og 886 var mindre end i 884, men forevrigt ikke stod tilbage for Omsætningen i noget af de tidligere Aar. Hvad særlig Indførselen angaar, vedvarede Stigningen ogsaa i 885 navnlig paa Grund af det tiltagende Forbrug af Stenkul. Derimod viser Udførselsmængden betydeligt lavere Tal end for 884, hvilket har sin Hovedgrund deri, at Udførselen af Is, der i 884 havde naaet en exceptionel Højde, i 885 og 886 har indskrænket sig til det i senere Aar sædvanlige Omfang, hvortil kommer, at Trælastudførselen i begge disse Aar har

Handel II været i Aftagende. Sammenlignet med det foregaaende Aar viser 886 for Tiltlastens Vedkommende en Formindskelse af 45 000 Ton. for Isexporten derimod en Forogelse af 40 000 Ton og for de øvrige Exportartikler en Forøgelse af 5 000 Ton. Værdien af de omsatte Varer viser for 886 nogen Nedgang, nemlig 9.5 Mill. Kroner. I Sammenligning med 885 er Indførselen gaaet ned med.4 Mill., medens derimod Udførselen viser en om end ringe Stigning. Handelsbalancen stillede sig for 886 gunstigere end I de nærmest foregaaende Aar. Medens nemlig Indførselens Værdi i 885 oversteg Udførselens med 47 Mill. Kroner, var dette Underskud i 886 kun 34 Mill., hvilket antages dækket ved det Belo)), hvormed Skibsfartens Bruttoudbytte har oversteget de udenlandske Udgifter ved samme. Bortseet fra saadanne Fluktuationer, der alene hidrøre fra Undtagelsesforholde i enkelte Aar, vil det sees, at Omsætningens Masse regnet efter Vægt i de senere Aar har været storre end nogensinde. Selv i de ualmindeligt gunstige Forretningsaar 873 og 874 var Indførselens og Udførselens samlede Vægt kun omtrent 2 350 000 Ton, medens den i hvert af Aarene 884, 885 og 886 oversteg 3 Mill. Ton. Derimod har Omsætningens Værdi paa Grund af de lavere Priser i de senere Aar aftaget. En lignende Tilbagegang i Omsætningsværdierne har imidlertid ogsaa fundet Sted i de fleste øvrige Lande, dog neppe overhovedet i fuldt saa stærk Grad som for Norges Vedkommende. Til nærmere Belysning heraf hidsættes: ) efter Professor Dr. von Neumann-Spallarfs «Uebersichten der Weltwirthschaft» en Oversigt over den samlede Verdenshandel i Aarene 867 885 og 2) efter den norske Handelsstatistik Opgave over Norges Andel deri samt dennes Procentforhold til den hele Omsætning i hvert af de i Tabellen medtagne Aar. Samlet VærdiIndførsel og Udførsel. 867-68 869-70 872-73 874-75 876 878 879 880 88 882 883 884 885 Aar. Samtlige Lande. Norge. _ Millioner Mark. Millioner Mark. 44 24 9 46 340 200 57 765 298 54 799 330 55 807 32 57 360 26 58 524 249 63 823 292 64 392 322 67 27 39 67 865 32 65 085 305 6 693 278 Norges Omsætning i Forhold til den hele. pot. 0.43 0.43 0.52 0.60 0.58 0.46 0.43 0.46 0.50 0.48 0.46 0.47 0.45

ilandel Af denne Tabel sees, at Norges Andel i den hele Verdensomsætning for de senere Aar kan ansættes til noget under /2 pet. Gjennemsnitstallet for Aarene 878-85 er nemlig 0.46. Derimod var Gjennemsnittet for 867-76 fuldt /2 pct., og der viser sig altsaa nogen relativ Tilbagegang i Forhold til denne Periode, men ikke i Forhold til sammes første Del, idet nemlig Procentforholdet i Aarene 867-70 alene var 0.4 Forøvrigt fremtræder den Eiendommelighed ved Norges Omsætning, at den under gunstige Konjunkturer svulmer mere op end Verdenshandelen overhovedet, men til Gjengjæld falder mere ned i de daarlige Tider. Dette sees klart af de beregnede Procentforhold for 872-75 og 88-82 paa den ene Side samt 878-79 og 885 paa den anden. I Aarene 874-75 steg Procentforholdet endog til 0.60, medens det i det vanskelige Aar 879 var nede i 0.43, og ganske den samme Svingning viser sig, om end mindre fremtrædende, i Aarene 880-85, i hvilke Modsætningen mellem de heldige og uheldige Aar ikke har været saa fremtrædende som i Syttiaarene. I det hele taget synes disse Beregninger at styrke den Opfatning, at de økonomiske Forholde i vort Land, særlig de, der stua i Forbindelse med den udenrigske Handelsomsætning, ere mere afhængige af Konjunkturerne, end Tilfældet er i andre Lande i det hele taget, hvilket maaske hovedsagelig maa tilskrives vort Lands ringere Kapitalstyrke i Forbindelse med den betydelige Rolle. Skibsfarten spiller i vor udenrigske Handelsomsætning, idet det er klart, at de særdeles gunstige Fragter i den forste Halvdel af Syttiaarene og de særdeles ugunstige Skibsfartskonjunkturer i de seneste Aar hver i sin Retning maa have indvirket paa Landets Kjebeevne. Paa lignende Maade har ogsaa de store Jernbanebygninger i Syttiaarene bidraget til at hæve Importværdien i Modsætning til de senere A ar, i hvilke ingen Jernbanebygnink har fundet Sted. Tages disse Forholde med i Betragtning, bliver Resultatet, at Norges Handelsomsætning i heromhandlede Aarrække efter Omstændighederne har holdt nogenlunde Skridt med den almindelige Udvikling af Verdenshandelen. Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indførselsartikler skal man her fremhæve folgende: Af Kornvarer har Importen i de sidste Aar udgjort: 880 3 2 000 Hl. til Værdi 37 4 500 88 3 409 000 4 840 700 882 3 99 000 33 38 300 883 3 439 000 34 678 500 -- 884 3 370 000 3 669 885 3 778 000 3 396 300 886 3 47 000 26 450 300 I Gjennemsnit for Aarene 876-80 indførtes 3 343 000 Hl. til en Værdi af 36 892 000 og for Aarene 88-85 3 439 000. til Værdi 34 545 000 Det i 886 indførte Kvantum svarer saaledes omtrentlig til et Middelsaars Behov, hvorimod Importens Værdi paa Grund af de særdeles lave Priser saavel i 885 som i 886 var meget mindre end sædvanligt. Medens

Handel IV saaledes Gjennemsnitsprisen for Rug, som er Hovedartikelen, for Aarene 866 80 er beregnet til 6.00 pr. Kg. (leveret i norsk Havn), vare Priserne i 885 og 886 henholdsvis.80 og 9.5. Da Landets Tilførsel af denne Kornsort i 886 udgjorde 4 /2 Mill. Kg., vil det sees, at man paa Grund af det nævnte Prisfald alene paa denne Artikel har indsparet omtrent 9 Mill. og med Tillæg af Rugmelet over 9.8 Mi. Kroner. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Gruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Sammenfatter man herunder de to Hovedgrupper, der i Tabelværket er benævnte,,garn og Rebslagerarbeide samt Manufakturvarer af Spindestoffe (Gruppe 8 og 9), vil man finde, at Indforselen udgjorde : 880 4 80 000 Kg. til Værdi 23 707 500 88 5 504 000-25 997 882 5 760 000 26 925 400 883 5 840 000 24 339 884 6 502 000 26 265 900 885 6 039 000 22 496 900 886 5 869 000 22 058 300 I Lobet af Aarene 880-84 har saaledes Kvantumet været stadigt voksende, medens 885 og 886 vise nogen Formindskelse, sammenlignet med de nærmest foregaaende Aar. Værdien, der i 874 med en Import af ca. 6 IVIill. Kg. var naaet op til et Beløb af 34 Mill., er derimod siden betydeligt aftaget et Forhold, der har sin Grund ikke blot deri, at Priserne paa alle disse Varer paa hin Tid vare betydeligt højere end nu, men ogsaa deri, at Forbruget af de kostbarere Stoffe var forholdsvis adskilligt større. Den gjennemsnitlige Værdi pr. Kg. for samtlige Manufakturvarer underet er saaledes gaaet ned fra 5.50 i 874 til 4.94 i 880 og videre til 4.04 i 884 og 73 i 885, hvorimod 886 med en Gjennemsnitspris af 76 viser en liden Stigning. Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes: 88 26 930 000 Kg. til Værdi 8 375 300 882 26 929 000 6 9 000 883 29 2 000 7 24 884 30 998 000 6 77 900 885 27 6 000 4 62 700 886 30 589 000 6 437 500 Indførselen af disse Varer var saaledes, hvad Mængden angaar, i 886 ret betydelig, navnlig af Kaffe og Sukker. Da imidlertid Priserne overhovedet stod lavt, hævede Værdien sig ikke over den gjennemsnitlige. Af de enkelte Rovedartikler var Indførselen i de 5 sidste Aar (angivet i Kg.) : 88 88 884. 885. Kaffe 6 993 000 7 994 000 7 372 000 7 9 000 8 84 000 Sukker 223 000 98 000 2 896 000 9 329 000 2 044 000 Sirup 4 972 000 5 458 000 5 663 000 4 344 000 4 794 000 Tobaksblade 74 000 76 000 98 000 995 000 842 000

tiandel Porbruget af disse Artikler synes fremdeles at være i Stigende, undtagen for Tobakkens Vedkommende, og udgjorde (ifølge Anhanget G nedenfor) pr. Indbygger : Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. 88-85 gjennemsnitlig 74 Kg. 5.3 Kg. 50 Kg. 0.85 Kg. 884-86 83 5.6'6 53 0.86 - For Aaret 886 alene viser Beregningen et lidt mindre Kaffeforbrug og et lidt større Forbrug af Sukker; men man kan ikke bygge synderligt paa Opgayer for et enkelt Aar. Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer følger i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, soin hver for sig repræsenterer nogenlunde det samme Værdibeløb, nemlig Fedevarer og Metalvarer. Henfører man under de førstnævnte alt, hvad der i Hovedgruppe* 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under de sidstnævnte alle Slags Metaller, saavel raa og halvforarbejdede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 2 vil man finde, at Indførselsværdien for hver Gruppe Aar om andet dreier sig om A 2 Mill. T 886 har dog Værdien været lidt under Mill. Blandt Fedevarerne er det igjen Smør, Flesk og Kiwi, som spiller den største Rolle. Importen af Smør har i det sidste Aar aftaget saavel i Mængde som i Værdi. Den. udgjorde: 88 3 5 000 Kg. til Værdi 5 969 000 882 3 39 000 5 590 400 883 3 88 000 5 500 884 3 467 000 5 027 000 885 3 789 000 4 925 400 886 3 275 000 4 094 I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 878 er bleven udfort ikke ubetydelige Partier norsk Smør, hovedsagelig Margarin. Exporten af denne Artikel udgjorde i 885 627 400 Kg. ( 952 800 ) og i 886 874 000 Kg. (2 305 800 ). Af det i sidstnævnte Aar udførte Kvantum antages omtr. 450 000 Kg. at have været almindeligt. Smør, jfr. Tabel 3, Side 28. Af Flesk og Kjød, hvoraf Norge engang har havt Overskud og hvoraf man endnu i Begyndelsen af Femtiaarene alene behøvede omkring /2 Mill. Kg. aarlig fra Udlandet, var Indforselen: 88 6 935 000 Kg. til Værdi 4 883 600 882 4 798 000-3 648 400 883 6 997 000-5 5 200 884 5 744 000-3 577 885 7 466 000-4 3 000 886 7 580 000 4 9 800 Det.Tilskud, soni Landet i almindelige Aar tiltrænger af disse Artikler, kan saaledes for Tiden ansættes til 6 à 8 Mill. Kg. I Aarene 877-79 var Importen adskilligt større, 8 à 8% Mill. Kg., hvilket formentlig ialfald delvis hænger sammen. med de betydelige Jernbanearbeider, son) da vare igang. b

Handel VI For Metalvarernes Vedkommende udgjorde Importværdien i.886 9 899 000, hvoraf 4 693 090 falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og 5 206 000 paa Metaller i Arbeide. Blandt de forste er igjen 3 268 000 beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde 32 273 Ton eller omtrent det samme som i de nærmest foregaaende Aar. indførselen af Rujern androg til 707 Ton, hvilket omtrent svarer til Gjennemsnittet for Tiaaret 876-85 (9 996 Ton). Indførselen af Stangjern har været i temmelig stadigt Stigende og udgjorde i 886 7 022 Ton mod 5 663 d.sn. 88-85. Derimod har Indforselen af Jernplader (3 749 Ton) været betydeligt mindre end sædvanligt. * Af Brændevin og Spiritus er, som i tidligere Aarsberetninger paapeget, Indforselen i de senere Aar aftaget betydeligt, medens der samtidig er begyndt en Ildførsel, der i Aarene 879-83 naaede en stor Roide og, omendskjønt betydeligt aftaget, dog fremdeles liar en vis Betydning. Til nærmere Belysning heraf bidsadtes folgende Opgave: Indførsel Samme TTilfersel Samme Overskuds- A ar. af Brændevin beregnet til af Brændevi» beregnet til indførsel af 50 og Spiritus. 50 pet. Styrke. og Spiritus. 50 pet. Styrke. pet. Styrke. «Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. 876 877 878 879 880 88 882 883 884 885 886 4 95 000 3 29 000 2 226 000 922 000 848 000 875 000 823 000 880 000 93 000 854 000 727 000 6 460 000 5 052 000 3 392 000 23 000 085 000. 9 000 000 000 2 000 54 000 039 000 849 000 34 000 6 000 577 000 870 000 782 000 655 000 774 000 856 000 549 000 492 000, 300 000 34 000 6'000 894 000 2 783 000 63 000 2 496 000 2 000 247 000 83 000 768 000 490 000 6 426 000 5 036 000 2 498 000-570 000-4-- 78 000 - - 387 000.4-02000 45 000 34 000 27 000 359 000 Medens Aarene 875-77 viste en Overskudsindførsel.af. omtrent 6 Millioner. Liter aarlig (beregnet efter 50 pct. Styrke), blev der i 879-8 udfort gjennemsnitlig Million Liter mere, end der indfortes, i 'de to folgende Aar udførtes derimod kun noget over 000 Liter mere end indfort, medens der i de tre sidste Aar var en Overskudsindførsel af gjennemsnitlig 324 000 Liter. Den indenlandske Produktion udgjorde i 875 5 244 000 Liter, men steg efterhaanden, indtil den i 879 naaede 7 762 000 Liter; siden er den, bortseet fra en liden Stigning i 882, i det hele taget atter gaaet tilbage og udgjorde i 886 5 545 000 Liter eller omtrent Mill. mindre end i det foregaaende Aar. Det indenlandske Forbrug af Brændevin er for det sidste Aar beregnet til ca. 5 905 000 Liter eller 0 Liter pr. Indb., hvilket er mindre end Gjennemsnittet. for de nærmest foregaaende 5 Aar.

VIIHandel % /,. Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) var Importen i 886 meget betydelig, nemlig 25 000 Kg., hvilket er det største Kvantum, som denne Artikel hidtil har naaet, skjent Forskjellen mellem 884 og 886 er ganske uvæsentlig. Det indenlandske Forbrug er beregnet, som følger: 878 5 853 000 Kg. 88 8 087 000 882.. 8 700 000 883 8 83 000 884 9 783 000 885 693 000 886 603 000 Forbruget har saaledes i det hele været jevnt tiltagende, men samtidigt er Priserne gaaet saa stærkt ned, at de.6 Mill. Kg., som forbrugtes i 886, ikke har kostet Landet synderligt niere end de 5.9 Mill. Kg., sow forbrugtes i 878. Af Stenkul er der i 886 bleven indført 8 045 000. til en Værdi af 7 40 000 Indkjøbet af Dampskibe fra Udlandet har siden 882 gaaet stærkt tilbage, saaledes som det fremgaar af folgende Opgave for de sidste 5 Aar: Antal. Reg.-Ton. Værdi (i ). 88 9 6 643 2 452 000 882 33 4 963 6 279 000 883 23 8 70 3 344 000 884 9 5 592 2 078 000 885 2 834 953 000 886 4 937 328 000 Angaa,ende Forholdet mellem det indenlandske Skibsbyggeri og Indkjøbet af udenlandske Fartøjer meddeles nærmere Oplysninger i Indledningen til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler paa de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsøiemed, bliver Resultatet for de sidste Aar følgende (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillerede Opgaver): Aar. Indforsel til Forbrug. Absolute Tal (Mill. ). Indførsel i Produktions- Ialt. øjemed. Indførsel til Forbrug. Procenter. Indførsel i Produktions- Ialt. øjemed. 50.8 877... 39.0 89.8 72 26.8 36. 878... 4.2 40.3 74.2 25.8 34 879... 98.8 32 74.7 25.3 37.3 880... 6 50.9 75.3 24.7 45 88. 25 65.0 74.2 25.8 49.6 88...9 60.5 69. 30.9 47. 883... 4.2 6.3 70.8 29.2 48.4 884....4 58.8 69.6 30.4 48 885....8 45.6 69.9 30... 96.5 38.7 35.2 7.4 28.6

Handel VIII Det er i tidligere Aargange af Handelsstatistikeu paavist, at de almindelige økonomiske Forholde finder et bestemt Udtryk i Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, enten som Raastoffe og andre Produktionsfornødenheder eller som Maskiner, Redskaber og andre Produktionsmidler. Jo niere Foretagsomhed der ytrer sig i Næringslivet, desto mere voxer den sidstnævnte Del af Indforselen i Sammenligning med førstnævnte, medens omvendt Virksomhedens Stilstand eller svagere Fremgang afspeiler sig i et synkende Procentforhold at* denne i Produktionsøiemed stedfindende Del af Indførselen. Saaledes har det for Norges Vedkommende vist sig, at nævnte Procentforhold fra 7 pet. i 866 sank til 27.0 pets i 869 og derefter gradvis steg til 35.2 pet. ) eller, efter en noget modificeret Beregningsmaade, 39 pct. i 87 For de derpaa folgende Aar iagttog man en stadig Falden, indtil Forholdet naaede sit laveste Punkt -- 24.7 pet. - i 880, hvorefter det atter steg indtil 30.9 pet. i 882, siden hvilket Aar der har indtraadt en svag Tilbagegang i Aarene 883-85 og en stærkere i Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkeligt overensstemmende Maade i Norge, Sverige og Danmark 2), og man hidsætter derfor for Aarene 874-885 nedenstaaende Talrække: Procentforhold af Indferse I i Produktionseiemed: til Norge. til Sverige. til Danmark. 874 33 pet. 875 29.7 876 26.6 877 26.8 878 25.8 -- 879 25.3 880 24.7 88 25.8 882 30.9 883 29.2 884 30.4 885 30. 37 pet. 48 pct. 35..._ 43-36.. 4.5 28.6-36.8-27. - 32-26.0-34 - 27.2-36.0-27.0 38.2 29.5-40.9 28.5. 40.3-29.2 4.4 -- 27.6-40.6 - Der viser sig altsaa for alle tre Lande et aftagende Procentforhold fra Midten af Syttiaarene til Slutningen af samme, derefter har Forholdet i det hele bedret sig, først i Danmark, derefter i Sverige og Norge. I Aarene 882-84 har det saavel i Danmark som i Sverige og Norge, med et Par mindre i alle tre I) Se Indledningen til Handelsstatistiken for 875, S. VI. 2) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udfort efter Uddrag af den officielle Statistik over Utrikes Handel och Sjöfart, hvorved vi i det væsentlige have befulgt den i den norske Handelsstatistik anvendte Inddeling, hvis Grundtræk er forklaret i Indledningen til Aargangen 87 (noget modificeret fra 876 af). - For Danmark forefindes direkte officielle Opgaver over lndforselen i Produktionsoiemed, saa vi her alene have udfort Procentberegningerne. - For andre Lande foreligge ikke Opgaverne i en for denne Undersøgelse bekvem Form.

Ix Handel 886 Lande mærkeligt samstemmende Fluktuationer, onarent holdt sig paa det i 882 naaede Standpunkt, hvilket stemmer med den af mange Kjendsgjerninger bestyrkede Iagttagelse, at der efter et i Aarene 880-82 indtraadt Opsving i Forretningslivet senere er indtraadt en Stilstand og derefter Tilbagegang. Medens det for Indførselens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved Udførselen i flere Henseender af størst Interesse at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Nteringsveie, der levere Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarene 866--86 henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel B): Aar. I Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Andre Gjennorske udførte fremmede Artikler. Varer. Mill. Mill. 04 866-70 gjennemsnitlig... 333 Mill. Mill. 8.07 0.84 87-75 876-80 44.95 4.79 38.80 44 6.92 66 9.2 3 26.0897 88--85 486 492 882 883 884...... 885 886 45.89 47.07 480 473 40.52 39.72 39.6 34.92 37.05 36.96 26.90 26.48 3 29.34 62 268 4.8 24.9 92 Ialt. Mill. 728 6.22 37 4.83 296 6.4 20.94 84 Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trælast og Fiskevarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod 9/io af den hele Udførsel, har i de senere Aar kun udgjort noget over 7/. Deres Værdi er vistnok steget i Sammenligning med førstnævnte Tid, men har i de senere Aar ikke naaet Syttiaarenes høie Standpunkt, medens Værdien af andre Udførselsartikler har gaaet betydeligt fremad. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige 4 ovedgruppers Andel i Exporten: Trælast og Andre Fiskevarer. Produkter. Gjenudførsel. Ialt. pct. pct. p 866-70 gj.snitlig 87.9.0. 87-75 - 8.7 5.9 4 876-80 79.2 8.6 2 88-85 74.5 29 6 882...... 75.6 2.9 5 883 74.5 28 7 884 7.5 26.2 3 885 76 23 4. 886 70 24.2 8 7-767_,

Handel X Naar der for 885 og 886 for de andre Udførselsprodukter end Trælast og Fiskevarer viser sig et noget lavere Procentforhold end i 884, da beror dette væsentlig paa den ene Artikel Is, hvoraf der, som i en anden Forbindelse berørt, i 884 udfortes en usædvanlig stor Mængde, der tillige blev afsat til meget fordelagtige Priser, medens Udførselen i 885 og 886 har holdt sig paa et mere normalt Standpunkt. Af den ovenfor angivne Værdi af de i 885 udførte norske Trævarer, 37 055 000, falder 29 275 000 paa den egentlige Trælast, 5 520 000 paa Træmasse og Cellulose, 720 000 paa Fyrstikker samt 6 500 paa Træsneller og dreiede Trævarer. Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste Aar udgjort: Aar. Hovlet Skaaren Last. Last. Huggen Last. Ruud I Splitved Stav. og Last. Brænde. Ialt. 877 878 879 880 88... 882 883 884 885 886 I Reg.-Ton. Reg.-Ton. Reg.-Ton.' Reg-Ton. Reo. b Ton Reg.-Ton. Reg.-Ton. 58 279 34 86 479 97 292 62 98 29 93 97 846 95 429 64 770 76 893 2 34 207 47 93 654 245 548 5 628 290 739 227 088 228 95 80 06 280 429 34044 268 484 66 485 278 520 247 667 238 954 245 936 249 830 244 50 243 9?0 236 0 97 7 66 65 69 356 59 44 48 55 303 007 307 826 242 666 249 0 28 5 27 06 26 48 30 06 34 405 34 526 43 977 39 969 33 928 40 58 3 2 35 332 29 496 29 576 3 2 36 750 40 90 39 206 42 405 39 67 830 508 737 04 706 858 895 206 88 99 98 809 945 56 939 23 860 387 824 75 Exportmeengden stod i 886 tilbage for hvert af de foregaaende 6 Aars og var 84 000 Reg.-Ton mindre end den gjennemsnitlige Udførsel i Aarene 88-85, men 4 000 Reg.-Ton større end det tilsvarende Tal for Aarene 876-80. Udførselen af skaaren og høvlet Last tilsammentagne har i de senere Aar holdt sig paa noget over 480 000 Reg.-Ton efter i 882 at have været oppe i 502 500, den største Udførselsmængde siden 873 og 874, da den udgjorde 570 000 og 550 000 Reg.-Ton. I 886 sank denne Udførsel til 447 500 Reg.-Ton. Af hevlet Last er der i det sidste Aar bleven udført betydeligt mere end af skaaren Last, medens Forholdet endnu i 877 var /3 høvlet mod 2/3 skaaren. -Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker ni. In., viser en stadig Nedgang og var i 886 mindre end Halvparten af Gjennemsnitsudforselen 876 80 og under Tredieparten af Giennemsnitsudførselen 87-75. Udskibningen af Minetommer og Pitprops har ogsaa været forholdsvis liden, om end lidt større end i 885. De for Trælasten opnaaede Priser vare i 886 navnlig for høvlet Last meget lave, jfr. Tabel 6. Udførselen af Træmasse, som endliu i 875 alene androg til 8 540 Ton, beregnet til en Værdi af 683 000, har i de sidste 7 Aar udgjort:

XI handel 880 26 055 Ton til Værdi 2 345 000 Kroner, 88 42 800 4 280 000 882 58 884 4 009 000 883.... 70 464 4 845 000 884 76 69-4 722 000..._ 885 90 78-5 664 000 886 99 660-5 520 000 Denne Artikel har saaledes en ikke ringe Betydning og nagtet Prisernes Fald har Exportmængden været i stadigt og betydeligt Stigende, saaledes i Aarene 884 til 886 fra 76 600 til 99 700 Ton. I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, er det i de foregaaende Aargange af nærværende Statistik bemærket, at 882 og 883 var karakteriserede ved en ganske usædvanlig Nedgang i Udførselsmængderne for samtlige vigtigere Fiskeriprodukters Vedkommende, samtidigt som en exceptionel Stigning i Priserne tjente til at holde Exportens Værdi Høide med de bedste Aar. Det folgende Aar viste netop det modsatte Forhold, nemlig Forøgelse af Mængderne og Nedgang i Priserne, og i samme Retning har i det hele taget Udviklingen gaaet i A arene 885 og Af Klipfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var saaledes Exporten: 88 4 99 000 Kg. til Værdi 6 02 000 882 40 20 000 7 653 000 883 3 453 000 6 04 000 884 37 666 000 3 83 000 885 37 372 000 847 000 886 4 49 000 788 000 Fra 883 til 886 er der altsaa i Henseende til Kvantum en Forøgelse af Millioner Kg., men da Gjennemsnitsprisen samtidigt er gaaet ned fra 5 til 26 Ore pr. Kg., altsaa næsten til det halve, viser Exportværdien en meget betydelig Formindskelse. samme Retning er det gaaet med Udførselen af Tørfisk, hvis Værdi dog ikke i den Grad er gaaet tilbage. Der exporteredes nemlig: 88 8 876 000 Kg. til Værdi 6 35 000 882 4 907 000 6 727 000 883 907 000 5 488 000 884 3 875 000 5 625 000 885 6 830 000 5 22 000 E486 5 869 000 5 387 000 Af Rogn exporteredes 59 000 Hl. til en Værdi af 066 000 mod 64 000 Hl. værd 246 000 i 885. Prisen har ligesom i 885 været meget lav. Ogsaa for Tran have Konjunkturerne i de senere Aar stillet sig meget uheldige, særligt for de finere Sorter. Medens damprenset Medicintran i 883 gennemsnitlig blev betalt med 80 pr. HI., er den i 884 beregnet til 95, i 885 til 62 og i 886 til 53, anden Medicintran er gaaet ned fra

Handei XII 5 pr. Hl. til 65 i 884, 48 i 885 og. 37 i.886, blank Tran fra 60 til 48 i 884, 40 i 885 o'g 32 i 886 o. s. v. Af de forskjellige Sorter exporteredes ialt 880 69 000 til Værdi 5 295 000 88 25 000 -- 5 438 000 882 000 5 383 000 883 83 000 4 430 000 884 25 000 5 706 000 885 47 000 5 228 000 886 69 000 5 4 000 I den for 886 anførte Værdi er indbefattet Hvaltran til et Belob af 487 000 (885: 969 000). Udførselen af saltet Sild, der var ganet ned fra 09 000 Ill. til en Værdi af 6 280 000 i 88 til 664 000 Hl. og en Værdi af 567 000 i 883, androg i 884 til 74 000 Hl. til en Værdi af 556 000, i 885 698 000 Hl. til Værdi 8 29 000 og i 886: 8 000 Hl. til Værdi 9 626 000 Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks 680 000, fersk Makrel 384 000, fersk Sild 92 000, røget Sild 7 000, Ansios 288 000, Hummer 58 000, Fiskeguano 996 000, Sæl- og Hvalspæk 000, Hvalolie, Hvalbarder in. m. De 25 Mill., som ifølge det ovenfor Oplyste udgjør den samlede Værdi for 886 af andre norske Udførselsvarer end Fiskeriprodukter og Trævarer (derunder ogsaa indbefattet Træmasse og Fyrstikker), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men soin dog for hvert Aar vokser baade i Antal og i Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i 886 oversteg 400 000 De vigtigste af disse andre norske Ildforselsartikler var: Exportværdi Exportværdi Som og Spiger ---- 2 602 000 Bomuldsvarer 704 000 Smør(Margarin-ogandet) 2 306 000 Is 687 000 Skind 2 302 000 Huggen Sten 625 000 Uldvarer 999 000 Saalelæder 579 000 Ertser og Malme 495 000 Garkobber og gl. Metal. 559 000 Papir og Pap 02 000 Havre f 498 000 Skibe 820 000 Glasvarer 468 000 Kondenseret Melk.... 85 000 Rugmel 463 000 Foruden de nævnte Artikler udføres der He st e for et Beleb, der antagelig overstiger 400 000 ; men da Opgaverne over den over Landgmendsen stedfindende Udførsel heraf ere meget mangelfulde, viser den officielle Beregning en betydeligt ringere Værdi.

XIII Handel Af mindre Udførselsartikler, der dog i 886 udgjorde et Belo)) af over 000, kan mærkes: Hornkvæg, Fuglevildt, Hermetik, Affaldsmel, Karve, 0 (365 000 ), Bomuldsgarn, Hampe og Lingarn, Hatte og Huer (202 000 ), Lin- og Rapsolie, Lin- og Oliekager, Mursten, Nikkelsten, Feltspat, Apatit, Oxalsyre, Jod, Maskiner (300 000 ), Vognmagerarbeide (255 000 ), Lamper samt Boger (33 000 ). Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. For disses Vedkommende er der i Sth. Prp. No. 5 for 88 i Tabelbilaget meddelt detaillerede Oplysninger angaa,ende Indførselen og Udførselen i hvert af Aarene 866-79. Vi hidsætte i denne Forbindelse nedenstaaende Opgave over den samlede Udforsel af norske Industrifrembringelser, iberegnet Træmasse og nogle andre i nævnte Dokument ikke medtagne Produkter, men ikke hevlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter, uagtet ogsaa disses Værdi for en Del repræsenterer industrielt Arbeide: 866-67 gjennemsnitlig 477 000 87-72 3 956 000 876-77 25 000 88-82 9 53 000 883... 20 878 500 884.... 20 63 700 a) 20 323 200 885 i b) 20 097 400 886 2 59 For 886 er Beregningen udført paa en fra de foregaaende Aar lidt forskjellig Maade, idet navnlig Mel ikke er medregnet, hvorfor man har inddelt Aaret 885 i Litera a og b, af hvilke førstnævnte svarer til de foregaaende Aar og sidstnævnte til Disse Tal vidne i det hele taget om en stærk Udvikling af den norske Exportindustri i Syttiaarene samt Begyndelsen af Ottierne. Siden 883 har imidlertid Exporten været hemmet af de stadigt synkende Prise'', men er alligevel i kvantitativ Henseende gaaet saa meget frem, at Værdien snarere er gaaet frem end tilbage. Forøvrigt henvises til de tabellariske Sammenstillinger med tidligere Aar, der som sædvanligt er meddelte saavel i Anhanget til nærværende Indledning som i selve Tabelværket. Kristiania den 7de Juni 887. A. N. Kiwi-. C

Anhang.

Handel XVI A. Norges Handels- Vægt. 5 6 Værdi. Aar. indførsel. Udførsel. Ialt Indførsel og Udførsel. Indførsel. Udførsel. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kroner. Kroner. 866-70 gj.snitlig.. 649 563 000 247 238 000 896 80 000 4 000 73 280 000 87-75 826 856 000 398 836 000 2 225 692 000 53 679 000 6 28 000 876-- 80 06 355 000 338 564 000 2 354 99 000 56 23 000 3 368 000 88-85 289 02 000 74 663 000 3 030 675 000 58 237 000 4 833 000 876 ). 95 72 000 426 498 000 2 342 29 000 67 398 000 8 37 000 877. i 82 565 000 367 668 000 2 550 233 000 89 772 000 9 4 000 878 963 77 000 262 464 000 2 225 64 000 40 348 000 9 630 000 879. 95 62 000 82 095 000 2 33 257 000 32 226 000 89 '222 000 880. 069 5 000 454 094 000 2 523 245 000 50 87 000 8 739 000 88 67 65 000 583 80 000 2 750 83 000 64 997 000 20 934 000 882 224 47 000 677 96 000 2 902 378 000 60 475 000 22 955 000 883. 303 287 000 695 887 000 2 999 74 000 6 35 000 6 39 000 884 327 3 000 2 2 860 000 3 429 973 000 58 795 000 2 99 000 885 422 594 000 648 427 000 3 07 02 000 45 605 000 938 000 886 363 566 000 694 552 000 058 8 000 35 69 000 2 844 000 ) Fra og med 876 er benyttet den «tilstedeværende» Folkemængde og for tidligere Aar den «hjemmehørende» B. Indførselsværdi og Aar. a. b. c. d. e. f. g. 3 4 _56 8 9- IO II 2 A. I n dfo rselsv ae rdien fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der ved samme søges tilfredsstillede: For_ Beklædningsog tærings" gio en _ T iletgjenstande. stande. Hustilbehør og Ud- styrs- gjen- stande. Kunst _ gjenstande, Bøger Papir etc. Produktionsfor_ i ode', (Raastoffe etc.). Skib s- fornoen d - heder. Skibe. h. Ialt Indførsel: Maskiner Redskaber og lignende Produktionsmidler. til Forbrug (a-d). i Produk- tions-. memed (e-h). Samlet Indforsel (Guld, Sally og rede Penge undtaget ). A,solute Tal. 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Kr. 8 36-70gj.sn.. 5 880 3 750 5 650 760 20 580 2 080 3 540 2 70 72 040 28 370 4 8 7-75 -.. 67 800 24 409 0 650 30 790 3 230 9 80 5 6 4 869 48 8 53 6 7 8 76-80 --- 78 3 22 84 2 590 960 28 78 2 350 4 750 4 540 5 702 40 42 f 56 28 8 3-85 -.. 7 285 26 95 923 2 566 33 950 747 6 054 4 58 969 46 269 58 23 8 32....... 69 624 27 733 288 2 277 34 204 992 9 086 4 27 922 49 553 60 47r] 8 33.... 74 470 25 508 88 2 402 33 637 802 7 4 567 4 98 47 7 6 3U 8 34...... 66 759 28 084 2 725 2 842 35 76 767 5 744 5 4 4 48 386 5879 8 35 64 32 23 824 95 2 734 34 775 086 3 284 4 630 830 43 775 45 6(V 8 6. 59 743 23 526 844 2 48 3 62 78 433 4 82 96 53 38 638 356 P 'ocent : pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pet. 8 i6-70gj.sn 5.7 7 5.6 0.7 20.5 5 2 7.7 28.3 8 ri-75 -.. 44. 5.9 7.2. 20.0 6 0 6 68.3 7 8 76-80 - 50.2 4.6 8..3 8.5.5 0 2 8 74.2 25.8 8 3-85 -.. 45.0 6.6 7.5.6 2.5. 8 9 70.7 29.3 8 32 44 7.3 7.0.4 2.3.2 5.7 7 69. 30.9 8 33 46.2 5.8 7.3.5 20.9. 4.4 8 70.8 29.2 8 34 4 7.7 8.0.8 25. 6 3 2 69.6 30.4 8 35 44. 6.4 7.5.9 29 0.7 3 2 69.9 30. 8 36 44.2 7.4 8.0.8 24 0.6. 5 7.4 28.6

omsætning med Udlandet. XVII Handel 7 8 9 Værdi pr. Indbygger. Ialt Indførsel og Udførsel. Middelfolkemængde. Indførsel. Udførsel. Ialt Indførsel og Udførsel. Aar. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. 73 690 000 723 000 58.30 450.80 gj.snitlig 866--70. 259 897 000 774 000 86.60 59.90 46.50 -- 87-75. 259 49 000 866 000 870 55.90 39. 876-80. 273 070 000 92 000 837 59.78 45 88-85. 285 535 000 ) 88 000 9 65.00 57. 876. 298 886 000 84 000 59.30 640 877. 23 978 000 867 000 75.20 49. 24.30 878. 22 448 000 892 000 70.00 47.20 7.20 879. 259 6 000 9 000 79.00 56.90 35.90. 880. 285 93 000 95 000 86.20 620 49.40.... 88. 283 430 000 93 000 83 90 64.30 48.20.. 88 277 454 000 94 000 84.30 60.70 45.00 88 270 994 000 923 000 860 58.30 40.90 884. 247 543 000 938 000 75. 560 27,70 885. 238 03 000 954 000 69.20 560 2.80 Folkemængde, Udførselsvaerdi..3.4.5i6 7 8 9 20 2 22 I 23 B. U d førse svx rdien fordelt efter de Næringsveie, der afgive Gjenstande til Udførsel: a. b. c. d. e. f. g. h. Talt Udførsel: Produkter af Pro- Pro- Pro- Pro- Pro- Produkter af d ukter af dukter af Fisker i- dukter af Mineralri get, Spinde- dukter at d ukter af Jordbrug. Sæl- og Skovdr ft produkter. uforarbeiædledeindu- Industri- halv-eller andre og Hvalfangst riget, helforog Væve- Fædrift g Træ" etc. industri. samtjagt. dede. samt strien. grene. Metaller. Samlet af Udforsel (Guld, Sølv fremmede g rede Penge Varer. undtaget). 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 3 038 660 33 328 999 770 580 090 72 435 845 73 280 866-70. 3 860 44 95 020 4 79 3 860 3 220 2 6 2 350 3 662 2 556 6 28 87-75. 4 880 38 80 80 43 40 2 830 3 500 3 060 3 670 06 2 307 3 368 876-80. 7 340 42 859 9 42 920 4 802 4 480 4 070 3 483 864 2 969 4 833 88-85. 6 506 45 896 490 47 069 6 986 3 559 4 60 3 748 9 855 3 22 955...88 8 6 43 802 2 203 42 726 4 78 4 59 4 632 3 98 3 04 3 25 6 39...88 7 554 40 522 2 532 39 722 6 569 5 284 3 948 3 452 9 583 2 66 2 99...884. 7 96 39 63 97 34 92 2 583 5 664 3 42 3 2 97 76 4 77 938... 885. 7 442 37 055 64 36 956 2 722 5 483 3 652 3 997 98 92 3 923 2 844.,. 886. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 7 44 0 9 45.5 7 4 0 8.5 98.9. 866 6 43.0 39.4 6 0 5 2 97.6 4 87 74. 4.8 37.3. 4.9 7 3 4 0 6 97.8 2 870 6.4 37.3.7 37.2 4.2 4.0 5 97.4 6 t 88-85, 5.3 37.3.2 38 5.7 9 7 97.5 5,,.88 7.0 37.7.9 36.8 6, 6 4.0 27 97.3, 7... 88: 6.7 36. 3 35.4 5.9 4.7 35 97.7 3. 884, 7. 38.4.9 34.2 5 5.6, 95.9 4....885: 7.2 36.0.6 36.0 6 5.3 6 9 96,. 8. 886...... a f norske Varer. A0 r.

Handel XVIII C. Den udenrigske Omsætning 2 3 4 5 L Værdi. Lande. I Gjennemsnit hvert af 876-880. 88--885. 88 884. K r. A. //Worse/.. Tyskland 43 06 200 45 942 400 46 800 300 45 78 800 Storbritannien og Irland Sverige 4 985 600 3 034 700 4 459 7 435 42 333 9 600 42 500 7 457 900 4. Rusland og Finland 5. Danmark 6. Lande udenfor Europa 6 946 200 6 875 400 4 565 400 3 922 500 4 552 900 5 625 700 4 600 700 3 99 600 6 228 900 5 704 000 3 046 300 7 339 700 7. Holland 6 427 900 5 560 500 5 347 900 5 404 800 8. Frankrige 6 955 000 6 233 900 5 90 400 5 549 400 B. Udførsel. 9. Storbritannien og Irland. Sverige 32 766 700 675 38 86 400 3 828 40 7 300 4 277 900 37 274 3 04 500. Tyskland 6 839 000 5 337 000 6 779 000 5 272 000 Spanien 9 874 600 II 825 400 2 50 700 404 300 Frankrige 8 208 900 8 929 000 8 783 9 527 400 4. Holland 5. Danmark 5 898 5 26 800 6 007 300 6 053 700 5 384 400 5 603 300 5 37 500 6 09 000 6. Lande udenfor Europa 7. Rusland og Finland 83 200 3 400 800 2 887 600 4 66 600 3 2 600 3 234 700 2 43 400 4 255 800 C. Samlet Omsætning. 8. Storbritannien og Irland... 74 752 300 79 645 500 82 440 400 79 375 600 9. Tyskland 2(). Sverige 59 900 200 24 709 800 6 279 400 63 579 300 3 263 200 33 388 500 6 053 800 30 499 400 2. Rusland og Finland 2 Danmark 20 347 000 22 092 200 8 089 7 835 400 20 606 600 8 802 900 9 959 800 9 37 300 '2 Frankrige 5 63 900 5 62 900 4 684 500 5 076 800 24. Lande udenfor Europa 25. Holland 6 378 600 2 326 000 8 53 300 9 350 500 567 800 732 300 9 753 776 300 26. Spanien 663 400 2 895 800 2 8 800 922 600 27. Belgien 4 93 200 6 082 400 5 904 600 6 45 400 28. Italien og Østerrige... 3 676 900 3 733 600 2 704 000 3 69 400

med de vigtigste Lande. XIX Handel 6 7!I 8 2 II. Procentforhold. Aarene I Gjennemsnit I hvert af Aarene 885. 876-880. pc.t. 88-885. pct. 88 pct. 884., pct. 885. i886. pct. pct. No. 4 666 400 38 038 600 27.6 29.0 29.0 28.8 28.6 28... 37 352 900 34 472 26.9 26 2 26.2 26.5 25.7 25.5 6 339 500 6 69 300 8.4.0.8.0.2 4 6 338 300 933 500.9 8.9 9. 9.9..2 8.8 4. 069 800 9 560 900 9 9.2 8.2 8.2 7.6 7. 5. 7 957 500 6 234 400 2,9 6 9 4.6 5 5 4.6 6. 4 828 300 4 749 300 4. 5 334 3 5 7. 4 563 200 3 560 700 4.3 9 7 5 6 8. - 34 82 34 020 800 7 33 34.5 32 35 3 9. 3 060 400 4 255 200.3 0 3.6 8 9. 2 36 300 ' 2 87 800 6.3 3 4.4 6.9 5. 49 200 8 283 400 9.6.3.5.2.0 8. 7 849 000 7 5 500 7.9 7.8 7.6 8.5 7.7 7.3 5 46 5 279 200 5.7 5 2 4.6 4.8 5.3 5. 4. 4 872 000 4 49 500 5.0 5.9 4.8 5.4 4.8 4.3 5. 3 799 300 4054000.8 5 7 7 9 6. 2 775 500 3 49 3 6 8 8 7 4 7. 7 535 000 68 492 900 28.8 29.2 29.7 29.3 28.9 28.8 8. 53 802 700 50 856 400 2 24 29 25 2.7 2.4 9. 29 399 900 30 946 500 9.5.4 0.2.9 0 20. 9 3 800 5 425 600 7.8 6.7 6.4 7.4 7,7 6.5 2.. 5 94 800 3 980 400 8.5 7.5 6.8 7. 6.4 5.9 2 2 42 200 072 200 5.8 5.5 5.3 5.6 5.0 4.6 2 756 800 288 400 5 2 3 4 6 4.8 4.3 24. 244 400 028 500 4.8 4.2 9 4.0 4. 4.2 25. 552 700 8 67 800 4. 4 7 4.6 4.4 4.3 7 26. 6 434 500 8 304 900 I.9 2 4 6 5 27. 3 360 800 4 8 800.4.4.0.3.4.7 28.

Handel 'XX D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning. 4 5 I 6 I Gjennemsnit : i hvert af Aarene Byer. 876-88o,88t -885 88 884. 885. I. Værdi. A. Indførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer... 6. Ialt B. Udførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer... 6. Ialt C. Samlet Omsætning:. Kristiania ' Bergen Trondhj em 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer... 6. Ialt 66 244 500 27 465 600 2 39 500 6 600 50 02 300 56 22 900 2 238 300 8 7 3 007 800 42 353 200 6 05 400 3 368 600 73 74 000 26 90 300 727 400 369 700 46 867 600 58 237 300 25 69 000 6 998 4 206 200 46 895 300 67 937 800 4 833 87 482 800 99 432 000 45 572 700 43 899 400 5 399 300 4 933 600 48 454 800 58 265 000 036 700 4 805 400 259 49 500 273 070 400 74 64 800 28 807 500 293 200 3 742 500 47 572 6 34 600 25 227 300 6 867 800 3 920 46 05 200 70 23 800 6 39 000 99 869 45 675 300 4 23 300 59 757 700 7 695 900 277 453 600 76 273 000 24 9 900 73 800 897 700 46 897 900 58 795 600 26 043 000 5 388 500 4 793 900 46 225 400 65 973 400 2 98 800 2 36 000 40 299 400 5 507 700 58 23 2 87 300 270 99 400 70 564 700 24 54 875 5 980 900 39 623 700 45 604 600 25 05 900 4 443 400 5 28 000 44 73 300 57 224 800 938 95 66 60a 38 984 500 6 093 50 694 200 96 848 500 247 542 700 68 29 500 22 079 767 800 976 400 34 92 35 68 500 24 736 7 768 900 6 036 300 48 54 300 54 302 900 2 844 200 92 865 600 39 848 000 6 804 49 57 700 88 495 000 238 02 700 II. Procentforhold. A. Indførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer.. 6. Ialt pct. 45 7M 8.0 68. 9 46.6 7.0 6.8 70.4 29.6 pct pct 46.2 48.0 7.9 5.7 6.4 6.8 705 70.5 29.5 29.5 pct 485 6.8 7.5 78 27.2 pet. 50.4 6.3 8.0 74.7 25.3 B. Udførsel:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer... 6. Ialt 20.6 7.5 9 4.0 59.0 24 4.8 6 40.8 59.2 2.7 22 4.5 7 4 4.3 39.6 4.2 60.4 58.8 246 4.2 5. 49 56. 24.0 7.3 5.9 47.2 58 C. Samlet Omsætning:. Kristiania Bergen Trondhjem 4. Sum at disse Byer 5. De øvrige Byer..., 6. Ialt 37 7.6 5.9 57.2 48 36.4 6. 55 58.0 40 36.0 37.8 6.5 4.8 5. 5.7 57.6 58 3 44 4.7 38.6 5.8 6.5 60.9 39. 39.0 6.7 7. 68 37.2

Tabeller.

Handel 2 Tabel. Summarisk Oversigt over den 2 3 Varemængder. Varegrupper. Indførsel af fremmede Varer. Udførsel af norske Varer. Udførsel af fremmede Varer. Kilogram. Kilogram. Kilogram.. Levende Dyr 2 986 960 49 300 2 050 Madvarer af Dyr 4 482 206 6 22 000 2 550 433 Kornvarer 244 655 50 8 552 47 872 998 4. Kolonialvarer 30 588 537 622 54 698 5. Frugter, Haveymxter etc. 7 769 969 759 28 292 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 2 36 738 30 698 42 094 7. Spindestoffe 6 072 273 539 09 22 395 8. Garn, Rebslagerarbeide etc. 777 965 273 453 5 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 4 09 309 036 738 27 562. Haar,Fjær,Skind,Ben, Horn og andre (lyriske Stoffe 3 09 855 9 789 689 29 953. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 38 72 7 050 689 Fedt, Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende,stoffe 9 445 9 7 075 976 607 233 Fabrikater af Fedt, Talg etc 82 56 3 48 4 053 4. Trævarer, uforarbeidede eller halvforarbeidede. 44 732 445 89 438 080 36 667 5. Trævarer, forarbejdede. 56 884 5 276 957 2 3 309 6. Farvestoffe 3 89 85 258 848 828 7. Forskjellige andre Plantestoffe 6 37 672 6 385 405 6 786 8. Papir og Arbeider af Papir 909 509 4 730 254 94 09 9. Andre Fabrikater af Plantestoffe. '28233 23 607 20. Mineralier : Raastoffe 777 485 602 445 820 930 3 498 39 2. Mineralier: Fabrikater 3 658 973 65 476 644 84 292 2 Metaller, raa og halvforarbeidede 34 66 370 2 822 474 383 88 2 Metaller i Arbeide 3 2 383 7 50 694 37 663 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc. 28 92 243 5 393 96 5 285 Ialt 886 363 566 3 680 938 373 3 63 682 885 422 593 654 632 87 87 5 556 87 884 327 3 295 2 09 2 253 649 65 883 303 286 727 675 762 226 20 25 474 882 224 46 905 66 466 646 6 493 976 88 67 650 825 574 74 959 8 464 575 880 069 50 598 434 269 96 9 823 766 879 95 62 306 70 369 34 726 030 878 963 76 650 248 89 400 3 572 500 877 82 564 950 353 05 4 66 850 876 95 72 50 45 952 500 545 650 875 984 467 700 8 624 750 2 745 400 874 950 078 600 39 732 950 6 085 350 873 798 377 500 539 74 9 360 800 872 780 360 700 527 62 500 9 769 900 87 620 996 400 296 790 500 9 733 50 Anm. Krone 9/8 Reichsmark = 0.055069 ct --- fr. 39 cent.

samlede indførsel og Udførsel. 3 Handel 6 7 Værdi. 8 9 I O Toldbeløb. Indforsel af fremmede Varer. Kroner. Udførsel af norske Varer. Kroner. Udførsel af fremmede Varer. Kroner. Indførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 2 indforte Varemængder. Kroner. Indførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 2, cfr. 3 og 4, forbrugte Varemængder. Udførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 3 udforte Varemængde r. Kroner. I Kroner. No. 73 000 302 800 9 78 000 33 772 200 20 000 26 450 300 970 800 284 800 6 437 500 23 900 070 800 2 736 300 252 600 6 400 2 836 900 4 500 60 600 4 686 400 268 800 5 400 4 20 800 299 000 34 900 7 937 500 3 3 200 9 400 4 200 5 394 200 287 700 953 600 92 300 6 4 838 200 5 564 800 59 300 903 700 32 400 200 4 398 500 29 275 200 54 200 7 582 200 99 800 85 700 49 900 3 500 052 900 488 000 68 600 22 600 020 600 6 700 534 000 63 900 97 600 2 722 500 59 800 735 900 427 300 4 692 800 966 800 45 200 5 206 200 2 788 900 4 900 7 068 800 939 700 236 300 35 68 500 98 92 600 3 922 600 45 604 600 97 760 900 4 77 200 58 795 600 9 583 000 2 65 800 6 34 600 3 03 500 3 25 500 60 474 600 9 855 3 500 64 996 900 9 7 800 826 300 50 870 900 5 935 900 2 803 000 32 225 900 87 2 200 2 0 200 40 347 900 89 700 900 929 400 89 77 800 6 8 600 2 303 600 67 397 800 5 649 800 2 487 500 76 92 800 754 800 2 738 800 85 777 200 7 49 600 3 705 200 67 9 200 8 95 600 2 754 800 36 508 800 2 483 200 2 240 400 2 006 400 79 382 000 343 600 54 867 54 526 95 754 925 750 938 256 775 003 577 244 64 244 598 575 866 25 823 796 40 339 44 794 842 84 2 70 446 296 396 270 534 755 75 059 74 573 322 449 250 74 6 592 23 353 3 890 3 890 459 963 29 6 6 76 4 39 2 932 29 86 32 62 428 036 5 945 99 76 065 90 4 90 097 33 78 937 2 264 84 84 629 52 37 53 27 027 25 736 8 944 097 7 933 309 556 472 7 85 9 7 8 234 7 085 7 345 67 7 935 899 576 56 284 8 098 970 627 742 503 7 424 37 635 349 43 7 98 720 670 827 878 5 74 026 673 92 6 334 78 6 384 475 694 38 5 075 339 4 060 8 569 55 5 88 43 5 495 940 586 648 7 39 034 6 66 933 692 975 5 577 494 5 558 069 747 650 5 739 396 5 475 288 634 244 5 75 564 4 559 240 722 208 3 796 344 2 326 884 82 76 730 432 49 809 220 686 756 273 076 730 300. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 4. 5. 6. 7. 8. 9. 20. 2. 2 2 24. 885. 884. 88 88 88. 880. 879. 878. 877. 876. 875. 874. 87 87 87.

Handel 4 Tabel Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer. 2 3 4 5 Vareslags. Vægt ). Værdi 2). Toldbelob'). Tarif- No. Kg. I. Levende Dyr. Heste og Fol 95 Stkr. Hornkvæg 693 Faar og Lam 4 003 Svin 2 507 Andre Dyr 97 500* 2 92 065* 60 045* 625 350* 2 000* 78 000 855 400 40 000 87 600 2 000 65. 66. 66. 66. 66. Ialt 2 986 960 73 000 Madvarer af Dyr. Kjød, røget ellers Flesk, røget ellers Pølser og Tunger Rullepølser Corned Beef etc., hermetisk nedlagt Andre Konserver af Dyr Posteier og indkogt Kjodsuppe (Bouillon). Kjodpulver Fisk, fersk saltet eller tørret krydret eller J Sardeller og Ansios Ost Smør Smult og Ister Melk Æg nedlagti anden Ialt 3 4 2 500 557 75. 684 850 673 900 76. 7 26 25 900 3 39 75. 5 875 020 3 407 500 76. 83 288 83 300 7 602 74, 4 852 4 900 76. 4 504 4 440 68. 9 757 27 700 6 359 69. 2 995 8 000 85 7 3 522 24 700 7 720 606* 230 600 7. 705 530 255 800 7. 4 675 20 500 639 67. 3 345 3 300 52 70. 28 080 28 33 254 364. 3 275 270 4 094 445. 224 8 34 900 445, 2000* 200 55. 608 700 487 000 548. 4 482 206 9 78 000 54 867 ) Ved Opgaverne over Vægt forstaaes paa enkelte Undtagelser 'leer Varernes Nettovægt ; for de med * betegnede Opgaver er Vægten beregnet i det statistiske Centralbureau. 2) Ved Opgaverne over Værdi forstaaes Varernes Værdi i norsk Havn uden Tillæg af Indførselstold. Værdien er overalt afrundet i Hundreder af Kroner og saaledes ikke medtaget, naar den for en enkelt Varesort har udgjort mindre end 50 3) Toldbeløbet er beregnet ved at sammenholde de opgivne Indførselsmængder med Tarifsatserne, hvorved der er taget Hensyn til de i visse Tilfælde (navnlig for Indførselen fra Sverige) bestemte lavere Satser samt de i Aarets Lob foregaaede Toldforandringer.