"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret 2005/2006)
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET ARC 6510-0004 Lovforslag L 153 Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
Skriftlig fremsættelse den 2. februar 2006...1 Lovforslag L 153...2 1. behandling den 2. marts 2006...3 Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning den 29. marts 2006...4 2. behandling den 18. april 2006...5 L 153 efter afstemningen ved 2. behandling...6 3. behandling den 20. april 2006...7 L 153 som vedtaget ved 3. behandling...8 Lov nr. 359 af 26. april 2006...9 Høringsnotat og høringssvar...10 Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1-6...11
Skriftlig fremsættelse den 2. februar 2006 1
Skriftlig fremsættelse (2. februar 2006) Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) (Lovforslag nr. L 153). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde den 11. januar 2006, at den danske retstilstand med hensyn til sikring af foreningsfriheden ikke er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden. Domstolen fandt, at artikel 11 også omfatter en forpligtelse for staten til at sikre den negative fagforeningsfrihed, det vil sige retten til at stå uden for en fagforening. For at leve op til dommen, og dermed bringe retstilstanden i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det nødvendigt at ændre foreningsfrihedsloven. Dommen vedrører alene indskrænkningerne i den negative foreningsfrihed i forbindelse med ansættelsesforhold. Det er derfor ikke juridisk nødvendigt at gå videre end det for at leve op til dommen. Regeringen finder, at der i lyset af de principielle hensyn til mere generelt at sikre foreningsfriheden for den enkelte person som udøver et erhverv, er god grund til samtidig at gøre op med eksklusivbestemmelserne for de liberale erhverv, idet det er regeringens klare overbevisning, at man frit skal kunne udøve sit erhverv, uanset om man er medlem af en bestemt forening eller ej. Derfor vil regeringen tage de nødvendige initiativer til også at få afskaffet de eksklusivlignende ordninger for advokater og for en række erhverv indenfor sundhedsområdet fx læger og tandlæger. Med lovforslaget sikres lønmodtagernes ret til ikke at være medlem af en fagforening eller en bestemt fagforening i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Med forslaget udvides beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. Lovforslaget har til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Efter forslaget må der ikke lægges vægt på en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold i ansættelsessituationen. Lovforslaget skal endvidere sikre lønmodtagere mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en lønmodtager ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Den foreslåede lovændring vil således indebære et forbud mod, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Endelig har lovforslaget til formål at forbyde eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster. Efter forslaget kan der ikke indgås nye aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, som er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. Ligeledes kan der ikke indgås aftaler, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Med lovforslaget bliver eksisterende eksklusivbestemmelser ligeledes ugyldige. Det samme gælder tilsvarende bestemmelser i organisationers vedtægter m.v. Lovforslaget er sendt i ekstern høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.
Lovforslag L 153 2
L 153 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Fremsat den 2. februar 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«. 2. I 1 indsættes efter»ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 3. I 2, stk. 1, indsættes efter»må ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 4. 2, stk. 2 og 3, ophæves. 5. I 3 ændres» 1 og 2«til» 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter»ansat«:»eller søger ansættelse«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:» Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse«. 7. I 4 b, stk. 1, indsættes efter»sager«:»om afskedigelse«. 8. Efter 4 b indsættes:» 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 3. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige.
4 d. Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2
Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Lovforslaget har til formål at bringe lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (herefter foreningsfrihedsloven) i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. På baggrund af Domstolens afgørelse indeholder lovforslaget et forbud mod eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet og et forbud mod, at en arbejdsgiver lægger vægt på foreningsforhold i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. 2. Baggrund 2.1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. januar 2006 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har i sin dom af 11. januar 2006 (Sagsnr. 52562/99 og 52620/99) i forbindelse med to sager om eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked taget stilling til rækkevidden af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden. Den ene sag vedrørte en lønmodtager, som blev ansat som ferieafløser i FDB s centrallager. Den pågældende lønmodtager blev ansat på betingelse af, at vedkommende skulle være medlem af den fagforening, som arbejdsgiveren havde indgået overenskomst med. Overenskomsten indeholdt en eksklusivbestemmelse, dvs. et krav om, at lønmodtageren for at være ansat skulle melde sig ind i en bestemt fagforening. Lønmodtageren nægtede at melde sig ind i den pågældende fagforening, og blev derfor afskediget. Den anden sag vedrørte en gartner, som blev ansat i et gartneri på betingelse af, at vedkommende var medlem af en bestemt fagforening, som arbejdsgiveren havde overenskomst med. Også denne overenskomst indeholdt en eksklusivbestemmelse. Gartneren kunne ikke melde sig ud af den pågældende fagforening uden at risikere at blive afskediget. Artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:»enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser. Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.«domstolen fandt, at det forhold, at begge klagere var tvunget til at være medlem af en bestemt fagforening, var en krænkelse af selve kernen i foreningsfriheden, som er beskyttet i medfør af artikel 11, der også beskytter den negative foreningsfrihed. Domstolen fandt endvidere, at den danske stat ved at tillade eksklusivaftaler har svigtet forpligtelsen til at beskytte klagernes negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå uden for en fagforening. 2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols udtalelser om de generelle principper for fagforeningsfrihed Om de generelle principper for fagforeningsfrihed udtaler Domstolen i dommen af 11. januar 2006 blandt andet, at retten til at danne og melde sig ind i fagforeninger er et særligt aspekt af foreningsfriheden og at det forhold, at der er tale om en frihedsrettighed, indebærer et element af frit valg med hensyn til udøvelse af denne ret. Domstolen fastslår derfor, at artikel 11 også omfatter den negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til ikke at blive tvunget ind i en fagforening. Domstolen udtaler endvidere, at formålet med foreningsfrihed blandt andet er at sikre meningsfrihed, som er beskyttet efter konventionens artikel 9 og 10. Meningsfrihed kan kun effektivt sikres, hvis både den positive og den negative foreningsfrihed er beskyttet. I tilknytning hertil understreger Domstolen, at den personlige selvbestemmelse (autonomi) er et væsentligt princip, når konventionen fortolkes.
Domstolen udtaler endvidere, at det forhold, at en person i forbindelse med ansættelsen - mod sin overbevisning - alligevel accepterer et krav om fagforeningsmedlemskab som betingelse for ansættelse, ikke kan medføre, at personen anses for at have fraskrevet sig sin ret til at stå uden for en fagforening. Domstolen finder således, at det er uden betydning i relation til beskyttelsen efter artikel 11, om et krav om fagforeningsmedlemskab stilles før eller under ansættelsen. 2.3. Domstolens udtalelser om de kontraherende staters pligter I relation til statens forpligtelser i forbindelse med sikring af foreningsfriheden udtaler Domstolen generelt, at statens forpligtelser skal afbalanceres under hensyntagen til de konkurrerende interesser mellem individet og samfundet som en helhed. I sager om fagforeningsfrihed må staterne indrømmes en bred skønsmargin under henvisning til de forskellige arbejdsmarkedssystemer blandt de kontraherende stater. Domstolen finder imidlertid, at når national lovgivning tillader eksklusivaftaler, som går stik imod den enkeltes valgfrihed, der er en fast bestanddel af artikel 11, gælder der en indskrænket skønsmargin. Domstolen minder i denne forbindelse om, at selv om individets interesser til en vis grænse må underkastes gruppens interesser, indebærer demokrati ikke altid, at flertallets synspunkter skal have forrang, hvorfor der må sikres mindretallet en rimelig behandling. Ved afvejningen af, om en kontraherende stat holder sig inden for sin skønsmargin ved at tillade eksklusivaftaler, udtaler Domstolen, at der skal lægges vægt på statens begrundelser for sådanne aftaler, og det skal i alle tilfælde vurderes, i hvilket omfang eksklusivaftalerne kolliderer med de rettigheder, der beskyttes i artikel 11. Der skal tillige tages hensyn til den ændrede opfattelse af, hvor relevante eksklusivaftaler er for at sikre den effektive nydelse af fagforeningsrettigheder. Om statens pligter henviser Domstolen endelig til, at de kontraherende stater i medfør af konventionens artikel 1 skal sikre alle inden for deres jurisdiktion de rettigheder, der følger af konventionen. Selv om artikel 11 primært beskytter individet mod vilkårlig indblanding fra myndighederne, fastslår Domstolen, at de nationale myndigheder under nærmere omstændigheder vil være forpligtet til at intervenere i forholdet mellem private og vedtage passende foranstaltninger for at sikre den effektive nydelse af de rettigheder, som konventionen giver. 2.4. Domstolens afgørelse i de konkrete sager I forhold til de konkrete sager fastslår Domstolen, at det forhold, at begge klagerne var bekendt med, at medlemskab af en bestemt fagforening var en forudsætning for ansættelse, ikke ændrer ved, at der er et element af tvang i forbindelse med deres fagforeningsmedlemskab. Domstolen henviser i den forbindelse til, at hvis klagerne havde nægtet at opfylde kravet om fagforeningsmedlemskab, ville de ikke være blevet ansat, og at personer i en ansættelsessituation kan være i en sårbar situation, som kan få dem til uden videre at acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår. Det afgørende for Domstolens afgørelse er ikke, om klagerne kunne have fundet anden ansættelse uden krav om fagforeningsmedlemskab, men om de individuelt og i væsentligt omfang var berørt af eksklusivaftalerne. Domstolen finder, at dette var tilfældet i begge sager. I sagen om ferieafløseren, som blev ansat i FDB, lægger Domstolen vægt på, at lønmodtageren blev afskediget uden varsel som en direkte konsekvens af, at han ikke ville melde sig ind i SID, og at kravet om fagforeningsmedlemskab ikke havde nogen relevans for hans evne til at udføre arbejdet hos FDB. I sagen om gartneren lægger Domstolen vægt på, at lønmodtageren i tilfælde af udmeldelse af SID kunne risikere at blive afskediget uden mulighed for genansættelse eller godtgørelse, hvilket ville være i overensstemmelse med foreningsfrihedsloven. Domstolen henviser i øvrigt til, at klagerne på grund af deres personlige overbevisning var imod medlemskab af SID, samt at der ikke var nogen garanti for, at medlemskabet ikke indebar en indirekte støtte til politiske partier. Det forhold, at den danske lovgivning ikke forbyder eksklusivaftaler, giver Domstolen anledning til at vurdere, hvorvidt der er en rimelig balance mellem hensynet til beskyttelse af klagernes interesser og behovet for at sikre fagforeningernes muligheder for at beskytte deres medlemmers interesser. I forhold til de konkrete sager lægger Domstolen blandt andet vægt på, at regeringens lovforslag nr. L 120 fra folketingsåret 2002-03 synes at afspejle tendensen blandt de kontraherende stater om, at eksklusivaftaler ikke er nødvendige for at sikre fagforeningernes og deres medlemmers interesser, og at der må tages hensyn til individets ret til frit at vælge fagforening uden at frygte at miste sit eksistensgrundlag. I relation til de alvorlige følger, som navnlig LO har givet udtryk for vil blive konsekvenserne af et forbud mod eksklusivaftaler, særlig i relation til håndhævelsen af kollektive overenskomster med uorganiserede arbejdsgivere, henviser Domstolen til beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 6. februar 2003 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen af rege-
ringens lovforslag nr. L 120 fra 2003. Det fremgår af besvarelsen, at en ophævelse af en eksklusivbestemmelse i en kollektiv overenskomst med en uorganiseret arbejdsgiver ikke vil berøre overenskomstens gyldighed, og at overenskomsten fortsat vil skulle overholdes. Domstolen fremhæver i den forbindelse, at LO s bekymring ikke synes at være kommet til udtryk i de mange andre kontraherende stater, hvor eksklusivaftaler er forbudt. Endelig henviser Domstolen i afgørelsen til følgende internationale regelsæt, der alle indeholder bestemmelser om beskyttelsen af foreningsfriheden: Den Europæiske Socialpagts artikel 5, Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og EU s Charter om grundlæggende rettigheder. Domstolen finder, at disse regelsæt tilsiger, at der er meget lidt støtte i de kontraherende stater til at opretholde eksklusivaftaler, og at de europæiske retsakter klart indikerer, at brug af eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet ikke er et uundværligt redskab til at sikre den effektive udnyttelse af fagforeningsfriheden. Ud fra en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder, og idet der foretages en afvejning af de konkurrerende interesser, finder Domstolen, at Danmark har undladt at beskytte klagernes negative fagforeningsfrihed, dvs. retten til at stå uden for en fagforening, og at der er sket en krænkelse af konventionens artikel 11. Dommen betyder, at foreningsfrihedsloven, som skal beskytte lønmodtageres ret til at stå uden for en fagforening, ikke lever op til forpligtelserne efter konventionen. Derfor fremsætter regeringen forslag om at ændre foreningsfrihedsloven. 3. Gældende regler Det følger af 1 og 2 i foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening, eller fordi denne ikke er medlem af en forening. Det følger af lovens 2, stk. 2, at forbuddet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, ikke gælder, hvis lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede krav om medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Efter lovens 2, stk. 3, gælder forbuddet mod at afskedige på grund af foreningsforhold endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der ved ansættelsen er medlem af en forening eller en bestemt forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. Efter de gældende regler er det således lovligt, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en forening eller en bestemt forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Domstolen har med sin afgørelse af 11. januar 2006 underkendt det forudsætningssynspunkt, som foreningsfrihedsloven i dag hviler på. Foreningsfrihedsloven beskytter ikke en lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige. En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af en bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med indgåelse af en overenskomst om løn- og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra lønmodtagerorganisationen. Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan de er formuleret, hvordan de virker, og hvordan de håndhæves. Der kan være tale om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal ansætte personer, som er medlem af den fagforening, arbejdsgiveren har indgået overenskomst med (såkaldte fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den fagforening, arbejdsgiveren har indgået overenskomst med, og tilsvarende forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeningen, sig til alene at have arbejde hos organiserede arbejdsgivere (såkaldte gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx ansætter en uorganiseret person eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller undlader at afskedige vedkommende, begår arbejdsgiveren brud på overenskomsten.
Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er omfattet af kollektive overenskomster, som indeholder eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt indenfor visse brancher fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser er særlig udbredt i overenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening, og hvor arbejdsgiveren forpligter sig til at følge den overenskomst, der normalt gælder i den pågældende branche eller inden for det faglige område. Dertil kommer, at der efter gældende regler ikke er noget til hinder for, at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer via deres vedtægter pålægger deres medlemmer henholdsvis at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening eller at tage ansættelse hos arbejdsgivere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Der er ligeledes ikke noget til hinder for, at virksomheder i deres interne reglementer eller andre former for retningslinier fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. 4. Lovforslagets indhold Lovforslaget har til formål at bringe foreningsfrihedsloven i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om beskyttelse af foreningsfriheden, således som den er fortolket ved Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, jf. ovenfor under punkt 2. Med lovforslaget sikres lønmodtagere beskyttelse af deres fagforeningsfrihed i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. 4.1. Ansættelsessituationen Forslaget har til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Med henblik på at udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet foreslås det således, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse ikke må lægge vægt på en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Forslaget beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i ansættelsessituationen. 4.2. Afskedigelsessituationen Lovforslaget har endvidere til formål at sikre lønmodtagere beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en lønmodtager ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening. Efter forslaget forbydes det, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af dennes foreningsmæssige tilhørsforhold. Som en konsekvens heraf og for at sikre, at foreningsfrihedsloven lever op til kravene efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, foreslås det at ophæve 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven. Med forslaget gøres der op med forudsætningssynspunktet, der hidtil har været et afgørende element i reguleringen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet. Forslaget indebærer, at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab heller ikke i de tilfælde, hvor det i forbindelse med ansættelsen blev stillet som en ansættelsesbetingelse i henhold til den nugældende foreningsfrihedslov. 4.3. Godtgørelsesbestemmelser I forbindelse med forslaget om beskyttelse af foreningsfriheden i ansættelsessituationen foreslås der indført en særskilt godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Der foreslås ingen ændringer i de gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbuddet mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold. Den gældende 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med størst mulig hurtighed, foreslås præciseret, således at bestemmelsen fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse. 4.4. Aftalebestemte og vedtægtsbestemte eksklusivbestemmelser m.v. Forslaget har derudover til formål at ændre retstilstanden vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række kollektive overenskomster eller aftaler på det private arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at bestemmelser, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, ikke er gyldige. På samme må-
de skal forslaget sikre, at bestemmelser, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening, ikke er gyldige. Tilsvarende skal forslaget sikre, at andre kollektive overenskomster eller aftaler ikke indirekte medfører en begrænsning af foreningsfriheden, idet der er eksempler på aftaler, der giver bestemte fagforbund en eksklusiv anvisningsret på arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende aftale. Sådanne aftaler har den virkning, at arbejdsgiveren kun har lov til at ansætte personer, der er medlemmer af en bestemt fagforening, hvilket bevirker, at personer der ikke er medlemmer af den pågældende fagforening ikke har mulighed for at komme i betragtning til ansættelse hos disse arbejdsgivere. Sådanne aftaler, der er egnede til at tvinge personer ind i bestemte fagforeninger, vil efter lovforslaget blive ugyldige. Forslaget har endelig til formål at sikre, at lønmodtagerorganisationer ikke via deres foreningsvedtægter kan pålægge deres medlemmer udelukkende eller fortrinsvis at tage ansættelse hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. På samme måde sikrer lovforslaget, at arbejdsgiverorganisationer ikke via deres foreningsvedtægter kan pålægge deres medlemmer udelukkende eller fortrinsvis at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Det samme gælder for arbejdsgivere, som fremover ikke gyldigt kan fastsætte i virksomheders interne reglementer eller lignende, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster, aftaler, vedtægter for arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer eller virksomheders interne reglementer vil sådanne bestemmelser være ugyldige ved lovens ikrafttræden. Dette gælder uanset på hvilket niveau sådanne overenskomster, aftaler, vedtægter m.v. er indgået. Det samme gælder andre bestemmelser, der giver bestemte fagforeninger eneret til anvisning af arbejdskraft. 5. Vedrørende liberale erhverv Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at foreninger, der er oprettet ved lov, og som udfører offentlig myndighed som fx lovregulerede kollegiale organer blandt visse liberale professioner, der fastsætter fagetiske regler og håndhæver disse over for deres medlemmer, ikke omfattes af foreningsbegrebet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11. Den nyligt afsagte dom fra Menneskerettighedsdomstolen ændrer ikke heri. Regeringen har imidlertid besluttet at afskaffe de eksklusivlignende ordninger inden for de liberale erhverv. 5.1. Sundhedsområdet På sundhedsområdet udarbejder Indenrigs- og Sundhedsministeriet et lovforslag, som ophæver eksklusivaftaler på sygesikringsområdet. Lovforslaget vil blive fremsat hurtigst muligt i indeværende Folketingssamling. 5.2. Advokater Justitsministeriet vil anmode det nedsatte udvalg om advokater om i sin betænkning at beskrive mulige løsningsmodeller i forbindelse med de spørgsmål, der opstår ved en afskaffelse af det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet. Det drejer sig navnlig om, hvordan kontrollen og tilsynet med advokaterne kan tilrettelægges. Justitsministeriet vil på baggrund af betænkningen fra udvalget udarbejde et lovforslag om ophævelse af det obligatoriske medlemskab af Advokatsamfundet og om den fremtidige tilrettelæggelse af et tilsyn, klagesagsbehandling og uddannelse på advokatområdet med henblik på fremsættelse i Folketinget i oktober 2006. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet arbejdsgivere ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter lovens ikrafttræden. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Høring Samtidig med lovforslagets fremsættelse sendes det i høring hos: Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Sundhedskartellet, Den Kristelige Fagbevægelse, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive Konsekvenser / mindreudgifter Negative Konsekvenser / merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet (hvis ja, angiv omfang) Ingen Ingen Forslaget kan indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft Ingen (hvis ja, angiv omfang) Ingen Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen Ingen for borgerne Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Til nr. 1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Det foreslås, at lovens titel ændres til»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af foreningsforhold. Til nr. 2 Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger er medlem af en forening eller en bestemt forening. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse ikke må være medlem eller skal melde sig ud af sin fagforening. Der henvises til punkt 4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3 Forslaget udvider beskyttelsen af den negative foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på, at en ansøger ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles over for et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er medlem af eller skal melde sig ind i fx en fagforening. Der henvises til punkt 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 4 Som en konsekvens af dommen af 11. januar 2006 fra Menneskerettighedsdomstolen, der fastslår, at en arbejdsgiver ikke må stille krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den gældende lovs 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse bestemmelser bygger på det synspunkt, at hvis lønmodtageren inden ansættelsen vidste, at foreningsmedlemskab var en forudsætning for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt. Ophævelsen af 2, stk. 2 og 3, betyder, at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab. Forslaget tager dermed højde for Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006, hvori forudsætningssynspunktet underkendes. Der henvises til punkt 2.4. og punkt 4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 5 Forslaget er en konsekvens af ændringerne i nr. 2, 3 og 8. Til nr. 6 Der foreslås indsat en godtgørelsesbestemmelse i forbindelse med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller ej afgøres ved de almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade, som pågældende ansøger har lidt ved tilsidesættelsen af rettighederne efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Til nr. 7 Det foreslås at præcisere, at 4 b, om at sager efter loven skal behandles med størst mulig hurtighed og om udsættelse af en afskedigelses virkningstidspunkt, fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i 4 b, er den adgang, der er i 4, stk. 1, til at underkende en afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt som muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes med størst mulig hurtighed. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret. Der henvises til punkt 4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 8 Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. En væsentlig forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en forening er, at aftalebestemmelser, herunder aftalebestemmelser mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening. Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at aftalebestemmelser, herunder bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation, ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Det foreslås derfor i 4 c, stk. 1, at bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af
en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser og ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor ikke længere støtte ret på bestemmelser herom i eksisterende kollektive overenskomster. På samme måde foreslås det i 4 c, stk. 2, at bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Forslaget omfatter både de traditionelle eksklusivbestemmelser og fortrinsklausuler, som pålægger arbejdsgivere at ansætte lønmodtagere med bestemte foreningstilhørsforhold, men også de såkaldte gensidighedsklausuler eller bestemmelser, som fx kendes fra frisørområdet, og som gensidigt forpligter henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere til at være medlemmer henholdsvis af en bestemt arbejdsgiverforening og en bestemt fagforening. Det foreslås i 4 c, stk. 3, at andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige. Bestemmelser, der giver eneret på at anvise organiseret arbejdskraft, kan betegnes som indirekte eksklusivaftaler, idet foreningsmedlemskabet er en forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning til jobs på det pågældende område. Sådanne bestemmelser kan være medvirkende til at tvinge lønmodtagere ind i bestemte foreninger mod deres vilje, hvilket er en krænkelse af foreningsfriheden. Det findes endvidere hensigtsmæssigt at fastslå, at arbejdsgiveres og lønmodtageres erhvervsmuligheder ikke må begrænses via deres medlemskab af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Det foreslås derfor i 4 d, 1. pkt., at bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende eller fortrinsvis at indgå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Forslaget betyder, at en fagforening ikke via vedtægterne må pålægge deres medlemmer at søge ansættelse hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. Sådanne vedtægtsbestemmelser begrænser lønmodtagernes erhvervsmuligheder, når det ikke er muligt for lønmodtageren at søge beskæftigelse hos alle arbejdsgivere inden for det pågældende fag. Tilsvarende vil sådanne vedtægtsbestemmelser for arbejdsgiverorganisationer være egnede til at pålægge en arbejdsgiver at handle i strid med lovens 1. Det foreslås i 4 d, 2. pkt., at bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Ved interne reglementer forstås interne regelsæt eller retningslinier, som en arbejdsgiver eller en virksomhed ensidigt fastsætter, fx i relation til ansættelse eller rekruttering af arbejdskraft. Der henvises i øvrigt til punkt 4.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. En hurtig ikrafttræden er påkrævet af hensyn til at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold 1. Lovens titel affattes således:»lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«. 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. 2. I 1 indsættes efter»ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.
2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden. Stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. 3. I 2, stk. 1, indsættes efter»må ikke«:»undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. 4. 2, stk. 2 og 3 ophæves. 3. Lovens 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk, ideologisk, religiøst eller kulturelt standpunkt, og den pågældendes foreningsforhold må anses for at være af betydning for virksomheden. --- 5. I 3 ændres» 1 og 2«til» 1, 2, 4 c og 4 d«, og der indsættes efter»ansat«:»eller søger ansættelse«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:» Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.«4 b. Sager efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed. --- 7. I 4 b, stk. 1, indsættes efter»sager«:»om afskedigelse«. 8. Efter 4 b indsættes:» 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening er ugyldige. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der forpligter en lønmodtager til udelukkende
at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Stk. 3. Andre bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der giver bestemte fagforeninger eneret til at anvise arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den kollektive overenskomst eller aftale, er ugyldige. 4 d. Bestemmelser i vedtægter for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der pålægger medlemmerne udelukkende eller fortrinsvis at ansætte eller ikke at ansætte lønmodtagere, som er eller ikke er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, eller udelukkende at indgå i ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige. Det samme gælder bestemmelser i virksomheders interne reglementer, der fastsætter, at virksomheden udelukkende eller fortrinsvis ansætter eller ikke ansætter personer, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening.«
1. behandling den 2. marts 2006 3
Den næste sag på dagsordenen var: 5) Første behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 2/2 2006). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Torsten Schack Pedersen (V): Det er en stor dag i dag. En årelang kamp for den personlige frihed bliver nu endelig omsat til lovgivning. Med ét vil omkring 220.000 danske lønmodtagere få frihed til at vælge: vælge, om de vil være medlem af en fagforening, og vælge, hvilken fagforening de vil være medlem af. I Venstre har vi altid været store modstandere af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked, og at vi i dag begynder behandlingen af et lovforslag, der sikrer lønmodtagernes personlige frihed, er en stor sejr. I et frit samfund må det være op til den enkelte, hvilken forening man vil være medlem af. Og det bør naturligvis også være op til den enkelte, om man vil vælge at undlade at være medlem af en forening. I Venstre er vi store tilhængere af valgfrihed, men med valgfriheden har det været så som så for mange danske lønmodtagere, når det gjaldt fagforeningsmedlemskab. 220.000 danske lønmodtagere er i dag ramt af eksklusivaftaler. De har altså ikke noget frit valg af fagforening. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse den 11. januar i år slog fast, at den danske foreningsfrihedslov ikke sikrede den negative foreningsfrihed. I Venstre har vi altid været af den opfattelse, at eksklusivaftalerne var i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, og det har vi så nu fået bekræftet. Og derfor retter vi nu lovgivningen ind for at overholde domstolens afgørelse. I Venstre mener vi, det er afgørende, at man selv bestemmer, hvilken fagforening man vil være medlem eller som sagt ikke være medlem af. Og siden domsafsigelsen i januar har flere tusinde lønmodtagere meldt sig ind i andre fagforeninger, i nye fagforeninger i forhold til deres tidligere. Det tyder på, at der er mange lønmodtagere, som mod deres vilje har været tvunget til et medlemskab af en fagforening, som de ikke ønsker at være medlem af. At kunne træffe et valg giver frihed, og den frihed har mange allerede benyttet sig af. Man kan så kun ærgre sig over, at der ikke tidligere har været opbakning til at sikre lønmodtagerne denne frihed. Det må være op til den enkelte lønmodtager selv at vælge, hvilken fagforening der giver de bedste tilbud, den bedste service m.v. Det er da absurd, at konkurrencen har været sat fuldstændig ud af spillet. Hvis man er nødt til at bruge tvang for at sikre sig medlemmer, ja, så stoler man åbenbart ikke nok på sit eget værd. Nu bliver der mere konkurrence mellem danske fagforeninger, og det glæder mig. I stedet for tvang er det nu en positiv beslutning hos den enkelte lønmodtager, hvorvidt man vil være medlem af den ene eller den anden fagforening. Det tvungne fagforeningsmedlemskab har også haft andre negative konsekvenser. Her tænker jeg på, at man ufrivilligt som fagforeningsmedlem har været tvunget til at støtte politiske partier og politiske synspunkter, som man måske overhovedet ikke sympatiserede med. Og uanset frameldingskuponer, og hvad man ellers har forsøgt af krumspring, står det klart, at lønmodtagere, der har været ramt af eksklusivaftaler, har bidraget til politiske formål, som de måske slet ikke har sympatiseret med. Denne risiko for ufrivilligt at støtte formål, man ikke ønsker, kommer nu til at høre fortiden til. Man kan undre sig over, at man har kunnet kræve medlemskab af en bestemt forening, for at man som lønmodtager kunne få arbejde i en virksomhed og kunne tjene til dagen og vejen. Med loven i hånden har man indtil nu kunnet fyre folk, som efter en ansættelse, hvor de blev bekendt med at skulle være medlem af en fagforening, valgte en anden fagforening; ja, så kunne man fyre dem. Man skulle ikke kunne tro, at det kunne lade sig gøre i 2006, men det er nu heldigvis snart en sa-
ga blot. Det er en stor sejr i dag for den personlige frihed i Danmark. Det er slut med fagforeningstvang, og det er slut med tvungen støtte til politiske formål, man ikke støtter. Det er en stor sejr for den personlige frihed for over 200.000 danske lønmodtagere, og i Venstre kan vi naturligvis varmt støtte forslaget. Kl. 10.10 (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Nu snakkede Venstres ordfører om mange andre ting end lige præcis det her lovforslag. Al ære værd og respekt for den personlige frihed, men jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om man virkelig støtter et lovforslag, som indeholder en række andre ting end det, der lå i dommen fra Menneskerettighedsdomstolen: at man f.eks. nu vil til at forbyde aftaler mellem virksomheder og fagforeninger om, at fagforeningerne står for anvisning af arbejdskraft, hvilket sikrer en vis form for frihed til, at man også kan få den rigtige arbejdskraft på virksomhederne. Hvorfor skal et sådant lovforslag indeholde nogle bestemmelser, som er helt nye i forhold til det gamle lovforslag, og som der intet belæg er for i domstolens afgørelse? (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Jeg synes, det er meget naturligt og meget klart, at vi sikrer, at der ikke nogen steder på det danske arbejdsmarked er forhold, som forudsætter, at man er medlem af en bestemt forening, og at der ikke er nogen, der skal have et krav på en særlig anvisningsret til nogle særligt udvalgte, som er medlem af en særlig forening. Derfor synes jeg, det er helt naturligt, at vi også tager det under hatten, og det mener jeg ligger i fuld forlængelse af den dom, der er afsagt. (Kort bemærkning). Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg savner bare logik, for hvis det virkelig er Venstres opfattelse, at det er til skade for lønmodtagerne, at man direkte gennem fagforeningerne får en anvisning, der sikrer, at det er de rigtige mennesker, der får de rigtige job, hvorfor har man så ikke skrevet det i det lovforslag, der blev fremsat i 2003? Hvorfor finder man nu på noget nyt? Har man ændret holdning til frihedsrettigheder, eller har man bare besluttet sig for at udnytte situationen maksimalt? (Kort bemærkning). Torsten Schack Pedersen (V): Jeg synes, hr. Jørgen Arbo-Bæhr må gøre sig klart, at det må være naturligt, at der ikke er nogen steder, hvor det er en forudsætning, at man er medlem af en bestemt fagforening for at kunne tjene til livets ophold. Det må være de faglige kvalifikationer, der er afgørende, og ikke, om man skal tvinges ind i en bestemt forening for at få lov til at få et arbejde. Derfor må jeg sige, at det her helt fundamentalt drejer sig om den personlige frihed. Skal man tvinges ind i en bestemt fagforening, som for nogles vedkommende har et politisk formål, for at få lov til at udføre et stykke arbejde? Jeg synes, det er helt centralt med det her lovforslag, at vi siger: Der er ikke nogen danske lønmodtagere, der skal tvinges ind i en forening for at få lov til at udføre et stykke arbejde. Og jeg troede egentlig, at der burde være meget, meget bred opbakning til, at vi der får sikret den personlige frihed og får sikret, at dansk lovgivning overholder domsafsigelsen. Formanden: Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det hr. Kim Mortensen som ordfører. Kim Mortensen (S): Rundtom i hele Europa berømmes den danske aftalemodel, der bygger på, at det er fagforeninger og arbejdsgivere, der gennem overenskomsterne selv aftaler løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet. Ikke mindst på grund af denne særlige danske model på arbejdsmarkedet - på grund af den organisering, dansk fagbevægelse gennem hundrede år har opnået på det danske arbejdsmarked - er det danske arbejdsmarked et af de fredeligste i Europa og dansk økonomi og