Teknik og Miljø
Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug Varmeforbrug Vandforbrug Brændstofforbrug i Center for Teknik og Miljø samt Center for Drift og Anlæg Brændstofforbrug i Center for Ældre (plejekørsel) Brændstofforbrug i Entreprenørservice Brændstofforbrug i Center for Økonomi CO 2 udledning Bilag: Data til figurer Læsevejledning Igen i år udgives det Grønne Regnskab i to dele, som består af en oversigtsdel og årsberetningen til Klimaaftalen under Danmarks Naturfredningsforening (DN). Den del, som du læser nu, er oversigtsdelen, hvor du kan finde oversigtsdiagrammer af det samlede forbrug i kommunen af el, vand, varme, brændstof og den dermed forbundene udledning af CO 2. I rapportens sidste del findes data til de figurer som vises i rapporten. Bilagsdelen indeholder årsberetningen til DN Klimakommuneaftale, samt handleplan for 2013. Den redegør også for beregningerne af CO 2 udledningen. 1
Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Indledning Det Grønne Regnskab for Slagelse Kommune præsenterer en samlet opgørelse af kommunens el-, vand- og varmeforbrug, brændstofforbrug (plejekørsel og kørsel i de tekniske centre) samt CO 2 -udledning for årene 2009 2013. Med udarbejdelsen af det Grønne Regnskab holdes der fokus på ressourceforbrug, og opgørelsen hjælper til at stille spørgsmål til lokale forhold og der dannes grundlag for at udbygge andre indsatser. Samtidigt redegør det Grønne Regnskab for resultaterne af det miljø- og ressourcearbejde, der foregår i Kommunens administrationsbygninger og på institutionerne. Slagelse Kommune har underskrevet en Klimakommune aftale under Danmarks Naturfredningsforening, hvor Kommunens mål er en årlig CO 2 -reduktion på min. 2 %. Om dette mål er nået, bliver også redegjort i det Grønne Regnskab. Resultater 2013 blev igen et år fyldt med renoveringer af Kommunens bygninger, og endnu flere bygninger renoveres fremadrettet. Desuden er der omstruktureringer i gang på plejeområdet, som giver nogle udfordringer for kørslen. De opsatte solceller producerede i 2013 over 800 MWh. Samtidig fortsatte kommunens elforbrug sin nedadgående tendens og faldt med 4 % siden sidste år. Entreprenørservice fortsætter med at have fokus på brændstof nedsættende tiltag, som tomgangs regler og dæktryk på bilerne. Udgået fra regnskabet er gadebelysningen. På trods af omstruktureringen på plejeområdet sker der mange positive tiltag, bl.a. har Centeret i Skælskør taget el-cykler i brug, som de bruger om dagen. 2
Årets CO 2 udledning blev på 11.234 ton mod sidste års udledning på 12.020 ton, som er et fald på over 6,5 %. Målet på 2 % i DN Klimakommune aftalen er dermed opfyldt. Hvad skal der ske i 2014 I 2014 fortsætter mange af de tiltag, som blev sat i gang i løbet af de seneste år. Mange skoler bliver efterisoleret og renoveret med fokus rettet mod energibesparelser f.eks. ved nye energi rigtige vinduer. EU Projektet REEEZ er i perioden 2012-2015 med til at øge Slagelse Kommunes renoveringspulje, således at der investeres ca. 52 mio. kr. i energieffektivisering og vedvarende energianlæg. De enkelte institutioner kan selv lave tiltag til energieffektiviseringer, således at den enkelte institution kan spare penge på budgettet. EU projektet RENERGY støtter op om adfærdsændringer, faciliteter netværket for de energiansvarlige i Kommunens bygninger og udvikler tiltag for energibesparelser via adfærdsændringer, f.eks. opsætning tænd/sluk ure på smartboards på skolerne. Hvad fortæller tallene Når forbruget af ressourcer (el, vand, varme og brændstof) opgøres, er det fordi forbruget af (fossile) ressourcer udgør en miljø- og klimabelastning, og at disse ressourcer er begrænsede. Samtidig sikker en effektiv omgang med ressourcerne også at udgifterne til el, vand, varme og indkøb af brændstof holdes nede. Slagelse Kommune har et ønske om at minimere ressourceforbruget i egen drift, også for at fungerer som et godt eksempel. I Det Grønne Regnskab er forbruget præsenteret grafisk for overblikkets skyld, og i rapportens sidste del findes data til alle figurer som indgår i rapporten. 3
Metodebeskrivelse Det Grønne Regnskab omfatter Slagelse Kommunes administrationsbygninger og institutioner med undtagelse af nogle mindre offentlige toiletbygninger, i alt 224 institutioner med et samlet areal på ca. 410.000 m 2. I Slagelse Kommune leveres varme til kommunale bygninger af fjernvarme, naturgas, olie, el og samt biobrændsler. Der arbejdes løbende på at konvertere bygningernes opvarmning til fjernvarme hvor det er muligt, og flere oliefyr er udskiftet til træpillefyr. Slagelse Kommunes bygninger har forskellige varmekilder, som bliver omregnet til en fælles opgørelse i kwh, som er uafhængig af, hvordan varmebehovet dækkes. Varmeforbruget er dog afhængigt af årets gennemsnitlige temperaturudvikling (om det er et varm eller koldt år), og derfor er tallene graddagekorrigeret (dvs. at årene kan sammenlignes). Forbrugsdata i det Grønne Regnskab er administrationens og institutionernes egne indberetninger af forbrug af el, vand og varme. Siden 2008 er forbrug af el, vand og varme registreret i energiregistreringssystemet Min Energi. Indberetning dertil foregår delvis automatisk, delvis manuelt, og institutionerne har derved også selv mulighed for nemt og overskueligt at følge deres forbrug. Det skal tilføjes at der løbende arbejdes med at validere data, og det medføre at der hvert år laves en ny samlede forbrugs- og CO 2 - opgørelse over alle bygninger. Vi har i år også fundet ud af at emissionsfaktorerne for fjernvarmen i Slagelse og Korsør er bleven ændret, mens vi metodemæssigt egentligt har valgt at fastfryse dem. Dette er nu justeret, således at vi arbejder med de samme emissionsfaktorerne i alle år og tallene for alle år er blevet genberegnet. Men alt i alt betyder det også at emissionstallene i denne rapport vil variere fra de foregående rapporter. Slagelse kommune har opsat solceller på nogle bygninger, som i 2013 har produceret over 800 MWh elektricitet. Denne mængde er ikke fra trukket fra opgørelsen over elforbrug, da vi stadig ønsker at måle selve forbruget af elektricitet. I CO 2 regnskabet er el produktion fra solceller dog medtaget, hvor vi har fratrukket 359 tons CO 2 fra den samlede udledning. I forhold til rapporten for 2012 har vi i 2013 også valgt at undlade gadebelysning, da data er for usikkert. Det er delvis betinget af at der er flere forsyningsselskaber som levere gadebelysning i Slagelse Kommune og der også overdrages gadebelysning til private grundejere. Gadebelysningen er derfor også taget ud af de foregående års opgørelse. Forbruget af brændstof er opgjort ved gennemgang af indkøbt brændstof, samt udbetalt kørselspenge fra de enkelte centerområder. Rapportering omfatter Center for Drift og Anlæg, Center for Teknik og Miljø samt Entreprenørservice og Centre for Ældre. Tjenestekørsel i private biler i det tekniske område og plejeområdet indgår også i beregningerne. Center for Økonomi, Indkøb og Forsikring har leveret tal for den samlede indkøb af brændstof til kommunen, dette tal er anført i rapporten. Det Grønne Regnskab indeholder endvidere en opgørelse over den mængde CO 2, som Kommunens drift har medført i de foregående år. En nærmere redegørelse for beregningerne herfor kan findes i Bilagsrapporten: Årsberetning 2013 til DN Klimakommune. 4
Forbruget måles Elforbrug Siden 2009 er elforbruget frem til 2013 i alle bygnings-kategorier faldet med over 12 %. Efter det samlede elforbrug i 2012 havde en lille stigning på 0,2 %, er det i 2013 faldet med 4 % i forhold til 2012 forbruget. I 2013 har alle bygnings kategorier reduceret elforbrug, med daginstitutioner, som med et fald på 9 %, har ført an. Kulturinstitutioner og specialinstitutionerne har sparet ca. 7 %. Derudover kommer at Slagelse Kommunes solceller har produceret 837 MWh i 2013, som giver et nedslag i CO 2 udledningen på 359 ton. Foto: Slagelse Kommune deltager i et EU projekt, hvor der arbejdes internationalt med innovation og videns deling på energibesparelser: Billede stammer fra et besøg på Flakkebjerg Efterskole i maj 2013. 5
18.000.000 Samlet el forbrug i Slagelse Kommunes administration og institutioner 16.000.000 14.000.000 12.000.000 kwh/år 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 6
Varmeforbrug Det samlede varmeforbruget er i 2013 faldet med 5% set i forhold til året før. Ser man på en femårs periode er faldet i forhold til 2009 på 10 %. Fritids- og ungdomsklubber og svømmehaller har haft en stigning på ~2,5%, mens varmeforbruget i de resterende bygningens kategorier er faldet. Varmeforbruget i administrations bygninger er faldet med over 18 % efterfulgt af haller på knap 10 %. Slagelse Kommunes bygninger har forskellige varmekilder, som bliver omregnet til en fælles opgørelse i kwh, som er uafhængig af, hvordan varmebehovet dækkes. Opgørelsen tager højde for, om det har været et koldt eller et varmt år, da tallene er graddagekorrigeret. Foto: Baggesen Skolen i Korsør er blevet udvendig isoleret. 7
60.000 Samlet varmeforbrug i Slagelse Kommunes administration og institutioner 50.000 40.000 MWh/år 30.000 20.000 10.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 8
Vandforbrug Vandforbruget er samlet set faldet med næsten 9 % i forhold til året før. Siden 2009 er vandforbruget faldet med mere end 23 %. Igen i år er det specialinstitutionerne som har sparet mest på vandet og har haft et fald på 27 %. Samtidig har fritids- og ungdomsklubber, haller og kulturinstitutioner opnået et fald på over 10 % hver. Det er positivt, at fritidsog ungdomsklubberne har opnået et fald mod sidste års stigning. Modsat svømmehallerne, som har fået en stigning i år på over 4 %. Foto: Vandsparetoiletter i administrationsbygningerne. 9
250.000 Samlet vandforbrug i Slagelse Kommunes administration og institutioner 200.000 150.000 m3/år 100.000 50.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 10
Brændstofforbrug i Center for Teknik og Miljø samt Center for Drift og Anlæg Center for Drift og Anlæg har sammen med Center for Teknik og Miljø forbrugt mindre brændstof og haft nedsat kørsel i 2013. I 2012 blev Kommunens tjenestebiler udskiftet, og antal af bilerne er bleven reduceret med en. Centrenes elbil er igen i drift efter at Better Place gik konkurs. I 2013 blev det samlede CO 2 bidrag fra den tekniske kørsel på 29 ton, mod 36 ton CO2 året før. Foto: El bilen som bruges til teknisk kørsel. Elbilen har kun kørt noget af året, dens strømforbrug er medtaget i den samlede elforbrug. Der er dog installeret en bilmåler således at elforbrug til kørsel fremover kan blive opgjort. 11
16.000 Teknisk Kørsel (Center for Drift og Anlæg, Center for Teknik og Miljø) 160.000 brændstof ( liter- i grøn) 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 km (tjenestekørsel i private biler- iblå) 0 år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 år 2013 Benzin (liter) Diesel (liter) tjenestekørsel i private biler (km) 0 12
Brændstofforbrug i Center for Ældre (plejekørsel) Også i år er der lavet en opgørelse over kørselsbehov i plejesektoren. Det er svært at tegne klare tendenser i udvikling af kørselsbehovet. Men det kan observeres at de kommunale biler i 2013 er blevet brugt lige så meget som i 2012, mens kørsel i de private biler er steget med 16 % i sammenligning med 2012. CO 2 udledning fra den samlede plejekørsel har i årenes løb været svingende, og var i 2013 på 326 ton, som svarer til 2009 niveauet. Foto: El cykler i plejeområdet. 13
Plejekørsel i Center for Ældre brændstof ( liter - i grøn) 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 1.042.731 905.753 969.095 859.588 1.003.464 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 km (tjenestekørsel i private biler - i blå) 0 år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 år 2013 Diesel (liter) Benzin (liter) Plejekørsel i private og kommunale biler ( km) 0 14
Brændstofforbrug i Entreprenørservice Entreprenørservice har nu udskiftet alle biler til dieselbiler. Der er stor fokus på tomgangsregler og dæktryk for at nedbringe energiforbruget på bilerne. Samlet er brændstofforbruget faldet fra 606 ton CO2 i 2012 til i 2013 at være på 566 ton CO2, hvilket svarer til et fald på 7%. Sammenlignet med 2008, hvor udledningen lå på 681 ton CO2, er faldet på 17 %. Foto: Entreprenørservices bliver renoveret og nye kontorer bygges for at samle folk og reducere antallet af bygninger, som skal opvarmes. 15
16
CO 2 udledning I 2013 har den samlede udledning af CO 2 for Slagelse Kommune været på 11.234 ton som er 6,5 % lavere end året før. I forhold til rapporten for 2012 har vi valgt at undlade gadebelysning, da datagrundlaget er for usikkert. Gadebelysningen er fratrukket tidligere års udledning. Alle områder har haft et fald i CO 2 udledningen, bortset fra plejekørslen. Faldet kommer specielt fra nedgang i forbruget af elektricitet og den elektricitet der er bleven produceret i solcellerne, som medfører at vi har trukket 359 tons CO 2 fra den samlede regnskabet. Foto: Energinetværket for de energiansvarlige på erfaringsudveksling i Københavns Kommune (november 2012). 17
CO 2 - udledning fra Slagelse Kommunes aktiviteter udledning i tons CO2 pr. år 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0-2.000 år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 år 2013 Bygninger (el) sparet CO2 emission pga. egen produktion af el Plejekørsel (tjeneste - og private biler) Bygninger (varme)* Teknisk forvaltnings kørsel (tjenestebiler og private biler) Entreprenørservice (kørsel) Entreprenørservice (forbrug) 18
Bilag: Data til figurer På de næste side kan interesserede se de data der indgår i figurerne i denne rapport. Slagelse kommunes bygningers forbrug i årene 2009 2013 Bygningernes Elforbrug (MWh) 2009 2010 2011 2012 2013 Administrations bygninger 1.482 1.563 1.489 1.414 1.363 Andre bygninger 684 726 691 701 677 Daginstitutioner 1.539 1.375 1.054 1.039 945 Fritids- og ungdomsklubber 243 242 223 252 240 Haller 965 930 872 872 820 Kulturinstitutioner 768 792 706 764 709 Skoler 4.805 4.892 4.579 4.645 4.553 Special institutioner 2.765 2.562 2.370 2.460 2.292 Svømmehaller 747 725 716 677 675 Ældrepleje 1.743 1.711 1.674 1.600 1.527 Samlet 15.741 15.518 14.375 14.424 13.800 Bygningernes varmeforbrug (MWh) 2009 2010 2011 2012 2013 Administrations bygninger 3.125 3.537 3.780 3.185 2.589 Andre bygninger 3.466 3.260 3.431 3.085 3.048 Daginstitutioner 3.820 3.611 3.821 3.638 3.498 Fritids- og ungdomsklubber 796 755 729 699 717 Haller 2.394 2.268 2.354 2.558 2.310 Kulturinstitutioner 2.319 2.244 2.307 2.351 2.186 Skoler 14.362 14.208 14.546 14.022 13.177 Special institutioner 9.738 8.703 8.603 8.306 8.141 Svømmehaller 2.511 2.356 2.593 2.414 2.470 Ældrepleje 7.963 7.330 7.750 7.196 6.907 Samlet 50.496 48.272 49.916 47.452 45.042 19
Bygningernes vandforbrug (m3/år) 2009 2010 2011 2012 2013 Administrations bygninger 18.235 8.303 9.459 7.552 7.297 Andre bygninger 11.501 12.151 10.004 10.986 10.569 Daginstitutioner 19.902 21.989 19.227 18.337 18.265 Fritids- og ungdomsklubber 2.330 2.135 2.179 2.953 2.613 Haller 8.943 9.068 9.267 8.491 7.387 Kulturinstitutioner 4.152 4.404 5.710 6.056 5.451 Skoler 23.589 24.682 21.220 21.576 20.785 Special institutioner 60.742 56.967 56.095 43.104 31.443 Svømmehaller 19.927 20.705 21.092 19.657 20.553 Ældrepleje 24.057 25.074 23.462 23.558 23.427 Samlet 193.376 185.479 177.713 162.270 147.791 Brændstofforbrug og CO 2 udledning fra Entreprenørservice. (Nærmere data findes i rapporten Årsberetning 2013 og Handleplan til Danmarks Naturfredningsforening ) Entreprenørservice 2009 2010 2011 2012 2013 Benzin (liter) 20.494 13.793 14.714 12.492 11.867 Diesel (liter) 241.267 239.517 239.517 202.729 201.348 Gas (liter diesel-ækvivalent) 12.734 10.786 16.201 16.631 1.530 CO2 udledning 718 693 649 606 566 20
Brændstofforbrug og CO 2 udledning fra Center for Teknik og Miljø og Center for Drift og Anlæg i årene 2009 2013 Teknisk Kørsel 2009 2010 2011 2012 2013 Benzin (liter) 2.753 1.062 1.221 1.871 3.708 Diesel (liter) 4.382 5.664 5.874 5.032 2.502 tjenestekørsel i private biler (km) 113.767 109.941 133.846 105.447 81.495 CO2 - udledning (tons) 37 36 40 35 29 Brændstofforbrug og CO 2 -udledning fra plejekørsel i 2013 PLEJEKØRSEL 2013 Tjenestekørsel i kommunale biler benzin (liter) diesel (liter) km * Tjenestekørsel i private biler km CO2 emission på områder (kg) Center og ældre (Plejeområde nord) Distrikt Hashøj private biler Distrikt Slagelse kommunale biler 134 48.356 128.465 Center for ældre (Plejeområde syd) Distrikt Korsør kommunale biler og private biler 434.184 71.206 Distrikt Skælskør kommunale og private biler 282 9.226 25.125 Center for ældre (Myndigehedsafdeling) Terapeutkørsel kommunale og private biler 2.702 675 8.274 Privat kørsel (Alle centre) private biler 569.280 93.362 SUM 3.118 58.257 434.184 569.280 326.432 Emissionsfaktorer (kg CO2 / enhed ) 2,40 2,65 0,164 0,164 CO2- udledning (kg) 7.483 154.382 71.206 93.362 CO2- udledning (tons) 7,5 154,4 71,2 93,4 CO2- udledning fra plejekørsel (tons) 326,43 21
Tabellen viser forbrug og CO 2 udledning fra plejekørsel i årene 2009 2013 Plejekørsel 2009 2010 2011 2012 2013 Benzin (liter) 1.687 1.621 1.826 640 3.118 Diesel (liter) 56.601 61.831 78.722 61.861 58.257 Plejekørsel i private og kommunale biler (km) 1.042.731 905.753 969.095 859.588 1.003.464 CO 2 - udledning (tons) 325,1 316,3 371,9 306,4 326,4 Samlet CO 2 -udledning fra Kommunes drift 2009 2013 CO 2 udledning fra Slagelse Kommunes aktiviteter (tons pr. år) år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 år 2013 Bygninger (el) 6.753 6.657 6.167 6.188 5.920 Bygninger (varme)* 6.181 5.534 5.110 4.887 4.752 sparet CO2 emission pga. egen produktion af el -3-359 Plejekørsel (tjeneste - og private biler) 325 316 372 306 326 Teknisk forvaltnings kørsel (tjenestebiler og private biler) 37 36 40 35 29 Entreprenørservice (kørsel) 680 661 606 559 534 Entreprenørservice (forbrug) 38 32 43 47 32 I alt (hele kommunen) 14.014 13.236 12.338 12.020 11.234 22
Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør www.slagelse.dk Maj 2014 Redaktion: Klima og forsyningsområdet Design: Teknik og Miljø/NFN Tryk: Slagelse Kommune