Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Transkript

1 Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser

2 Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks, idet CO 2 udledningen er steget. Det kan du læse mere om i denne folder, hvor du får et hurtigt overblik over de overordnede tendenser for udviklingen i forbruget for kommunes samlede bygningsmasse. z Der er to grunde til at beskæftige sig med energiforbruget, den miljømæssige og den økonomiske. Den miljømæssige handler først og fremmest om reduktion af CO 2 og efterlevelse af de mål, kommunen har sat sig via dens Klimaplan, som Klimakommune og som medlem af Den Europæiske Borgmesterpagt. Som Klimakommune har kommunen f.eks. forpligtet sig til hvert år at reducere CO 2 udledningen fra egne aktiviteter med 2%. At reducere energiforbruget er også en måde at optimere økonomien. Det er en god forretning både for kommunen samlet set, men også for den enkelte virksomhed, da de selvstændige budgetter betyder, at virksomhederne selv får glæde af de besparelser de skaber. For at sikre en samlet indsats har energiledelse været et tværgående indsatsområde i organisationen i 2012 og 2013 og er det også i Som del af virksomhedernes selvforvaltningsaftale er målet, at hver virksomhed reducerer el- og varmeforbruget med minimum 2% pr. år. 2

3 Overordnet resultat På de kommende sider finder du for henholdsvis varme, el, vand og CO 2 udledning en graf, der viser udviklingen pr. kvadratmeter, for hver bygningsgruppe og fordelingen af forbruget mellem dem. Hvis du er nysgerrig omkring forbrugets udvikling på de enkelte virksomheder, kan du dykke ned i hovedrapporten, der viser langt flere detaljer om forbrugets udvikling. Graferne er bygget op over forbruget pr. m 2, så det er muligt at medtage nye bygninger og arealer og stadig kunne sammenligne forbrugsdata årene imellem. Resultatet fremgår af skemaet, som viser, at el-, varme- og vandforbruget er faldet fra 2012 til 2013, mens CO 2 udledningen er steget: Udviklingen i forbrug pr m (%) El 8 % fald Varme 3 % fald (graddagekorrigeret) Vand 2 % fald CO 2 12 % stigning At CO 2 udledningen stiger, selvom energiforbruget falder, skyldes at den såkaldte CO 2 emissionsfaktor for både el og fjernvarme steg fra 2012 til Kommunes totale forbrug af el, varme, vand og CO 2 i 2013 fremgår af skemaet herunder. Det totale forbrug er udelukkende med for at give et overblik over forbrugets størrelse: Total forbrug 2013 El MWh Varme MWh Vand m 3 CO ton 3

4 EL Udvikling i elforbrug Elforbrug totalt 4

5 EL Fordeling af forbrug Resultat Elforbruget pr. kvadratmeter er faldet med 8% fra 2012 til Der er et fald i de fleste bygningsgrupper, kun for Idrætsfaciliteter og Kultur og Fritids ses et forbrug lig forbruget

6 Varme Udvikling i varmeforbrug Varmeforbrug totalt 6

7 Varme Fordeling af forbrug Resultat Det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. kvadratmeter er faldet 3% fra 2012 til I de fleste bygningsgrupper er forbruget faldet, mens forbruget for Fritidsklubber er på niveau med 2012 og forbruget for Skoler er steget lidt. 7

8 Vand Udvikling i vandforbrug Vandforbrug totalt 8

9 Vand Fordeling af forbrug Resultat Vandforbruget pr. kvadratmeter er faldet med 2% fra 2012 til For mange af bygningsgrupperne er der sket et fald i forbruget, mens der hos Bibliotekerne, Kultur og Fritid og sundhedsområdet er sket en lille stigning. For Ældre- og Plejecentre er forbruget på niveau med

10 CO 2 Samlet CO 2 udledning At CO 2 udledningen stiger selvom energiforbruget falder skyldes, at CO 2 emissionsfaktoren for både el og fjernvarme steg fra 2012 til Emissionsfaktoren styres af udefra kommende faktorer, som kommunen ikke har indflydelse på. For at illustrere emissionsfaktorens betydning, så ville resultatet have været en faldende CO 2 udledning, hvis emissionsfaktoren for 2012 var blevet anvendt. For mere herom se under afsnittet Metode i hovedrapporten. 10

11 Gode eksempler Ventilationen var en pengesluger Energiansvarlig Morten Maibøll konstaterede i slutningen af 2012, at der skulle gøres noget ved både energiforbruget og indeklimaet på lejemål og fællesarealer på Munkebocentret. Han søgte kommunens Klimapulje og fik bevilliget et lån til intelligente radiatortermostater og CTS-styring til ventilationen teknologi som sikrer en mere effektiv luftudskiftning og varmestyring. Investeringerne har bidraget til, at elforbruget er reduceret med 19% og varmeforbruget med 9%. Det svarer til en årlig økonomisk besparelse på godt kr. De penge, der årligt spares på energiregningen går til kommunens Klimapulje, indtil de lånte penge er betalt tilbage. Herefter får Munkebo selv glæde af besparelsen. Strømspild på kommunens PCere forvandles til cool cash Et lille stykke software fik i 2013 stor betydning for strømforbruget på kommunens administrative PCere. Den lille enhed sikrer, at PCerne kun er aktiveret, når maskinen bruges. Strømstyringen er implementeret på godt ud af kommunens administrative PCere. Det lille stykke software betyder, at strømspildet på kommunens administrative computere er reduceret med ca kwh. Det svarer til en årlig økonomisk besparelse på knap kr. I forhold til det samlede elforbrug på administrationsområdet i 2012 har dette ene projekt reduceret forbruget med 20%. Energikurser klæder energiansvarlige på Energiansvarlig Kirsten Callesen fra ældreplejens Distrikt Vest har været en flittig deltager på kommunens energi-kurser. Med en ny værktøjskasse i bagagen mødtes hun i starten af 2013 med to medarbejdere fra Center for Ejendomme for at drøfte mulighederne for at nedbringe energiforbruget på bl.a. Marskgården. Mens Center for Ejendomme har investeret i klimaskærmen og sikret at vinduer, døre og isolering er tidssvarende, så har Distrikt Vest brugt overskuddet på årsregnskabet for 2012 og selv investeret i solceller. Investeringerne har bidraget til, at elforbruget på Marskgården er faldet med 8% og varmeforbruget med 6%. Det svarer til en årlig økonomisk besparelse på godt kr. Derudover er der en yderligere besparelse på udgiften til el, da der nu produceres strøm fra solcellerne. 11

12 Center for Plan og Erhverv Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Telefon