Nomeco Nyt Nr. 3 - Maj 2010 En gammel kasse dukkede op Antallet af restordrer er EKSPLODERET I Nomecos kælder fandt man ved en oprydning denne gamle kasse fyldt med sort/hvid fotos af landets apoteker - sirligt nummereret med apoteksnummer. Men hvad var det for en kasse? Nomeco har sparet CO2 1
3 Det kan hele tiden blive lidt bedre... Leder 2 Hvad kælderen gemte 3 Peter Lørup - Direktør, Apoteksdivisionen Dialog om leveringssvigt 4 Hvor går Nomeco hen, når PharmaNet går ned? 6 Europæisk database vil forbedre patientsikkerheden 8 Kort nyt: Farvel til en farverig landsapoteker 10 Mindre kørsel har skånet klimaet 10 Midlertidigt lager hvad er det? 11 Skål i nye vine og tøm lageret for de gamle 12 Apoteksbranchen står altid over for store udfordringer. Det kan være politiske, økonomiske, IT-mæssige eller logistiske. Som grossist er det begrænset, hvor meget vi kan blande os i de helt store linjer. Vores vigtigste opgave er at sikre, at logistikken omkring vareforsyningen til apoteket fungerer så optimalt som muligt. Vi understøtter lovgivningen og tager os af den til tider ret komplicerede matematik, der ligger bag eksempelvis 14-dages taksten. Og vi arbejder konstant på at skabe forbedringer og logistiske justeringer af systemet. 6 Lige nu er vores fokus især rettet imod den del af virksomheden, hvor varerne kommer ind på lageret. Vi har for mange restordrer i øjeblikket, og det er rigtigt besværligt både for os, for jer og for jeres kunder. Derfor er vi gået i dialog med myndighederne om, hvad man kan gøre ved problemet. Andre har foreslået løsninger såsom en bagatelgrænse inden for den enkelte substitutionsgruppe. Det er vi ikke uenig i, men vores dialog har i første omgang koncentreret sig om, hvad vi kan gøre inden for de givne love og regler. 10 I øvrigt har vi hørt, at der i branchen er rygter om, at vi skal til at skifte IT-system i Nomeco. Det rygte kan jeg helt og aldeles afkræfte. Vi skifter ikke system, men arbejder hele tiden på at forbedre og forny de IT-løsninger, vi har. For ligesom alt andet kan de også hele tiden blive lidt bedre. Vi går efter at modernisere, men ikke efter at skabe revolutioner. Det er vores klare indtryk, at apotekerne er glade for løsningerne og mener, at de fungerer godt, og at de er en hjælp i dagligdagen, når først man får vænnet sig til at bruge dem. God læselyst og godt forår! 2 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Unikke fotos af danske apoteker Håndkøbsudsalg ved Vadehavet fra Ribe Apotek Kultorvets Apotek, København Vesterbro Apotek, København Hvad kælderen gemte Foto: Geir Haukursson En gang imellem skal man jo rydde op i gemmerne. Det gælder også her i Nomeco, hvor Kvalitetsafdelingen satte sig for at få sat skik på de mange ting, der var kommet ned i Nomecos kælder efter lukningen af det gamle hovedkontor på Halmtorvet. Der dukkede en smuk, ældre trækasse frem, som ingen rigtigt kunne huske, de havde set før. Kassen var fyldt med sort/hvid fotos af landets apoteker - sirligt nummereret med apoteksnummer. Nummerrækken slutter ved 355, der er Apoteket Friheden i Hvidovre. Det er ikke bare det gulnede skær, som vidner om, at billederne har nogle år på bagen. Også byinteriøret antyder, at de er taget for mange år siden. Der køres flere steder stadig med hestevogn, når man skal på apoteket, og bilerne hører på mange af fotografierne til den slags, der i dag ville blive kaldt veteranbiler. Men hvad er det for en kasse, og hvor kommer den fra? Det første spørgsmål kunne adj. Professor, dr.pharm. Poul Kruse, kaste lys over. Det er nemlig efter al sandsynlighed en unik kasse med illustrationer til bind 5 af De Danske Apotekers Historie. Bind 4 udkom i 1947, og bind 5 kom i 1966 som et supplementsbind til de første fire. Aage Schæffer var redaktør, og ud over at passe sit apotek på Kultorvet var han var bl.a. grundlægger af Dansk Farmacihistorisk Samling og af tidsskriftet Theriaca. Hvordan kassen er havnet hos Nomeco, ved vi endnu ikke. Den bliver nu registreret i Dansk Farmacihistorisk Samling, så også fremtidige generationer kan få glæde af de gamle billeder. 3
Dialog om leveringssvigt Antallet af restordrer hos grossisten er eksploderet, og problemet med manglende leveringsevne hos producenterne forudses at stige. Grossisterne har drøftet sagen med Lægemiddelstyrelsen. Antallet af restordrer er nærmest eksploderet efter 1. januar i år. I 2010 har grossisterne oplevet tre gange flere restordrer end for bare tre år siden, og i samme periode er Nomecos indberetninger til myndighederne om restordrer steget til det dobbelte. I mange tilfælde når grossisterne og Lægemiddelstyrelsen heldigvis at stoppe et præparat, der er ramt af leveringssvigt, før det giver problemer på apotekerne. Det sker, hvis alle grossister fredagen før ny takst kan se, at de ikke kan levere en indmeldt A er. Hvis alle melder leveringssvigt, kan Lægemiddelstyrelsen nå at deaktivere det pågældende lægemiddel og genberegne substitutionsgruppen. På den måde kan apoteket mandag morgen have den nye A er på hylden, så den kan sælges med fuldt tilskud. Løsning inden for regelsættet Det er blot toppen af isbjerget, og apotekerne oplever stadig alt for mange restordrer. Det er ikke tilfredsstillende for nogen og da slet ikke for apotekernes kunder, der alt for ofte risikerer ikke at kunne få det lægemiddel, der har fuldt tilskud. I Nomeco vil vi gerne finde ud af, hvad de stigende problemer skyldes, og hvad man kan gøre for at minimere dem inden for det nuværende regelsæt, fortæller logistikdirektør Per Hansen. Han tog derfor initiativ til at holde møde med Lægemiddelstyrelsen om sagen. Mødedeltagerne kunne ikke pege på en enkelt grund til det stigende restordreproblem, for der er flere årsager. En af dem er et stigende antal tilfælde, hvor producenter melder præparater i takst uden at have dem på lager. Et eksempel på dette er et præparat, der har været A er i fem takstperioder uden at Nomeco på noget tidspunkt har haft den på lager. Også TMJ meldte den ret hurtigt i restordre. Oven i købet sænkede producenten prisen for at sikre sig en A-markering. I over to måneder har dette præparat altså ligget og støjet og skabt uro i takstberegningen, selvom producenten ikke har været i stand til at levere. Midt i april blev det så midlertidigt afregistreret. Kaosgrupper giver problemer Desuden får vi flere kaosagtige substitutionsgrupper. Det vil sige grupper med eksempelvis en A er og mange C ere. Hvis A eren går i leveringssvigt lige før takststart, så har grossisten endnu ikke priserne. Derfor ved vi ikke, hvilken af C erne der bliver billigst. Og så er det jo svært for os at købe den billigste C er hjem i rette mængde, fortæller Per. Hjælp vi drukner! Synes du også, at apoteket får fl ere og fl ere varer på lager? Så er en af forklaringerne, at antallet af substitutionsgrupper er steget markant siden 2008. Der kommer fl ere og fl ere substitutionsgrupper. I årene 2005 til 2008 var væksten nogenlunde stabilt på omkring 100 substitutionsgrupper om året. Men så gik det ellers stærkt, og alene i 2009 og det første kvartal af 2010 er der kommet 300 nye substitutionsgrupper til. Den nyeste gruppe har fået nummer 2117, men det reelle antal aktive grupper er dog noget mindre. Der er ikke en enkelt årsag til væksten, som er bredt fordelt inden for fl ere terapigrupper. Men antallet af patentudløb spiller selvfølgelig en rolle: Når et patent udløber, og der kommer kopiprodukter på markedet, oprettes der en ny substitutionsgruppe. Det betyder næsten altid fl ere præparater på apotekernes hylder, da man både skal have A eren fra den pågældende takstperiode, originalen og ofte også et par ekstra kopipræparater på lager for at opfylde kundeønsker. Udviklingen med vækst i antallet af substitutionsgrupper vil nok fortsætte. Omkring halvdelen af alle originalpræparater, der er på markedet i dag, går ud af patent inden for de næste par år. 4 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Flere årsager til det stigende restordreproblem Apotekerne oplever alt for mange restordrer, selvom om grossister og myndigheder når at forhindre en del præparater, der ikke kan leveres, i at komme i taksten. Logistikdirektør Per Hansen har drøftet med Lægemiddelstyrelsen, hvad man kan gøre for at minimere problemerne inden for de regler, vi har i dag. Lægemiddelstyrelsen vil nu undersøge, hvilke muligheder der foreligger inden for regelsættet. Det vil sige uden at oplyse priserne før fredag kl. 18.00 inden ny takst, hvor grossisterne i dag får dem. Bedre indmeldinger Desuden enedes man på mødet om, at grossisterne skal blive mere præcise med at melde leveringssvigt på nye A ere, der er på vej ind i taksten. Lægemiddelstyrelsen har på sin side netop ændret praksis, så disse præparater nu også bliver deaktiverede med det samme, og substitutionsgruppen genberegnet. Det kan i øvrigt godt lade sig gøre at deaktivere flere produkter i samme substitutionsgruppe, hvis der bliver meldt leveringssvigt på de billigste. Parterne vil nu følge området tæt og overveje andre løsninger på de mange udfordringer, der er med restordrer og leveringssvigt. For problemet går ikke væk af sig selv tværtimod lyder spådommen, at det bliver værre i fremtiden. Vi får flere substitutionsgrupper, og samtidig får vi flere leverandører inden for de enkelte substitutionsgrupper. Dermed øges kompleksiteten i alle led, og risikoen for, at det kan gå galt, er større, slutter logistikdirektøren. Antallet af substitutionsgrupper steg voldsomt i 2009. I 2009 og det første kvartal af 2010 er antallet vokset med 300 efter et par år med stabil vækst på ca. 100 nye grupper om året. 5
Hvor går Nomeco hen, når PharmaNet går ned? Der er i perioder fortsat problemer med PharmaNet. Nomeco gør, hvad man kan for at begrænse skaden for apotekerne, men understreger, at det er apotekets egen IT-udbyder, der skaber problemet. I Nomeco går vi ikke bare hjem, når PharmaNet går ned. Og det gør det jo desværre i perioder. Så gør vi alt, hvad vi kan for at sikre, at apotekerne alligevel får deres varer, eller at skaden begrænses til et minimum. Sådan lyder det fra Bodil Jakobsen, der er leder af Kundeservice i København. Foto: Geir Haukursson Bodil Jakobsen, der er leder af Kundeservice i København, roser apotekerne for at være blevet gode til at reservere så mange varer som muligt på DVR, når IT-systemet driller. Men sammen med resten af kundeservicekonsulenterne må hun lidt for ofte bruge tid på at forklare apotekerne, at det ikke er Nomecos skyld, at systemet går ned. Hun understreger, at det ikke er Nomeco, men det enkelte apotek, der har en aftale med Datapharm. Vi gør, hvad vi kan for at understøtte systemet, men vi må ofte understrege over for de apoteker, der ringer ind, at vi i praksis ikke har skyld i det eller har noget med det at gøre. Apotekernes IT-systemer er skudt ind som et mellemled mellem apoteket og grossisten, og ofte er vi de sidste, der får besked, hvis der er problemer, fortæller Bodil. Holder øje med ordrer Hvis et IT-system gør knuder, opdager Nomeco det som regel først, når apotekernes ordrer ikke kommer ind. Vi holder løbende øje med ordre-flowet, og hvis ordrerne ikke kommer rettidigt ind, kontakter vores IT- 6 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Et nedbrud kan give skvulp i fl ere dage afdeling NNIT. Det bliver straks meldt ud internt i Nomeco. Meldingerne opdateres hele tiden, indtil der er fundet en løsning. Har der været problemer i mindst 30 minutter, sender vi en mail til de apoteker, der er berørt af fejlen, og lægger en fejlmelding på forsiden af Serviceløsningerne på Nomecos hjemmeside. Afhængig af fejltypen bliver apotekerne bedt om at handle i forhold til situationen typisk lyder meldingen, at man skal reservere så mange varer som muligt på DVR. Og det er langt de fleste apoteker ifølge Bodil blevet gode til. Hurtigt overblik over konsekvenser Så snart den første fejlmelding lyder, går Nomeco i gang med at få overblik over, hvilke konsekvenser fejlen kan få for vareleverancerne. Det kan være nødvendigt at rykke deadline, lave særaftaler og tage fat i nødprocedurer. Dette betyder i mange tilfælde overarbejde hele vejen rundt. At der leveres varer én gang i døgnet har ikke gjort det nemmere at håndtere en situation med nedbrud eller forsinkelse. Der er mange interne deadlines, der skal nås i løbet af dagen, og det er fortsat en stor logistisk opgave at få det hele til at passe sammen. Selv om varebilen til apoteket først skal afgå om natten, kan det give store problemer, hvis den bare bliver ½ time forsinket. For det kan være meget svært at indhente en sådan forsinkelse igen. Skvulp kan vare flere dage Heldigvis er de fleste nedbrud kortvarige, og oftest når apoteket ikke at mærke, at der har været problemer i ordretilgangen. Men er fejlen mere massiv, og sker den på et kritisk tidspunkt om eftermiddagen og ud på aftenen, kan det få konsekvenser for vareleverancer til apoteket. Typisk betyder det, at kasserne fra Nomeco ikke er helt så fyldte som planlagt. Det kan de fleste apoteker godt klare, men må indimellem supplere med akutte varer som hasteleverancer. Det hele giver dog skvulp i Nomecos varehåndtering, da det medfører væsentligt større leverancer den efterfølgende dag. Det kræver ekstra mandskab til at plukke og pakke, og det giver problemer med pladsmangel i bilerne, siger Bodil. Hun påpeger, at Nomeco gør alt for at sikre, at apoteket kommer så problemfrit igennem et IT-nedbrud hos PharmaNet som muligt. Vi afhjælper i det omfang, vi kan. Men vi kan ikke trylle. Nogen gange må vi altså minde apotekerne om, at det er deres IT-udbyder og ikke Nomeco, der har skabt problemerne. Kan højst bestille 1000 stk. En fejl i Axapta gangede ordren op med 9,8 mio., så nu er der lagt en begrænsning ind for at undgå, at det sker igen. Apoteket kan nu højst bestille 1000 stk. ad gangen af samme varenummer uanset hvilket IT-system, det benytter. Hvis nogen fremover skal bruge mere end 1000 stk. af en vare, må de ringe til Kundeservice og forsikre dem om, at ordren er god nok. Begrænsningen er lagt ind i systemet efter en fejl i Axapta for et stykke tid siden. Af ukendte årsager blev en bestilling på 10 stk. lige pludselig i Axapta ændret til 98 mio. Så mange varer er der næppe nogen, der har brug for (især i betragtning af, at Nomeco kun havde 750 på lager), og heldigvis var en medarbejder i Nomeco hurtig til at melde fejlen til NNIT. Her valgte man at genstarte serveren for at komme fejlen til livs og sikre, at den ikke ramte alle. Dette skete på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig mellem kl. 17.15 og 17.30, hvor der er rigtigt travlt på apotekerne. Også Nomeco fi k travlt og fi k afbødet de værste skader af fejlen. Den første store ordre på 98 mio. tømte lageret og lagde de resterende 97.999.250 varer i restordre og bestillingen for de efterfølgende apoteker gik i restordre. Nomecos indkøbsprognose skulle laves om, og de mange restordrer slettes. Nomeco tog de 740 pakninger retur fra den uheldige kunde, der jo bare havde bestilt 10 stk. De returnerede varer blev tjekket, krediteret og lagt tilbage på lokationen, så alle resterende restordrer kunne frigives. 7
Europæisk database vil forbedre patientsikkerheden At identifi cere humane lægemidler på pakningsniveau og samle informationerne i en fælles database har vist sig som en effektiv metode, når man skal forhindre forfalsket medicin i at blive solgt på apotekerne. En succes og noget, man kan anbefale at gå videre med. Sådan lyder resultatet af den test, der skulle vise, om identifikation af humane lægemidler helt ned på pakningsniveau kunne forhindre forfalskede produkter i at blive solgt på apoteket. 25 svenske apoteker har i fire måneder som et forsøg skan- net udvalgte produkter i forbindelse med udleveringen til kunderne. Systemet fandt uden problemer de plantede pakninger, der var tilbagekaldt, udløbne eller ukendte og dermed formodentligt falske. Projektet blev omtalt i NomecoNyt i november 2009 og er nu blevet evalueret. Det blev afsluttet i januar og blev gennemført i samarbejde mellem Apoteket AB og Efpia, der varetager originalproducenternes interesser i Europa. Projektet går ud på at mærke alle pakninger med en unik kode og etablere en fælles europæisk database, der rummer oplysninger om alle pakninger med lægemidler. I forsøgsperioden skannede apotekerne i forbindelse med udleveringen 25 produkter fra 14 udvalgte producenter. I alt 95.000 pakninger specielt mærket med den todimensionelle Data Matrix-stregkode kom igennem systemet i perioden. Database identificerer pakningen Producenten og apoteket er så at sige krumtappen i systemet. Det fungerer i praksis på den måde, at den apoteksansatte i forbindelse med ekspeditionen skanner pakningens Data Matrix-stregkode. Den viser produktkode, batchnummer, udløbsdato og et serienummer, der identificerer den enkelte pakning. Disse informationer sendes straks til en europæisk database med en forespørgsel på pakningen. I databasen har lægemiddelproducenterne lagret informationer om, Et spændende forsøg, der kræver politisk beslutning Vurdering af Claus Faurschou Larsen, Markedsudvikler i Nomeco Systemet vil nemt kunne indpasses på danske apoteker. Men der skal en central beslutning til, hvis projektet med produktverifikation skal gennemføres. Det er et meget spændende forsøg, Efpia har gennemført, og vi ser på det med stor interesse, siger Claus Faurschou Larsen. Han er markedsudvikler i Nomeco og medlem af den arbejdsgruppe, som GS1 Danmark har nedsat omkring stregkodemærkning af lægemidler. GS1 arbejder med globale standarder, og den danske organisation har Peter Lørup, Apoteksdivisionens direktør, som formand. Projektet er direkte overførbart til Danmark, hvor apoteket i forvejen skanner et lægemiddel, inden det udleveres. Hvis de svenske erfaringer med kort responstid holder, så vil tidsomkostningen være minimal, og der vil være en generel fordel i at få de nye skannere, mener Claus. Et større projekt Ifølge ham kan stregkodens oplysninger om udløb og tilbagekaldelse lægges som lokale faciliteter. Men hvis man skal have styr på, hvor hver eneste pakning i hele Europa bliver solgt, så bliver det et noget større projekt, der kræver en central, politisk beslutning. Det skal være et krav i lovgivningen, hvis alle producenter skal være med, og mærkningen skal indføres i alle lande. For som det konkluderes i evalueringen, så kan et system med identifikation på pakningsniveau ikke baseres på frivillighed. Alle lægemidler skal 8 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Kamp mod forfalsket medicin hvilke pakninger der er sendt ud på markedet. Hvis den pakning, som apoteket er ved at sælge, har været solgt før, får apoteket straks besked. For så kan der være tale om en forfalskning. Det samme er tilfældet, hvis produktet slet ikke eksisterer i databasen. Systemet fortæller også, hvis lægemidlet er trukket tilbage, eller pakningen er for gammel. Også grossisterne vil have mulighed for at gå ind i databasen og tjekke et produkts status, hvis grossisten bliver i tvivl om dets ægthed enten før det sendes til apoteket, eller hvis det returneres fra apoteket. Forsinker ikke ekspeditionen Testen på de svenske apoteker viste, at responstiden på denne forespørgsel er på bare ét sekund. Så det er ikke noget, der forsinker ekspeditionen, selvom datacenteret er placeret i Tyskland. Det system, der blev benyttet, var let at indsætte og tilpasse i apoteks IT-system og arbejdsgange. Forskellige brugergrupper kan have forskellige interfaces, og på de svenske apoteker blev det helt og fuldt integreret i apotekernes system. Faktisk ændrede det stort set ikke apotekets arbejdsgange. Den eneste ekstra procedure var at tjekke pakkens status i forbindelse med ekspeditionen og i øvrigt sikre sig, at alle produkterne blev skannet med den nye kamerabaserede skanner. Den er mere følsom end de skannere, der normalt blev brugt, og meget let at anvende. Den kunne også bruges til at læse de endimensionelle stregkoder på de produkter, der ikke var med i forsøget. 75% af farmaceuterne, der deltog i den efterfølgende brugerundersøgelse, mente, at projektet havde ingen eller kun ubetydelig effekt på deres daglige arbejde. Og resten mente, at den ekstra indsats, som projektet påførte dem, var inden for et acceptabelt niveau. Find evalueringsrapporten på www.efpia.eu/content/default. asp?pageid=559&docid=8770 være registreret i databasen, og der må ikke være huller, hvis det skal være effektivt. Hvem skal betale? Endvidere tager forsøget, som Efpia gennemførte i Sverige, ikke stilling til finansiering og økonomi. Der er jo en række omkostninger forbundet med at indføre mærkningsordning, etablere database og indkøbe nye skannere på apotekerne. Disse omkostninger skal placeres et sted, og pilen peger i retning af producenterne. Det er også værd at bemærke, at det er originalproducenterne, der har taget initiativ til at opbygge og teste systemet, og som nu anbefaler det varmt. Parallelimportørerne vil næppe være helt så ivrige efter at få det indført, da de ved ompakning som regel udskifter emballagen. Data Matrix er på vej Systemet er baseret på Data Matrix-stregkoder, der kan indeholde flere oplysninger end de nuværende stregkoder, og de er stille og roligt ved at blive indført på pakninger med humane lægemidler. Udviklingen forstærkes af, at lande som Frankrig, Italien og Spanien i de nærmeste år vil stille krav om mærkning med todimensionelle stregkoder et krav, der allerede i dag eksisterer i Tyrkiet. Det er store markeder, og derfor tror jeg, at producenterne så småt begynder at tilpasse deres produktionslinjer, så mærkningen indføres i alle lande. Stregkoderne indeholder i dag informationer om produkt, batchnummer og udløb. Projektet med produktverifikation kræver desuden, at der også tilføjes et serienummer, så pakningen bliver unik. Også EU-kommissionen vil kigge nøje på evalueringsrapporten, da forsøget er et svar på kommissionens ønske om at indføre en fælles mærkningsordning, Den skal beskytte EU s borgere mod, at forfalsket medicin finder vej via den officielle forsyningskæde. EU-kommissionens vurdering af projektet bliver afgørende for, om det bliver gennemført. Om det sker og i givet fald hvornår, tør jeg ikke spå om. Men vi har næppe hørt det sidste til dette projekt, mener Claus. 9
Tjaldur Apotek, oprettet 1910 Farvel til en farverig landsapoteker Fra 1. juni bliver det færøske apotekssystem en farverig person fattigere. Landsapoteker Heri Mørkøre har nemlig valgt at gå på pension, og dermed forsvinder en på fl ere måder stor personlighed fra branchen. Den færøske apotekssektor har siden Hjemmestyret blev etableret i 1949 været drevet af det offentlige. I spidsen for sektoren står Landsapotekeren, der har en række beføjelser og bl.a. kan afgøre, hvem der skal have udvidet tilskud til medicin. Færøerne har en stor egenproduktion af lægemidler til både human og veterinær brug, og resten af lægemiddelleverancen kommer fra Nomeco. Hver fredag sender Nomecos lager i København en stor leverance afsted, som (hvis vejret tillader det) er fremme i Tórshavn mandag morgen. Foto: Per á Hædd Kassen med gamle apoteksbilleder (se side 3) gemte også på fl ere fotos af færøske apoteker. Her er et billede af Svane Apotek, der blev oprettet som hjæpeapotek i Thorshavn i 1883. Det var Nomecos forfader apoteker Alfred Benzon (der lagde navn til Mecobenzon, som blev til Nomeco), der via sine gode forbindelser fi k tilladelse til at oprette en fi lial af sit københavner-apotek på Færøerne. Han indsatte amtmandens søn, Olaf Finsen, som bestyrer, så han kunne få bevillingen, når det blev et selvstændigt apotek. Den ene tjeneste var den anden værd. Samtidig fi k man forhindret, at det blev en islandsk apoteker, der løb af med medicinsalget på Færøerne. I 1910 kom der dog en konkurrent til, som uden kgl. bevilling oprettede Tjaldur Apotek i Thorshavn. Den selvudnævnte apoteker blev retsforfulgt, men frikendt ved højesteret, da Apotekerloven fra 1672 ikke var gældende på Færøerne. I 1913 fi k Færøerne deres egen apotekerlov, Svane Apotek blev nedlagt, og bevillingen givet til Tjaldur. Apoteket fi k i 1930 erne fi lialer i Tvøroyri og Klaksvig. Svane Apotek, oprettet 1883 Filial i Klaksvig, oprettet 1932 10 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Kort nyt Mindre kørsel har skånet klimaet Nomeco har udledt 220 ton mindre CO2 i 2009, og klimamålet er nu halvvejs nået. Sidste år besluttede Nomeco at gå med i kampen for et bedre klima. Målet er at reducere udledningen af CO2 med 10% over tre år begyndende med 2009. Og det er gået ganske godt. Målingerne for 2009 viser, at Nomeco har udledt 5,5% mindre CO2 sammenlignet med året før. Det svarer til omkring 220 ton. CO2-udledningen beregnes på baggrund af Nomecos forbrug af varme og strøm samt det brændstof, der går til transport af varer internt i Nomeco og ud til kunderne. Reduktionen skyldes først og fremmest, at Nomeco i sommeren 2009 gik over til én daglig leverance til apotekerne. Det er især det lavere forbrug af diesel, der nu tydeligt kan afl æses som en positiv effekt i CO2-regnskabet. Fokus på strøm Nomecos administrerende direktør Jan Bonde er tilfreds med, at virksomheden er på rette vej med klimaindsatsen. Men selvom vi allerede er halvvejs i at nå vores mål, så ligger den vanskelige del af arbejdet foran os. Der er stadig et stykke vej, før vi når de 10%, vi har sat os for, siger han. Over halvdelen af Nomecos CO2-belastning kommer nu fra forbruget af strøm, som er steget de senere år bl.a. på grund af stigende krav til temperaturreguleret opbevaring af lægemidler og aircondition til medarbejderne. Derfor bliver der nu sat mere fokus på, hvad man i Nomeco kan gøre for at nedbringe det. Vi vil skrue ned for strømforbruget de steder, hvor det er muligt. Der er tale om en bred indsats, som både skal komme fra strømbesparende teknologi og fra medarbejdernes adfærd i det daglige. Det bliver spændende at følge udviklingen de næste år! Nomeco har sat fokus på at skære ned for strømforbruget, og alle kneb gælder. Blandt andet er det nødvendigt at spare unødig stand-by strøm på kontorerne. Derfor har strømsheriffen været rundt og tjekke, at alle har slukket deres pc skærm, når de går hjem. Og det var bestemt ikke alle, der lige havde husket det. Midlertidigt lager hvad er det? Lægemidler, der bliver midlertidigt afregistreret og sendt retur fra apotekerne, behøver nu ikke længere tage den lange vej tilbage til leverandørens lager, hvis den i øvrigt er i salgbar stand. Når Nomeco modtager varen retur, kan leverandøren vælge at lade den blive i Nomeco, hvor den sættes på et midlertidigt lager. Her kan den stå, indtil varen bliver salgbar igen eller måske helt udgår. Dette er en helt ny service, som Nomeco har udviklet i samarbejde med Paranova og den giver en række åbenlyse fordele for leverandøren. Men også klimaet får en fordel. Nu behøver man ikke brænde så meget diesel af for at transportere varer frem og tilbage mellem leverandørens lager og grossisten. 11
Udgiver: Ansv. redaktør: Redaktør og skribent: Grafi sk design: Oplag: Nomeco A/S, Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V, Telefon 36 45 45 36 - www.nomeco.dk Peter Lørup, Direktør for ApoteksDivisionen Merete Wagner Hoffmann, Kommunikationschef, mwh@nomeco.dk Christa Job, cjo@nomeco.dk 2000 stk. Udkommer: Hver anden måned - næste gang medio juli 2010 Tryk: Kandrups Bogtrykkeri A/S Skål i nye vine og tøm lageret for de gamle Tjek vedlagte fl yer og læs mere om de nye vine samt de gode tilbud på vine, der udgår. Man skal prøve noget nyt en gang imellem. Det gælder ikke mindst for No- mecos vinsortiment, hvor vi har besluttet at tage nogle vine ud og sætte en håndfuld nye ind. Se det opdaterede sortiment i oversigten på www.nomeco.dk (under serviceløsningerne) - og husk at opdatere den mappe, I har stående på apote- ket. Der vil blive sendt rettelsesblade af sted snarest. Udskiftningen i vinsortimentet betyder, at vi holder udsalg på en række af de vine, der udgår, så vi kan få tømt lageret. Se den fl yer, der er vedlagt dette blad. Men du skal være hurtig, for der er en begrænset mængde af de enkelte vine. Og de sælges efter princippet først til mølle. 12 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010 www.nomeco.dk