Midlertidige udendørs bade- og soppebassiner, pjaskevand mv. om sommeren i dagtilbud. ANBEFALING Det er krævende at holde midlertidige bade- og soppebassiner i en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er: Den bedste løsning ud fra både et sikkerheds- og et hygiejnesynspunkt er at bruge vandslangen eller at sætte en sprinkler op i øvrigt under hensyn til vandforbruget. Et bassin bør anbringes på et område, der er befæstet med fliser og/eller med en trærist hævet over underlagets niveau for at undgå, at der bliver mudret og uhygiejnisk. Badeanlæg i dagtilbud overvåges, så længe børnene bader, og så længe der er vand i soppe- og badebassiner. Badevandet tages fra vandforsyning fra det lokale vandværk. Andre vandkvaliteter, herunder regnvand, tagvand og overfladevand, frarådes. Daglig tømning og grundig rengøring er nødvendig i alle midlertidige bade- og soppebassiner, herunder også presenninger lagt ud over forhøjninger mv. Omgivelserne omkring bade- og soppebassiner bør udformes, så anlægget er sikkert at kravle på, og børnene skal have mulighed for at skylle deres fødder, før de træder op i bassinet. Det kræver som regel, at de umiddelbare omgivelser er befæstet (dvs. dækket med fliser, sten) eller forsynet med træriste hævet over niveau. Der bør udfærdiges en rengøringsvejledning, der angiver, o hvem der tager sig af opgaven, o hvor ofte rengøring skal udføres, og o hvordan og med hvad, rengøringen skal ske. Rengøringsmidler, som normalt ikke bør indeholde desinfektionsmidler, skal godkendes af kommunen, ligesom produktbeskrivelser og sikkerhedsblade skal være tilgængelige for personalet. Rester af rengøringsmidlet bør skylles omhyggeligt væk, før bassinet atter tages i brug. Mindre bade- og soppebassiner af kunstmaterialer med en vanddybde under 40 cm anses i lovgivningen for at være legetøj og skal derfor være CE-mærkede. Materialet til bade- og soppebassiner med en vanddybde på under 40 cm må ikke indeholde ftalater i modsætning til større 1
bassiner, der godt kan indeholde disse stoffer. Materialet kan også afgive andre kemiske stoffer, så badevandet bør derfor skiftes flere gange dagligt. Tilsætning af kemiske stoffer og desinfektionsmidler til badevandet frarådes generelt. Badevand kan afledes til faskine 1 eller kloak. Afledningen skal godkendes af kommunen. Sundhedsstyrelsen fraråder stationære (permanente) bade- og soppebassiner, SPA-bassiner, whirlpools og lignende i daginstitutioner, fordi driften og rengøringen af dem er så kompliceret og arbejdskrævende at gennemføre efter den gældende lovgivning, at badning ikke kan foregå sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. BAGGRUND Anledning De hygiejniske og miljømæssige problemstillinger, som knytter sig til etablering og brug af midlertidige bade- og soppebassiner i dagpleje og daginstitutioner, bliver diskuteret hver sommer. Når vejret er varmt, ringer personalet til kommunen eller til de kommunale sundhedstjenester for at høre, om de må lave et soppebassin og svaret er ofte nej. Sundhedsstyrelsen har fundet det nødvendigt at udarbejde dette rådgivningsnotat for at forklare baggrunden for sin restriktive holdning til bade- og soppebassiner. Problemstilling Hver sommer anvendes mange forskelligartede typer af bade- og soppebassiner i daginstitutionerne for at afbøde virkningerne af sommervarmen. Regler og krav Miljøstyrelsen stiller samme krav til små og store stationære bassiner. Begge reguleres efter den nedenstående bekendtgørelse og vejledning, der også gælder for daginstitutioner. Det er derfor i realiteten 1 Faskiner (stensivebrønde) bruges bl.a. til nedledning af regnvand. Herfra afgives vandet langsomt til omgivelserne. Faskiner sørger for, at terrænet ikke synker eller skrider. 2
ikke muligt at anvende stationære bassiner i dagtilbud på en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Der skelnes ikke i lovgivningen mellem store svømmebade og små primitive og midlertidige bade- og soppebassiner. Både drift og kontrol er omfattende. De hygiejniske og miljømæssige krav, der i dag stilles til vandbassiner, badebassiner og soppebassiner i daginstitutioner er bekostelige og krævende, og det er vanskeligt at holde vandet ordentligt rent i praksis. Små badebassiner og soppebassiner med en vanddybde under 40 cm, der kan købes, anses i lovgivningen for at være legetøj og skal derfor være CE-mærkede. Materialet til bade- og soppebassiner med en vanddybde på under 40 cm må ikke indeholde ftalater i modsætning til større bassiner, der godt kan indeholde disse stoffer. I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning om kontrol med svømmebade. Hygiejniske udfordringer De hygiejniske og sikkerhedsmæssige problemer, der gør sig gældende i bade- og soppebassiner til børn er principielt de samme, hvad enten der er tale om store, offentlige svømmeanlæg eller om små, midlertidige og primitive bade- og soppebassiner. Også mindre og midlertidige bade- og soppebassiner er således krævende at rengøre og overvåge: Børn bringer store mængder snavs og mikroorganismer med sig i vandet både fra sig selv og fra omgivelserne. (Sol)opvarmningen af vand i bassiner fører hurtigt til vækst af disse mikroorganismer, der trives godt i varmt vand. Desuden sluger især mindre børn vand, når de pjasker og bader. Badning kan derfor føre til halsbetændelse, sår i huden, bylder, lungebetændelse, ørepine og ondt i maven med eller uden diarre og opkastninger. Bassinvand og varmt vand i institutioner og skoler indeholder ofte Legionella-bakterier, der findes overalt i jorden og ferskvandsmiljøer. Disse bakterier formerer sig hurtigt ved vandtemperaturer på 20-30 o C. Smittevejen er indånding af forurenede vandtåger. Legionella kan medføre milde influenza-lignende tilfælde (Pontiac sygdom) - men kan også give anledning til alvorlig lungebetændelse (Legionær-sygdom). Bade- og soppebassiner af kunstmateriale, der opvarmes af solen, kan afgive forskellige sundhedsskadelige kemiske stoffer, herunder PVC, ftalater og tungmetaller, til badevandet www.mst.dk. Det kan derfor være nødvendigt at skifte vandet flere gange dagligt, og et afløb med et sandfang vil som regel være påkrævet. 3
Sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold Alle typer af bade- og soppeanlæg kræver konstant overvågning, så længe børnene bader, og så længe der er vand i anlæggene. Det skyldes risikoen for faldulykker og andre (drukne)ulykker. Bassiner skal endvidere tømmes og gøres rene hver dag, og der skal udarbejdes en rengøringsvejledning. Der skal vælges egnede rengøringsmidler, og de relevante produktbeskrivelser og sikkerhedsblade skal forefindes i institutionen. Det snavsede badevand skal ledes væk, og det er ofte nødvendigt at lave et afløb, enten til et nedsivningsanlæg (fx en faskine) eller til kommunal kloak, og kommunen skal derfor kontaktes mhp. tilladelse. Regnvand, tagvand, eller andet overfladevand er forurenet med snavs, mikroorganismer og kemiske stoffer, og det frarådes at anvende sådanne vandkvaliteter i dagtilbud - både til bade- og soppebassiner, til vandlege pjaskevand, tøjvask og toiletskyl i daginstitutioner. PRAKTISKE LØSNINGER Overvågning Konstant overvågning er nødvendig, så længe børnene bader, og så længe der er vand i soppe- og badebassiner. Det bør så vidt muligt undgås, at børnene sluger eller drikker badevandet. Småbørn kan drukne på selv ganske få cm s vanddybde. Vandkvalitet Under alle omstændigheder bør der kun bruges koldt, frisk og ikke-recirkuleret vand af drikkevandskvalitet fra vandhane til børns bade-, soppe- og pjaskeaktiviteter. Varmt vand fører i løbet af kort tid til vækst af en række mikroorganismer, der tilføres badevandet både fra miljøet og fra børnene. Presenninger, bassiner og deres omgivelser Anvendes oppustelige soppebassiner, eller presenninger lagt ud på nogle forhøjninger, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der er mulighed for, at de valgte materialer afgiver uønskede kemiske stoffer, fx ftalater eller tungmetaller, til badevandet, der jævnligt vil opvarmes af solen. Det er derfor vigtigt at læse deklarationen omhyggeligt, før man køber dem. Bade- og soppebassiner bør konstrueres, så de er sikre at kravle på. Børnene bør have mulighed for at skylle deres fødder, før de træder op i bassinet. Det kræver ofte, at arealet lige uden om bassiner er befæstet (dækket med fliser, sten eller træriste hævet over terræn). 4
Den bedste og enkleste løsning består derfor i enten at anvende rindende vand fra vandværk i en haveslange, eller at bruge en sprinkler, der bedst anbringes et på område befæstet med fliser, sten eller en træ-rist hævet over terræn. Rengøring Midlertidige bassiner skal som alle andre bade- og soppeanlæg hver dag tømmes for vand, renses og rengøres omhyggeligt, hvorefter de skal stå og tørre. Der skal derfor i hvert enkelt tilfælde udarbejdes en instruks om, hvem, der skal rengøre presenningen/bassinet hvor ofte presenningen/bassinet skal rengøres, hvordan og med hvad presenningen/bassinet skal rengøres. Rengøringsmidler skal godkendes af kommunen. Rengøringsmidler bør normalt ikke indeholde desinfektionsmidler. De skal bruges i de rette mængder, jfr. brugsanvisningen, og de nødvendige produktbeskrivelser og sikkerhedsblade skal være til rådighed for personalet. Børnene bør under alle omstændigheder ikke være i nærheden, når bassinet gøres rent, og rester af rengøringsmidlet skal skylles omhyggeligt væk, før bassinet atter tages i brug. Rengøringsmidler skal ligesom alle andre kemiske midler til dagligt opbevares, så børnene ikke har adgang til dem. Desinfektionsmidler Tilsætning af desinfektionsmidler til badevandet frarådes generelt. Anvendelse af klorholdige produkter, herunder desinfektion med natriumhypoklorit, er en professionel opgave, der kræver en særlig uddannelse, og de anbefales derfor normalt ikke i daginstitutioner. Afledning af badevandet Afledning af badevandet skal foregå på en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Snavset badevand kan afledes til en faskine (et nedsivningsanlæg) eller til offentlig kloak, så området ikke bliver mudret og uhygiejnisk. Det kræver normalt afledningstilladelse fra kommunen. Stationære (permanente) bade- og soppebassiner Stationære (permanente) bade- og soppebassiner mv. stiller så store krav til konstruktion, drift og rengøring, hvis badning skal foregå sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvorfor det frarådes at bruge dem. Det gælder også SPA-bassiner, whirlpools og lignende. 5
Henvisninger til vejledninger, anbefalinger, rapporter notater mv. Vigtigt at vide om små børns sikkerhed. Sundhedsstyrelsen & Komiteen for Sundhedsoplysning, 2008. Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer. Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning nr. 48. Miljøstyrelsen, 2004. Sundhedsstyrelsens skrivelse af 29. Maj 2001 til Albertslund kommune vedrørende opsamling af regnvand til leg i daginstitutioner (jr.nr.312-56-2001). Legionella i varmt brugsvand overvågning, udredning og forebyggelse af legionærsygdom. Det centrale Afsnit for Sygehushygiejne. Statens Seruminstitut, 2000. Fordele og ulemper ved anvendelse af regnvand i husholdninger. Arbejdsrapport. Miljøstyrelsen, 1996 Hjemmesider Miljøstyrelsen Sundhedsstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Statens Serum Institut www.mst.dk www.sst.dk www.blst.dk www.ssi.dk Videnskabelige nøgleartikler mv. Badevandsinfektioner og havbakterier. EPI-NYT uge 18/19, 2008. YU Y, Cheng AS, Wang L, Dunne WM & Bayliss S: Hot tub folliculitis or hot hand-foot syndrome caused by Pseudomonas aeruginosa. Journal of the American Academy of Dermatology 2007; 57(4): 596-600. Fiorillo L, Zucker M, Sawyer D & Lin AN: The Pseudomonas hot-fot syndrome. New England Journal of Medicine 2001; 345(5): 335-38. Jeppesen C, Bagge L Og Jeppesen VF: Legionella pneumophila i bassinvand. Ugeskrift for Læger 2000; 162(25):3592-94. 6
Lüttichau HR mfl.: Et udbrud af Pontiacfeber blandt børn og voksne efter brug af et SPA-bad. Ugeskrift for Læger 1999; 161 (23):3458-60. Badedermatitis Sorø sø. EPI-NYT 37/1999. Udvalgt lovgivning mv. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 om svømmebassiner mv. og disses vandkvalitet. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1988 om kontrol med svømmebade. Dato 090709 7