Bedre vandmiljø i Nysø

Transkript

1 Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen. Bente Nielsen fra grundejerforeningen har den 26. oktober kontaktet mig for at få forslag til, hvordan søen kan vedligeholdes og eventuelt forbedres. For mange år siden var søen klar og ren, og man kunne fange flodkrebs i den. Sådan er den ikke mere. Det virker som om der i de senere år er sket en forandring med søen. Der er kommet flere alger. Vandet er nu uklart grønt og brunt af svævealger. Algerne er tegn på næringsberigelse. Grundejerforeningen ønsker at få foretaget en forundersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen skal bruges til at udforme et program for at passe søen samt eventuelt forbedre vandmiljøet. Om muligt vil man gerne have genoprettet søen med klart vand og flodkrebs som i gamle dage. Samt gerne med en vandkvalitet, der giver mulighed for at bade i søen.

2 Søens tilstand Grundejerforeningen har udfyldt et skema med oplysninger om søen. Jeg har også fået tilsendt fotos, der giver indtryk af vandmiljøets tilstand. På grundlag af oplysningerne bedømmer jeg søen til at være middel næringsrig. Hvis en forundersøgelse ender med at vise, at søen har god vanddybde (mindst 2 meter) og et tyndt lag mudder (under 20 centimeter) er det min vurdering, at der er gode muligheder for at forbedre søen så meget, at der atter kan leve flodkrebs i den, samt at vandkvaliteten også kan blive god nok til badevand. Søen er 7000 kvm. i overflade. Dybde op til 2 meter (dybden skal måles). Der er en del mudder (tykkelsen af mudderet skal måles). Hvis der kan bades i søen tyder dette på, at mudderet er tyndt, i det mindste i det område, hvor badegæsterne færdes. Der er ikke trådalger og ikke andemad. Dette viser, at søen ikke er meget næringsrig. Der er svævealger, som gør vandet uklart grønt og brunt om sommeren. Sigtdybden er ikke oplyst (skal måles både sommer og vinter). Sigtdybden er et mål for algetætheden. For at kunne måle effekten af en sø-behandling skal sigtdybden måles både før og efter behandlingen udføres. Der er ikke kraftig vækst af vandplanter (rankegrøde) i søen. Et godt tegn, idet der dermed er mulighed for god vandbevægelse og omrøring af vandet, når det blæser. På den måde sikres gode iltforhold ved bunden. Det oplyses, at der er dræn tilløb til søen, men ikke næringstilførsler i form af spildevand eller vejvand. Bredden virker noget tilgroet med høje urter, dog ikke dunhammere og tagrør. Der er træer på alle sider af søen, og der må derfor være et vist bladfald i søen, og mudderdannelse fra bladene. Badevandsanalyser viser, at søen er fri for kolibakterier. Dette tyder på, at der ikke løber kloakvand til søen. En vigtig oplysning ligger i det faktum, at søen ikke tidligere har været næringsrig eller forurenet. Den har eksisteret i mere end 100 år som klarvandet eller delvis klarvandet sø. Det tyder på, at der ikke er nogen stor pulje af næring i søens mudder. Jo mindre næringspulje, der ligger gemt i mudderet på søbunden, des bedre er mulighederne for at forbedre vandmiljøet.

3 Løsninger til vandmiljøet Jeg har følgende forslag til, hvad der kan gøres for at sikre og forbedre vandmiljøet i Nysø. 1. Find næringskilderne (forundersøgelse) Få klarlagt dræntilløb til søen, og hvor drænvandet kommer fra. Gå tur rundt om søen i en periode efter kraftig regn, og se efter, om der strømmer vand ind. Tilløb med gråt eller brunt vand kan være spildevand. Hvis sådanne findes, skal der tages vandprøver af tilløbsvandet. Hvis analyser viser, at vandet er næringsrigt, er det en forureningskilde, der skal afskæres. Tag vandprøver fra bunden af søen. Udtag prøver i halvliters plastvandflasker. Bind en flaske på en pind, og stik den hurtigt ned på 1-2 meters vanddybde, hvor den kan fylde sig med vand. Tag to sådanne vandprøver i hver ende af søen. På vandprøverne måles fosfor. Hvis analyserne viser, at søvandet indeholder mindre end 0,1 P (milligram fosfor pr. liter) er det tegn på, at søen ikke er specielt næringsrig, og at der er gode muligheder for at forbedre den. Hvis analyserne viser 0,2 P eller mere, er det tegn på for megen næring, og i så fald er det vanskeligere at forbedre den. Mål mudderets tykkelse nogle steder i søen. Helst 5-10 meter ude, og ikke kun inde ved bredden. Målingen kan foretages med en pind. Stik pinden gennem mudderet, og læg mærke til, hvor tykt det er, fra overfladen og ned til fast bund. Hvis mudderet er under 10 centimeter tykt er det tegn på et rimelig sundt vandmiljø. Sigtdybden skal måles både sommer og vinter. Målingen sker ved at nedsænke en hvid skive, og måle den dybden i centimeter, hvor skiven netop forsvinder af syne. Sigtdybden er således et mål for tætheden af svævealger. Og svævealgerne er igen et spejlbillede på, hvor stor næringspulje, der findes i søen. Rene søer har sigtdybde omkring 2 meter eller mere. Næringsrige og forurenede søer har sigtdybde under 1 meter. Prøv at sætte nogle krebseruser, og forsøg at fiske efter flodkrebs. Hvis der stadig findes krebs i søen, er det tegn på, at vandmiljøet er meget sundt. Det er vanskeligt at lokke krebs i ruser om vinteren, da de er sløve og lidet aktive på den årstid. Undersøg fiskebestanden. Det vil sige læg mærke til, hvilke arter fisk, der lever i søen. Ovenstående undersøgelser og målinger kan gøre det ud for en forundersøgelse. Personer fra grundejerforeningen kan sagtens måle og undersøge disse ting. Vandprøver kan fyldes i halvliters plastvandflasker, og sendes med post til min adresse. Husk at skrive nummer på prøverne, så der er helt styr på, hvor de kommer fra. Jeg måler fosfor i dem. Det koster 250 kroner pr. analyse.

4 2. Installer iltning Installering af iltning, også kaldet beluftning, er en effektiv løsning til en sø med problemer med stor næringspulje og iltsvind frembragt af alger og mudder.. Iltning af en sø er en form for sundhedskur, der har tilsvarende virkning på søens tilstand som motion har på et menneskes sundhed. Iltning er nærmere beskrevet i en artikel om bedre kondi til en sø, som kan findes på min hjemmeside Hvis vanddybden er omkring 2 meter, er søen egnet til iltning. Den vil i givet fald kunne iltes med 2 små 120-watt luftpumper, som koster omkring 5000 kroner stykket. Der skal også bruges luftslanger og diffusorer (bobleanordninger) til 2000 kroner pr. pumpe. Pumpen bruger for 5 kroner strøm i døgnet. Den skal kun køre i sommerhalvåret. Iltningseffekten kommer af den omrøring af vandet, boblerne frembringer, når de stiger op fra diffusoren. Omrøringen sikrer, at der til stadighed strømmer iltholdigt vand langs bunden. Når der er gode iltforhold ved bunden, bliver mikroorganismer og bakterier aktive, og begynder at nedbryde mudder. Omkring 5 centimeter mudder kan på den måde nedbrydes årligt. Gode iltforhold påvirker også søens næringspulje. Mængden af opløst fosfor i vandet bliver mindre, fordi fosfor bindes til jernpartikler i mudderet. Det bevirker igen, at algerne trænges tilbage, og vandet bliver mere klart. Ofte stiger sigtdybden til det dobbelte, når der installeres iltning i en sø.

5 Pumpe med luftslanger til to diffusorer, der er anbragt de dybeste steder i søen. Hvis pumpen står ved en offentlig sø, kan den anbringes i en tremmekasse eller lignende, så folk ikke piller ved den. 3. Aluminium behandling Flydende aluminium (Pax-15) kan bekæmpe alger. Aluminium virker ved at binde fosfor som uopløseligt aluminiumfosfat. Derved bliver søens pulje af tilgængelig næring formindsket, så søen opfører sig som en næringsfattig sø med få alger og klart vand. En sådan binding af fosfor sker i enhver sø på grundlag af søens naturlige indhold af jern, kalk og organiske stoffer, der ligesom aluminium kan binde fosfor. Alt efter hvor meget bindingskapacitet, en sø indeholder, bliver mellem 90 og 99 pct. af dens totale pulje af fosfor bundet i mudderet. De sidste 1-10 pct. af fosfor, der ikke bindes, afgør om søen er næringsfattig eller næringsrig. Aluminium behandling kan betragtes som tilførsel af ekstra bindingskapacitet til at supplere søens naturlige kapacitet til binding af fosfor. Aluminium findes i forvejen i søer, idet lerpartikler og sten på bunden indeholder 5-10 pct. aluminium. Når en sø behandles med aluminium, ender det tilførte aluminium som finsand eller siltpartikler mellem mudderpartiklerne på bunden. En forudsætning for godt resultat af alu-behandling er, at alle tilførsler af fosfor fra dræn, overløb, spildevandsledninger og lignende er ophørt. Ellers bliver virkningen kortvarig. Hvis forureningskilden til en sø ikke fjernes, vil alle forsøg på at rense vandet svare til at lappe cykel uden at fjerne den torn, der er årsag til, at cyklen punkterede. Alu-behandling er beskrevet nærmere på min hjemmeside

6 Normalt skal der tilladelse til at behandle en naturlig sø med aluminium. Tilladelsen skal gives af kommunen og miljøstyrelsen. Guldfiskedamme og koifiskedamme er ikke naturlige søer i lovens forstand, og her kræves ikke tilladelse til alu-behandling. Mange haveejere behandler deres små og større fiskedamme med aluminium eller andre vandrensende midler uden at spørge kommunen om lov. I mange tilfælde med det resultat, at ejeren får en ren og klarvandet sø med et rigt dyre- og planteliv. Det er faktisk også den tilstand, man tilstræber at opnå og bevare i naturlige søer, som er omfattet af lovgivningen (naturbeskyttelsesloven). Prisen for alu-behandling af Nysø vil beløbe sig til omkring kroner, hvis der udføres en standardbehandling svarende til 1 liter flydende aluminium pr. 10 kvadratmeter sø. Det er den anbefalede mængde til en havedam. Hvis myndighederne skal involveres, skal der regnes med i størrelsesordenen kroner til sagsbehandling og kontrolanalyser i forbindelse med udfærdigelse af ansøgningen. Dog uden garanti for, at ansøgningen ender med en tilladelse. Aluminium behandling af en fiskesø. Flydende aluminium tilsættes med en pumpe, som fortynder opløsningen med vand, og sprøjter det ud over søens overflade. Man kan også tilsætte det med en båd, hvor skruen fra påhængsmotoren laver den nødvendige opblanding af aluminium med vand. 17. november 2009 Benjamin Nielsen Sødoktor