Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Relaterede dokumenter
Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Savannen i Afrika - dyrene og deres føde

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Fugle i Guldager Plantage

Kender jeg skovens dyr?

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

O V E R L E V E L S E N S A B C

naturhistorisk museum - århus

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

Øvelser til større børn

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Duer og hønsefugle Agerhøne

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

naturhistorisk museum - århus

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

O V E R L E V E L S E N S A B C

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

På uglejagt i Sønderjylland

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

naturhistorisk museum - århus

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Forord. Julen Hej med jer!

Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Natur og naturfænomener

Skudt ned over Danmark

Der skal bores en række huller i hver ende af pælene, ca. 15 cm fra top og bund.

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Ragnhild Bach Ølgaard:

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

- et matematisk symbol

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november januar Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

til klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

Marken sprækker, revner i et arret mønster...

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

helt frit Læg terrassen

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Quiz og byt Spættet Sæl

naturhistorisk museum - århus

Sådan kæmmer du lus ud af håret

Jeg besøger mormor og morfar

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Opgaver til:»tak for turen!«

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Red Hill Special School

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Lidt om honningbiernes levevis

Opgaverne til Den fantastiske flugt er udarbejdet af: Vivian Bo Poulsen.

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0: ) Skovskade. Status

my baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER

7. forløb Træets forår

Den magiske krystalkugle

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

Mai, Louise og Betina, fik pladsen på forsiden. Fastelavn. Væbnermesterskabet Tirsdag den 1. januar 2008 kl. 01:01

Information om råger og rågekolonier i byer

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

DUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Koordinationsøvelser med bold

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Næste orientering udkommer 1.oktober 2014

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

Min morfar Min supermand

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.

naturhistorisk museum - århus

Transkript:

EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med emner som fodring af fugle og fremstilling af fuglekasser og foderbræt er det en god ide at lægge en aktivitet ind, hvor eleverne arbejder med fuglene. Der kunne være fugleobservationer. Man kan lave fugletællinger af de forskellige arter, der besøger foderbrættet. Man kan også undersøge, hvilken føde fuglene foretrækker. Sæt nogle bægere fast med et søm på et bræt og sæt numre fast på bægerne. Læg forskelige slags frø (hvede, hele solsikkefrø, afskallede solsikkefrø, hamp, knækket majs, hele majs, havregryn osv.). Lav gerne en lille undersøgelse over, hvilke frø der bliver ædt først, og/eller hvilke fugle, der æder hvilke frø. Det kan dog være lidt svært for en hel klasse at observere fugle kan ved ét foderbræt. Lav derfor en turnusordning eller lad eleverne undersøge hvilke arter, der besøger foderbrættet i deres have. Det lettest at se nærmere på fugle, når de sidder stille. Der er nemlig nogle specielle ting, man kan lægge mærke til som fx næb, fod og haleform. Det er også muligt at få et undervisningsoplæg om fugle i museets skoletjeneste. Se under: http://www.naturhistoriskmuseum.dk/skoletjeneste/grundskolen/undervisningstilbud/fugle_og_flyvning Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk Svømmeænder Dykænder Vadefugle Dyrene og den danske vinter Rovfugle Fuglesang form og funktion Fjer På museet: Opgavesættet løses på museet. Nogle af fuglene skal eleverne lede efter i udstillingerne - nogle er kun på billeder. Yderligere oplysninger: Naturhistorisk Museum, Skoletjenesten BioX, Universitetsparken 210, 8000 Århus C, Tlf. 89 33 37 89. Hjemmeside: www.naturhistoriskmuseum.dk/skoletjeneste - E-mail: biox@nathist.dk

Fuglenes næb Alle fugle har et næb. Man kan ofte se på næbbet, hvad fuglen lever af og nogle gange, hvordan den finder sin føde. 1. Her se du næb fra 10 forskellige fugle. Kan du finde dem på museet? Skriv navnet på den fugl næbbet tilhører under hvert næb. Opg. 2 og 3 kan hjælpe dig lidt.

2. Hvordan bruger de forskellige fugle deres næb? Forbind med streger hver fugl med måden den bruger sit næb. Danmarkshallen Strandskade Flår det dræbte byttedyr i stykker Danmarkshallen Klyde Borer efter muslinger i sandet Animalia Havørn Snadrer i vandoverfladen og sir vandet for smådyr og plantedele Gråand Skummer vandoverfladen efter småinsekter

3. Små fugles næb passer også til den føde, de spiser. Forbind med streger hver fugl med måden de bruger næbbet på. Lille korsnæb Hugger hul på bog for at spise frøene Bogfinke Hugger hul i nødder efter kernerne eller hugger i træernes bark efter larver Spætmejse Vrider grankogler i stykker for at få fat i frøene Svale Knuser bog, korn og kerner Sortspætte Fanger insekter i luften

Fuglenes fødder En almindelig fuglefod har 4 tæer. 3 peger fremad og 1 peger bagud. De fleste småfugle i have og skov har sådan en almindelig fod. Den er god til at holde fast med, når fuglen sidder på en gren. Men nogle fuglearter har brug for fødder, der kan andre ting. 4. Her ser du fødder fra 8 forskellige fugle. Dem kan du finde enten udstoppede eller afbilledet på museet. Kan du finde de 8 fugle, og skrive det rigtige fuglenavn under hver fod. Opg. 5 kan måske hjælpe lidt

5. Gæt hvordan fuglen bruger fødderne. Tegn en streg mellem fuglens navn og det, den bruger sin fod til. Fasan Gangfod. Meget lang bagtå, der støtter fuglen på jorden /Søen Blishøne Løbefod. Kraftige tæer hvor den bagerste tå er kort. /Søen Gråand Gribefod. Den bagerste tå kan gribe om grenen og nå fortæerne, når fuglen sidder i et træ. Animalia Havørn /Danmarkshallen Skovspurv Klatrefod. Stærke kløer og to tæer, der vender bagud. Fuglen kan holde godt fast i barken, når den klatrer på stammen. Klamrefod. Alle kløer peger fremad, så fuglen også kan hænge på glatte, lodrette flader Danmarkshallen Mursejler Jagtfod. De skarpe, kraftige kløer griber et byttedyr og dræber det Vipstjert Vadefod. Lange spredte tæer med lapper, så fuglen ikke synker på mudderfladerne Sortspætte Svømmefod. Svømmehuden mellem tæerne gør fuglen til en god svømmer

Fuglenes haler Fuglehaler er meget forskellige. Store og små, korte og lange. De fleste bruger halen, når de flyver. Nogle hanner bruger også halen til at gøre sig bemærket med. Enten over for hunnerne eller til at skræmme andre hanner væk. Fuglens flyveteknik kan ofte ses på halen. En svæver har en bred hale, som hjælper, når fuglen står næsten stille i luften. En hurtigflyver har en lang, slank, hale, som er god til at styre med. En flot fugl har tit en lang, farvestrålende hale, som kan ses tydeligt. 6. Prøv at finde ud af, hvordan disse fugle især bruger deres haler. Sæt kryds. Danmarkshallen Mursejler Stork Urfugl Musvåge Havterne Fasan Svæver Gør sig bemærket Styrer

Fuglenes fjer og farver 7. Hvorfor har fugleunger næsten altid en farve og er aldrig helt hvide? Så de kan gemme sig for forældrene Så rovdyr ikke så let kan finde dem Så de ikke bliver beskidte i regnvejr Alle fugle har fjer. Fjerene kan have en farve, der gør fuglene svære at se for andre dyr. Man siger at de har camouflagefarver. 8. Nordatlantiske afsnit Nogle fugle på jorden har camouflage-farver, men de er ikke altid brune. Om vinteren har fjeldrypen farven fordi den lever i. 9. Find gråanden. Hannen har flotte farver, men hunnen er næsten helt brun. Hvornår tror du, det er vigtigt for hunnerne, at de ikke kan ses? Når hannen er efter dem Når det er nat Når de ligger på reden 10. Måske er det den allerbedst camouflerede fugl i Danmark, du kan finde her. Hvad hedder den? Fuglen hedder.

11. Find sort flagspætte. Han og hun ligner hinanden en del. Hunnen har de samme farver som hannen, dog har hunnen mindre rødt på hovedet. Hvorfor behøver hun-spætter ikke camouflagefarver? Fordi spætter ingen fjender har Fordi spætter yngler i et mørkt træhul Fordi spætter nemt kan hakke deres fjender ihjel 12. Som mange fuglehanner har påfugle-hannen flotte og farvestrålende fjer. Hvorfor tror du, at mange hanner har så flotte farver? Fordi de virker imponerende over for hunnen For at skræmme ræve og andre fjender bort For at mennesker kan se dem og fodre dem 13. Svømmefugle er de fugle, der bruger det meste af deres tid på vandet. Find nedenstående fugle. Sæt kryds ved dem, du tror, bruger det meste af deres tid på vandet (kig på deres fødder for hjælp). Fasaner Ugler Måger Edderfugle Lomvier Spætter Ørne Svaler

De fleste svømmefugle er mørke på oversiden og lyse på undersiden. Rovfugle og store måger har svært ved at få øje på svømmefuglene på vandet, fordi havet set ovenfra er mørkt. Sæler, spækhuggere og rovfisk kan dårligt få øje på svømmefuglene nedefra. Set op gennem vandoverfladen virker himlen nemlig lys. 14. Find 5 svømmefugle, hvor man tydeligt kan se forskel på over- og underside, og skriv dem her:

Ekstraopgave 1 Prægtige fugle 1. Hvilken fugl, synes du, er den mest farvestrålende? Hvilke farver har den? 2. Paradisfuglene lever på New Guinea mellem Asien og Australien. Før de blev fredet, blev der hvert år skudt mange paradisfugle. Hvad tror du, man især brugte fjerene til? Malerpensler Pynt til damehatte Blomsterbuketter Kig på paradisfuglenes fødder. Hvilke andre fugle tror du, de er i nær familie med? Andefugle Rovfugle Kragefugle

Ekstraopgave 2 Specielle tilpasninger 1. Find hornravnen. Den lever på savannen i Afrika. Her fanger den insekter og andre smådyr i det lange, stive græs. For at beskytte øjnene har hornravnen noget meget specielt. Hornravnen har: Lange øjenvipper Kraftige øjenbryn Mørke skyklapper 2. Kan du finde kiwien? Den lever på New Zealand og kan Ikke flyve. Der er kun små, bitte vingestumper tilbage. Kiwiens fjer ligner næsten vores hår. Når den sover, kan den stå op og hvile på næbbet. Hos kiwien er øret ikke dækket af fjer, som der er hos andre fugle. Man kan tydeligt se øreåbningen på siden af hovedet. Prøv at tegne øreåbningen på denne tegning af kiwien.

Ekstraopgave 3 Fugle med byttedyr Mange fugle lever af at fange og æde andre dyr. De fleste lever af insekter, men rovfuglene tager små pattedyr og fugle. Gå en runde på museet og skriv navnene på de fuglearter, der er udstoppet med et byttedyr.