Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet opmåling og valg af afløbsmaterialer, og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: 46969 Deltagerne kan på baggrund af viden om afløbsmaterialers egenskaber og anvendelsesområder foretage hensigtsmæssigt valg og opmåling af materialer, dvs. rør og brønde samt øvrige komponenter til afløbsinstallationer i jord. I forbindelse med materialevalget kan deltagerne tage hensyn til fysiske, kemiske, biologiske og termiske belastninger, afhængig af forundersøgelsers resultater, ligesom deltagerne kan foretage opmåling af materialeforbrug til en afløbsinstallation og opgøre forbrug af de komponenter, der er nødvendige for en given afløbsinstallation, herunder rør, fittings, formstykker, brønde, dæksler, tilløbsdel, udskillere, neutralisatorer, bundfældningstanke, pumper, højvandslukkere, rottespærrer mm. Deltagerne kan foretage materialevalget ud fra kendskab til gældende godkendelsesordninger og mærkningsregler for afløbsmaterialer. Deltagerne kan derudover vælge det værktøj, som er hensigtsmæssigt i forbindelse med forarbejdning af materialer udført i PVC, PP, PEH, rustfrit stål, støbejern, ler og beton og kan desuden vælge og udføre forskellige dækselløsninger i praksis. Endelig kan deltagerne håndtere og bortskaffe afløbsmaterialer sundhedsog miljømæssigt forsvarligt. Undervisningsministeriet, Marts 2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen, Learnmark Horsens. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Rørlæggermappen 2015, Marts 2015, der er udviklet for Undervisningsministeriet i samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri og Peter Hjortdal Andersen, Learnmark Horsens.
Kloakering - Opmåling og valg af afløbsmaterialer Afløbssystemer i PVC 1. Hvad betyder forkortelsen PVC? 2. Hvilken standard angiver krav til prøvning og mærkning af PVC-rør? 3. Hvilke klassebetegnelser findes der, og hvad fortæller disse? 4. Hvorledes mærkes PVC-rør? 2
5. Hvad betyder betegnelsen HT på de grå rør? 6. Hvilken betydning har farven på PVC-rør? 7. Hvad er densiteten for PVC? 8. Hvilke stoffer udvikles ved afbrænding af PVC? 9. Hvad er længdeudvidelseskoefficienten for PVC? 3
10. Hvilke muffetyper er der på PVC-rør? 11. Hvordan afkortes et PVC-rør? 12. Hvad er den maksimale lægningsdybde uden beregning for glatte PVC-rør efter DS 430? 13. Hvilke fordele opnår man ved brug af ULTRA-rør? 14. I hvilke dimensioner findes der PVC-rør til afløb? 4
Afløbssystemer i PEH 1. Hvad betyder forkortelsen PEH? 2. Hvordan er PEH-rør mærkede? 3. Hvad er længdeudvidelseskoefficienten for PEH? 4. Hvad er densiteten for PEH? 5. Hvilke samlingsmetoder findes godkendt til jord for PEH-rør? 5
6. Hvordan udføres en spejlsvejsning? 7. Hvordan udføres en elektromuffe-svejsning? 8. Hvad er hovedanvendelsesområdet for PEH-rør? 9. Hvor har PEH en begrænset holdbarhed? 10. I hvilke dimensioner fremstilles PEH-rør til afløb? 6
Afløbssystemer i PP 1. Hvad er PP en forkortelse for? 2. Hvilken standard angiver krav, prøvning og mærkning af PP-rør til afløb? 3. Hvilken samling er godkendt til samling af PP-afløbsrør i jord? 4. I hvilke klasser fremstilles PP-rør? 7
5. Hvilke egenskaber ved PP gør, at det er velegnet til fremstilling af afløbssystemer? 6. Hvad er densiteten for PP? 7. Hvad er længdeudvidelseskoefficienten for PP? 8. Hvordan er PP`s holdbarhed over for surt afløbsvand? 9. Hvor anvendes PP med svejste samlinger? 8
10. Hvilken farve har PP-rør til anvendelse i jord? 11. I hvilke dimensioner findes PP-rør til anvendelse i jord? 12. Hvor er PP-afløbssystemer især anvendelige? 13. Kan det anbefales at anvende PP-rør ved afløb med stærke baser? 9
Afløbssystemer i støbejern 1. Efter hvilken standard kontrolleres støbejerns afløbsrør? 2. Hvordan er støbejern mærket? 3. Hvad hedder de to muffeløse afløbssystemer i støbejern, der er godkendt til anvendelse i jord? 4. Hvordan samles støbejernsrør? 10
5. Hvad hedder de til systemerne tilhørende koblinger? 6. Hvor anvendes støbejernsrør fortrinsvis i dag? 7. Hvilken farve har de to systemer udvendig? 8. Hvordan er støbejernsrør korrosionsbeskyttet indvendig? 9. Må formstykker i støbejern afkortes? 11
10. Af kan hvilke årsager gamle støbejernsrør være skøre? 11. I hvilke dimensioner er støbejern godkendt til anvendelse i jord? 12
Afløbssystemer i rustfrit stål 1. Hvilken standard angiver krav, prøvning og mærkning af rustfrie stålrør til afløb? 2. Hvordan er RFS-rør mærket? 3. Hvordan kan man kontrollere, at stålet er rustfast? 4. Hvor anvendes RFS-rør mest, og af hvilken grund? 5. Hvorledes afkortes RFS-rør? 13
6. Hvilke dimensioner fremstilles RFS-rør i? 7. Hvor varmt vand tåler RFS-rør vedvarende? 8. Hvilke fortrin har RFS-rør frem for andre materialer? 9. Er RFS-rør stive eller fleksible med hensyn til lægningsbestemmelserne? 10. Hvilken samlingsmetode anvendes ved RFS-rør? 14
Afløbssystemer i beton 1. Hvorledes er betonrør mærket? 2. Hvad hedder de to mest anvendte betonrør systemer? 3. Hvad er forskellen på de to systemer? 4. Efter hvilken standard fremstilles, prøves og kvalitetssikres betonrør? 15
5. Hvilken certificeringsordning findes der for betonrør i Danmark? 6. Hvilken type samling anvendes til betonrør? 7. Hvad er den højeste temperatur betonrør må udsættes for vedvarende? 8. Hvor surt må afløbsvandet være i afløbsledninger? 9. Hvad skal man sikre sig ved samling af betonrør? 16
10. Hvad er et afvandingsrør? 11. Stilles der krav til afvandingsrør? 12. Hvilke kemikalier angriber beton? 13. Hvilket problem opstår, hvis et IG- eller Euro-rør afkortes? 14. Beskriv en modtagekontrol. 17
Afløbssystemer i glaseret lerrør 1. Efter hvilken standard skal krav, prøvning og mærkning af lerrør udføres? 2. Hvordan er glaserede lerrør mærket? 3. Hvor anvendes glaserede lerrør i dag? 4. Hvilke samlinger anvendes i de mindre dimensioner til lerrør? 18
5. Hvor surt/basisk afløbsvand kan glaserede lerrør tåle? 6. Hvor produceres glaserede lerrør i dag? 7. Hvorledes afkortes glaserede lerrør? 8. Hvilken fare er der for samlingen, når rørene afkortes? 9. Hvad er densiteten for lerrør? 19
10. Hvor anvendes henholdsvis en Ü-ring og en A-ring ved lerrør? Materialeopmåling af projekt Alle til kloakmesterarbejdet medgåede materialer opmåles og overføres til materialeopmålingsliste fra kvalitetssikringssystemer. 20
21