SIDE 1 AF 10 Adresse: Falkevej 076 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-149126-001 Energikonsulent: Kalle Vestergaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 307.393 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2009-31-12-2009 288,94 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Bygningens energiforbrug er moderat og/eller der benyttes en billig form for energi. Derfor kan det kun betale sig at gennemføre forbedringer, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres fx hvis man ønsker nyt tag, bad eller køkken. Læs mere i afsnittet Energiforbedring ved ombygning og renovering Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.
SIDE 2 AF 10 Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 1 Udskiftning af vinduer med 1-lag glas til energiruder 19,58 MWh 2 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 9,08 MWh 3 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 0,24 MWh 4 Udskiftning af kælderyderdøre med 1 lag glas 0,82 MWh 5 Udskiftning af termoruder til energiruder 28,78 MWh 6 Varmerør radiatoranlæg 3,45 MWh 7 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør 0,09 MWh 12.900 kr. 6.000 kr. 200 kr. 600 kr. 18.900 kr. 2.300 kr. 59 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er opført i 1979 og udover reparation af tagbelægning med montering af nyt tagpap samt udskiftning af vinduer i alle lejligheder på nordsiden er der ikke foretaget væsentlige bygningsrenoveringer. Beregning af ejendommens energiforbrug er udført på grundlag af de til ejendommen tilgængelige tegninger Varme-og varmt brugsvandsanlæg er renoverede med henholdsvis ny veksler og nyt rustfrit brugsvandssystem og beholdere. Der fandtes ingen energiøkonomisk rentable forbedringer på ejendommen, men de ikke rentable fremsatte energi-og komfortforbedrende forslag bør overvejes. Ejendommen fremstår almindelig vedligeholdt og de tekniske installationer er i en driftsmæssig god tilstand. Ejendommen består af 1 bygning. Der var ingen utilgængelige rum i ejendommen.
SIDE 3 AF 10 De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Der føres ugentlig kontrol med el, vand og varmeforbrug. Det beregnede varmeforbrug ligger ca. 30 % over det aktuelle korrigerede varmeforbrug. Forskellen mellem det beregnede og det oplyste forbrug kan tilskrives en generel god energibevisthed blandt forbrugerne og et optimalt fungerende varmeanlæg. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Lofter mod uopvarmet tagrum under built-up tag, er isoleret med 125 mm mineraluld. Der er ikke mulighed for at efterisolere i loftsrummet under det flade tag. Ved fremtidig renovering af taget, bør en efterisolering foretages. I indgangspartier er det flade tag isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge Sydside med altaner, består hovedsagelig af 2 typer vinduespartier monteret i skillevægge. Ved etageadskillelse er der isoleret med 20 mm polystyrolplader mod loft. Brystninger i vinduespartier sydside, er udført som let konstruktion med beklædning udog indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Vestgavl er udført som 36 cm hulmur. Hulrummet isoleret med ca. 100 mm rockwool. Ved en eventuel udvendig renovering af gavle bør der foretages en efterisolering. Nordside er udført som 36 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 100 mm hulrum. Hulrummet er isoleret med rockwool. Østgavl er udført som 36 cm hulmur. Hulrummet isoleret med ca. 100 mm rockwool. Ved en eventuel udvendig renovering af gavlen, bør der foretages en efterisolering. Vinduer, døre og ovenlys Syd, faste vinduer med 1 rude (lukket altan). Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Syd, faste vinduer med 1 rude(lukket altan). Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Syd, faste vinduer med 1 trækruderude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Syd, faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Nord, oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Nord opgange, oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 1 lag glas. Nord indgangspartier, faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 1 lag glas. Nord, yderdør og med 2 ruder. Dør er monteret med 1 lag glas. Kælderyderdør med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 1 lag glas. Kældervindue øst med 1 ramme. Vindue er monteret med 1 lag glas.
SIDE 4 AF 10 Forslag 1: Forslag 2 og 7: Kældervindue syd med 1 ramme. Vinduer er monteret med 1 lag glas. Kældervinduer syd fællesrum med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Indgangsparti, montering af 2 lags energirude i faste vinduer med 1 lag glas. Montering af 2 lags energiruder i yderdør med 1 lag glas. Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 3: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 4: Forslag 5: Udskiftning af kælderyderdøre med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med termoglas til vinduer med energiglas Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Badeværelser med terrasogulve isoleret med 30 mm isolering er indregnet. Terrændæk, fællesrum kælder er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld under betonen. Kælder Kælderydervægge mod jord er udført som 36 cm massiv beton. Kælderydervægge i fællesrum er isoleret. Ydervægge i kælder (over jord) består af 36 cm massiv betonvæg. I fællesrum kælder, er væg mod øvrige kælderrum opført i 12 cm teglvæg (halvstens væg). Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af aftræksventiler i vinduer og delvis mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og delvis mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger for de nye vinduer og døres vedkommende er tætte. Ved de gamle vinduer og døre er tætningslister blevet hårde og følgelig heraf ikke tætte.
SIDE 5 AF 10 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Brugsvands-og cirkulationsrør er udført i rustfrit stål, middeldimension for ansat til 1 1/4". Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Det varme brugsvand fremstilles i 2 stk. rustfrie beholdere. Varmt brugsvand produceres i 2 x 500 liter rustfrie varmtvandsbeholdere isoleret med 50 mm skumisolering. Beholdertemperaturen styres med en termostatisk ventil. Fordelingssystem Cirkulationspumpe til det varme vand er en Grundfos Alpha Pro 25-40. Forslag 6: Varmefordelingsrør er som middeldimension, udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Cirkulationspumpe til radiatoranlæg, Grundfos Magna 40-120. Opvarmning af ejendommen sker via et 2-strengs radiatoranlæg. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte og afdækning. Automatik Til regulering af fremløbstemperaturer i varmeanlæg er der monteret et klimastatstyringsanlæg. Der er monteret termostatiske radiatorventiler på alle radiatorer til regulering af rumtemperaturer. Vedvarende energi Solvarme Det vurderes at etablering af et solvarmeanlæg ikke er rentabelt.
SIDE 6 AF 10 El Belysning Belysningen i gangarealer i kælder består af energisparepærer. Belysningen styres med trappeautomater. Belysningen i opgange består af armaturer med energisparepærer. Lyset styres med trappeautomater. Andre elinstallationer Belysning ved indgange forsynet med energisparepærer. Til parkeringspladser er der monteret 3 stk. 50 w lamper. Vand Armaturer Der kan opnås en vandbesparelse ved udskiftning af de resterende ældre toiletter til nye 2-skyls typer.
SIDE 7 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1979 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 3522 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 3639 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk. I beregningerne til energimærket er fællesarealer i kælder på 117 m², medtaget som opvarmede. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 40,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 656,00 kr. pr. MWh 1,80 kr. pr. kwh 66.702,50 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeudgifter til den enkelte lejlighed registreres af målere. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 8 AF 10 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 15 stk. lejligheder midt for i de 5 opgange: Lejligheder varierer mellem 64 og 66 m², og indeholder 2 værelser. 30 lejligheder til højre og venstre i de 5 opgange: Lejligheder varierer fra 84 til 88 m². Lejligheder omfatter 3 værelser. 66 5.700 kr. 86 7.500 kr.
SIDE 9 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk
SIDE 10 AF 10 Energikonsulent Firma: Jysk Energirådgivning Adresse: Bentevej 64 9520 Skørping Telefon: 98391930 E-mail: jysk-energi@mail.tele.dk Dato for bygningsgennemgang: 15-12-2009 Energikonsulent nr.: 103095 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.