Generalforsamling 2009 - Tirsdag den 31 marts 2009, kl. 19.00. Bestyrelsesberetning for 2008



Relaterede dokumenter
Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009

Generalforsamling - Tirsdag den 27 marts 2012, kl Bestyrelsens beretning for året 2011

Til alle sejlere og forældre i ungdomsafdelingen

Kompasset december 2015

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 - MARTS 2016

ZOOM8 EM 2016 PALAMOS FÆLLES TURMANUAEL

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Invitation. - kun for kvinder. En WOW-oplevelse. Woman Torsdag d. 29. august og en saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv

Sommerlejr og klubmesterskab 2013

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

Inden vi starter med generalforsamlingen vil vi mindes vores afholdte medlem.

Agility udvalget i kreds 6

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

HLK Beretning Vores Klubfolder er stadig på lager og må gerne udleveres.

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Dagsorden. - Kåring af sejlere - Gymnastik og teori - Evaluering af sæsonen 2010

Pytlicks piger på sporet

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Vores salg af øl, pølser, is, kaffe og kage forløb supergodt, selv om vi til sidst måtte støvsuge hele Egå og Risskov for pølser.

Referat: Generalforsamling i Frederikssund Sejlklub. Tirsdag den 24. februar 2015 kl i klubhuset

Gevær starter igen på stadion torsdag den 4. oktober kl

Formandsberetning i HBH 2014.

Sejlsport og faciliteter 2009

Orientering om Optimist Landshold Danmark 2007 til udkast

Invitation. - kun for kvinder. En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv. Woman Tirsdag d. 30. august 2012

Sommer Sejler Camp 2014 i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter.

Randers Sejlklub Stiftet 1877

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

STATUTTER FOR TORM JUNIOR/UNGDOMS GRANDPRIX-SERIE A: GENERELLE STATUTTER B: SÆRLIGE STATUTTER

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev April 2013

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

- Sponsoroplæg - Benjamin Boeskov Gabrielsen. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Formandens beretning 2012

Afholdt d. 18/ der bespises ca. 35 deltagere.

Generalforsamling Tirsdag den 23 marts 2010, kl Bestyrelsens beretning for året 2009

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC Marts 2011

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Formandsberetning i HBH 2015.

AarhusSkiklub Formandens beretning 2014/2015

YHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Temperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere.

Mødereferat. Generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering.

RØDOVRE BYGGELEGEPLADS Nyholms alle 49, 2610 Rødovre

Generalforsamling i VBK

Kerteminde Sejlklub Marinavejen Kerteminde HUSK PORTO

Nu er det 9. sæson med den familie- og begyndervenlige mandagsdyst. I 2014 var vi 9 både med, og der deltog vel typisk 4-7 både hver mandag.

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Tak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang.

Bogense Sejlklub Åbent DS-DM for L23. Onsdag den 11. august til lørdag den 14. august 2010 med søndag den 15. august som reservedag

Kastrup Gymnastikforening af 1966

SEJLADSBESTEMMELSER Kerteminde Sejlklub Klassebåde ONSDAGSSEJLADSER 2014

Hilsen fra kassereren

Punkt 6 flyttes til næste møde. Punkt 3 kommer på næste møde, efter en kort gennemgang i dag.

Bestyrelsesmøde 7/ kl Granstuen, Kikkenborg 17, 5300 Kerteminde

Velkommen til. Livredningssektionens områdemøde Søndag d. 27. april 2014 kl. 9.00

Referat af bestyrelsesmøde d

Bestyrelsens beretning 2014

Nogle af højdepunkterne har været langturene til Göteborg i Sverige og til Sognefjorden i Norge.

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Danske Politimesterskaber i håndbold for herrer Politiidræt

Oktober Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Referat fra bestyrelsesmøde den 28.september 2015

Formandens beretning af klubbens virksomhed i Nå, men tilbage til beretningen, og for at citere en gammel julerap.

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

Nyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009

Jagtnyt. Lyngby-Gladsaxe Jagtforening. Årgang 14 nr. 1 Januar Lyngby-Gladsaxe Jagtforening. ønsker alle medlemmer et godt nytår!

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

Referat af bestyrelsesmøde i Vallensbæk Sejlklub

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Beretning, generalforsamling i Ok Melfar afholdt i Grimmermosehus. Udvalgsarbejde

Generalforsamling den side l UNGDOMSAFDELINGENS BERETNING '81

DuPont løbene, 2. runde kolde BMI ere

Børne- Ungeudvalget. Udvalget: U-4,U

Bestyrelsens mundtlige beretning 2006.

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Hou Fritidssejler Klub 25 års jubilæum 3. juni 2012.

Talentløbet den 17. juli.

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Månedsinformation. Skole og SFO

Divisionschefernes beretning

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

LIVREDNING. Velkommen til. Livredningssektionens områdemøde. Søndag d. 26. april 2015 kl. 9.00

Transkript:

Generalforsamling 2009 - Tirsdag den 31 marts 2009, kl. 19.00 Bestyrelsesberetning for 2008 Siden sidste generalforsamling, har klubben mistet 2 medlemmer. Den 28. juli 2008 døde vort mangeårige medlem Ove Andersen i en alder af 80 år, efter en længere sygdomsperiode. Ove kom som 8 årig sammen med sin bedstefar på havnen og lærte hurtig at værdsætte kontakten med vandet. Han blev først senere medlem af klubben. Ove har i sit mangeårige sejlerliv haft mange både og dyrket kapsejlads og tursejlads under FS-stander. Ove påtog sig altid velvilligt opgaver for klubben, både med optagning af både, opgaver under stævner, vedligeholdelsesopgaver på havn og klubhus. Vi kunne altid regne med Ove s hjælp sammen med Tove. Den 27. december døde Leif Schøllhammer efter længere tids alvorlig sygdom. Leif vil blive savnet på kapsejladsbanerne. Leif stammede her fra Fredericia, men havde i en årrække været væk fra byen. For ca. 10 år siden kom han tilbage til klubben, og sejlede i alle årene under FS-stander ved Fyn Rundt og DM i Luffe 37 og følgeligt også her ude på tirsdagsbanerne. Må jeg bede selskabet rejse sig og mindes de afdøde. Æret være deres minde, tak. Bestyrelsesarbejdet ( JM ) I en beretning ses lidt tilbage. Betyrelsen har i den forgangne sæson 2008 holdt en række bestyrelsesmøder - første mandag i hvert måned - og i januar 2009 blev der holdt en udvalgenes aften med tilbageblik og påtænkte aktiviteter i 2009. Her i bestyrelsens beretning skal status i lystbådehavnssagen gives kort, men sagen er følgelig det vigtigste punkt på FFL-generalforsamlingen her den 23. april 2009 ovre i FM lokaler, og jeg vil opfordre bådejere med plads i havnen til at møde op. Status og essentielle elementer vil blive berørt på dette møde. Tilbage til livet i vor sejlklub. Havneudvalget ( JM ) Havneudvalget arbejder ihærdigt med disponeringen for 2009. Ventelisten er i løbet af 2008 vokset til 19 både, og for netop de lidt større både med bredde over 3,5 m - kæmpes der noget. På D-broen vil en plads D 15 blive nedlagt for at give mulighed for etablering af 3 brede pladser. Lige nu består ventelisten af kun 2 store både som begge kræver en 5,0 m bred plads, og dem har vi fortsat lidt vanskeligt ved at trylle frem. 1

Disponeringen er nu tilendebragt og det viser sig, at vi mangler kunder til 10 pladser i mellemstørrelsen. De vil blive lånt ud til FM, som fortsat har en venteliste på ca 20 både. Som bekendt disponeres der kun en gang om året, således at lånepladser og omflytninger senere i sæsonen alle anvises og varetages af havnefoged Knud Andersen. En opdateret venteliste følgeligt blive lagt ud på vor webside. Selvom FFL er vor fælles overbygning, er pladslejen i FS og FM fortsat forskellig, idet FM beregner leje for pladsen, og i FS betales en m 2 -pris for båden. Indbetalingerne fra de respektive klubber er ens. Betalingsprofilen i FS er stejlere, d.v.s. lejen for de store både er dyrere end tilsvarende pladser i FM, hvor så til gengæld de mindre pladser i FS er tilsvarende billigere. Fænø Broen er fortsat et vigtigt aktiv for FS, og vi vil igen i år montere broen til glæde for medlemmerne. Fænøs ejer accepterer fortsat vor tilstedeværelse. Det kan vi være stolte af. Vi har et godt navn. Lad os passe på det ved at udvise den rigtige adfærd/holdning. Jeg forstår at vort nyetablerede seniorudvalg vil være behjælpeligt med nødvendige vedligeholdsarbejder på terrasseplatformen i strandkanten. Foreningen Fredericia Lystbådehavn ( JM ) FFL holder som tidligere omtalt generalforsamling den 23. april, og her vil FFL præsentere et fornuftigt regnskab med et pænt overskud, som vil indgå i puljen, der skal give FFL nogle frihedsgrader i den kommende diskussion om Lystbådehavnens fremtidige indretning og drift. I sæson 2008 havde FS formandskabet. Dette overgik til FM her ved årsskiftet. Med hensyn til detaljer i den daglige drift i FFL henvises til den netop nævnte generalforsamling. Placeringen og/eller fornyelsen af vor lystbådehavn har været et tilbagevendende emne for diskusion blandt medlemmerne, og hele usikkerheden omkring Lystbådehavnens fremtid har fået mange til at kikke til anden side for at finde den holdbare løsning. Men : Nu er vi ved at tage et første skridt i den rigtige retning. Her på FFL hjemmesiden har vi lagt Lokalplan 282. Fredericia Lystbådehavn Lokalplanen har FFL-bestyrelsen nikket ja til på et møde, hvor Fredericia Kommunes tekniske forvalting og ADP deltog. Lokalplan 282 har været behandlet af Teknisk Udvalg her den 17. marts, hvor udvalget var på besøg i Lystbådehavnen. Lokalplanen blev vedtaget af et enigt byråd på gårsdagens byrådsmøde den 30/3. Lokalplanen er nu gået i den 8 uger lange offentlige høring Lokalplanen fastlægger rammerne for en endelig fremtidig Lystbådehavn i Fredericia. Derfor er vinteroplagspladsen på Røde Banke stadig med i plangrundet, men det er vigtigt at notere at en faseopdelt opgradering af vore faciliteter er indeholdt i planen. Vi må såle- 2

des ikke foretage permanente tiltag, der er i strid med lokalplanen. Midlertidige bygninger og andre midlertidige tiltag må godt ske. Brug af Røde Banke som vinteroplagsplads vil således først ske som et af de sidste tiltag i planen. Indtil videre vil vor vinteroplag af både ske øst for Strandvejen, men givet efter et lidt andet system. Ligeledes vil det lille havnebassin til småbåde også komme på et senere tidspunkt. Med plangrundlaget i orden kan vi i FFL på fornuftig vis begynde at bruge noget af vor formue på godt 6 mill kr. til de første forbedringer. Næste skridt i den rigtige retning er at få en langtidsaftale om leje af lystbådehavnsarealet på plads. En sådan aftale er en forudsætning for overhovedet at komme i betragtning når FFL skal ud og låne penge til yderligere forbedringer. Den nuværende finanskrise i bankverdenen er her en ukendt faktor, men det der er vigtig her er at få en langtidsaftale på plads. FFL bestyrelsen skal have etableret et Byggeudvalg. Dette udvalgs første opgave bliver at definere, hvorledes vi skal påbegynde renoveringen, hvor, hvordan og hvornår? Der bliver nogle logistiske udfordringer. Udvalget skal følgelig kende de økonomiske rammer, og det vil følgelig være givet af ovenstående. Bestyrelserne i FS og FM må godt begynde at tænke på, hvem de vil pege på til sådant et Byggeudvalg. Et står imidlertid krystalklart: Vor lystbådehavn skal undergå en massiv oprydning. Vinterpladserne skal ryddes, da de givet skal omdisponeres. Alle både, som står på pladsen, skal i vandet eller flyttes bort fra pladsen af de respektive ejere. Træer i den sydvestlige del af vinterpladsen skal fældes, beplantningen fornyes opgraderes og hele området skal smukkeseres. Vort gamle slæbested og skinnebelagte vinterplads står også foran nedlæggelse og ændring til mere effektiv vinteropbebaring af både. Vi må påregne at SHOP LUNA forsvinder, og vi skal have opstillet et alternativ i den nordvestlige ende af vinterpladsen. Jo, Byggeudvalget får nok at arbejde med. Jeg forventer at gå en positiv og konstruktiv periode i Lystbådehavnens historie i møde. 3

Aktivitets- og tursejlerudvalget. ( PEJ ) Standerhejsningen 2008 med efterfølgende frokostarrangement Pinseturen Planlagte 2009 aktiviteter: Standerhejsning den 25/4 kl. 10 med kaffe og rundstykker. Pinsetræf 31/5 1/6 på Kalvø i Genner Bugt eller evt. i Årøsund Overvejer Assenstur 30.- 31. august Seniorudvalget (PEJ) I 2008 blev FS s seniorudvalg etableret. De mødes onsdag middag til frokost og tager på virksomhedsbesøg. Har besøgt Arla, TV2, Fredericia Sølv og digteren Sigfred Pedersen. Vinterklubben mødes fredag kl. 16. De øvrige medlemmer har stor glæde af seniorudvalget, for de har sørget for at bygge en overdækning foran Ungdomsafdelingens kaffestue og har lovet at renovere Fænøbroen. Planlagte 2009 aktiviteter: Besøg hos Elvstrøm Sails En ny sangbog er på vej i trykken.. Sejlerskolen ( BA ) Siden generalforsamlingen sidste år har Ole Kiil, Lene Sørensen og Thorkild Brandt Thomsen sammen med 2 bådsmænd og 5 instruktører i sejlerskolen sørget for at eleverne har fået lært at sejle sikkert og har været til den praktiske prøve. Og selvom sejlerskoleforløbet normalt er 2-årigt, er der faktisk ikke elever fra sidste år, der skal fortsætte i år. Ole har efter mange år i sejlerskolen ønsket at blive afløst på lederposten, og jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til Ole for den store indsats, han har gjort for klubben og eleverne. Heldigvis har Ole sagt ja til at være instruktør i nødstilfælde, så vi mister ikke helt kontakten. Jens Barslund, har tilbudt sin hjælp som ny leder af sejlerskolen, og det har bestyrelsen takket ja til. Jens sejler selv i en Bavaria. Jens er gået til opgaven med ildhu, så der er nu sat gang i processen med at finde nye elever. Det er med opslag ude på bådmessen og på skoler for unge og voksne, vi har besøgt de to hold, der deltager i duelighedsprøvens teoriundervisningen, hvor vi har fortalt om sejlerskolens tilbud og endelig annoncerer vi efter nye elever i Budstikken. 4

Så vi håber på at få fyldt begge skolebåde op. Som noget nyt får eleverne også mulighed for at sejle i en af klubbens Match 28 er. Instruktørerne tager på instruktørkursus inden sæsonen starter. Der holdes informationsaftener for nye elever den 1/4. Eleverne fordeles på hold med 3 på hvert og der sejles mandag, onsdag og torsdag. Bådene klargøres omkring påske, så de er klar til første sejladsdag den 27/4. Sejlerskolen arrangerer grillaften den 16/6, og det planlægges at deltage i pinseturen og Assensturen. Efter sommerferien er der madpakketur til Fænø i uge 38 med natsejlads hjemad. Sæsonen slutter i uge 40. Kapsejlads ( PT) Den 29-4 var der opstartmøde. Vi var 20-25 mand til opstart møde i undervisningslokalet, hvor. Hans Vengberg repeterede regler, startteknik og mærkerundinger. Der var planlagt 18 sejladser for hele sæsonen. En sejlads blev ikke gennemført. Der var for lidt vind. Så alt i alt må vi sige, at vi havde en god sæson. Der var 26 både fra Fredericia og 4 fra Strib, som havde tilmeldt sig til tirsdagssejladserne. Det er rigtigt pænt, men ikke nok, så derfor gøre vi en ekstra indsat i år for at få flere både på vandet. Der har været 19 både i snit på vandet om tirsdagen. Og dermed mellem 80 og 100 mand per gang. Vore dommere har ydet en stor og dygtig indsats for at afvikle sejladserne til sejlernes tilfredshed. Stor tak fra Kapsejladsudvalget og alle sejlerne for indsatsen. Vi havde fældes spisning i restauranten efter sejladsen og inden præmieuddelingen hver tirsdag, hvor i alt 25 havde bestilt mad hele sæsonen igennem. Dette tal skulle gerne også stige i år. Vi sluttede sæson med at fylde lokalet helt op. Der var en rigtig god stemning som underbygger tirsdagsaftnernes vigtighed for sejlerne og for klubben. Vi sejlede efter DH i foråret. Og der har vi 4 dygtige vindere, stort tillykke til dem. Vinderne blev: Maxi 84 Isabel 2, Skipper Carsten Højgaard. Yngling Miss-Y, Skipper Jakob Rasmussen. Inst. 1006 Brisen, Skipper Per Momme. Ylva Orkanen, Skipper John Middelboe. Efteråret skulle vi så prøve noget nyt. Så alle bådene fik et nyt mål. Som vi udregnede efter, hvor godt besætningen havde sejlet i foråret. Det blev kun sejlet 5 sejladser efter disse mål. For i foråret var der vind, og det var der ikke i efteråret, så målene passede ikke rigtig mere. Derfor prøvede vi igen noget andet, som jeg havde læst om, en måde de sejler efter i Øresund. Nu har vi prøvet 2 måder at regne mål ud på. og vi har vedtaget, at vi prøver igen. Som en lille service laver jeg også en resultatliste med de rigtige DH mål. 5

Vi har også 4 vinder i efteråret. Tillykke til dem. Maxi 84 Isabel 2, Skipper Carsten Højgaard Fun 23 Endeavour, Skipper Jan Henriksen. Atalanta Sunny, Skipper Bjørn Pihl Sørensen. Ylva Orkanen, Skipper John Middelboe Vores Stjernesejlads var den 22.maj, og der var 16 både til start. Ikke mange men vi bliver ved, for vi har fået ros for sejladsen. Der er en lidt større udfordring i stjernesejladsen end i så mange andre sejladser. Der var 9 både fra FS. Sejladsen blev vundet af Orkanen. Stjernesejladsen i 2009 er den 21. juni. 2Star Cup. 2 Star Cup er klubben også med til at lave. Den arrangerer vi sammen med Middelfart sejlklub, og den har start og mål i Middelfart. Vi sejler rundt om Bågø, Årø og Brandsø. Der var 29 både til start, og sejladsen blev vundet af en Larsen 25 fra Skærbæk Sejlklub. Vi fik ros for sejladsen, for den har en passende længde. Som sagt så er der kun 2 ombord på hver båd, så der er ingen bøvl med gasterne. Og de kunne også godt lide vores måde at starte bådene på. Det var på respit. med mindste båd først og største til sidst. Efter målgang, kunne man købe grillpølser, øl og vand Der var mange præmier, en præmie til hver 3 båd. 1. præmien var besætningens vægt i rødvin. Der var 4 FS både til start. 2 Star Cup 2009 vil forgå den 13. juni. Her bliver der 3 starter, En start med spiler, en uden spiler, og en start hvor både kan stille op uden målerbrev. Sejladsen bliver for i alt 50 deltagende både og en præmiesum ca. 50.000 kr., så det gælder om at være hurtig med tilmeldingen. Vores klubmesterskab i 2008 blev ikke til noget, da vejrudsigten sagde, at det ville blæse meget i Lillebælt, men vi gik nogenlunde ram forbi, det blæste kun stormstyrke om natten. I år sejler vi DS 37 i Middelfart den 10. og 11. oktober. Tirsdagssejladserne I år starterne vi med opstartmøde tirsdag den 28. april. Starttidspunkt er ikke bestemt endnu. Det bliver et meget vigtigt møde, da der er kommet meget nyt, herunder kapsejladsregler, nye baner, sejladsbestemmelser og en ny madordning. For at vi alle skal være forberedte på de nye kapsejladsregler, kommer vore dygtige internationale dommer, Hans Vengberg fra KS og fortæller om de nye regelsæt og rusker op vores hukommelse. Dommer og banesituationen. Igennem vinteren har der i kapsejladsudvalget og bestyrelsen været meget arbejde og mange overvejelser over den kommende sæsons banesituation, overvejelser som har været nødvendige, for at undgå uheld og farlige situationer under sejladsafviklingen, især 6

mellem ungdomssejlerne og seniorsejlerne, flere farlige situationer blev det til under sejladserne i 2008. Disse opgaver har nu fundet sin løsning for 2009, idet alle starter og baner ligger østerude, og kun i forbindelse med måltagning, vil bådene passerer mållinjen, som vil ligge lige uden for lystbådehavnen med bolværket som det ene mærke. Årets dommertrio, Peter, Hugo og Mikkel har løst opgaven med bravour, og der skal lyde en stor tak fra kapsejladsudvalg og bestyrelse. Hele opgaven med at gøre Peters båd klar til opgaven, har bevirket at dommerbådssituationen er løst endnu 3 gode år frem i tiden, tak for hjælpen fra alle der deltog i løsning af opgaven Første sejlads er den 5. maj og sidste i foråret er den 7. juli og vi starter igen den 11. august, og sidste sejlads i efteråret er den 27. oktober. TMC & Matcher 28 bådene ( PT ) TMC har igen under Jens Henrik Lunds ledelse i 2008 præsteret det næsten umulige. Centrets 7 fastansatte og 65 TMC skippere har gennemført 22 kapsejladsstævner, 345 Teambuilding- og eventarrangementer med i alt 7000 personer. Alle disse aktiviteter har genereret en omsætning på 6,5 mill. Med et driftsresultat på 164.000, samtidig med at der er investeret i komplet nye sejl for 850.000 til årets store begivenhed EM i matchrace for mænd og kvinder i august måned. Centret har i dag 20 båd enheder, og er i både omsætning og aktivitetsniveau landets største. Dansk Sejlunion og kredsarbejdet i Lillebæltskredsen.( PT ) Torsdag den 19. marts blev der gjort endnu et forsøg på at gennemføre Lillebæltskredsens generalforsamling, men da kun 3 klubber havde meldt deres deltagelse, valgte formanden Hans Vengberg at aflyse, p.g.a. manglende deltagelse. Flere af kredsens medlemmer bakkede på DS generalforsamling i Odense op omkring en ændring af DS s struktur, idet den valgte kompromisløsning, med direkte valg af 2 bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen og kredsenes valg af 5 efter indstilling ansås som udemokratisk. Der var heller ingen aktiviteter, der kunne berettige, at kredsene skulle være det bærende element for DS fremover, hvorved bestyrelsen blev opfordret til at få sidste del af moderniseringen af vedtægterne afsluttet, og kredsstrukturen begravet. Vore 2 sejladser i Skærbæk blevet fastlagt til onsdag den 10. juni og den 19. august. På generalforsamlingen, som foregik den 21. marts i Odense, blev en kontingentforhøjelse på 8,- kr. pr. medlem efter megen diskussion nedstemt, og kun en reguleret prisstigning på kr. 3,- vedtaget. Dette vil formodentlig betyde lukning af projekt Danske Bådejer. DH reglens nye udformning, stod også til øretæver, idet der var konstateret en del fejl i beregningssystemet. Kædes dette sammen med hele diskussionen om, hvorledes vi får flere ud at sejle kapsejlads, blev resultatet at bestyrelsens fremlægning af disse tiltag, blev sendt tilbage til fornyet behandling og fremlæggelse af ny indstilling udformet sammen med de klubber, der afvikler de større sejladser af national karakter til næste generalforsamling. 7

Ud over disse lidt tunge debatemner, var det alt i alt en stille generalforsamling, taget i betragtning, efter et hektisk OL år for dansk sejlsport. Ungdomssektoren ( PTJ ) Eliten Allerede i foråret blev det klart, at Alberte Holm Lindbergs satsning for at komme med til OL i Kina ikke ville lykkedes. Hun arbejder nu videre frem mod London i 2012 det samme mål som Mads Bendix har sat sig. Ellers blev 2008 året, hvor guldmedaljerne igen kom til Fredericia Sejlklub. I sommerens Junior NM havde vi to optimistpiger med på det danske hold, der tog guld. I september tog Mads Bendix guld ved ungdoms DM for Laser. Hos E-jollerne var vores cheftræner så ubeskeden at tage DM guldet foran alle de stærke navne fra Horsens. Ved flerskrogs DM snuppede en af vores unge trænere Jacob Dannefer guld i Hobie 16 sammen med makkeren Emil Landry fra Middelfart. Vi kan roligt fastslå, at Fredericia Sejlklub råder over et par trænere, der godt er klar over hvad der skal til for at komme helt til tops. Der var sølv ved Junior NM og Ungdoms DM for E joller begge gange til Christian Thomasen. Bronze blev der til Brian Nørgaard, der sluttede sin Zoom8 karriere med et flot resultat ved VM i Norge. Mads Bendix snuppede bronze til Laser DM. Bronze blev der også til brødrene Ditlev ved junior DM i deres 29er. På hjemmesiden under fanen Ungdom har vi samlet medaljehøsten til ungdomsafdelingen i dette år tusinde. Jacob Dannefer var sammen med Simon udtaget til WYSC i Århus. De var ikke tilfredse med præstationen, hvor de blev nummer 5 af 16 besætninger. Ved forårets udtagelsesserie for optimisterne stillede Fredericia Sejlklub med det største hold nogensinde. 15 A sejlere kæmpede sig igennem de 3 stævner, og vi endte med at have 5 sejlere med til NM i Sverige. Det var meget tilfredsstillende målsætningen var 4 deltagere. Optimisterne har i 2008 for alvor taget udlandet til sig. Udover Italien har de været på tur til Belgien, Polen, Tyskland, Mallorca og senest her i februar var et par stykker i Palermos i Spanien. I 2009 er det den nye generation, der står på spring, og der er ingen tvivl om, at de er helt klar til at tage springet. De 5 landsholdssejlere i 2008 bliver til endnu flere i 2009. Målsætningen er klar. Sidste udtagelses stævne sejles i pinsen i Kerteminde, og når det er overstået. kan 7 Fredericia optimister skrive Landsholdssejler på visitkortet. 8

Den første weekend i oktober var der hold DM for optimisterne i Kerteminde. 12 sejlere fordelt på 3 hold gjorde, at Fredericia Sejlklub klart var den bedst repræsenterede sejlklub. Vores bedste sejlere tabte desværre den sidste og afgørende sejlads om bronze medaljerne, og endte på den trælse 4. plads. Sæsonen for optimisterne sluttede i weekenden den 25.-26. oktober, hvor vi samtidig startede en ny tradition i klubben. Vi tog til Herbstpokal i Schwerin. Det er meget velorganiseret stævne, hvor der er mange både A og B optimister. Kerteminde Sejlklub bruger stævnet som en klubtur UDEN forældre. Det koncept har vi tænkt os at kopiere i år. Der er for alvor kommet gang i 29 erne, og allerede inden OL dramaet for 49 er drengene fandt sted kan man forestille sig en bedre reklame for sejlsporten? havde vi 5 29 er besætninger klar. Der kom hurtigt et par stykker mere til, og flåden tæller i dag ikke mindre end 7 både måske det største felt i Danmark. Kronen på værket kom her i januar måned, da Fredericia Sejlklub fik tildelt prisen som årets talentudviklingsklub i Fredericia Kommune. Det er vi utroligt stolte af, og det beviser, at det store arbejde i ungdomsafdelingen rækker længere til lige til sejlsportskedse. Bredden Det sociale element er i 2008 blevet udbygget yderligere. Ditte startede i februar med en helt ny tradition en fælles tur for alle sejlere. Der var teambuilding på Oure, foredrag med Dorthe O i Svendborg madlavning og overnatning på Thurø Skole, tøndeslagning og svømning om søndagen. 34 sejlere i alderen fra 7 til 19 år deltog i den tur. Succesen blev fulgt op i år, hvor rekorden traditionen tro blev slået. 41 sejlerbørn var sammen fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag. For mange var det deres første tur, men garanteret ikke den sidste. Selv om Ditte jo egentlig er ansat som elitetræner, så er der stor fokus på at skabe en sammenhæng fra de mindste C optimister til de næsten voksne sejlere. Og det lykkedes over alt forventning. I påsken var rigtig mange familier i Italien. Vejret var sidste år ikke det bedste, så der bliver mulighed for at tage revanche i år. Ellers har der stået mange FS sejlere på deltagerlisten til de mange stævner rundt omkring i landet. Selv om pinsen og dermed SailExtreme i Kerteminde lå meget tidligt, var der 32 sejlere fra Fredericia Sejlklub blandt deltagerne ny deltagerrekord til et og samme stævne. Hen over året er det blevet til rigtig mange præmier. Specielt i de lokale stævner i Middelfart og Skærbæk tog sejlerne fra Fredericia godt for sig. I august havde vi selv SølvCup, men fint deltagerantal. Efterfølgende var der igen dømt familietur til Assens. Igen i år blev det en begivenhedsrig tur. Vores FS-gade på camping- 9

pladsen var selvfølgelig fyldt, men det de fleste nok vil huske er regnen lørdag morgen. Hold da helt op hvor der kom meget vand fra oven. Klubmesterskabet blev vi desværre nødt til at holde af to omgange, da alle A optimisterne var til Hold DM i den week-end, der var planlagt til mesterskabet. Jeg ved at flere andre sejlklubber har haft samme problem, og derfor skal der fra Fredericia Sejlklub lyde en klar opfordring til Dansk Sejlunion om at holde en week-end fri til at klubberne kan få afviklet deres klubmesterskaber med deltagelse af ALLE sejlere opfordringen er allerede givet videre. Traditionen tro har sæsonen også budt på Summercamp og sejlads i matchracere. Generelt I foråret havde vi over to formiddage en hel 3. klasse på havnen for at prøve at sejle optimist. De havde lagt gymnastiktimerne sammen, og kombineret med anden undervisning, brugte de timerne på vandet. Det var helt fantastisk, og 3 af børnene fra klassen er i dag kommet så godt i gang, at de deltager i vintertræningen. I den første uge i skolernes sommerferie deltog vi som altid i Sommersjov i Fredericia. For en gangs skyld var vejret med os det var faktisk helt fantastisk, og kastede da også 5-6 nye sejlere af sig. Vi har for første gang afholdt en drengefødselsdag, hvor en af vores unge optimister havde inviteret sine gæster på en sejltur i optimistjollerne. Det var også en stor succes, og forhåbentlig kommer der flere af disse arrangementer i 2009. I oktober havde vi informationsmøde for alle sejlere og forældre. Mere end 100 personer var mødt op, og vi havde derfor lånt auditoriet på EUC Lillebælt, da sejlklubben ikke råder over lokaler, der er store nok. Der var præmieoverrækkelse fra klubmesterskaberne, uddeling af diplomer, og hyldest af de sejlere, der i 2008 havde kvalificeret sig internationalt og de optimister, der var rykket op. Derefter var der information om den vinter, der nu er ved at være forbi og et lille kik på sæsonen 2009. Vi havde i ungdomsudvalget drøftet, hvordan vi skulle fortælle alle de nye forældre om det at tage til stævner. Skulle det pakkes ind, eller skulle de have sandheden? Det blev det sidste, med en samlet oversigt over hvor mange weekder de kunne forvente at bruge i 2009. Det bliver spændende at se om de tager det til sig! I den første weekend af november startede vi vintertræningen. Mere end 60 sejlere er tilmeldt, de fleste fra vores egne klub, men der er også kommet et par udenbys sejlere til. Vi har nydt overdækningen, tak til seniorerne. Det er faktisk ikke mere end 3 vintre siden at Fredericia Sejlklubs ungdomsafdeling var totalt lukket i perioden fra oktober til april. Dengang søgte vores få seje vintersejlere til vores naboklubber for at træne. Trafikken er nu vendt, og hver anden weekend vinteren igennem har lystbådehavnen været fyldt med glæde, forventning, spænding og intensitet. Men det er dog ganske vist der ER vinterferie også hos ungdomssejlerne. I januar måned holder vi bådene på land, men så er det også med at komme i gang igen. 10

Fokus i 2009 kommer til at ligge på 29erne, den nye klasse der for alvor har grebet ungdomssejlerne, Laser, E-joller og Zoom8. Vi skal fastholde et højt træningsniveau i klasserne, og sikre mange deltagere til stævnerne. Selvfølgelig kommer der også medaljer til klubben. Hos A optimisterne slår vi rekorden, og får mindst 7 sejlere på landsholdet. Fastholdelse vores øvrige optimister, og specielt de nye C sejlere de skal med rundt i hele Danmark til stævner. Men det vigtigste - Vi skal fortsat have en flok nye sejlere ind over. Jeg plejer at slutte af med at konstatere, at det forgange år har været endnu bedre end de foregående. 2008 blev ikke nogen undtagelse. Vi kan med stolthed føje året til perlerækken af rekordår i Fredericia Sejlklubs ungdomsafdeling. Afslutning ( JM ) Jeg vil gerne afslutte bestyrelsens beretning ved at sige tak til mine bestyrelseskollegaer, En stor tak til Klubbens sponsorer og til FS s venner. Jeres finansielle støtte er afgørende vigtighed for visse af klubbens aktiviteter. Dette var bestyrelsens beretning for 2008. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 11