SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse i danske farvande for 2013. 2. ANSVAR OG UDFØRELSE 2.1. Den 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse af havmiljøet samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiske håndhævelse gennemføres af SOK, og indebærer overvågning af farvandene og skibsfarten og om nødvendigt indgriben over for skibe for at standse eller forfølge eventuelle brud på dansk lovgivning og internationale konventioner i relation til beskyttelse af havmiljøet. Derudover har SOK til opgave at foretage bekæmpelse af olie- og kemikalieforureninger til søs i tæt samarbejde med politiet, Beredskabsstyrelsen, de Kommunale Beredskaber og andre myndigheder og institutioner, der har andel i beskyttelse af vore farvande og kyststrækninger. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 er der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning. 2.2. Ved melding om en olieobservation eller ulykke til søs, hvor der er risiko for olieforurening, vil SOK efter omstændighederne indsætte Søværnets miljøskibe, Søværnets øvrige skibe/fartøjer, Søfartsstyrelsens bøjeskibe, Marinehjemmeværnets fartøjer, NaturErhvervsstyrelsens inspektions- og redningsskibe, LYNX helikoptere og/eller andre fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende vurdering af mængde og omfang af den anmeldte olie. Alle ovennævnte skibe har udstyr til optagning af olieprøver fra havoverfladen. LYNX- og redningshelikoptere har ligeledes udstyr til optagning af olieprøver. Søværnets miljøskibe, maritime indsatsenheder og Marinehjemmeværnets 900-klassefartøjer er udrustet med flydespærringer til at inddæmme et oliespild, som efterfølgende eventuelt kan opsamles af de dedikerede miljøskibe. 3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER 3.1. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer tilgår ofte SOK fra den statslige flyovervågning af havmiljøet og/eller via satellitbilleder. Derudover modtages meldinger fra såvel den professionelle del af skibsfarten i danske farvande som fra fritidssejlere, observatører i land, civile fly, udenlandske miljømyndigheder, samt fra olieinstallationerne i Nordsøen. Desuden modtager SOK meldinger ved kollisioner, grundstødninger og forlis. Alle anmeldelser medfører oprettelse af en hændelse, uanset om der reelt er tale om udslip af olie. 3.2. Siden 2006 har SOK ført havmiljøvogterkampagnen - STOP OLIEN - henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som havmiljøvogtere organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af evt. observerede olieforureninger. Ved at melde sig som havmiljøvogter ydes et vigtigt bidrag til overvågningen af de danske farvande. Havmiljøvogterne opfordres til at føre en vimpel på lystbåden, der synliggør, at de er havmiljøvogtere. Det vurderes,

at kampagnen har en præventiv virkning over for de skibe, der måtte føle sig fristet til at udlede olie på ulovlig vis. Ved udgangen af 2013 havde 15.162 lystsejlere meldt sig som havmiljøvogtere. I 2008 blev holdet af havmiljøvogtere udvidet til også at omfatte sportsflyvere, idet SOK har indgået en aftale med Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) om et samarbejde. Ligesom lystsejlerne har flyverne bidraget til at øge omfanget af havmiljøovervågning, hvilket har medvirket til en yderligere præventiv effekt over for mulige havmiljøsyndere. 3.3. Det er væsentligt at bemærke, at en oprettet hændelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med en olieforurening, idet enhver anmeldelse af en mulig forurening oprettes som en hændelse. En anmeldelse kan skyldes andre forhold som fx pollen, alger, strømskel, nyis, havblik m.m., der på afstand kan se ud som en olieforurening. Dette betyder, at en eventuel ændring i antallet af oprettede hændelser ikke nødvendigvis er lig med en tilsvarende ændring i antallet af reelle olieforureninger af de danske farvande, men kan være et resultat af øget opmærksomhed omkring beskyttelse af havmiljøet eller årligt skiftende forekomster af ovennævnte fænomener. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at de oprettede hændelser omfatter alle typer og størrelser af skibe fra små lystbåde til store handelsskibe. 4. FLYOVERVÅGNING 4.1. Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 2013 gennemført med 472 flyvetimer med flyvevåbnets Challenger fly, der bl.a. er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR). 4.2. Til ovennævnte skal lægges den supplerende luftbaserede havmiljøovervågning, der er afviklet med andre flytyper. Den udføres af flyvevåbnets afvisningsberedskab med F16 fly (som regel i forbindelse med anden flyvning), redningshelikoptere, samt LYNX helikoptere i forbindelse med farvandsovervågning. 5. SATELLITOBSERVATIONER En af de opgaver EU's maritime sikkerhedsorganisation; European Maritime Safety Agency (EMSA) har, er at bidrage til styrkelse af den overordnede sikkerhed til søs i EU. Et af målene er at mindske risikoen for havforurening ved at bistå medlemsstaterne med at spore udledninger i havet ved hjælp af satellitovervågning. EMSA har hertil udviklet CleanSeaNet service, som er et satellitbaseret system til overvågning af farvandene i EU. Tjenesten tilbyder en række detaljerede oplysninger, herunder olieudslipsindberetninger, sporing af den mulige oliesynder og hurtig levering af tilgængelige satellitbilleder til medlemsstaterne. 1 I tillæg til den havmiljømæssige flyovervågning af dansk område har SOK således rutinemæssigt i 2013 fået stillet 533 satellitbilleder til rådighed af EMSA. EMSA har fra 2011 anvendt satellitter, som for hvert billede har et væsentligt større dækningsområde end tidligere. 6. ANRÅB AF SKIBE 6.1. I forbindelse med overvågning og håndhævelse af havmiljøet udføres rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et maritimt overvågningscenter eller et orlogsskib civile skibe op for at indhente oplysninger om skibet, herun- 1 Læs mere om EMSA på www.emsa.europa.eu 2

der dets reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at oplyse skibet om, at det i henhold til MARPOL 73/78-konventionen 2 ikke er tilladt at udlede andet end rent vand i danske farvande. 6.2. FN s søfartsorganisation, International Maritime Organisation (IMO) 3, anbefaler anvendelse af lods igennem danske farvande for skibe med en dybgang på eller over 11 meter. For at påvirke skibsfarten til at efterleve denne anbefaling indledte SOK i 2005 et særligt anråbsregime, hvor skibe, der ikke følger anbefalingen, kontaktes på maritim VHF radio og bliver gjort opmærksom på anbefalingen. Denne åbne kommunikation høres også af andre skibe i området, og det vurderes derfor, at anråbsregimet har en præventiv effekt og medvirker væsentligt til, at lodsanbefalingen følges. 7. OPRETTEDE HÆNDELSER FORDELT PÅ ANMELDERE Hændelser oprettes på baggrund af indkomne rapporter om observationer fra vidt forskellige kilder. I 2013 blev der oprettet 406 hændelser på baggrund af anmeldelser. Fordelingen af anmeldere var: ANMELDER ANTAL HÆNDEL- SER MINERALSK OLIE/KEMIKALIER* Satellit 117 8 Danske havmiljøfly 62 17 Civile fly 9 0 Militære fly 2 0 Militære skibe 12 5 Civile skibe 44 10 Havmiljøvogtere/fritidsfartøjer 14 2 Observatører i land 57 23 Olieplatforme** 71 68 Udenlandske 18 3 miljømyndigheder/fly eller helikopter I alt 406 136 * Af kolonnen mineralsk olie fremgår antallet af reelle forureninger, dvs. hvor der efterfølgende er konstateret tilstedeværelse af mineralsk olie (123) og kemikalier fra platforme (13). Således er der 13 observationer af kemikalier og 55 observationer af mineralsk olie fra olieplatforme. Foruden mineralsk olie foretages der yderligere to inddelinger af olietyper, som benævnes animalsk og vegetabilsk olie. Disse olietyper omtales nærmere i afsnit 9. ** Olieplatforme anmelder primært egne udslip. Figur 1 nedenfor viser udviklingen af observationer fra danske havmiljøfly i de seneste 5 år. Årsagen til stigningen i antallet af observationer mellem 2012 og 2013 kan være vanskelig at udlede, dog er det glædeligt at konstatere, at trods en stigning i antal observationer af mulig olie, er antallet af bekræftede forureninger med mineralsk olie forblevet på 2 Læs mere om MARPOL 73/78-konventionen på www.imo.org 3 IMO Safety of Navigation cirkulæret SN.1/Circ.263. 3

samme niveau. Flyovervågningen har siden 2011 i højere grad været koncentreret om de mest trafikerede skibsruter og ikke længere så intensivt over olieplatformene i Nordsøen 4. Hændelser oprettet på baggrund af observationer fra miljøfly 120 100 80 60 40 20 81 96 49 44 62 0 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 1, Observationer fra danske havmiljøfly årligt fra 2009 2013. Figur 2 illustrerer positionerne for observationerne i 2013 fra danske havmiljøfly. Figur 2, observationer fra miljøfly for 2013. 4 Se tillige afsnit 8.3. 4

Figur 3 er en grafisk oversigt, som viser udviklingen af observationer fra satellitter fra 2009 til og med 2013. Der ses et generelt fald i antallet af observationer siden 2009. Stigningen i observationer fra satellitter fra 2012 til 2013 kan muligvis skyldes, at der i sommeren 2013 var perioder med havblik i Nordsøen. Disse forhold medførte, at der på nogle billeder var adskillige observationer, som ikke kunne relateres til forureninger. Det er dog værd at hæfte sig ved, at antallet af bekræftede forureninger gennem de seneste år har været svagt faldende. Hændelser oprettet på baggrund af observationer fra satellitter 140 120 100 80 60 40 114 88 101 82 117 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 3, Observationer af mulig olie fra satellit for 2009 2013. Figur 4 viser grafisk positionerne for observationerne fra satellitter i 2013. 5

Figur 4, positioner for observationer fra satellitter i 2013. Figur 5 viser grafisk udviklingen på anmeldere i perioden 2009 til og med 2013. Gruppering af anmeldere til oprettede hændelser 120 100 80 60 40 2009 2010 2011 2012 2013 20 0 Figur 5, anmeldere af oprettede hændelser for årene 2009 2013. 8. OPRETTEDE HÆNDELSER FORDELT PÅ ÅRSAG 8.1. De 406 hændelser i 2013 fordeler sig efter årsag som følger: ÅRSAG ANTAL OBSERVATI- ONER MINERALSK OLIE/KEMIKALIER Forlis 9 4 Grundstødninger 40 1 (lystbåd) Kollision 5 0 Andre skibsuheld 10 4 Ilanddrevet olie 2 1 Observation af mulig olieplet/oliestribe 211 25 Udslip fra platform 98 85 Udslip fra skib 24 9 Udslip fra havvindmølle 6 6 Overbunkring 1 1 Udslip ved STSoperationer 0 0 5 Olieindsmurte fugle 0 0 I alt 406 136 5 Afledt af det engelske Ship To Ship, Se punkt 13 nedenfor. 6

8.2. Som det ses, kan der være stor forskel på antallet af anmeldelser, og hvad der ved senere undersøgelse rent faktisk viser sig at være udslip af mineralsk olie og kemikalier. Det ses af grafen (figur 6), at der fra 2012 til 2013 kan konstateres en stigning i formodede olieudslip. Årsagen til dette er især, at der i 2013 har været et stort antal satellitobservationer sammenlignet med 2012. Figur 6 viser fordelingen af årsagerne til oprettede hændelser i perioden 2009 2013. 300 Årsag til oprettelse af hændelser 250 200 150 100 2009 2010 2011 2012 2013 50 0 Figur 6, Oprettede hændelser fordelt efter årsag til meldingerne for årene 2009 2013. 8.3. På dansk søterritorium (ud til 12 sømil) er enhver udtømning af olie forbudt i henhold til havmiljøloven 6. Dansk søterritorium og den eksklusive økonomiske zone (ud til 200 sømil) udgør særlige havområder, som i henhold til internationale konventioner (MARPOL) nyder særlig miljømæssig beskyttelse. I den eksklusive økonomiske zone er det derfor kun tilladt at udtømme olie eller olieholdige blandinger under iagttagelse af særlige betingelser 7, herunder skal skibet have en olie/vand-separator, som automatisk stopper udtømning fra skibet, når olieindholdet overstiger 15 parts per million (ppm). Udtømning fra lastrummet på et olietankskib må dog aldrig finde sted. For olieboreplatforme gælder andre regler de må under visse omstændigheder udlede produktionsvand, med et olieindhold på mere end 15 ppm. Der kan således forekomme situationer, hvor årsagen til en hændelse anføres som udslip fra platform, hvor der reelt ikke er tale om lovbrud 8. Operatører af platforme har selv ansvaret for at opretholde et bekæmpelsesberedskab, og det påhviler ligeledes operatørerne at indrapportere og bekæmpe eventuelle forureninger. 9. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE 6 Lovbekendtgørelse nr. 929 af 24.09.2009 om beskyttelse af havmiljøet, 11 stk. 1. 7 Bekendtgørelse nr. 267 af. 18.04.2008, 5 og 9. 8 Se ovenfor under pkt. 8.1 og 8.2. 7

Af de i punkt 7 og 8.1. oplistede anmeldere og angivne årsager fremgår det, at ikke alle observationer hidrører fra olieudslip. Af de 406 hændelser fordeler de enkelte observationer sig på følgende måde: KATEGORI ANTAL Mineralsk olie: 123 Animalsk olie: 11 Vegetabilsk olie: 11 Kemikalier: 13 Ingen olie fundet: 132 Ej identificeret: 97 Kulstøv: 0 Mudder: 0 Alger: 5 Pollen: 5 Strømskel: 5 Tang: 1 Ophvirvlet sand: 0 Toiletvand: 0 Kølvandsstribe: 2 Isdannelser: 1 I alt 406 Ved opdelingen af oprettede hændelser på baggrund af bekræftede olieobservationer foretages der tre inddelinger: Mineralsk, vegetabilsk og animalsk olie. Alle forureninger med mineralsk olie - uanset type - omfattes af ét sæt udledningsbestemmelser 9, hvorimod forureninger med animalsk - og vegetabilsk olie, som er mindre skadelige for miljøet, er omfattet af et sæt andet sæt udledningsbestemmelser 10. Figur 7 illustrerer positionerne for observationer af mineralsk olie og kemikalier i 2013. 9 Bekg 2008 04 18 nr. 267 10 Bekg 2008 04 18 nr. 268 8

Figur 7, Positioner for mineralske olieudslip i 2013. Oprettede hændelser fordelt på kategorier 160 140 120 100 80 60 40 20 0 109 125 152 145 114 114 145 81 37 121 22 32 16 19 115 93 Olie, mineralsk, vegetabilsk og animalsk 97 132 Andet Ingen olie fundet Ej identificeret 77 97 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 8, Oprettede hændelser fordelt på kategorier for årene 2009 2013. Ej identificeret dækker over de tilfælde, hvor det af forskellige årsager ikke har været muligt at identificere, om der er olie til stede. En mulig årsag kan være dårligt vejr, der forhindrer en nærmere undersøgelse. Andet dækker blandt over hændelser, der omfatter kemikalier, pollen og alger. Ingen olie fundet dækker over tilfælde, hvor en efterfølgende undersøgelse ikke afslører olie på havet. I en del af disse tilfælde har der muligvis været tale om lettere olietyper, der er fordampet i tiden mellem første observation og til et skib eller fly er nået frem til positionen. Dette gør sig specielt gældende i sommerhalvåret, hvor vand- og lufttemperaturen er høj. 9

10. UDLEDINGER FRA SKIBE En væsentlig del af formålet med den miljømæssige overvågning af de danske farvande er at konstatere, hvorvidt dansk lovgivning på området efterleves. De erkendte olieudslip, der stammer fra skibsfarten, omfatter både uheld som eksempelvis kollisioner, grundstødninger, tekniske defekter og den bevidste udledning af spildolie. I alle tilfælde af udledninger fra skibe i 2013 har der været tale om små mængder ikke bekæmpbar olie. Antallet af udledninger, der med sikkerhed stammer fra skibe, beregnes ud fra følgende årsager: Forlis, med udslip af olie, grundstødninger, med udslip af olie, kollision, med udslip af olie, andre skibsuheld med udslip af olie, ilanddreven olie, observation af olieplet/oliestribe, hvor disse bekræftes, udslip fra skibe, overbunkring, udslip ved STS-operationer, og olieindsmurte fugle. Antal udledninger: 2009: 95 2010: 72 2011: 66 2012: 44 2013: 39 Tallet 39 er hentet fra tabellen i afsnit 8.1, i alt 136 fratrukket 85 udslip fra platforme, 6 udslip fra havvindmøller og 6 udslip af mineralsk olie i dansk farvand, som med sikkerhed ikke hidrører fra skibe. 10

Indrapporterede observationer og observationer bekræftet som værende olie 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 359 356 363 406 95 348 72 66 44 39 30 53 55 84 91 Indrapporterede observationer Udledninger fra skibe. Olieudslip fra platforme og havvindmølleparker 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 9, Udviklingen i modtagne anmeldelser og bekræftede olieobservationer for årene 2009 2013. Der ses af figur 9, at der har været en stigning af indrapporterede observationer i 2013. Årsagen til stigningen skyldes primært et større antal satellitobservationer og observationer fra havmiljøfly. Der ses glædeligvis samtidig en faldende tendens for antallet af udledninger fra skibe. Årsagen til faldet over hele perioden vurderes dels at være en øget bevidsthed på skibene om en konstant og effektiv overvågning af havet, dels en positiv holdningsændring til havmiljøet generelt. Olieudslip fra platforme og havvindmølleparker hører under Miljøministeriets ressortområde. 11. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT 11.1. De 406 oprettede hændelser fordeler sig i forhold til observationsområde som følger: 232 i Nordsøen. 98 i Kattegat og Bælterne. 76 i Østersøen. En direkte sammenligning mellem de tre farvandsafsnit giver ikke i sig selv mening, da der hersker vidt forskellige forhold. Eksempelvis kan nævnes, at olieudvindingsaktiviteterne i Nordsøen tegner sig for et antal udslip, som er karakteristiske for netop dette område. Der er tale om en halvering af observationer i Kattegat og Bælterne fra 2010 til 2011 og en samtidig fordobling af observationerne i Østersøen. Dette skyldes, at områdegrænserne for Kattegat og Bælterne og Østersøen i 2011 er blevet redefineret således, at grænsen øst for Sjælland er flyttet nordpå til Drogden Fyr i Sundet. Det har betydet, at Østersøen nu også dækker området fra Drogden Fyr til Møn. Ud fra en geografisk betragtning ses, at Nordsøen tegner sig for langt den største stigning af observationer. Ser man samtidig på antallet af observationer, der ikke blev identificeret, er der også her tale om en stigning. Dette kan skyldes, at nogle observationer har ligget så 11

langt ude i Nordsøen, at det vurderedes, at der ikke har været umiddelbar fare for havmiljøet. Det er især satellitobservationer, der har genereret stigningen af observationer i Nordsøen. 250 Observationer geografisk opdelt 200 150 100 175 177 180 200 232 50 119 123 65 56 66 102 87 98 76 76 0 2009 2010 2011 2012 2013 Nordsøen Kattegat og Bælterne Østersøen Figur 10, Geografisk fordeling af oprettede hændelser for årene 2009 2013. 11.2. Danmark rapporterer observationer fra dansk område til sekretariatet for henholdsvis Bonn Aftalen og Helsingfors Kommisionen (HELCOM). Disse organisationer samler alle observationer for de respektive områder (Nordsøen og Den Engelske Kanal for Bonns vedkommende og Østersøen for HELCOM). Opgørelserne fra disse organisationer kan ses på www.bonnagreement.org og www.helcom.fi. Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly. 12. VIDEREBEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE SOK har i 2013 oprettet 11 refusionssager for omkostninger afholdt i forbindelse med beredskab og/eller bekæmpelse af forurening af havet. Én af disse sager er afsluttet, mens de resterende afventer nærmere sagsbehandling inden de endelige krav kan fremsendes. I løbet af 2013 er der afsluttet ni refusionssager (oprettet i 2013 og tidligere år), hvori der er modtaget refusion for ca. 2,4 mio. kr. Derudover er der i 2013 oprettet 12 sager om overtrædelse af indberetningspligten i henhold til havmiljølovgivningen (primært i forbindelse med grundstødninger). Alle sagerne blev politianmeldt. Politiet afsluttede fem af disse sager med udstedelse af administrative bøder, mens én sag blev afsluttet med en advarsel og én sag blev henlagt. De resterende 12

fem sager afventer yderligere efterforskning. Der er desuden i 2013 indgivet tre politianmeldelser for overtrædelse af havmiljølovgivningens regler om udledning. 13. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM 13.1. Der er i 2013 registreret 104 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande benævnt STS operationer afledt af det engelske Ship To Ship. Den overførte oliemængde androg 8.094.797 tons forskellige olieprodukter. Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I danske farvande gennemføres STS operationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. I disse år bliver der udført et antal STS operationer, hvor supertankere tankes op i Ålbæk Bugt, hvor de bliver fyldt med olie fra mindre tankskibe, der kommer fra udskibningshavnene i Østersøen. 13.2. Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed indenfor dette område udstedt en bekendtgørelse nr. 734 af 25. juni 2007, hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informeres, før en overførsel må finde sted. SOK har i den forbindelse i 2013 registreret, at: 5.042.595 tons blev omladet ved 64 operationer på Frederikshavn Red og i Ålbæk Bugt. 429.548 tons blev omladet ved seks operationer i Kalundborg Fjord. Der var her primært tale om lastning af bunkertankskibe. 2.622.654 tons blev omladet ved 34 operationer andre steder på søterritoriet. SOK har i 2013 ikke konstateret olieudslip i forbindelse med STS-operationer. 14. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSER Der har i 2013 været anmeldt én bekæmpbar olieforurening. Der var i februar tale om forurening i Horsens Havn, hvor et handelsskib meddelte SOK, at der var spildt en mindre mængde Heavy Fuel Oil i havnen (uden for SOK ansvarsområde). To maritime indsatsenheder blev indsat til assistance for det lokale beredskab. Søværnets enheder var i 2013 indsat i forbindelse med 18 grundstødninger som beredskab mod olieudslip. Der blev ikke konstateret udslip i forbindelse med disse 18 grundstødninger. 15. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 15.1. Antallet af oprettede hændelser i 2013 steg i forhold til 2012 med 43. Ser man på antallet af sager, hvor der var tale om mineralsk olie, og hvor udledningen stammede fra skibe, er der tale om et fald på fem i forhold til 2012. På trods af en moderat stigning i oprettelse af hændelser vurderes det, at et fald i udledning af olie fra skibe er et positivt signal, når det sammenholdes med en stadig mere intensiv og effektiv overvågning af vores have. 15.2. SOK formål med indsatsen til beskyttelse af havmiljøet er at medvirke til at minimere antallet af udslip. En væsentlig opgave i forbindelse med beskyttelsen er at ændre skibsfartens adfærd i en mere miljøbevidst retning. SOK fokuserer på den præventive indsats ved f.eks. en intensiveret overvågning af skibstrafikken samt gennemførelse af miljøanråb og STOP OLIEN-kampagnen. Derudover må de mange initiativer bl.a. i form af bedre muligheder for at komme af med olien i havnene uden ekstra omkostninger, samt at der ge- 13

nerelt er en oplevelse af, at en ansvarlig miljøpolitik er væsentlig for rederiernes omdømme, tilsammen skabe begrundet håb om en reduktion i antallet af skibenes bevidste udledning af olie. 15.3. SOK har ligesom tidligere også i 2013 haft stor fokus på risikoen for ulykker til søs, og dermed også risikoen for havmiljøet. SOK kan i den forbindelse med tilfredshed notere sig, at der i 2013 ikke har været alvorlige kollisioner, men kun har været et enkelt udslip med bekæmpbar olie. Der har derudover ikke været ulykker i form af forlis eller grundstødninger, der har medført væsentlige olieudslip. Imidlertid er risikoen for ulykker til søs altid til stede, hvorfor alle relevante myndigheder til stadighed arbejder på at reducere denne risiko. FRANK TROJAHN kontreadmiral 14