VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

Transkript

1 VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING 1.1. Hermed udgives Værnfælles Forsvarskommandos (VFK), årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse i danske farvande for Søværnets Operative Kommando (SOK) blev den 1. oktober 2014 nedlagt som selvstændig myndighed, og indgår nu som en del af VFK. 2. ANSVAR OG UDFØRELSE 2.1. Den 1. januar 2000 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse af havmiljøet samt den maritime forureningsbekæmpelse. Den praktiske håndhævelse som gennemføres af VFK, indebærer overvågning af farvandene og om nødvendigt indgriben over for skibe for at standse eller forfølge eventuelle brud på dansk lovgivning og internationale konventioner i relation til beskyttelse af havmiljøet. Derudover har VFK til opgave at foretage bekæmpelse af olie- og kemikalieforureninger til søs i tæt samarbejde med politiet, Beredskabsstyrelsen, de Kommunale Beredskaber og andre myndigheder og institutioner, der har andel i beskyttelse af vore farvande og kyststrækninger. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2000 er der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning af mineralsk olie Ved melding om en olieobservation eller ulykke til søs, hvor der er risiko for olieforurening, vil VFK efter omstændighederne indsætte Søværnets miljøskibe, Søværnets øvrige skibe/fartøjer, Søfartsstyrelsens bøjeskibe, Marinehjemmeværnets fartøjer, NaturErhvervsstyrelsens inspektions- og redningsskibe, LYNX helikoptere og/eller andre fly/helikoptere fra Flyvevåbnet til den efterfølgende vurdering af mængde og omfang af den anmeldte olie. Alle ovennævnte skibe har udstyr til optagning af olieprøver fra havoverfladen. LYNX- og redningshelikoptere har ligeledes udstyr til optagning af olieprøver. Søværnets miljøskibe, maritime indsatsenheder og Marinehjemmeværnets 900-klassefartøjer er udrustet med flydespærringer til at inddæmme et oliespild, som efterfølgende eventuelt kan opsamles af de dedikerede miljøskibe. 3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER 3.1. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer tilgår ofte VFK fra den statslige flyovervågning af havmiljøet og/eller via satellitbilleder. Derudover modtages meldinger fra såvel den professionelle del af skibsfarten i danske farvande som fra fritidssejlere, observatører i land, civile fly, udenlandske miljømyndigheder, samt fra olieinstallationerne i Nordsøen. Desuden modtager VFK meldinger ved kollisioner, grundstødninger og forlis. Alle anmeldelser medfører oprettelse af en hændelse, uanset om der reelt er tale om udslip af olie Siden 2006 har det tidligere SOK - nu VFK - ført havmiljøvogterkampagnen - STOP OLIEN - henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som havmiljøvogtere organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af evt. observerede olieforureninger. Ved at melde sig som havmiljøvogter ydes et vigtigt bidrag til overvågningen af de danske farvande. Havmiljøvogterne opfordres til at føre en vimpel på lystbåden, der synliggør, at de er havmil-

2 jøvogtere. Det vurderes, at kampagnen har en præventiv virkning over for de skibe, der måtte føle sig fristet til at udlede olie på ulovlig vis. Ved udgangen af 2014 havde lystsejlere meldt sig som havmiljøvogtere. I 2008 blev holdet af havmiljøvogtere udvidet til også at omfatte sportsflyvere, idet SOK dengang indgik en aftale med Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) om et samarbejde. Ligesom lystsejlerne har flyverne bidraget til at øge omfanget af havmiljøovervågning, hvilket har medvirket til en yderligere præventiv effekt over for mulige havmiljøsyndere Det er væsentligt at bemærke, at en oprettet hændelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med en olieforurening, idet enhver anmeldelse af en mulig forurening oprettes som en hændelse. En anmeldelse kan skyldes andre forhold som fx pollen, alger, strømskel, nyis, havblik m.m., der på afstand kan se ud som en olieforurening. Dette betyder, at en eventuel ændring i antallet af oprettede hændelser ikke nødvendigvis er lig med en tilsvarende ændring i antallet af reelle olieforureninger af de danske farvande, men kan være et resultat af øget opmærksomhed omkring beskyttelse af havmiljøet eller årligt skiftende forekomster af ovennævnte fænomener. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at de oprettede hændelser omfatter alle typer og størrelser af skibe fra små lystbåde til store handelsskibe. 4. FLYOVERVÅGNING 4.1. Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 2014 gennemført med 538 flyvetimer (472 timer i 2013) med flyvevåbnets Challenger fly, der bl.a. er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR) Til ovennævnte skal lægges den supplerende luftbaserede havmiljøovervågning, der er afviklet med andre flytyper. Den udføres af flyvevåbnets afvisningsberedskab med F16 fly (som regel i forbindelse med anden flyvning), redningshelikoptere, samt LYNX helikoptere i forbindelse med farvandsovervågning. 5. SATELLITOBSERVATIONER En af de opgaver EU's maritime organisation; European Maritime Safety Agency (EMSA) har, er at bidrage til styrkelse af den overordnede sikkerhed til søs i EU. Et af målene er at mindske risikoen for havforurening ved at bistå medlemsstaterne med at spore ulovlige udledninger i havet ved hjælp af satellitovervågning. EMSA har hertil udviklet CleanSea- Net service, som er et satellitbaseret system til overvågning af farvandene i EU. Tjenesten tilbyder en række detaljerede oplysninger, herunder olieudslipsindberetninger, sporing af den mulige oliesynder og hurtig levering af tilgængelige satellitbilleder til medlemsstaterne. 1 I tillæg til den havmiljømæssige flyovervågning af dansk område har VFK således rutinemæssigt i 2014 fået stillet 471 satellitbilleder til rådighed af EMSA. EMSA har fra 2011 anvendt satellitter, som for hvert billede har et væsentligt større dækningsområde end tidligere. 6. ANRÅB AF SKIBE 6.1. I forbindelse med overvågning og håndhævelse af havmiljøet udføres rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et maritimt overvågningscenter eller et orlogsskib civile skibe op for at indhente oplysninger om skibet, herunder dets reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at oplyse skibet om, at det i henhold til MARPOL 73/78-konventionen 2 ikke er tilladt at udlede andet end rent vand i danske farvande. 1 Læs mere om EMSA på 2 Læs mere om MARPOL 73/78-konventionen på 2

3 6.2. FN s søfartsorganisation, International Maritime Organisation (IMO) 3, anbefaler anvendelse af lods igennem danske farvande for skibe med en dybgang på eller over 11 meter. For at påvirke skibsfarten til at efterleve denne anbefaling indledte SOK i 2005 et særligt anråbsregime, hvor skibe, der ikke følger anbefalingen, kontaktes på civil VHF radio og bliver gjort opmærksom på anbefalingen. Denne åbne kommunikation høres også af andre skibe i området, og det vurderes derfor, at anråbsregimet har en præventiv effekt og medvirker væsentligt til, at lodsanbefalingen følges. 7. OPRETTEDE HÆNDELSER FORDELT PÅ ANMELDERE Hændelser oprettes på baggrund af indkomne rapporter om observationer fra vidt forskellige kilder. I 2014 blev der oprettet 447 hændelser på baggrund af anmeldelser. Fordelingen af anmeldere var: ANMELDER ANTAL HÆNDEL- MINERALSK OLIE* SER Satellit Danske havmiljøfly Civile fly 12 2 Militære fly 8 2 Militære skibe 5 4 Civile skibe Havmiljøvogtere/fritidsfartøjer 11 4 Observatører i land Olieplatforme** Udenlandske miljømyndigheder/fly 17 8 eller helikopter I alt * Af kolonnen mineralsk olie fremgår antallet af reelle forureninger, dvs. hvor der efterfølgende er konstateret tilstedeværelse af mineralsk olie (152) og kemikalier fra olieplatforme (18). Således er der 18 observationer af kemikalier og 73 observationer af mineralsk olie fra olieplatforme. Foruden mineralsk olie foretages der yderligere to inddelinger af olietyper, som benævnes animalsk og vegetabilsk olie. Disse olietyper omtales nærmere i afsnit 9. ** Olieplatforme anmelder primært egne udslip. Figur 1 nedenfor viser udviklingen af observationer fra danske havmiljøfly i de seneste 5 år. Årsagen til stigningen i antallet af observationer mellem 2012 og 2013 kan være vanskelig at udlede, dog er det glædeligt at konstatere, at antallet af observationer af mulig olie på trods af øget overvågning igen er reduceret og nu tæller 50. Flyovervågningen har siden 2011 i højere grad været koncentreret om de mest trafikerede skibsruter og ikke længere så intensivt over olieplatformene i Nordsøen 4. 3 IMO Safety of Navigation cirkulæret SN.1/Circ Se tillige afsnit

4 Hændelser oprettet på baggrund af observationer fra miljøfly Figur 1, Observationer fra danske havmiljøfly årligt fra Figur 2 illustrerer positionerne for observationerne i 2014 fra danske havmiljøfly. Figur 2, observationer af olie fra miljøfly for Figur 3 er en grafisk oversigt, som viser udviklingen af observationer fra satellitter fra 2010 til og med Efter et generelt fald i antallet af observationer i perioden 2010 til og med 2012, har der været en stigning i 2013 såvel som Denne stigning kan muligvis forklares med, at der i sommerperioden 2013 og 2014 har været perioder med havblik i 4

5 Nordsøen. Disse forhold kan have medført, at der til billederne har knyttet sig adskillige observationer, som ikke kunne relateres til forureninger til trods for, at der er sket mere end en fordobling af konstateret mineralsk olie fra satellit, fra 8 observationer i 2013 til 18 observationer i Hændelser oprettet på baggrund af observationer fra satellitter Figur 3, Observationer af mulig olie fra satellit for Figur 4 viser grafisk positionerne for observationerne fra satellitter i Figur 4, positioner for observationer fra satellitter i

6 Figur 5 viser grafisk udviklingen på anmeldere i perioden 2010 til og med Satellitobservationer og meldinger fra olieplatforme tegner sig for de største stigninger i Gruppering af anmeldere til oprettede hændelser Figur 5, anmeldere af oprettede hændelser for årene OPRETTEDE HÆNDELSER FORDELT PÅ ÅRSAG De 447 hændelser i 2014 fordeler sig efter årsag som følger: ÅRSAG ANTAL OBSERVATI- MINERALSK OLIE ONER Forlis 4 2 Grundstødninger 39 1 Kollision 6 0 Andre skibsuheld 8 0 Ilanddrevet olie 4 2 Observation af mulig olieplet/oliestribe Udslip fra platform Udslip fra skib 18 9 Udslip fra havvindmølle 2 2 Overbunkring 0 0 Udslip ved STSoperationer Olieindsmurte fugle 0 0 I alt Afledt af det engelske Ship To Ship, Se punkt 13 nedenfor. 6

7 8.2. Som det ses, kan der være stor forskel på antallet af anmeldelser, og hvad der ved senere undersøgelse rent faktisk viser sig at være udslip af mineralsk olie eller kemikalier. Det ses af grafen (figur 6), at der fra 2012 til 2013 kan konstateres en mindre stigning i formodede olieudslip. Årsagen til dette er især, at der i 2013 såvel som i 2014 har været et stort antal satellitobservationer sammenlignet med Der har ligeledes været en stigning i oprettede hændelser med mulig udledning fra platforme. Årsagen til denne stigning vurderes udover det store antal satellitbilleder over platformene især at være en bedre kommunikation mellem platformene og VFK, hvor der nu oftere meldes om spild, også af en ganske lille volumen. Figur 6 viser grafisk fordelingen af årsagerne til oprettede hændelser i perioden Årsag til oprettelse af hændelser Figur 6, Oprettede hændelser fordelt efter årsag til meldingerne for årene På dansk søterritorium (ud til 12 sømil) er enhver udtømning af mineralsk olie forbudt, i henhold til havmiljøloven 6. Dansk søterritorium og den eksklusive økonomiske zone (ud til 200 sømil) udgør særlige havområder, som i henhold til internationale konventioner (MARPOL) nyder særlig miljømæssig beskyttelse. I den eksklusive økonomiske zone er det derfor kun tilladt at udtømme olie eller olieholdige blandinger under iagttagelse af særlige betingelser 7, herunder skal skibet have en olie/vand-separator installeret, som automatisk stopper udtømning fra skibet, når olieindholdet overstiger 15 parts per million (ppm). Udtømning fra lastrummet på et olietankskib må dog aldrig finde sted. 6 Lovbekendtgørelse nr. 963 af om beskyttelse af havmiljøet, 11 stk Bekendtgørelse nr. 174 af , 5 og 6. 7

8 For olieboreplatforme gælder andre regler de må under visse omstændigheder udlede produktionsvand, med et olieindhold på mere end 15 ppm. Der kan således forekomme situationer, hvor årsagen til en hændelse anføres som udslip fra platform, hvor der reelt ikke er tale om lovbrud 8. Operatører af platforme har selv ansvaret for at opretholde et bekæmpelsesberedskab, og det påhviler ligeledes operatørerne at indrapportere og bekæmpe eventuelle forureninger. 9. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE I de i afsnit 7 og 8.1. oplistede anmeldere og angivne årsager fremgår det, at ikke alle observationer hidrører fra olieudslip. Af de 447 hændelser fordeler de enkelte observationer sig på følgende måde: KATEGORI ANTAL Mineralsk olie: 152 Animalsk olie: 13 Vegetabilsk olie: 9 Ingen olie fundet: 116 Ej identificeret: 117 Kulstøv: 0 Mudder: 1 Alger: 7 Pollen: 7 Strømskel: 5 Tang: 2 Kemikalier: 18 Ophvirvlet sand: 0 Toiletvand: 0 Kølvandsstribe: 0 Isdannelser: 0 I alt 447 Ved opdelingen af oprettede hændelser på baggrund af bekræftede olieobservationer foretages der tre inddelinger: Mineralsk, vegetabilsk og animalsk olie. Alle forureninger med mineralsk olie - uanset type - omfattes af ét sæt bestemmelser 9, hvorimod forureninger med animalsk - og vegetabilsk olie, som er mindre skadelige for miljøet, er omfattet af andre udledningsbestemmelser Se ovenfor under pkt. 8.1 og Bekendtgørelse nr. 174 af Bekendtgørelse nr. 175 af

9 Figur 7 illustrerer grafisk positionerne for observationer af mineralsk olie og kemikalier i Figur 7, Positioner for mineralske olieudslip i Oprettede hændelser fordelt på kategorier Olie, mineralsk, vegetabilsk og animalsk Andet Ingen olie fundet Ej identificeret Figur 8, Oprettede hændelser fordelt på kategorier for årene Ej identificeret dækker over de tilfælde, hvor det af forskellige årsager ikke har været muligt at identificere, om der er olie til stede. En mulig årsag kan være dårligt vejr, der forhindrer en nærmere undersøgelse. Ingen olie fundet dækker over tilfælde, hvor en efterføl- 9

10 gende undersøgelse ikke afslører olie på havet. I en del af disse tilfælde har der muligvis været tale om lettere olietyper, der er fordampet i tiden mellem første observation og til et skib eller fly er nået frem til positionen. Dette gør sig specielt gældende i sommerhalvåret, hvor vand- og lufttemperaturen er høj. 10. UDLEDINGER FRA SKIBE En væsentlig del af formålet med den miljømæssige overvågning af de danske farvande er at konstatere, hvorvidt dansk lovgivning på området efterleves. De erkendte olieudslip, der stammer fra skibsfarten, omfatter både uheld som eksempelvis tekniske defekter og den bevidste udledning af spildolie. Antallet af udledninger, der med sikkerhed stammer fra skibe, beregnes ud fra følgende årsager: Forlis, med udslip af olie, grundstødninger, med udslip af olie, kollision, med udslip af olie, andre skibsuheld med udslip af olie, ilanddreven olie, observation af olieplet/oliestribe, hvor disse bekræftes, udslip fra skibe, overbunkring, udslip ved STS-operationer, og olieindsmurte fugle. Antal udledninger: 2010: : : : : 44 Tallet 44 er hentet fra tabellen i afsnit 8.1, i alt 170 fratrukket 122 udslip fra platforme, 2 udslip fra havvindmøller og 2 udslip af mineralsk olie, som med sikkerhed ikke hidrører fra skibe. 10

11 Indrapporterede observationer og observationer bekræftet som værende olie Indrapporterede observationer Udledninger fra skibe. Olieudslip fra platforme og havvindmølleparker Figur 9, Udviklingen i modtagne anmeldelser og bekræftede olieobservationer for årene Det ses af figur 9, at der har været en stigning af indrapporterede observationer i Årsagen til stigningen skyldes primært et større antal satellitobservationer og flere indrapporteringer fra platforme. Der ses derudover en ganske beskeden stigning af udledninger fra skibe efter en længere årrække med fald. Det er glædeligt, at der trods denne mindre stigning i 2014 er en generel faldende tendens for antallet af udledninger fra skibe i den givne periode. Årsagen til det generelle fald over hele perioden vurderes dels at være en øget bevidsthed på skibene om en konstant og effektiv overvågning af havet, dels en positiv holdningsændring til havmiljøet generelt. Olieudslip fra platforme og havvindmølleparker hører under Miljøministeriets ressortområde. 11. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT De 447 oprettede hændelser fordeler sig i forhold til observationsområde som følger: 285 i Nordsøen. 100 i Kattegat og Bælterne. 62 i Østersøen. En direkte sammenligning mellem de tre farvandsafsnit giver ikke i sig selv mening, da der hersker vidt forskellige forhold. Eksempelvis kan nævnes, at olieudvindingsaktiviteterne i Nordsøen tegner sig for et antal udslip, som er karakteristiske for netop dette område. Der er tale om en halvering af observationer i Kattegat & Bælterne fra 2010 til 2011 og en samtidig fordobling af observationerne i Østersøen. Dette skyldes, at områdegrænserne for Kattegat og Bælterne og Østersøen i 2011 er blevet redefineret således, at grænsen øst for Sjælland er flyttet nordpå, til Drogden Fyr i Sundet. Det har betydet, at Østersøen nu også dækker området fra Drogden Fyr til Møn. Ud fra en geografisk betragtning ses, at Nordsøen tegner sig for langt den største stigning af observationer. Ser man samtidig på antallet af observationer der ikke blev identificeret, 11

12 er der også her tale om en stigning. Dette kan skyldes, at nogle observationer har ligget så langt ude i Nordsøen, at der ikke har været umiddelbar fare for havmiljøet. Det er især satellitobservationer, der har genereret stigningen af observationer i Nordsøen. 300 Observationer geografisk opdelt Nordsøen Kattegat og Bælterne Østersøen Figur 10, Geografisk fordeling af oprettede hændelser for årene Danmark rapporterer observationer fra dansk område til sekretariatet for henholdsvis Bonn Aftalen og Helsingfors Kommissionen (HELCOM). Disse organisationer samler alle observationer for de respektive områder (Nordsøen og Den Engelske Kanal for Bonns vedkommende og Østersøen for HELCOM). Opgørelserne fra disse organisationer kan ses på og Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly. 12. VIDEREBEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE Der er i 2014 oprettet fire refusionssager for omkostninger afholdt i forbindelse med beredskab og/eller bekæmpelse af forurening af havet. Der er samme år afsluttet 13 refusionssager (oprettet i 2013 og tidligere år), hvori der er modtaget refusion for ca. 1,8 mio. kr. Derudover er der i 2014 oprettet otte sager om overtrædelse af indberetningspligten i henhold til havmiljølovgivningen (primært i forbindelse med grundstødninger). Alle sagerne blev politianmeldt. Politiet har afsluttet fire af disse sager med udstedelse af administrative bøder, mens én sag blev afsluttet med en advarsel. De resterende tre sager afventer yderligere efterforskning. 12

13 13. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM Der er i 2014 registreret 58 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande benævnt STS operationer afledt af det engelske Ship To Ship. Den overførte oliemængde androg m3 forskellige olieprodukter. Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I danske farvande gennemføres STS operationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. I disse år bliver der udført et antal STS operationer, hvor supertankere tankes op i Ålbæk Bugt, hvor de bliver fyldt med olie fra mindre tankskibe, der kommer fra udskibningshavnene i Østersøen Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed indenfor dette område udstedt en bekendtgørelse nr. 570 af 4. juni 2014, hvoraf det bl.a. fremgår, at VFK skal informeres før en overførsel må finde sted. VFK har i den forbindelse i 2014 registreret at: tons blev omladet ved 45 operationer på Frederikshavn Red og i Ålbæk Bugt tons blev omladet ved 6 operationer i Kalundborg Fjord tons blev omladet ved 24 operationer andre steder på søterritoriet. VFK har i 2014 ikke konstateret olieudslip i forbindelse med STS-operationer. 14. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSER Der har i 2014 ikke været observeret bekæmpbar olie i dansk farvand. Søværnets og Marinehjemmeværnets enheder var i 2014 indsat i forbindelse med 16 ud af 39 grundstødninger som beredskab mod olieudslip. Der blev i den forbindelse konstateret ét udslip af mineralsk olie fra en grundstødt kutter ved Grenå Havn. 15. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Antallet af oprettede hændelser i 2014 steg i forhold til 2013 med 41. Ser man på antallet af sager, hvor der var tale om mineralsk olie, og hvor udledningen stammede fra skibe, er der tale om en stigning på 5 i forhold til På trods af en moderat stigning i oprettelse af hændelser og en svag stigning af antal sager med udledning af mineralsk olie fra skibe vurderes det som værende positivt, når det sammenholdes med en stadig mere intensiv og effektiv overvågning af vores have VFK formål med indsatsen til beskyttelse af havmiljøet er, at medvirke til at minimere antallet af udslip. En væsentlig opgave i forbindelse med beskyttelsen er at ændre skibsfartens adfærd i en mere miljøbevidst retning. VFK fokuserer på den præventive indsats ved f.eks. en intensiveret overvågning af skibstrafikken samt gennemførelse af miljøanråb og STOP OLIEN-kampagnen. Derudover må de mange initiativer bl.a. i form af bedre muligheder for at komme af med olien i havnene uden ekstra omkostninger, samt at der generelt er en oplevelse af, at en ansvarlig miljøpolitik er væsentlig for rederiernes omdømme, tilsammen skabe begrundet håb om en reduktion i antallet af skibenes bevidste udledning af olie VFK har ligesom tidligere også i 2014 haft stor fokus på risikoen for ulykker til søs, og dermed også risikoen for havmiljøet. VFK kan i den forbindelse med tilfredshed notere sig, at der i 2014 ikke har været alvorlige kollisioner. Der har derudover ikke været ulykker i form af forlis eller grundstødninger, der har medført væsentlige olieudslip. Imidlertid er risikoen for ulykker til søs altid til stede, hvorfor alle relevante myndigheder til stadighed arbejder på at reducere denne risiko. 13

14 FRANK TROJAHN kontreadmiral 14