MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
|
|
- Arne Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis 10 m er gennemført ved at udvikle en simpel trafikmodel for skibstrafikken gennem de danske farvande. Modellen er baseret på en detaljeret analyse af en række forskellige datakilder, kalibrering til observerede godsstrømme og fartøjspassager, samt skønsmæssige vurderinger af den fremtidige udvikling af skibstypers størrelse, dybgang og lasteevne. Konklusionen på analysen er, at der er behov for en vedholdende indsats for at holde trafikken gennem de danske farvande under observation. Kun herigennem opnås en viden om udviklingen i kritiske parametre som dybgang, længde og lasteevne for forskellige skibstyper, der muliggør et bedre grundlag for fremtidige prognoser af trafikken. 2 DATAANALYSE Udgangspunkt for modelopstillingen har været en analyse af den eksisterende trafik. Forskellige typer detaljerede data er tilgængelige til beskrivelse af den eksisterende trafik for perioden Det mest omfattende og dækkende billede relaterer sig til For dette år foreligger der en tilgængelig database med Lloyds Voyage Records, skibsbevægelser mellem havne i og omkring Danmark, og der foreligger detaljerede VTS-registreringer for Storebælt, samt nogle tilsvarende knapt så detaljerede registringer for Drogden. Trafikken gennem Storebælt og Øresund omfatter i alt ca handelsfartøjer og ca andre fartøjer. Handelsfartøjerne er blevet analyseret forholdsvist detaljeret både med hensyn til type og med hensyn til størrelse og dybgang. Desuden er handelsskibstrafikkens udgangspunkter og mål blevet beskrevet. På det aktuelle grundlag kan den samlede trafik af handelsskibe opgøres til ca , der sejler mellem områder som anført i nedenstående tabel.
2 Tabel 2.1. Antal skibspassager mellem områder i 2000 baseret på Lloyds Voyage Records og VTS-registreringer. Antallet af passager er opgjort som trafikken i begge retninger. Område Storebælt Øresund Kattegat Skagerak og Sydlige nordsø I alt nordlige nordsø Storebælt Øresund Kielerkanalen Vestlige Østersø Midt Østersø Østlige Østersø Sum Note: Trafikken omfatter alene tankskibe, bulkskibe, general cargo skibe, containerskibe og RORO skibe. Mængden af gods der fragtes på de ovenfor nævnte skibe, er opgjort på grundlag af nogle generelle forudsætninger om skibenes udnyttelse. Den samlede varetransport med skib kan dermed fastlægges til ca. 225 mio. tons i Tabel 2.2. Omfanget af varetransporter i mio. tons med skib gennem de danske farvande Passager mellem Storebælt Øresund Kattegat Skagerak og Sydlige nordsø SUM nordlige nordsø Storebælt 0,9 0,9 1,1 10,4 2,5 15,7 Øresund 0,1 0,7 0,5 1,8 0,6 3,7 Kielerkanalen 2,7 2,4 0,9 3,9 0,1 10,0 Vestlige Østersø 0,4 0,2 0,5 2,9 0,8 4,8 Midt Østersø 0,6 0,3 1,1 5,7 3,2 10,9 Østlige Østersø 6,2 3,7 2,3 91,1 76,0 179,4 SUM 11,0 8,1 6,4 115,9 83,2 224,5 Trafikken til og fra den østlige Østersø er ca. 180 mio. tons i 2000, mens trafikken til og fra Skagerrak og Nordsøen er ca. 200 mio. tons. Trafikken til og fra Øresund er skønnet til ca. 12 mio. tons, hvilket svarer nogenlunde til omsætningen i Helsingborg, Malmö og Københavns havne excl. bil- og banegods med færge. 3 INTERVIEWANALYSE Den opstillede model er primært en rutevalgsmodel, og for at undersøge hvorledes der vælges rute ved passage af de danske farvande, blev der gennemført en interviewundersøgelse med nogle få udvalgte kaptajner på skibe i henholdsvis Drogden og Storebælt. Der er gennemført interview med 17 skibe i Storebælt udvalgt ud fra Storebælt VTS og med et tilsvarende antal skibe i Øresund udvalgt fra Drogden VTS. Udvælgelseskriterierne har været skibe med dybgang, der muliggør passage gennem Drogden, i hvert fald i ballast. Samtidig er der udvalgt forskellige skibstyper og forskellige destinationer. Interview er gennemført som telefoninterview med kaptajnerne på skibene, efter at skibets agent har givet tilladelse til interview. Der har været stor imødekommenhed hos de interviewede, og de har gerne svaret på spørgsmål vedrørende sejladsmuligheder, og valg af rute.
3 Drogden interviewene viste meget entydigt, at i det omfang der er mulighed for at passere Drogden på ruten mellem Skagerrak og den østlige Østersø, vil skibene vælge at gøre dette. Storebælt interviewene var som ventet knapt så entydige som Drogden interviewene. Ukendskab til Drogden, ønsker om en vis mængde vand under kølen og usikkerhed om forhindringer ved Drogden har været nogle af årsagerne til at skibe, der kan gå gennem Drogden, vælger at sejle gennem Storebælt. 4 HANDEL OG GODSSTRØMME En væsentlig del af den trafik der sejler gennem de danske farvande, kan relateres til den handel der foregår mellem de østlige Østersølande og den øvrige verden. Det har derfor været af væsentlig interesse at identificere de aktuelle handelsstrømme, og sammenholde disse med de skibsbevægelser der kan identificeres, for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem handel i volumen og anvendelse af transportmidler, som anført i statistikken, og den mængde gods der kan formodes at sejle på de ca skibe gennem de danske farvande. Det skal understreges, at der er store usikkerhedsmomenter i en sådan analyse. Som påvist i mange forskellige analyser omkring godstrafikkens omfang og fordeling er statistikgrundlaget behæftet med stor usikkerhed. I forbindelse med denne analyse har EUROSTATs database vedrørende handel mellem EU-landene indbyrdes og med tredielande stået til rådighed for projektet, og denne database er benyttet for at finde frem til sammenhænge mellem vægt og værdi, samt omfanget af handel mellem Østersølandene og EU-landene. Handel med den øvrige del af verden er baseret på de enkelte landes egne statistikker. I forbindelse med opgørelsen af handlen er der arbejdet med nogle meget store og overordnede varegrupper der imidlertid har muliggjort en sammenkobling mellem de varegrupper, der anvendes i transportstatistikken, og de varegrupper der anvendes i den internationale handelsstatistik. Varetransporten er derfor opdelt på: Landbrugs, fødevarer, træ, og lign. Råstoffer, olie, kul og malm Halvfabrikata Kemikalier og kemiske Maskiner, transportudstyr og forarbejdede varer Den samlede handel mellem de østlige Østersølande og øvrige EU lande (EU ekskl. Tyskland, Sverige og Finland) er domineret af Rusland med en meget betydelig eksport af råstoffer, primært olie, og af Polen der ligeledes eksporterer betydelige mængder råstoffer, primært kul. Men også Finland har en betydelig im- og eksport via Østersøen. Den samlede varemængde der transporteres på skib til og fra de østlige Østersølande i 1998, er anført i Tabel 4.1. Tabel 4.1. Varemængde i mio. tons, der i 1998 transporteres på skib mellem de østlige Østersølande på den ene side og øvrige EU lande, samt den øvrige verden på den anden side. Varegruppe Import (mio. tons) på skib til de østlige Østersølande Eksport (mio. tons) på skib fra de østlige Østersølande I alt (mio. tons) på skib til/fra de østlige Østersølande EU ex. S, D, SF Landbrugsprod. træ 2,3 6,2 8,5 Olie, kul, malm 6,4 66,4 72,8 Halvfabrikata 0,4 4,4 4,8
4 Kemiske 1,7 7,2 8,9 forarbejdede prod. 0,6 5,8 6,4 I alt 11,3 90,0 101,3 Øvr. verden 5,7 41,9 47,6 I alt til/fra den østlige Østersø 17,0 131,9 148,9 Tabellen viser, at det samlede omfang af gods på skib er opgjort til ca. 150 mio. tons gods til og fra den østlige Østersø (de Baltiske lande, Rusland, Finland og Polen). Det fremgår ligeledes af tabellen, at der er en markant skæv fordeling mellem import og eksport, hvilket indikerer, at trafikken nordpå gennem de danske farvande primært består af handelsskibe i fuldtlastet condition, mens trafikken i den modsatte retning omfatter mange skibe i ballast.. Udover den skibstrafik der er nævnt i tabellen, er der ca. 6-7 mio. tons lastbiltrafik, der formodes at blive transporteret på RORO-skibe. Det er primært til/fra Finland, Estland og Letland. Der transporteres ca. 180 mio. tons gods på skibe som passerer igennem de danske farvande, ind i/ud af den østlige Østersø. Opdelt på skibstyper kan følgende fordeling beregnes. Tabel 4.2. Varetrafik i tons opgjort på grundlag af skibspassager gennem Storebælt og Drogden, 2000 Trafik i alt i mio. tons Heraf med mål og udgangspunkt i den østlige Østersø (mio. tons) Heraf med mål og udgangspunkt i Nordsøen eller fjernere (mio. tons) Tankere 96,5 79,3 90,0 Bulkskibe 56,2 47,2 53,6 General cargo skibe 48,9 37,4 39,2 Containerskibe 10,8 6,3 7,0 RORO-skibe 12,2 9,2 9,3 I alt 224,6 179,4 199,1 Ud over trafikken til landene i den østlige Østersø, er der også en del trafik til den svenske Østersøkyst. Desuden indgår emballage og tomme containere i den godsmængde, der registreres på skibe. Der er derfor en rimelig sammenhæng mellem den beregnede lastmængde (180 mio. tons) og de anførte handelstal (150 mio. tons). 5 UDVIKLINGSSCENARIER Den økonomiske udvikling er analyseret, primært i de østlige Østersølande, med henblik på at opstille scenarier for den fremtidige handel mellem disse lande og verden på den anden side af de danske farvande. Det har resulteret i opstilling af tre økonomiske scenarier for 2030 baseret på henholdsvis middel, lav og høj økonomisk vækst. Der er opstillet en simpel model til beregning af handel mellem de østlige Østersølande og resten af verden baseret på den økonomiske vækst. Den nævnte scenariemodel fastlægger alene den forventede trafik i tons med skib mellem de østlige Østersølande og øvrige EU lande, Norge samt det amerikanske
5 kontinent. RORO trafikken fastlægges som den trafik der benytter bil i handlen mellem Finland, Estland og Letland på den ene side og øvrige EU lande på den anden side. Skibstrafikken og RORO-trafikken kan forventes at skulle passere de danske farvande. Til gengæld udgør denne trafik i tons kun en del af den samlede skibstrafik. I 1998 udgjorde denne trafik ca. 70% af den samlede godsmængde gennem de danske farvande. De sidste 30% er primært trafik mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, samt trafik fra Nordsøen til den svenske Østersøkyst og trafik internt i Danmark. Scenariemodellen er anvendt på de anførte udviklingsscenarier. Det medfører følgende forventede godsmængder i Tabel 5.1. Varemængde i mio. tons, der i 2030 forventes at blive transporteret på skib mellem de østlige Østersølande på den ene side og øvrige EU lande samt den øvrige verden på den anden side. Varegruppe I alt (mio. tons) på skib til/fra Østersølandene 2030 Middel vækst I alt (mio. tons) på skib til/fra Østersølandene 2030 Lav vækst I alt (mio. tons) på skib til/fra Østersølandene 2030 Høj vækst Øvrige EU lande + Norge Landbrugsprod. træ 19,0 17,8 22,9 Olie, kul, malm 128,4 110,0 168,7 Halvfabrikata 13,4 11,4 17,6 Kemiske 13,2 11,0 17,3 forarbejdede prod. 16,6 14,6 19,2 I alt 190,7 164,8 245,7 Øvr. verden 111,9 94,9 146,9 I alt gennem Østersøen med handelsskibe 302,6 259,7 392,6 RORO 10,1 7,1 14,3 I alt gennem Østersøen 312,7 266,8 406,9 I forhold til 1998 forventes de største stigninger at ske for skibstransport med halvfabrikata (180%) og forarbejdede (160%). Landbrugs forventes at vokse med 120%, mens kemiske og olie, kul og malm forventes at vokse med henholdsvis 50% og 75%. Råvarerne olie, kul og malm udgør en væsentlig del af den fremtidige trafik. I Rusland knytter der sig store forventninger til den fremtidige eksport af olie via Skt. Petersborg. Om det vil kunne give anledning til en forøgelse af mængderne i det anførte omfang er vanskeligt at vurdere. 6 MODEL FOR SKIBSTRAFIKKEN GENNEM DE DANSKE FARVANDE De anførte godsmængder omsættes til skibstrafik gennem de danske farvande. Trafikken kunne opskrives således, at sammensætningen på skibsstørrelser forblev uændret frem til Imidlertid er det forventeligt, at den øgede trafik vil give anledning til, at den gennemsnitlige skibsstørrelse øges noget, således at de mindste skibe ikke vokser i samme omfang som de større skibe. Der er opstillet en model der omfatter 7 forskellige skibstyper og 15 forskellige dwtintervaller. Til hvert dwt interval kan der knyttes et dybgangsinterval. Dybgangen er imidlertid dels afhængig af skibets design, men også i høj grad af om skibet sejler fuldt lastet eller i ballast.
6 Opdeling på dwt-intervaller er en proxy for opdeling på dybgang. For fuldt lastede skibe vil følgende sammenhæng mellem dybgang og dwt-interval være gældende med udgangspunkt i de estimerede kurver. Tabel 6.1 Sammenhæng dybgang og dwt for fuldt lastede skibe Dybgang Tankskib Bulkskib General cargo skib Containerskib RORO-skib < 7,7 m < dwt < dwt < dwt < dwt < dwt < 8,5 m < dwt < dwt < dwt < dwt < dwt < 9,5 m < dwt < dwt < dwt < dwt < dwt De nævnte grænser er udtryk for en matematisk approximation af mange observationer. Det er derfor muligt at finde eks.vis tankskibe på mere end 8500 dwt, der fuldt lastet har en dybgang på mindre end 7,7 m. De nævnte grænser er imidlertid udtryk for, at der ikke er så mange af dem. Trafikken opgjort på skibstyper og dwt intervaller udlægges ved hjælp af en rutevalgsmodel. Rutevalgsmodellen opbygges således, at der etableres et rutevalg for hver skibstype og hvert dwt-interval. Rutevalget foregår mellem de definerede kyststrækninger (områder), og for hvert områdepar vurderes hvilke ruter, der kan vælges gennem Storebælt og Drogden. For nogle områdepar er der kun en rute. Således vil al trafik mellem Kattegat og Kielerkanalen gå gennem Storebælt. For andre områdepar er der mulighed for at vælge enten Storebælt eller Øresund. Hvis dybgangen er for stor, kan der imidlertid kun vælges ruten gennem Storebælt. Det er derfor klart, at Øresund vælges af færre skibe, jo større skibenes dødvægt er. For de små dwt - intervaller hvor dybgangen gennem Drogden ikke er et problem, vælges Øresundsruten altid. Ved en eventuel uddybning af Drogden er der skibe med en større dybgang der vil kunne passere Øresund. Derfor vil der ske en ændring i trafikkens fordeling mellem Storebælt og Øresund. Det betyder, at lidt flere af de skibe, hvis rute naturligt går gennem Øresund, faktisk også vil vælge Øresund. Det er klart, at den største ændring af andelene vil ske hyppigst for de dwt-intervaller, der lige netop ikke kunne komme igennem under de nuværende vanddybder, men det forventes, at selv store skibe i ballast i lidt større udstrækning vil anvende Drogden ved en uddybning til henholdsvis 9 m og 10 m. Den opstillede beregningsmodel er anvendt på 2000 data og den giver følgende trafik for henholdsvis Storebælt og Øresund. Tabel 6.2. Sammenligning mellem beregnede og observerede trafikmængder i Øresund og Storebælt. Øresund Storebælt I alt Observer Beregnet Observer Beregnet Observer Beregnet et et et Tankere Bulkskibe General cargo skibe containerskibe RORO skibe Den anvendte rutevalgsmodel giver en rimelig fordeling af den beregnede og observerede trafik mellem henholdsvis Øresund og Storebælt. Det er tilstræbt, at der opnås en god overensstemmelse totalt set, men også en rimelig overensstemmelse for de enkelte dwt-intervaller. Trafikken er lagt ud på de vigtigste ruter som indikeret i følgende figur
7 Belastning i skibspassager, Uden uddybning. 32,000 to 41,000 (6) 14,000 to 19,000 (6) 10,000 to 13,100 (4) 2,400 to 7,000 (5) Belastning i skibspassager uden uddybning af Drogden, 2000 Trafikken i 2030 bestemmes med udgangspunkt i handelstallene. Det er ikke muligt at etablere en direkte oversættelse mellem handelstal og skibstrafik, men følgende nøgle angiver hvorledes der kan gennemføres en omtrentlig omsætning mellem handelstal og skibstransporter.
8 Tabel 6.3 Omsætning mellem varearter og skibstyper, indikativt Skibstype Vareart 1 Vareart 2 Vareart 3 Tankskib Olie, kul, malm Kemiske Bulkskib Landbrugs, Olie, kul, malm Kemiske træ General cargo skib Delvist forarbejdede Forarbejdede Landbrugs, træ Containerskib Forarbejdede Delvist forarbejdede Landbrugs, træ RORO - skib Forarbejdede Delvist forarbejdede Landbrugs, træ Med udgangspunkt i denne indikative tabel, samt det beregnede forventede handelsomfang mellem de østlige Østersølande og resten af verden vurderes vækstfaktorer pr. skibstype. Følgende vækstfaktorer er vurderet for hver skibstype for de respektive scenarier. Tabel 6.4. Vækstfaktorer pr. skibstype for udviklingen frem til 2030 for tre scenarier Scenarie Tankskib Bulkskib General cargo Containerskib RORO skib Middel 1,7 1,7 2,5 4,0 2,5 Lav 1,5 1,5 2,1 3,0 2,1 Høj 2,1 2,1 3,5 5,5 3,5 De anførte vækstfaktorer omsættes til faktorer pr. skibstype og dwt-interval. Disse vurderinger har ledt frem til tre sæt af vækstfaktorer for de respektive scenarier. Der er taget hensyn til, at der forventes højere vækst for de store skibe end for de små skibe. 7 RESULTATER Baseret på den opstillede model og de anvendte forudsætninger findes følgende trafik gennem de danske farvande i 2030 ved de respektive scenarier. Tabel 7.1. Total trafik gennem de danske farvande ved middel økonomisk vækst. Antal passager, beregnet , middel 2030, lav 2030, høj Tankskib Bulk General cargo Container RORO Andet I alt Trafikken gennem Drogden i middelscenariet 2030 ved forskellige uddybninger viser, at Drogdens trafik vil øges med ca. 9% ved en uddybning til 10 m, og knapt det halve ved en uddybning til 9m.
9 Tabel 7.2. Trafik gennem Øresund og Storebælt, ved hhv 9m og 10 m vanddybde i Drogden, middelscenarie. Antal passager i Øresund Antal passager i Storebælt Uændret 9 m 10 m Uændret 9m 10 m Tankskib Bulk General cargo Container RORO Andet I alt Det er antaget, at en uddybning ikke vil give anledning til et trafikspring i transittrafikken i Det betyder, at transittrafikken gennem de danske farvande ikke øges som følge af en uddybning. Derimod vil der ske en omfordeling af trafikken, som indikeret i Tabel 7.2.
Dansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereTransport- og energiministeriet Planlægningskontoret. Fremtidens godsstrømme. Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter
Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret Fremtidens godsstrømme Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter September 2005 Transport- og energiministeriet Fremtidens godsstrømme
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs merePerspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard
AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.
Læs mereTidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet
Rapport Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Den svenske metode 4 2.1 Tidsværdi for gods i Sverige 4 2.2 Specifikt om forsinkelsestidsværdi for gods 6 3 Tilpasning til
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereGodsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan
Godsmodel for Øresundsregionen GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen Om modellen Baggrund for beregningerne Forudsætningerne Resultaterne Anvendelse
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereBilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet
Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING Som led i evalueringen af forsøget med modulvogntog er der gennemført to undersøgelser af nationaliteten på modulvogntog. Undersøgelserne er gennemført ved betalingsanlægget
Læs mereDelrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik
Startside Forrige kap. Næste kap. Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Konsekvenserne af en fast forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland
Læs mereNotat om trafikudvikling til URS.
6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereTyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereBilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip
151 Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip Kattegat Syd Øresund Storebælt Møn Øresund
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereKraftig stigning i befolkningens levealder
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder
Læs mere9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36
Læs mereVVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold
Sund & Bælt Holding A/S VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sund & Bælt
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereGodsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark
Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereEksport og import af svinekød
Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereMønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs
Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereMarkedsfokus på Sverige
Markedsfokus på Sverige Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereEfterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)
Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereMarkedsfokus på Irland
Markedsfokus på Irland Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereEksport. Landbrug & Fødevarer
Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mere26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereForlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006
statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereData om international lastbiltrafik i Danmark
Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereOmkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mere2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning
2015 i hovedtræk 2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 Indledning 2015 var et år præget af stor volatilitet i verdensøkonomien og en oliepris, der ved årets udgang var faldet til 36 dollars for første gang
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereI den forbindelse er det da bemærkelsesværdigt, at den samlede danske øleksport til hele Tyskland er mindre, end 7 store danske
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Samrådsspørgsmål I Ministeren bedes forklare forskellen mellem grænsehandelsrapportens tal for salg af øl og læskedrikke og
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereAirbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018
Airbnb i Danmark Analyse af Airbnb s data for 2018 Baggrund De seneste årtiers digitale udvikling har medført, at en række nye produkter har spredt sig med stor hast. Deleøkonomi dækker over forretningsmodeller
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mere