VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

Transkript

1 VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten

2 ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende, rederierne, mæglere og havnemyndigheder m. fl.. Oplysningerne bruges tillige ved udsendelse af beretninger om isforholdene i de danske og omliggende farvande til brug for skibe der besejler eller skal besejle disse, befragtere og til statistisk brug. Ismeldetjenesterne i Skandinavien og østersølandene benytter ens kodebenævnelse til beskrivelse af isforekomster, benævnt Østersø koden. Den består af 4 cifre til beskrivelse af henholdsvis iskoncentration, istykkelse, flagestørrelse og besejlingsforholdene. Når isen i de danske farvande begynder at kunne genere skibstrafikken, udsendes ismeldinger, der er udarbejdet ud fra de isobservationer, som er indløbet det seneste døgn. Ismeldingen udsendes til skibsfarten over Lyngby Radio, og indeholder en tekst samt koder for de vigtigste gennemsejlingsfarvande. Endvidere oplæses dagens ismeldingen på langbølge 243 KHz, alle ugens dage kl Det er vigtigt, at de indsendte isobservationer afgives efter omhyggeligt udførte observationer, idet unøjagtige opgivelser vil kunne medføre, at skibsfarten træffer forkerte dispositioner. ISMELDINGER Ved første forekomst af is i farvandet indenfor observations-området indsender observatøren melding herom til Istjenesten, i henhold til vejledningen. Har du problemer eller spørgsmål kan disse rettes til daglig leder af istjenesten på telefon nummer indenfor normal arbejdstid. På telefon nummer kan en døgn bemandet operatør kontaktes. Observationer foretages om morgenen, og indtelefoneringen bør ikke ske senere end kl af hensyn til udarbejdelse af ismeldingen. Ændringer af issituationen, der indtræffer i løbet af dagen, indrapporteres snarest muligt efter at observationen er foretaget, med angivelse af observationstidspunktet til daglig leder af istjenesten på telefon nummer alternativt på telefonnummer Ændringer kan også sendes som til: mas@sok.dk Det er vigtigt at indrapporteringen sker ved den allerførste isdannelse, uanset at den ikke volder besvær for sejladsen. Dette er af betydning for istjenestens bedømmelse af udviklingen af is i de forskellige farvande, ligesom det har betydning for den førte statistik. Når der i slutningen af vintersæsonen har været meldt isfrit (0XX0) et stykke tid og det skønnes, at der ikke længere er risiko for nye isforekomster, enten opstået på stedet eller kommende udefra, kan isobservationen afsluttes.

3 HONORAR Der udbetales et honorar en gang om året. Honoraret reguleres efter de for staten gældende regler.

4 RAPPORTERING AF ISOBSERVATION. Ved første forekomst af is i farvandet indenfor isobservationsområdet, indsender isobservatoren melding herom til Istjenesten på telefon nummer: Dette nummer er forbeholdt indtelefonering af isobservationer I år er systemet blevet skiftet ud, fra en telefonsvare, til at du skal indtaste isobservationen med en trykknap telefon. Som tidligere skal din isobservation være indberettet senest kl Herefter vil der blive lavet en isobservations liste for hele Danmark. Eksempel på hvordan isobservationen indberettes: Du ringer til Indtaste dit område, f.eks. Løgstør Bredning (Den har område nummer 26) afslut med #. System fortæller hvilket område du har indtastet var det korrekt, så tast 1 ellers tast 2 og indtast dit område igen. 2. Indtaste iskoden, f.eks. 2XX1, afslut med #. Systemet fortæller hvilken iskode du har indtastet var det korrekt, så tast 1 ellers tast 2 og indtast iskoden igen. Da en telefon ikke har X er X erstattet af *, så koden 2xx1 bliver til 2**1. 3. Systemet kvitterer for modtagelsen ved at meddele, at din observation er modtaget, hvorefter telefonsamtalen bliver afbrudt. Du kan altid lægge på, hvis du er i tvivl i løbet af indberetningen og starte forfra. Resten af behandlingen foregår automatisk. Hvad registrerer vi om din isobservation: Telefonnummeret - det er vigtigt så vi kan kontakte dig. Tidspunktet for dit opkald. Selve observationen. Systemet er konstrueret således, at når den automatiske rapport bliver genereret, vil det altid være den sidste observation, der bliver benyttet. Så hvis du har en issituation, der ændrer sig meget i løbet af morgenen, og har du allerede indberettet kl. 0600, men kl ser det helt anderledes ud, så må du gerne indrapportere igen. Hvis den vagthavende isofficer har behov for at tale med dig, vil det altid være på det telefonnummer observationen er indtelefoneret fra.

5 Ofte stillede spørgsmål. Jeg er i gang med at registrere min observation, hvordan kommer jeg tilbage i menuerne? Hvis det er område nummer eller iskoden, taster du 2 og taster den korrekte kode, ellers læg røret på og ring op igen. Hvad gør jeg, hvis jeg har indberettet en forkert iskode, jeg har allerede trykket på 1 og bekræftet koden? Læg røret på og ring op igen. Systemet viser altid den seneste indtastede isobservation for isobservatøren. Hvad gør jeg, hvis jeg har brugt et forkert område nummer, jeg har allerede trykket på 1 og bekræftet observationen hele vejen og der er lagt på fra systems side? Ring op igen og indberet den korrekte isobservation, så er denne isobservation registeret. Ring derefter til og fortæl, at du har indtastet en forkert observation. Vi skal blot vide hvilket område du har indtastet forkert i. Hvis du har flere områder, og kommet i tvivl om du har indtastet det korrekte på det rigtige område, så indtast det hele igen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jeg har flere områder, skal jeg ringe op på ny hver gang? Ja, det skal du. Hvis vi alle sammen ringer ind på samme tid, går systemet så ikke ned? Nej, det gør det ikke. Systemet er baseret på samme teknologi som f.eks. indberetning af el, vand og fjernvarme. Hvis systemet er helt nede, hvad gør vi så? Så ringer du til og indberetter dit område nummer og din observation. Får jeg en kvittering for min observation på /sms/telefon? Ikke på nuværende tidspunkt. Vi har mulighed for at udbygge systemet senere med en sådan rapportering til glæde for dig selv og dine isobservationskollegaer.

6 ØSTERSØKODEN: A S T K A: KONCENTRATION AF IS 0 Isfrit 1 Åbent vand - mindre end 1/10 2 Spredt drivis - 1/10 til mindre end 4/10 3 Åben drivis - 4/10 til 6/10 4 Tæt drivis - 7/10 til 8/10 5 Meget tæt drivis - 9/10 til 9+/10* 6 Kompakt drivis, inklusive sammenfrosset drivis - koncentration 10/10 7 Fastis med drivis udenfor 8 Fastis 9 Åben rende i meget tæt eller kompakt drivis eller rende langs den faste iskant X Ukendt. *) 9+/10 betyder 10/10 iskoncentration med åbninger. S: ISTYKKELSE 0 Is mindre end 5 cm tyk - nyis eller mørk tyndis. 1 Is 5 til 10 cm tyk - lys tyndis eller isskorpe. 2 Is 10 til 15 cm tyk. 3 Is 15 til 30 cm tyk. 4 Is 30 til 50 cm tyk. 5 Is 50 til 70 cm tyk. 6 Is 70 til 120 cm tyk. 7 Is overvejende tyndere end 15 cm med forekomst af tykkere is. 8 Is overvejende 15 til 30 cm tyk med forekomst af tykkere is. 9 Is overvejende tykkere end 30 cm med forekomst af tyndere is. X Ukendt.

7 T: FLAGESTØRRELSE ELLER TOPOGRAFI 0 Tallerkenis, isskosse, kvadderis mindre end 20 m i tværmål. 1 Isflager 20 til 100 m i tværmål - små isflager. 2 Isflager 100 til 500 m i tværmål - mellemstore isflager. 3 Isflager 500 til 2000 m i tværmål - store isflager. 4 "Kæmpe isflager" mere end 2000 m i tværmål, ell. jævn is. 5 Overlappende is (pakis). 6 Kompakt snesjap eller isklumper, eller kompakt kvadderis. 7 Skrueis eller skrueisvolde. 8 Smeltevandshuller (våger) eller mange smeltevandspytter på overfladen. 9 Rådden is. x Ukendt. NB: Hvis A er mindre end 4, og kompakt is ikke forefindes, angives T ved tallene fra 0 til 4. I dette tilfælde betyder T "kæmpe isflager". Hvis A er større end eller lig med 4, angives T ved tallene fra 4 til 9. I dette tilfælde betyder T = 4 jævn is. K: BESEJLINGSFORHOLD 0 Skibsfart uhindret. 1 Sejlads vanskelig eller farlig for træskibe uden isforhudning. 2 Sejlads vanskelig for stålskibe, der er svagt byggede eller har ringe maskinkraft. 3 Sejlads uden isbryderhjælp er kun mulig for stærkt byggede skibe egnede for sejlads i is og med god maskinkraft. 4 Sejlads foregår i rende uden isbryderhjælp. 5 Isbryderhjælp gives kun til skibe egnede til sejlads i is og af en vis størrelse. 6 Isbryderhjælp gives kun til skibe af særlig klasse og størrelse. 7 Isbryderhjælp gives kun til skibe efter særlig aftale. 8 Sejlads indstillet indtil videre. 9 Sejlads ophørt. X Ukendt. Tallene 5-9 benyttes ikke af isobservatorerne men kun af Istjenesten i de herfra udsendte ismeldinger til skibsfarten. Generelt. X bør, udover i koden for isfrit (0XX0), kun anvendes, når det i usigtbart vejr ikke er muligt at få oplysninger om isen fra anden side f.eks. fra fiskere eller andre fartøjer, der for nylig har besejlet farvandet eller befinder sig i området.