Musik over Præstø fjord



Relaterede dokumenter
Harmonika og højskole

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Generelt: Her er alle velkommen!

Send din harmonika på højskole

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

FAKTOR 29. Sommeravis 2013 HUSK HUSK HUSK. Du kan finde vores husavis på adressen:

Nyhedsbrev nummer 6. Ollerup, den 20. januar Kære forældre!

JuelsmindeMusikforening

Musik i Tide skolekoncerter

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

I hele maj sætter vi fokus på musik! Musikalsk. Tak for samarbejdet til:

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Fredag den 28. januar Hvem er vi?

KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING

Musik til sydøsteuropæiske danse

Kom på sporet med koret Uge 28. Dato 6/7 12/7 2014

Årsberetning Vi er 60 medlemmer i foreningen i år, incl. 5 passive medlemmer.

Vox pop undersøgelse i Portalen

Arrangementer for børn. Forår Børn. Biblioteket

Fredagsbrev Special edition made by 8. klasse

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Langeskov Kræmmermarked er så kendte for, er selvfølgelig stadig det samme. Vi håber og forventer at de nye tiltag, samt det flotte

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Æbelø den Juni 2008

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om musikskolens kommende arrangementer, om aktuelle Bazartilbud og om to Summer Camps.

Musik i Tide skolekoncerter

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl gøglerfestivalen.dk/seminar

Aktiviteter Januar 2016

Sportsuge program 2016

giv dit barn en gave for livet

FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016

August Webmaster, Anine Kirk Todsen, Tlf , Regionens Elektronisk nyhedsblad

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

Velkommen / Værd at vide...

Aktiviteter med beboerne

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/ kl : Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Workshopuge, uge

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop!

Musik i Tide skolekoncerter

RØDOVRE BIBLIOTEK ARRANGEMENTER FOR BØRN FORÅR 2016

Himmerland og den fælles sjæl

Musik i Tide skolekoncerter

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Vi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.

Hundetræning Program 2016

Musik i Tide skolekoncerter

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Juni 2014

Figur 1 Volleyball konkurrencen

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Kompasset december 2015

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Musik i Tide skolekoncerter

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

MGP i Sussis klasse.

Læs mere og tilmeld dig på Gavnø's hjemmeside (husk at skrive du kommer fra Mopar Club Denmark).

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Se dette nyhedsbrev i en browser. Efteråret Onsdag 17. august Opstart af Zumba-hold på Den Gamle Avlsgård

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Ferielignende sommerferie aktiviteter JUNI - JULI - AUGUST 2016 ROADSHOW GENNEM VESTHIMMERLAND

Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Praktiske oplysninger

Events. Oplevelser, fællesskab og sjov

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

Ugekalender for Jammerbugten

Strikke Stafetten Ankomst 29. februar kl Afgang 4. marts kl. 14. kr Det er ved at blive en tradition med festlige dage med strik- og

bbb Børnebiksen, April 2013.

Vi er i gang igen og det er forår!

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Nyt fra LightChannel.dk

præsenterer... Æbleskiveteater 2014/2015

Meditative vandringer

Fir sugeslanger. September CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr

Transkript:

Musik over Præstø fjord Søren Korshøj, 2009 Kobanke hæver sin skovklædte top nær Østersøs vand, hvor solen står op, trækfugle svæver på vinden En fisker i båden har kurre på tråden en ørn slår ned, en hejre får bid. Se kornmod når spillemænd kommer hid Fortidens veje, hør skræppende gæs grise der drives, knirkende læs velstand bag asende stude Små kroer med Gønger en svensker som synger en kulsvier faldbyder kul for en slik Datidens lyde bli`r ny musik Gnister forsvinder mod natskovens tag fortællingens kunst kommer frem for en dag den nordiske tanke får tunge Gensyn og glæder, historier om steder man aldrig har været, men sagtens kan se. En visefuld nat får os til at le Halvmånen leger med morild i vand en stjerneskuds vrimmel, fodspor i sand, fortryllelse rammer de unge Der danses til toner fra oldgamle droner, de ældre smiler, de ved hvad der sker. En vuggende vals bliver let til fler Høstvarme vinde, et kærtegn fra syd en smilende kvinde starter en lyd den breder sig blidt over landet. Hør græshopper, biller godtfolk der spiller Det pusler i grøftens blomsterflor Sang og musik over Præstø fjord Syng med når MoPF koret synger sangen Musik over Præstø Fjord ved prisoverrækkelserne ved Dansetræet fredag kl. 16.40 og lørdag kl. 15.45. Scan koden og lær sangen, find noden på www.folkemusik.com, eller kom til kor workshop fredag i Bålhuset kl. 15.00-16.30.

Kære deltagere på Musik over Præstø Fjord 2016 Velkommen til den 8. udgave af Musik over Præstø Fjord. Festivalen vokser lidt hvert år, der kommer flere og flere publikummer og vi forsøger at følge med. Idéen er stadig den samme. Musik over Præstø Fjord er en Folkfestival som bygger bro mellem det nye og det traditionelle, de unge og de gamle, de nysgerrige og de garvede, mellem musikken og dansen - mellem folk og musik. Musik over Præstø Fjord er også en masse mere. Der er spækket med sjove og hyggelige aktiviteter, også for familier og børn i området omkring Børneteltet. Der er boder, buskspil, vikinger, kyssebænk, fælles-spisning kl. 18.00, godnathistorie for børnene, strikkehjørne, drageflyvere og andet som godtfolk finder på. Kom og bliv en del af den magiske stemning, der er blevet festivalens vartegn. Der er noget for alle. Dyk ned i programmet og glæd dig over intet mindre end 40 koncerter, cirkus, gøgl og dukketeater, workshops i dans, spil og sang. Og tag dit eget instrument under armen og bland dig i tonerne i Jamteltet, i Bålhuset, i Busken og under den stjerneklare nattehimmel eller kom og kig og lyt. Musik over Præstø Fjord takker for, at alle bidrager til at her er så fantastisk smukt, både under og efter festivalen. Hjælp gerne hvis du ser at du kan. Rigtig hjertelig velkommen til alle! Og en særlig tak til Næstved kommune og til vores landsby Nørre Smidstrup og alle de frivillige, som med deres opbakning får det hele til at lykkes. På vegne af foreningen Musik over Præstø Fjord Anne Grete Kamilles formand STØT OS VED AT KØBE BILLETTER I FORSALG www.billetten.dk Partout giver adgang til alle koncerter og workshops samt festival-pladsen alle dage 4. - 7. august 2016 BILLETTER I INDGANGEN Kun kontanter og MobilePay - Betalingskort modtages ikke. Indgangen åbner torsdag kl. 17.00. PARTOUT (alle dage) 500 KR. ENDAGSBILLETTER Torsdag: 120 Kr. Fredag: 250 Kr. Lørdag: 250 Kr. Dagsgæster lørdag (9.00-18.00) 120 Kr. Lørdag + Søndag: 270 Kr. Søndag: 50 Kr. Unge under 25 år HALV PRIS - Børn under 15 år GRATIS MAD - TIDER - PRISER Morgenmad kl. 8.30 10.00 havregrød fra ca. 7.30 Aftensmad kl. 18.00 Fællesspisning Madbilletter til morgen- og aftensmad købes i indgangen (gerne ved ankomst) Sandwich, salat og kage købes i baren. Sandwich/salat: 30 kr. Priser Fredag Lørdag Søndag Morgenmad 35 kr. 35 kr. 50 kr. Aftensmad 90 kr. 90 kr. Gratis efter oprydning Vegetar 80 kr. 80 kr. Gratis efter oprydning Børn under 10 år, halv pris for madbilletter Aftensmad torsdag d. 4/8 koster 60 kr. og skal forudbestilles senest 1/8 pr mail til folkemusikdk@gmail.com Anne Grete Kamilles og Søren Korshøj er glade for at åbne deres have for festivalens gæster. Vi sender en stor tak til alle for at være med til at passe på haven og passe på de tilstødende arealer, som naboerne så venligt stiller til rådighed. Vi er dybt taknemmelige over at bo i Danmarks mest gæstfrie landsby og sender den største tak til Nørre Smidstrup for den store goodwill, der gør det muligt for Musik over Præstø Fjord at være i den smukke danske natur. Folk kommer fra fjern og nær og er med til at skabe den magiske stemning med spil, dans og sang. Vi bliver flere og flere. Vær med til at passe på hinanden, tingene og naturen. Tak. CAMPING PÅ ØSTERVANG Evalds camping hos Gitte på Østervang, Smidstrupvej 66, 4733 Tappernøje. Også plads til campingvogne/campere. Torsdag til søndag: 100 kr. per pers. Enkelt nætter: 40 kr. per pers. Børn under 15 år gratis ifølge voksne. Bad 20 kr. Sovesal i Gildestalden : 50 kr. per nat (kan bookes hos Gitte på: oestervang@dlgpost.dk / 6174 4329). Bil kan medbringes til campingen på Østervang. Øvrig parkering sker på Enghavegård., Smidstrupvej 54. Camping på festivalpladsen er kun for hyrede musikere og TEAM medarbejdere, efter forudindgået aftale.

AKTIVITETER PÅ FESTIVALPLADSEN - meget mere end musik Foruden den programsatte musik og dans, sker der en masse andet på festivalpladsen. Også en hel masse for børn! MoPF SHOPPEN I MoPF shoppen ved Café-Scenen er der salg af årets unikke MoPF T- shirt og andet beklædning for børn og voksne, med unikke håndskårede stoftryk. Her sælges også CD er. MobilePay og kontanter modtages. BODER I Café-Scene området er der boder, bl.a. smykker med grønlandsk inspiration ved guldsmed Anne-Birthe Hansen. Den grønlandske forening Arsarnerit sælger kaffe med grønlandsk kage, og nogle ting fra Grønland. Igen i år er der vikingeboder med garnfarvning, oldnordisk smedekunst, klæder og smykker med mere. Vikingerne har slået lejr mellem indgangen og Dansetræet. Yrsa Grüning kommer med sine loppefund og massagebod, til fordel for hendes børnehjem, Sunway Children, i Indien. Book evt. din tid allerede ved ankomst i hendes bod ved indgangen. Mette-Lise tilbyder igen i år, ManuVision elevbehandlinger på sin briks. Viggas Vaffelbod overfor Den våde violin sælger lækre vafler og saftevand. Hold øje med hvornår der er åbent....og DET MERE PRAKTISKE INDGANGEN Indgangen åbner torsdag kl. 17.00. Her kan købes adgangsbilletter til festivalen samt madbilletter. Her er også information, busplaner, glemte sager og mulighed for at oplade sin mobiltelefon. Man kan betale med kontakt og MobilePay, men ikke betalingskort. Man hæve penge via MobilePay, 250 kr ad gangen. Indgangens åbningstider torsdag 17-22, fredag og lørdag 9-22, søndag 9-11. Kommer man efter indgangen er lukket kan adgangsbilletter købes i Satellitbaren ved Danseladen. SAMARITTER Sidder klar med plastre og førstehjælp ved Café-Scenen. BAR X 2 I år er der to barer der begge sælger diverse drikkevarer, samt sandwich og salater, kage og den eftertragtede lagkage mv. Der kan betales med kontanter og MobilePay. Baren Den våde violin er som vanligt placeret på Plænen ved Jamteltet. Den nye bar er placeret overfor Café-Scenen. I forbindelse med aftenkoncerter i Danseladen åbner Satellitbaren der. MAD Der serveres morgenmad mellem kl. 8.30 og 10.00. Derefter kan der købes sandwich/salat i baren. Der serveres aftensmad kl. 18.00, hvorefter køkkenet lukker. Der er altså fællesspisning kl. 18.00. Herefter kan der købes sandwich/salat i baren. Man må gerne medbringe egen mad og drikke på festivalen. Madbilletter til morgenmad og aftensmad kan købes i indgangen, gerne ved ankomst. AFFALD Alle hjælpes ad om at holde pladsen ren. Ryd venligst op efter dig selv og din næste. Engangsservice og andet restaffald smides i en af de mange skraldespande på pladsen. Der er opsat hvide kasser til sortering af dåser og plastflasker samt mindre kasser til glasflasker. Der er en sådan affaldsstation i spiseområdet ved Café-Scenen, samt ved baren Den våde violin på Plænen. BØRNETELTET I børneteltet er der legetøj, gøglerudstyr, Krea-hjørne hvor man kan male på sten og t-shirts, få ansigstmaling, man kan prøve instrumenter, spille vikingespil, gå på slack-line, lege i legehuset og sandkassen og igen i år er Farmorhuset.dk her med sin bondegårds legetrailer. Der er workshops, også for børn i både dans, spil, rytme og sanglege og der bygges rasleinstrumenter. Lørdag 15.30 17.30 er der ponytræk med Tappernøje Minizoo. Det foregår ved indgangen langs Skovmosevej. 20 kr. pr tur. Sandskulptørens sandbunke står stadig til fri udfoldelse for kreative børn, og hvem ved om sandmanden selv kommer og kreerer en skulptur til lejligheden. ÅBEN SCENE Open Mike - der er mulighed for at give et par numre enten på Café- Scenen, hvor der er en lydmand på, eller ved Dansetræet (akustisk), når intet andet er programsat. Skriv jer på tavlen ved scenen ved ankomst til festivalen. Og så er der selvfølgelig: Speakers Corner, Ordværksted, Strikkehjørne, Drageflyvning, gratis friluftsbad, Kyssebænk og hængekøjer, Nattehimmel og stjerneskud, naturudstiling, origami, buskspil, bål og vaffelbod Og mere kommer sikkert til BAD OG TOILET Der er træk og slip toiletter samt handicaptoilet ved indgangen til Café- Scene området, og Yellow Corner for mænd i bunden af pladsen ved Viseteltet. Der er mulighed for gratis friluftsbad (koldt vand) ved Bålhuset, men ingen øvrig bademulighed for publikum og 8timers-frivillige på festivalpladsen. Optrædende musikere og TEAM medarbejdere har adgang til varmt bad. PENGE Der modtages ikke betalingskort på festivalpladsen. Der kan betales med kontanter og MobilePay i såvel bar som indgang. Der kan hæves kontanter i indgangen med MobilePay. Af hensyn til administration er beløbet der kan hæves fastsat til 250 kr. ad gangen. Nærmeste hæveautomat er i Præstø, 7 km væk eller i evt. i Fakta i Tappernøje 3 km væk. FRIVLLIGE Tilmelding som frivillig foregår via www.folkemusik.com. 8 timers arbejde giver et partoutarmbånd og dermed adgang til festivalen alle dage, men intet yderligere. TEAM medarbejdere arbejder minimum 16 timer og får mad og gratis camping under festivalen. Tak til alle frivillige! Hold dig opdateret på www.facebook.com/musikoverpf - og find mere information på www.folkemusik.com

TORSdag Danseladen 19.30 Musik over Præstø Fjord byder velkommen til festivalen 19.35-20.50 Trio Svin (DK) 21.30-23.00 Afenginn (DK) fredag Danseladen 10.00 12.00 WORKSHOP: Dans Polka og Skottis Instruktion: Henrik Larsen, Spil: Jesper Vinther 13.30 14.30 Grønlandsk bal v. Christian Søgaard Trio (DK) 14.45 16.00 WORKSHOP: Bretonsk og irsk Dans Instruktion: Elsebeth Rønne (DK) Spil: Jaouen Le Goic & Tom Lemonnier (FR) 16.30 17.45 Bretonsk/irsk bal v. Le Goic & Lemonnier (FR) 20.15 21.00 Musikstuderende (DK/S) 21.30 22.45 Trio Mio (DK/S) 23.30 00.45 Skenet (S) fredag Viseteltet 10.30 10.40 Nr. Smidstrup Børneband (DK) 10.45 11.30 BØRNEKONCERT: Lost Birds Orchestra (DK/NO) 12.45 14.00 M.C. Hansen, Søren Korshøj, Marc Facchini (DK) 14.30 15.45 Nicolaj Engstrøm Trio (DK/S) 17.00 18.00 Per Worm (DK) 20.30 21.45 Det yderste Hav (DK) 22.15 23.30 Christian Søgaard Trio (DK) fredag Dansetræet 10.00 > Åben Scene når intet andet er angivet. Skriv jer på tavlen. 11.40 12.00 Cirkus ChangHigh (DK) 12.10 13.30 WORKSHOP: Svensk folkedans v. Kerstin Backlin Spil: Svensk Surprise Spelmanslaug 14.40 15.00 Cirkus ChangHigh (DK) 15.45 16.30 MoPF Folk Camp Band 2016 16.40 17.00 MoPF Koret optræder og Buskspilsprisen 2016 overrækkes af Næstveds borgmester Carsten Rasmussen 15.45 17.45 WORKSHOP / cirkusværksted med Cirkus Chang High, på plænen ved Dansetræet 17.00 18.00 Trotto Kædedans (DK) 19.30 20.30 Trotto kædedans (DK) 20.40 21.00 Cirkus ChangHigh (DK) 21.15 22.15 Bal v. Svensk Surprise Spelmanslaug (S) fredag Café-Scenen 12.00 > Åben Scene når intet andet er angivet. Skriv jer på tavlen. 17.15 18.00 Happy River Band (DK/IRL) 19.15 20.00 Happy River Band (DK/IRL) 21.00 21.30 Fair Folk (DK) fredag Jamteltet 11.00 13.00 WORKSHOP: Samspil svensk Mats Eden 14.30 16.30 WORKSHOP: Samspil Læsø musik Ivan Damgård fredag BÅLHUSet 15.00 16.30 WORKSHOP: Kor, sangen Musik over Præstø Fjord 19.30 2015 Historiefortælling for børn LØRdag Danseladen 10.00-12.00 WORKSHOP: Folkedans fra Læsø Instruktion: Birthe Jørgensen Spil: folk fra Jysk på Næsen 13.45 15.00 Folkets Hus Spillefolk (DK) 16.00 17.45 Jydsk på Næsen Bal (DK) 19.30 20.15 ROD (DK) 20.45 22.00 Gangspil (DK) 22.30 23.45 Gubbaduon: Mats Eden & Sven Ljungberg (S) 00.30 01.45 Klezmofobia (DK) lørdag Viseteltet 10.00 10.10 SANJA - Børneband (DK) 10.15 11.00 BØRNEKONCERT: Lille Sky Urpremiere Stine Michel og Christine Duelund (DK) 12.45 13.45 Marc Facchini (DK) 14.00 15.00 Elona Planmann (S) 16.15 17.30 Von Brebers (DK/US) 20.15 21.30 Lukkif (S) 22.15 23.30 MC Einar og KunTakt (DK) lørdag Dansetræet 11.00 > Åben Scene når intet andet er angivet. Skriv jer på tavlen. 12.10 12.50 MIK grønlandsk kor og spil optræden (GL) 13.00 13.40 MIK fællesdans, Grønlandsk bal (GL) 13.45 14.45 WORKSHOP: dans, mest for børn og unge Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss (DK) 15.00 15.40 NordenFra Danseteater (DK) 15.45 16.15 MoPF-Koret optræder Spillemandsprisen 2016 overrækkes af kulturordfører for Alternativet Rasmus Nordquist 16.15 17.15 Trotto kædedans (DK) 17.30 18.00 Folkemusikorkesteret; Køge Musikskole v. Henrik Jansberg 20.00 21.00 Trotto kædedans (DK) 21.30 22.15 FOD (DK) 23.45 Ildshow med NordenFra

lørdag Café-Scenen 12.15 13.15 Mester Jakel 13.30 14.00 De Glade Syngepiger, Næstved Musikskole v. Bent Kværndrup 17.15 18.00 Andreas Tophøj & Rune Barslund (DK) 19.15 20.00 Andreas Tophøj & Rune Barslund (DK) 20.15 20.45 Årets Helge 21.00 21.30 Fair Folk (DK) LØRDAG Jamteltet 16.15 18.00 WORKSHOP: Samspil Laif Carr LØRdag BÅLHUSet 15.45 17.15 Ordværksted v. Lotte Schrøder 17.15 18.00 Eventyr ved Næstved Kulturskoles elever 19.30 2015 Historiefortælling for børn LØRDAG Annekset 11.30 13.00 MUSIKMØDET: Unge møder rigsspillemænd 16.20 17.45 WORKSHOP: Samspil for < 16 år v. Søren Korshøj LØRDAG Børneteltet 15.00 17.00 WORKSHOP: Sanglege-rytmeinstrument for børn v. Kit Nørgaard Ret til ændringer forbeholdes WORKSHOPS FREDAG 10.00-12.00 Dans, Danseladen Polka og scottis. Instruktion: Henrik Larsen Spil: Jesper Vinther Kom og lær nogle basale dansetrin i polka og scottis og et par finesser. Alle er velkomne. 11.00 13.00 SAMSPIL, Jamteltet Samspil med Mats Eden, fantastisk på violin, Rigsspillemand i Sverige på en-radet harmonika. Kom og lær noget svensk spelmansmusik. Alle er velkomne. 12.10 13.30 DANS, DANSETRÆET Svensk folkedans Instruktion: Kerstin Backlin Spil: Svensk Surprise Spelmanslaug For både øvede og begyndere - vi arbejder med de samme ting, hver på sit niveau. 14.30 16.30 SAMSPIL, JAMTELTET Samspil Læsømusik for alle ved Ivan Bjerre Damgaard. Læsø har en særlig stærk tradition, som du kan komme og lære noget fra og blive inspireret af. Alle er velkomne. 14.45 16.00 DANS, DANSELADEN Bretonsk og irsk, instruktør Elsebeth Rønne Spil Jaouen Le Goic & Tom Lemonnier.. De små dansesæts er så sjove at danse, og både børn og voksne kan være med uden forudgående kendskab. 15.00 16.30 KOR, BÅLHUSET Sangen Musik over Præstø Fjord øves med Annette Roesen. Kom og lær melodien eller overstemmer og syng med ved prisoverrækkelserne. SØNdag Café-Scenen Morgenkoncert 10.00-11.15 IntsåRing (DK) SØNdag Viseteltet 11.00 11.45 Cirkus 3 (DK) Efterfest med hyggekoncert - og Sørens karrygryde 12.00-16.00 Fælles oprydning for alle der har tid og lyst 16.00 17.00 Per Worm (DK) - hyggekoncert og mad i Bålhuset Tak til alle der har tid og lyst til at give en hånd søndag middag med at pakke sammen. Vi hygger samtidig og måske en musikant eller to lægger musik til. Vi tømmer de sidste ølankre og hygger i bålhuset med afslutningskoncert ved Per Worm kl. 16.00. Kl. ca. 17.00 er der mad. Bålhushyggen, inkl. mad og drikke er gratis for alle som har hjulpet med at rydde op. Tak for i år og på gensyn til næste år! 3. - 6. august 2017 15.45 17.45 CIRKUSVÆRKSTED PÅ PLÆNEN VED DANSETRÆET Cirkus ChangHaig Cirkus laver cirkusværksted for alle. Der indgår ethjulede cykler, jongleringsudstyr, balance kugler, rør, sabelstige. WORKSHOPS LØRDAG 10.00 12.00 DANS, DANSELADEN Læsø danse. Instruktion: Birthe Jørgensen, Spil: folk fra Jysk på Næsen Læsø har en stærk dansetradition, som lever med fuld skrue på den dejlige ø. Kom og vær med, lær et par trin og du kan svinge dig i dansen. Alle er velkomne. 13.45 14.45 DANS, MEST FOR BØRN OG UNGE, DANSETRÆET Dans for < 16 årige ved Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss. Alle der har lyst kan komme og danse med (de små tager deres forældre med). 16.15 18.00 SAMSPIL, JAMTELTET Samspil for alle ved Laif Carr, svensk Rigsspillemand på violin. I denne workshop er der dømt samspil for alle instrumenter, og både svenske og danske melodier. Lær fra øret eller få en node. Alle er velkomne! 16.20 17.45 SAMSPIL, MEST FOR BØRN OG UNGE, ANNEKSET Samspil for < 16 årige ved Søren Korshøj. Vi spiller og synger en folkemelodi eller to, med et rytmisk udgangspunkt Alle der har lyst til at spille kan komme med deres instrument. 15.45 17.15 ORDVÆRKSTED, BÅLHUSET v. Lotte Schrøder Der arbejdes kreativt med sproget og digtning. For unge og gamle. 15.00 17.00 SANGLEGE-RYTME FOR BØRN, BØRNETELTET Kom og byg dit eget rytmeinstrument og spil sammen med Kit Nørgaard www.kitnoergaard.dk. Hvis du er lille så tag en voksen med. Vi afslutter med at spille på vores instrumenter sammen.

KURSER - FØR FESTIVALEN SPIL TIL DANS Kursus for alle musikstuderende Start: onsdag d. 3. august 2016 kl. 11.00 i Viseteltet Slut: fredag d. 5. august - afsluttes med spil til dans i Danseladen 20.15-21.00 Instruktører: Malene D. Beck (DK) og Perry Stenbäck (S) Musikstuderende fra fjern og nær og alle genrer får mulighed for sammen at lade sig inspirere af hinanden, igennem den nordiske folkemusik. Fokus er på hvordan man stykker et godt bal sammen, både ifølge traditionen, samt hvordan spil til dans med nyere folkemusik kan fungere. Der vil blive arbejdet med, ikke bare enkelt numre, men også sammensætningen af små danseforløb. Vi vil sætte en lup på musikkens mikroskopiske detaljer, og undersøge, hvad det er, der får musikken til at swinge, andenstemmer til at klinge og akkompagnementet til at virke. Kurset er gratis og deltagere på kurset får partoutarmbånd og mad. Tilmelding og yderligere info på www.folkemusik.com Find vej til Musik over Præstø Fjord festival: Parkering: 4. - 7. august 2016 Smidstrupvej 69, Nørre Smidstrup, 4733 Tappernøje - Danmark Enghavegård, Smidstrupvej 54 - se skiltene. Camping: Østervang, Smidstrupvej 66 MoPF FOLK CAMP for alle (15-30 år) KOMBINERET DANSE - OG SPILLE KURSUS Start: onsdag d. 3. august kl. 11.00 i Danseladen Slut: fredag d. 5. august - afsluttes med spil til dans om Dansetræet 15.45-16.30 Gratis kursus for unge 15 30 år Instruktører: Kristine Heebøll og Nicolaj Wamberg (DK) Vil du lære nyt om samspillet mellem musik og dans? Danser du? eller spiller du? og synes du folkemusik er spændende? På kurset skal vi arbejde med kommunikation mellem musik og dans - hvordan vi som dansere kan bruge musikken, og hvordan vi som musikere kan være tydelige og støtte dansen bedst muligt. Både spillet og dansen udvikler sig indenfor folkemusik, og vi vil arbejde indenfor bevægelsen fra tradition til nu. Både Kristine og Nicolaj er erfarne når det kommer til koblingen mellem dans og musik og har undervist bredt inden for feltet blandt andet som kunstneriske ledere på det internationale folkemusikstævne Ethno. Kurset er gratis og deltagere på kurset får partoutarmbånd til festivalen. Tilmelding og yderligere info på www.folkemusik.com 1 times kørsel i bil syd for København, afkørsel Tappernøje. GPS koordinater: N 55 o 09.25.61 - E 011 o 59.33.93 Bus 102A til døren fra Køge og Præstø. Se mere om transport, overnatning mv. på: www.folkemusik.com Kontakt: folkemusikdk@gmail.com Al færdsel på festivalen er på eget ansvar Musik over Præstø Fjord takker de mange frivillige og lokale, samt følgende for støtte: Kurserne foregår på festivalpladsen, Smidstrupvej 69, 4733 Tappernøje, Danmark TRELLEBORG FONDEN

KUNSTNERE 2016 Afenginn (DK) En af de mest spændende grupper på den danske og internationale folk-scene. Med deres unikke mix af skæve balkan taktarter, nordisk melankoli og klassisk komposition, udført med høj intensitet - fra det skrøbeligste pianissomo - til vilde, brølende passager over stok og sten - er Afenginn en af de rigtig tunge spillere på den europæiske scene for kontemporær folk/world music. Rasmus Krøyer, klarinetter, Niels Skovmand, violin, Kim Nyberg: mandolin, Erik Olevik, cello, bas, Ulrik Brohuus, trommer, Jonas Nakel, lyd. Her vil blive danset vildt. Torsdag aften i Danseladen. Cirkus 3 - Charlie & Binalto (DK) Den bedste underholdning for børn i Danmark. Charlie og Binalto præsenterer top børneunderholdning med uforfalskede gammeldags klovnerier. Ingredienser som musik, vand og lagkage er med og klovnene har videreført en kulturarv som alle husker fra dengang de selv var børn. Søndag formiddag i Viseteltet. Christian Søgård Trio (DK) Sidste år spillede de på åben scene og i år er de på programmet både med svingende grønlandsk bal fredag i Danseladen, og med deres viserepertoire i Viseteltet lørdag aften. Godt hjulpet af de to gode tekstforfattere Rune T. Kidde og Pernille Plaetner åbnes der her for et nyt og originalt univers. Christian Søgaard, Jens Holgersen og Morten Nordal betegner sig alle tre som glade spillemænd. Fælles for dem er det nærvær, de viser både hinanden og publikum, når de står på scenen. Når trioen spiller op til dans er det med så smittende en lyd, at alle få lyst til at danse med. Cirkus ChangHigh (DK) Danmarks eneste ethjulet cykel cirkus med gøglershow. Cirkus ChangHigh har eksisteret i 35 år, rejst landet tyndt, samt optrådt i Skandinavien, Europa og Mellemøsten. De udklædte optrædende giver den gas med musik og lyd og inddrager publikum, både børn og voksne i flere numre. Cirkus ChangHigh lægger vægt på seriøsiteten, moral, humor og kærlighed i kunsten at være gøgler af Guds Nåde. Ved Dansetræet fredag dag og aften. De glade Syngepiger (DK) Næstved Musikskole ved Bent Kværndrup har fostret et kor af 5 syngeglade piger, som i 2015/16 har optrådt ved en lang række koncerter som Børnekulturfestivalen i Næstved, Kulturnatten, og nu også på MoPF. Pigerne er i 10-11 års alderen, og synger to og trestemmigt, lørdag eftermiddag på Café-Scenen. Det Yderste Hav (DK) Sammen med Jørgen Bjørslev, internationalt kendt guitarist og Jesper Brixvold, forfatter og sanger, har Peter Uhrbrand begivet sig ud i at udforske den stadigt levende tradition på Fanø. Med Det Yderste Hav fletter Brixvolds tekster den gamle musiktradition sammen med nutiden. Og det i ORD, der frembringer Sønderho, så den kan ses, føles, lugtes, høres og smages. Tag med, fredag aften i Viseteltet. Elona Planman solo (S) Fra Sverige får vi besøg af Elona Planman. Siden udgivelsen af sit debutalbum Drömtåget har hun turneret konstant i Sverige, Norge og Danmark, Hun beskrives som en kvindelig Dylan eller en moderne Bellman. Med sine stærke tekster ønsker hun at forandre og skabe debat. Hun tror på sangens og musikkens kraft til at forandre verden. Hun elsker at spille og det høres tydeligt. Et nyt og spændende bekendtskab, som vi helt sikkert kommer til at se mere til, kan indledes på MOPF lørdag eftermiddag i Viseteltet. FairFolk (DK) Denne syv-mands gruppe kommer fra Silkeborg og spiller en spændende buket af folkrock-numre, inspireret af musik fra af Danmark og balkanlandene, med flerstemmig vokal. De instrumentale numre klinger flot med bred instrumentering: harmonika, violin, guitar, tværfløjte, blokfløjte, bodran og vokal. Fredag aften på Café-Scenen. Folkets Hus Spillefolk (DK) Gruppen må vel nærmest betegnes som et spillemandslaug, der ugentligt mødes i større eller mindre grupper og spiller til dans. En gang om måneden laver de deres eget bal Ramslag i Metronomen på Frederiksberg, www.spillefolk.dk. De spiller mest dansk og svensk, krydret med lidt norsk og finsk. Der skal nok blive liv i kludene, når de spiller til bal i Danseladen lørdag eftermiddag. FOD (DK) FOD giver dansen ny inspiration og vil under Dansetræet optræde med det nyeste. Ingen kan holde sig fra gulvet, når FOD inviterer os alle op. FOD er unge mellem 16 og 30 år, der mødes og udveksler ideer, venskaber og deler kærligheden til folkemusik og dans på et årligt stævne med ca. 100 deltagere. Folkemusikorkesteret v. Henrik Jansberg (DK) Folkemusikorkesteret fra Køge Musikskole gæster os lørdag. En flok spilleglade unge spiller op til dans under Dansetræet under ledelse af Henrik Jansberg.

Gangspil (DK) De tre prisbelønnede musikere, harmonikaspiller og mundharpenist Sonnich Lydom, violinist Kristian Bugge og guitarist og sanger Morten Alfred Høirup har specialiseret sig i traditionel musik og sange fra hele Danmark. Trioens store force er deres komplekse forståelse af folketraditionen, for ikke at nævne deres tekniske overlegenhed. De har stor bredde og giver musikken det sving, der får danserne til at lette, lørdag aften i Danseladen. Gubbaduon (S) Mats Eden er Rigsspillemand på enradet harmonika og udfordrer til stadighed folkemusikken. Han er en af de mest fremtrædende fiolspillere i svensk folkemusik, som han udvikler i stor respekt for traditionen. Samspillet med Sven Ljungberg er uovertruffet. Sven Ljungberg, som Rigsspillemand på Harmonika, mestrer i den grad at mærke danserne, så dansefødderne svæver rundt og rundt og rundt. Velkommen til Bal lørdag aften i Danseladen og samspils workshop fredag middag. IntsåRing (DK) Denne duo bestående af Pia Nygaard og Ivan Damgaard har taget navn efter det jyske udtryk for højeste anerkendelse! De betegner selv deres musik som Sjov, smuk, underholdende og skør eller det hele på én gang, men altid med swing og ofte med inspiration fra ikke så traditionelle rytmer. De spiller traditionel skandinavisk musik og egne kompositioner, lørdag formiddag på Café-Scenen. Jydsk på Næsen (DK) Jaouen Le Goic & Tom Lemonnier (F) Jaouen Le Goic (harmonika) og Tom Lemonnier (guitar) er to unge musikere med stor erfaring i deres hjemstavns traditionelle musik den bretonske. Samtidig er de begge draget mod den irske traditionelle musik. To stilarter som på trods af fælles keltiske rødder både musisk og dansemæssigt er meget forskellige, men som mødes i en danseworkshop med Elsebeth Rønne som instruktør, efterfulgt af bal i et keltisk miks bestående af irske par-/kvadrilledanse og bretonske kreds- /rækkedanse, fredag eftermiddag i Danseladen. Dansk spillemandsmusik i topklasse! Gruppen har mere end 35 år på bagen og hører dermed til den gruppe af veteraner, der har bidraget til at løfte dansk spillemandsmusik til det høje niveau, vi kan glæde os over i dag. Ivan Damgaard, Michael Sommer, Jesper Vinther Petersen og Poul Erik Skakke leverer inciterende dansk spillemandsmusik, fyldt med spændende harmoniseringer og rytmiske effekter, som det er herligt at danse til - lørdag eftermiddag i Danseladen. De leverer også musikere til Læsø-danse workshop v. Birthe Jørgensen lørdag morgen. Klezmofobia (DK) Klezmofobia har valgt at hænge deres musikalske udtryk op på den østeuropæiske spillemandsmusik Klezmer og på sproget jiddisch. Musikken kendetegnes ved højt tempo, dybe klangflader, fællessang, hård rock n roll, glæde, melankoli, fanden i voldskhed, lyriske tonebilleder, improvisation, kædedans og den altid medrivende visuelle oplevelse af orkestret. En koncert med Klezmofobia sker i tæt sammenhængskraft med et dansende publikum helt inde i musikken. Bjarke Kolerus, klarinetter, Ole Reimer, trompet og flygelhorn, Andreas Ugorskij, guitarer, Jesper Lund Jakobsen, kontrabasbalalajka, Jonatan Aisen, trommer og Channe Nussbaum, sang. Glæd jer til midnatsbal lørdag i Danseladen. Lukkif (DK/N) Sangerinden Lukkif (Jullie Hjetland) lukker op for sine indre kampe og skæve iagttagelser i et dramatisk møde mellem nordisk folkemusik og krystalklar elektronica. Med en veludviklet sans for melodiske og melankolske fraser puster Lukkif liv i et elektronisk lydunivers skabt i samarbejde med den anerkendte producer Rumpistol. Anna Lidell, guitar, vokal, effects, Jullie Hjetland, Vokal, effects, Kristoffer Tophøj, Trommer, vokal, effects. Lørdag aften i Viseteltet. Lost Bird Orchestra (DK/N) Cirque étoile - En musikforestilling som rejser verden rundt og aktiverer børn med både lyd og bevægelse. Lost Birds Orchestra er tre kvinder med mange års erfaring og musikalsk overskud - Anne Eltard, Charlotte Halberg og Elisabeth Vannebo. De har turneret i det meste af verden og bringer sand fra Sahara, bølgeskvulp fra Oceanien og ville ridt over tundraen. Trioens unikke konstellation med tuba, fløjte, violin, guitalele, perkussion og loop, gir en overraskende, groovy og anderledes musikoplevelse. Børnekoncert fredag formiddag i Viseteltet. Marc Facchini (DK) Singer/song-writeren Marc Facchini er en efterhånden rutineret musiker, med 170 koncerter bag sig. Han har været del af flere forskellige musikprojekter, og med en opvækst i en omrejsende teaterfamilie har Marc aldrig levet langt fra scenelivet. I 2014 debuterede han som solo artist med EP en Alene med Marc Facchini. På sit danske modersmål leverer Marc nærværende folk-sange med stærkt personligt engagement, lørdag eftermiddag i Viseteltet.

MC Einar og KunTakt (DK) MC Einar, aka Einar Enemark er tilbage bakket op af en trio af unge dygtige musikere. Jens Kristian Andersen, kontrabas, Thomas Præstegaard, trommer, Anders Bast, saxofon og keyboard - Einar på modersmålet - og med gæsteoptræden af Søren Korshøj. Idéen med fusionen af jazz og rap opstod, efter Einar hørte KunTakts musik i radioen. Siden har firkløveret sammen arbejdet på et nyt udtryk, der får rap og lyrik til at smelte sammen i ny komponeret musik. Ordet og fortællingen har stor betydning, præcis som i visesangen, her med moderne poe-tiske tekster af Rune T. Kidde, Mark Hebsgaard og Per V. - lørdag aften i Viseteltet. M.C. Hansen, Søren Korshøj og Marc Facchini (DK) Under overskriften Et stykke Danmark har seks sangskrivere på opfordring fra M.C. Hansen skrevet et stykke musik, der beskriver Præstø Fjord set indefra og udefra. Ideen med sangene er at vise, hvor forskelligt vi oplever det samme sted, samtidigt med at vi er sammen om at være her. De seks sangskrivere er M.C. Hansen, Søren Korshøj, Marc Facchini, Mads Westfall, Lars Bonde, Anders Mikkelsen og Anders Roland. De tre forstnævnte vil på MoPF spille sangene sammen for første gang, i en forklædning specielt skræddersyet til festivalen. Fredag middag i Viseteltet. Mester Jakel dukketeater (DK) Denne forestilling havde premiere i 2013 på MoPF med kæmpe succes! En forening af traditionel Mester Jakel dukketeater og folkemusik for både børn og voksne, så en ekstra forestilling måtte arrangeres. Roselina skal passe på spillemandens gyldne violin. Da Roselina skal til byen og købe grøn sæbe, bliver Mester Jakel nødt til at passe på den gyldne violin. Og så starter balladen. Morten Aagaard, Dukkefører, Mathias August Borg, Fortæller, Søren Korshøj, Musiker. På Café -Scenen lørdag middag. MIK (GL) Når Grønlænder koret Mik går på scenen er det en sjældent smuk og farvestrålende oplevelse. I deres smukke nationaldragter fylder det store kor scenen helt ud og når stemmerne løfter sig med smukke harmonier, betyder det ikke noget, at de færreste forstår et ord af, hvad der synges om. Det er betagende smukt og samtidig fornemmer man tydeligt både alvor og humor. Lørdag middag ved Dansetræet. MoPF Folk Camp Band 2016 Hvert år kommer unge 15 30 årige folkemusik entusiaster på kursus et par dage før festivalen, og spiller et forrygende bal under Dansetræet, som afslutning på deres kursus, fredag aften i Danseladen. Tilmelding til det gratis kursus på www.folkemusik.com Musikmødet 2016 Unge og rigsspillemænd; udveksler erfaring i ord og spil. MoPF ønsker at skabe fokus på, hvordan spillemænd overleverer traditionsmusik til unge, kommende traditionsbærere. Først spiller et par rigsspillemænd, og fortæller om tradition, kvalitet, vildspil levende kulturarv og musik i bevægelse. Derefter er der åbent samspil mellem unge og gamle. Hvis der her skabes lærings-forbindelser, er der garanti for at komme på programmet med spil til dans på festivalen i 2017! Lyt og lær, lørdag formiddag i annekset. Musikstuderende 2016 I Danseladen spiller gruppen af musikstuderende op til bal fredag aften, som afrunding af årets kursus på MoPF. Der er fantastisk meget talent blandt de unge studerende og de er ikke bange for at gøre ting ved folkemusikken, der får den til at fremstå ny og spændende. Tilmelding på www.folkemusik.com Nicolai Engstrøm Trio (DK/S) Nicolaj Engstrøm er uddannet klassisk guitarist. Efter endt uddannelse vendte Nicolai Engstrøm tilbage til visemiljøet, og nu med fokus på at skrive musik selv. Nicolaj Engstrøm har udgivet 5 cd ér - senest Lånt tid - har skrevet musikken til Karen Lise Mynsters Reumert-pris-vindende forestilling Tågænger, og i samarbejde med Jacob Morild lavet Café Liva-cabaretten Om lidt sir vi farvel. Vi siger god eftermiddag til Nicolai Engstrøm, guitar, Christine Duehold, perkussion, Perry Stenbäck, guitar, fredag i viseteltet. NordenFra Danseteater (DK) Der kan forventes et spændende gensyn med de farverige dansere og musikere, under ledelse af Elisabeth Groot. Elisabeth er vokset op i rødderne af visetraditionen og spillemandsmusikken/dansen og har som ingen anden formået at skabe bevægelse. NordenFra s forestillinger har fødderne dybt plantet i den nordiske folkelige kulturtradition. Inspireret af moderne udtryksformer og den danske/nordiske folkekultur; musik, balladesang, fortællingen og kædedans. Teatret har gennem mange år haft det mål at bringe dansen væk fra de etablerede scener, for at møde sit publikum der, hvor det er. På plænen lørdag eftermiddag. Nørre Smidstrup Børneband (DK) Landsbyen som festivalen afholdes i har sit eget børneband. De gir et par numre som opvarmning til børnekoncerten fredag formiddag, som er gratis for alle daginstitutioner. Per Worm (DK) En spændende singer/songwriter og guitarist. Meningsfulde tekster og en skøn stemme understøttet af super dejligt guitarakkompagnement. Der lægges op til en rigtig god og underholdende koncert i Viseteltet fredag og hyggelig afslutning efter den fælles oprydning i Bålhuset søndag eftermiddag.

ROD (DK) Gruppen af unge mellem 15 og 25 år er hvert år ny nogle kommer ind andre er blevet for gamle - men fællesskabet er det samme: de er forenet i kærligheden til folkemusikken og lysten til at leve den ud i fællesskab, hvad enten de er nybegyndere eller garvede musikere! På det årlige ROD stævne op til påske, spiller de sammen og sammensætter et repertoire. I årets løb festliggør de festivaler rundt omkring i Danmark og Musik Over Præstø Fjord er glad for, at de hvert år vælger at komme her. Sanja (DK) Næste, næste generation byder ind med et par numre, som opvarmning til børnekoncert lørdag formiddag. Skenet (S) Lena Jonsson på fiol, Niklas Nicke Bertilsson på trommer, Johan Mörk på bas og Staffan Jonsson på el-guitar. Lena Jonsson har spillet violin fra hun var 6 år - og optrådte allerede som 10-årig. Hun spiller/ har spillet i mange bands, både traditionel svensk musik - og som i SKENET svensk folk rock, når det er bedst - og vildest! Med bas, trommer og el-guitar står hun stærkt i front med sit spil-levende fiol-spil! Gruppen forstår at tryllebinde sit dansende publikum med følelser, tyngde og totalt nærvær i Danseladen fredag aften. Stine Michel & Christine Dueholm Lille sky Urpremiere (DK) Lille sky er en ny musikfortælling om lille sky som er forsvundet. Det var efter et skænderi med solen, at den forsvandt. De to piger Trolderose og Trommelise savner lille sky og forsøger at kalde den hjem. Deres Klokketræ er visnet, og de har ingen steder at søge ly for solens varme stråler. En dag forstår lille sky at den er livsnødvendig og finder mod til at vende tilbage. Lille sky er en musikfortælling der igennem musik, sang og dans formidler en historie om venskab, mod og håb. Trolderose: Stine Michel (Guitar, sang, dans og fortælling), Trommelise: Christine Dueholm (trommer, perkussion og kor) lørdag formiddag i Viseteltet. Svensk Surprise Spillemandslaug (S) Kom og dans! Med Kerstin Backlin som instruktør er der fredag formiddag workshop og fredag aften spilles til dans under Dansetræet. Svensk dans er ganske særlig, meditativt snurrer man rundt og rundt afløst af glidende trin hen over gulvet. Man oplever næsten at kunne være i trance og bliver samtidig så glad af dansen. Kom til workshop og lær en polska og dans senere under stjernerne på den udendørs dansebane. The Happy River Band (DK/IRL) Louise Vangsgaard er igen på spil. En ny trio er født. Glæd jer til at møde denne splinter nye dynamiske trio bestående af Shane Donnelly, Louise Vangsgaard og Mads Knude. Denne konstellation skaber en smeltedigel af folkemusik når det er bedst. Shane (fra Jane & Shane) har fået den irske folkemusik ind med modermælken, Mads har baggrund i amerikansk folk og Louise kan det hele! De tre sangstemmer bakkes op af violin, guitar, bodran, mandolin, og banjo. Café-Scenen fredag, før og efter fællesspisningen. Tophøj & Barslund (DK) Andreas Tophøj og Rune Barslund, to af deres generations førende folkemusikere i Danmark, optræder med violin, accordion, klaver og bratsch. De beriger publikum med deres bud på ny dansk folkemusik, der er stærkt påvirket af musiktraditioner fra andre endnu mere regnfulde, solbeskinnede og kolde himmelstrøg. Man mærker inspirationen fra det irske og amerikanske. Der er garanti for fest og farver når de to går på Café-Scenen lørdag, før og efter fællesspisningen. Trio Mio (DK/S) Jens Ulvsand, Kristine Heebøll og Peter Rosendal udfolder musikken i en ny, forfriskende og helt særegen form: kontemporær folkemusik skabt fra det specielle punkt hvor traditionen møder nutiden, og lader sig inspirere af andre stilarter som jazz og klassisk musik. Man er aldrig helt sikker på hvad der skal ske: Smukke, rolige og luftige melodier bliver afløst af hurtige, uforudsigelige og til tider vilde improvisationer. Men sikkert er det, at musikken spilles med intensitet, virtuositet og glæde, som efterlader danseren åndeløs og smilende, fredag aften i Danseladen. Trio Svin (DK) Gruppen var med i konkurrencen om at vinde DMA Folk prisen som årets nye talent. Ved koncerten præsenterede de med megen humor deres tungt svingende folkemusik, sirligt krydret med alt fra metal til drum n bass. Trio Svin leverer et velplaceret æselspark i mellemgulvet med deres kompromisløse sound, udsprunget af de tre artisters forskellige baggrunde i klassisk violin, rocktrommer og metalbas. 5-strenget violin,thyge Søndertoft Pedersen, 12-strenget guitar, Søren Vinther Røgen, Percussion, Magnus Heebøll Jacobsen. Torsdag i Danseladen. Trotto (DK) Duoen Trotto har tænkt sig at husere med sang, spil og kædedans under Musik over Præstø Fjords dejlige Dansetræ! Fru frøken jomfru Marie synger skønsang, trommer, fløjter og filer mens hun leder dansen, godt hjulpet af Morten Musicus med grovsang, sækkepibe, skalmeje, hakkebræt med meget mere. Det folkelige er absolut i højsædet! Både fredag og lørdag før og efter fællesspisningen. Von Brebers (DK/US) Von Brebers består af en flok spillemænd, der har det ene ben plantet i nordisk og irsk spillemandsmusik, og det andet i et mere dramatisk og legende univers. Deres danske viser handler om mennesker der vil og om dem, der ikke vil. Der er lige dele eftertænksomme ord og kække omkvæd. Von Brebers utraditionelle besætning; mandolin, George Sorenson, harmonika, Niels Ørts Ottosen, kontrabas, Mathias Gregersen og trommer, Mikkel Møller, giver lytterne en helt særlig og overraskende groovy oplevelse, lørdag i Viseteltet. Årets Helge Prisen Årets Helge blev indstiftet efter Helge Arildsøe s alt for tidlige død i foråret 2014. Helge gjorde en kæmpe indsats gennem mange år, for at udbrede kendskabet til dansk folkemusik, også i udlandet. I 2016 vil prisen blive uddelt i Korsør Medborgerhus 13. maj og kunstneren som denne aften går hjem med Årets Helge, optræder lørdag på Cafe-Scenen.