ÅREBLADET Hellerup DameRoklub Februar 2012 Nr. 1 STANDERHEJSNING? Da vores dejlige klub i skrivende stund ser sådan ud, er der ikke fastsat dato for standerhejsningen.
På trods af, at vi ikke har haft vores klublokaler i denne vinter, er vores sædvanlige aktiviteter fortsat, nogenlunde som sædvanlig. Den 26. november blev der holdt julefrokost hos Karin V, som venligst lagde lokaler til. Der blev budt velkommen, og der blev holdt taler. Der blev rettet an, og der blev lyttet til taler. Der blev spist, og der blev hygget kort sagt en herlig eftermiddag.
Den 6. december blev det så GDR s tur til at jule. HR havde venligst lagt lokaler til. Lailas medbragte flotte juletræ, og et festligt julebord, klar til kage og kaffe mv. Der blev som vanligt snakket og hygget, Og aftenen sluttede af med bankospil og hvid gløgg.
Men alt er jo ikke gået op i festivitas, vi har passet vores gymnastik, mandag og/eller onsdag og torsdag, ligesom der er blevet spillet badminton og svømmet. Der er stor tilslutning til mandagsgymnastikken: 30 35 i gennemsnit.
Indkaldelse til generalforsamling i GDR Der indkaldes til generalforsamling i GDR tirsdag d. 27. marts 2012 kl. 18.30. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelse. 6. Valg af revisorer. 7. Eventuelt. Det reviderede regnskab vil blive udleveret ved generalforsamlingen. Følgende bestyrelsesmedlemmer modtager genvalg: Laila Coster, Skodsborgvej 219, 2850 Nærum tlf. 5134 5372 Gunhild Beck-Hansen, Karen Blixensvej 32, 2960 Rungsted Kyst tlf. 2330 5303 Jytte Westi, Lille Strandvej 18C 2900 Hellerup tlf. 3961 1455 og 4072 3361 Bente Pedersen ønsker ikke genvalg. Da vi samtidig med generalforsamlingen inviterer til årets første mad-aften, håber vi på et stort fremmøde. Menu???? HUSK: TILMELDING ER BINDENDE. Da vi ikke har noget sted at hænge tilmeldingssedlen op, bedes I tilmelde jer hos et af bestyrelsesmedlemmerne pr. tlf. eller personligt senest den 25. marts. Vi ved endnu ikke, om generalforsamlingen holdes i HDR eller HR. Herom besked senere. På gensyn. Bestyrelsen. TIL LYKKE Mette Hallgren kan i år fejre, at det er 25 år siden hun blev medlem af Damernes Roklub som nu hedder Hellerup Dame Roklub, det var den 18. maj i 1987. Den første sommer var ret våd og kold, men det lod Mette sig ikke afskrække af, for hun er jo stadig roer, både i godt og dårligt vejr og helst lidt længere ture. I årene 1989, 1990 og 1991 var Mette næstformand i klubben og var bl.a. med til at revidere klubbens love og vedtægter. Trods bestyrelsesarbejdet blev der også tid til at ro nogle lange ture sammen med Lene Eriksen og mig, så vi kunne gennemføre en maraton, nemlig Karlebo-maraton i 1989. Det er også blevet til flere gode ture på de tyske floder sammen med roerne fra WSVG, vores venskabsklub i Bad Godesberg. Mette har også gennem de 25 år roet mange ture rundt i Danmark, både syd, nord, øst og vest. De sidste par år har vi sammen med Gunhild roet en del ture til klubbens sommerhus og i Københavns kanaler og udforsket Sluseholmen mm. Mette - jeg håber vi får mange gode ture de næste mange år. Jytte W
Klublangtur 2012 Klublangturen går i år til Nakskov fra torsdag den 14. til søndag den 17. juni. Vi har reserveret to udstationerede både samt lavet en aftale med Nakskov Roklub om, at vi kan låne de resterende både i klubben. Vi overnatter i klubben og tager dagture på 30-40 km ud fra klubben. Vi planlægger at være 15-18 deltagere. Langturen slås op til standerhejsningen, så hold øje med opslaget. Planlægningsmøde bliver onsdag den 30. maj, hvor vi mødes til almindelig roaften og holder møde efter roturen. Karin, Annette og Olga Ro i Kroatien i udstationerede både og kajakker Firmaet er Dansk/Kroatisk og tilbyder fritidsaktiviteter indenfor roning i havkajak og inriggerrobåde i den Kroatiske del af Adriaterhavet. Foreløbig er der to 2-ere og nogle kajakker udstationeret på en camping plads i Kroatien. Dette giver mulighed for at tilbyde et opholdssted tæt ved udstyr og samtidig have nem adgang til havet. Firmaets intention er at skifte mellem forskellige steder, således at man kan opleve andre steder af dette smukke land. I år 2012 vil bådene være på øen Krk i den nordlige del af Kroatien. Venlig hilsen Pinuccia (se nedenfor) Kære ro-kollegaer Vores hjemmeside er nu i luften og der er en hel del flere informationer at få. Det er alvor nu!! Tag og besøg den. Der er allerede flere klubber der har meldt deres interesse, og vi håber på endnu flere. Hjemmesiden er måske ikke den mest avancerede, men til gengæld er den hjemmelavet. Der er sikkert også flere ting der mangler, så I er velkomne til at skrive til mig og komme med forslag. Gå ind på www.dm-seasport.com Mvh Hans Kristian Nielsen DM SeaSport www.dm-seasport.com dmseasport@gmail.com Mobile: +45 2573 2733
HDR WSVG HR Kristi Himmelfarts rotur i Tyskland Turen er i år arrangeret af WSVG, vores venskabsklub i Bad Godesberg / Bonn, og er planlagt fra i og omkring Hamburg. onsdag den 16. maj til den 20. maj 2012 Vi skal bo på vandrehjemmet, HORNER RENNBAHN, Rennbahnstrasse 100, 22111 Hamburg. Prisen for turen bliver med kørsel af både, overnatning, morgenmad og frokost-pakker, samt en fællesmiddag højst 180 euro. Transporten til Hamburg er ikke med i prisen. Tilmelding senest onsdag den 15. februar 2012. Tilmelding til jytte.westi@live.dk eller tlf.: 3961 1455 eller mobil 4072 3361. Kom også til gymnastik mandag aften fra kl. 19 20 og torsdag eftermiddag fra kl. 16 17. Du får arbejdet kroppen grundigt igennem med gode og effektive øvelser, som både træner din styrke, din udholdenhed, din balance og din bevægelighed. Du får helt sikkert også din puls op og sved på panden og kan gå hjem friskere end da du kom og med god samvittighed overfor dig selv. Eva Böcher Lassen, som underviser mandag aften, er folkeskolelærer og aerobicinstruktør. (Hun har tidligere vikarieret for Maiken om mandagen, så nogle vil have oplevet Eva der). Maiken Böcher underviser torsdag. Hun er fysioterapeut og idrætsuddannet. Vi glæder os til at se jer! Eva og Maiken
NB: NB: Meddelelse fra Gentofte Kommune om lukning af HAL 3 Kære Klubformænd Ventilationsentreprenøren kan alligevel ikke nå at udføre sit arbejde i gymnastiksalen i denne uge (8) - og derfor er gymnastiksalen ikke lukket onsdag, torsdag og fredag i denne uge (22. - 24. feb. 2012). Jeg beklager den eventuelle ulejlighed. Jeg har på den baggrund valgt at udskyde arbejdet til uge 15 - ugen efter påskeferien. Dette betyder, at gymnastiksalen er lukket fra tirsdag til og med fredag i uge 15 (10.-13. april 2012) pga. bygningsarbejder. Vil I orientere jeres medlemmer om dette? I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til nævnte. Med venlig hilsen Martin Pedersen Civilingeniør, Energi telefon 3998 8541 mobil 2917 9057 mnpn@gentofte.dk Ferielangtur til de Masuriske Søer i Polen med DFfR. Uge 27 fra den 8.-17. juli 2011 Den 8. juli mødtes 18 roere fra 15 forskellige roklubber i Vejle Roklub. Der er 2 rohold: Et i uge 26, og et andet i uge 27. Vi kørte kl. 23 i en meget gammel raslende bus med 2 sæder til hver. Hos Fleggaard handlede vi slik, sprut og vin (det forrige rohold havde drukket al vinen). I bussen var det svært at finde en passende stilling at sove i, alt blev prøvet. Man kunne høre, at alle andre havde samme problem. Efter en meget omtumlet nat, spiste vi en dejlig morgenmad i Stettin på et fint Hotel. Da vi skulle køre helt til Gizycko på hullede veje i en bus med defekte støddæmpere, blev der omsider sovet ud, op til mange gange i løbet af dagen. Gizycko ligger helt i nord ved den russiske grænse. Ved aftenstid kl. 19.30 ankom vi, og blev modtaget af det andet rohold, som havde vådt tøj hængende overalt. Vi spiste aftensmad sammen, og hørte lidt om deres tur, som havde været lidt af en udfordring med megen regn og blæst. Middagen bestod af suppe og kaninkoteletter? Jeg mødte Lotte fra Gefion og Jens fra HR. Det var ret hyggeligt. De gav mig stol, og resten af en vinboks, og så tog de af sted med bussen mod Danmark. Vi skulle sove på vandrehjem i små slidte 4- sengsværelser, i rigtige senge med madras og sengetøj. De kvindelige roere havde megen fornøjelse af et polsk ungdomslandshold i brydning, som var helt røde i hovedet, hver gang vi mødtes på gangene, hvad vi hele tiden gjorde, for der var fællesbad og toiletter. Søndag morgen d.10. juli var der morgenmad kl. 7, samtidig fik vi smurte madpakker, bestående af 2 hvide papboller, en flaske vand og 1 stk. frugt. Ikke lige mad til at ro på. Sådan var det dog kun de 3 første dage, derefter skulle vi selv sørge for maden det næste sted. Kl. 8 var der afgang i bådene, som lå på søbredden lige ved siden af vandrehjemmet. Ren luksus skulle det senere vise sig. Vi roede 49 km den dag. Igennem kanaler, over en sø til Wegozewo. Området er ret turistet og stort. Det ligner Silkeborgsøerne. Det er også helt fuldt af sejlbåde, flydende sommerhuse. Mange af polakkerne virker totalt ukyndige i sejlads, og vi skulle hele tiden passe på som styrmænd, for de polske både lavede ustandselig mærkelige manøvre. Vi havde ikke roet længe, før den første hestebremse var der. Når man pludselig så folk slå ud med arme og ben i bådene, var det bremserne, som bare blev ved og ved med at stikke. Til alt held havde jeg taget en fluesmækker med på turen, som flittigt blev benyttet af styrmanden.
I vores båd havde vi problemer med et sæde, der kun kørte halvvejs tilbage, derfor sakkede vi agterud gang på gang. Men vores følgebåd ventede altid på os. Da vi kom hjem til vandrehjemmet, hjalp alle hinanden med at få bådene trukket op og ordnet. Derefter drak vi en velfortjent fadøl. Solen skinnede hele dagen for første gang i lang tid, og alt var bare dejligt. Mandag 11. juli skulle vi kun ro 10 km. Derefter var der lejet cykler til alle. Gode cykler med ekstra affjedring. Det forrige hold havde talt meget om denne tur til Hitlers Ulveskanse midt i skoven tæt ved den russiske grænse. Det er en af verdens 5-stjernede seværdigheder fra 2. verdenskrig. Hold 26 var nemlig i regn og blæst faret vild, og turen var blevet 30 km længere i alt 67 km. Så denne fejl skulle vi i hvert tilfælde ikke begå. Turen foregik ad grusede/sandede stier i et meget kuperet terræn. Det var lidt af en udfordring. Hitler havde kvarter her fra 1941-1944. Nu er det mest ruiner. Det ligger midt i skoven, og er meget svært at finde, og vi for også vild. Det begyndte også at regne, og det fortsatte på hjemturen. Vi kørte 20 km forkert, og cykelturen blev kun 57 km. Vi var hjemme kl. 19.30 til suppe og nogle mærkelige dejdimser. Vi fortrød alle, at vi ikke havde spist noget mere af suppen, som var god. Tirsdag 12. juli: Flyttedag. Vi er 3 Søren fra Furesø, Anne Grethe fra Skanderborg og mig selv Vibeke fra Hellerup Dameroklub, der er blevet udnævnt til at pakke alles bagage i fællesbilen, og køre den videre til Mikolajki, hvor vi skulle sove 4-5 mand i 4 lækre campinghytter. Desuden skulle vi købe ind og lave mad til hele holdet. Vi fik et budget, og pålæg om helst at lade mange dåser tun indgå i menuen. Det skyldes pengemangel pga. en budgetteringsfejl, fordi der skulle køres 3 gange med bussen retur til Polen, og ikke 2. Bilholdet fik sendt alle både af sted, og så kørte vi til Mikolajki, hvor vi bar al bagage op til hytterne. Derefter gik vi i byen. Det var ikke så nemt at finde på en menu, fordi vi skulle lave mad i et køkken, der var fælles for hele campingpladsen. Vi havde ingen gryder, og ingen skåle!!!!!!! Vi fik dog lånt en stor gryde. I forretningerne var udbuddet også begrænset. Den sammenkogte ret måtte vi opgive, da campingpladsens kogeplader kun kørte på 230 volt. Der var heldigvis en grill. Vi besluttede at købe grillkul, hele svinemørbrad, masser af salat, (vi havde indtil nu kun fået totalt udkogte kartofler), brød og bagekartofler. Menuen endte med at blive tunmousse lavet i en plastikkasse, hvor der havde været Anton Berg marcipanbrød, hele grillede mørbrad med krydderier indeni, bagekartofler og salat. Roholdet kom sent hjem. Det viste sig at alle både skulle slæbes 2-300 meter op ad en bakke. Derefter skulle de gå 1½ km op til campingpladsen. Alle roerne var godt trætte og meget sultne, og vores mad fik megen ros. Onsdag 13. juli: Jeg var styrmand, og skulle til styrmandsmøde både tirsdag aften og onsdag morgen. Vi skulle gennemgå turen på kortene, og instrueres i at indstille vores GPS er, så vi kunne geocache. Det er en slags skattejagt med GPS. Vi skulle ro 52 km, den længste tur. Det tog over en time at bære alle både ned til vandet og pakke dem. Vi kunne ikke få bådene ud førend kl. 8 om morgenen. Vi roede hele dagen, gennem kanaler, og over Polens største sø. Vejret var fint: Modvind ud og medvind hjem. Vi havde 2 mødesteder. Vi kom dog i tidsnød, fordi vi skulle være inde med alle både inden kl. 20 på Campingpladsens bådeplads. Frokosten blev kun på et kvarter, ikke meget når der også skulle tisses af. Undervejs så vi 8 storke. Det blev en hård dag, også fordi vi skulle bære bådene op ad bakken igen, men det var meget nemt at få bådene op af vandet. Vi brugte 3 gule bådruller, der kunne tage op til 400 kg. De friske roere gik i byen om aftenen. Mikolajki er en dejlig by. Der var mange turister og barer, som skulle prøves. Torsdag 14. juli. Jeg var styrmand igen. Turen var kun på 34 km. Vores båd var den sidste på vandet, men jeg var i båd med 2 kaproere fra Furesø. Vi indhentede hurtigt de andre både, og ventede til alle var forbi. Det gentog sig hele dagen. Det var sjovt at ro med 2 så stærke og gode roere, når de to roede var vi oppe på 11 km i timen. Også denne dag skulle vi geocache. Vi fik en længere frokostpause, efter at der nærmest havde været lynchstemning den foregående dag pga. de superkorte pauser. Der havde været 2 landhold denne dag, som hjalp os med at bære alle bådene op, så det kunne gøres meget hurtigere. Vi sluttede dagen af med at gå i byen igen og drikke billige polske drinks. Fredag 15. juli. Sidste rodag. Vi har været meget glade for at vejrguderne har været med os. Dagsmarchen var 40 km. Det rigtig meget, og vi startede alle i fuldt regnudstyr. Det var ikke nemt 9
at bære bådene ned ad en mudret bakke. Jeg var styrmand igen. Og vi blev enige om at springe geocachen over i vores båd, så vi kunne få lidt mere pause. Jeg skiftede til mit ekstra sæt tørre rotøj. Det hjalp nu ikke meget, for regnen tog til, og stod ned i tove. Men så kom solen og tørrede vores kroppe. Der var 2 både med kun mænd i, og de roede hjem hurtigt, for at kunne hjælpe os alle op med bådene, som både skulle rengøres og skilles ad. Derefter skulle de op på bådtraileren i 3 etager. Det tog 3 timer at pakke alle bådene. Om aftenen havde vi bestilt bord på en fiskerestaurant. Vi fik en forrygende middag. Alle bestilte forskellige ting til forret, hovedret og dessert. Der var bare en ung tjener, og hun styrede det hele fuldstændig perfekt. I vores hytte sluttede vi af med at drikke resten af min whisky med hyldeblomstdrik i, og vi var en hel masse i en lille campinghytte. Lørdag 16. juli. Hjemrejsedag. Vi kørte ved 9 tiden. Og kom til Stettin kl. 19. Her spiste vi mad på et fint hotel, hvorefter vi kørte videre hele natten og var i Vejle kl. 6.30 om morgenen. Det har været en forrygende tur, med 21 søde mennesker. Nogle strabadser og en masse oplevelser rigere. Det er sjovt at mødes med roere fra klubber over hele landet. I oktober mødtes vi til billedweekend i Kolding. Vi roede hele lørdagen, nogle også om søndagen i Kolding Fjord og Å. 2 marsvin fulgte os på vej, og senere så vi også en sød sæl, som lagde sig op på Koldings bådebro. Vi genfandt lynhurtig den gode stemning fra Polen. Jeg kan kun anbefale DFfR s langture, som et meget spændende alternativ til klubturene. Beretning af Vibeke Born Nyt fra bestyrelsen 16. januar 2012 General Forsamling Referatet er blevet sendt særskilt. Opfølgning af de beslutninger træffet under General Forsamling: Budget 2011/2012 Bestyrelsen besluttede, at der under roudvalget blev indsat en post på 35.000 kr. til indkøb af nye ergometre. Der er desuden blevet indført en post under bestyrelsen til indkøb af nye både og tilbehør på i alt 110.000 kr., som bl.a. skal dække coastalbåd og kajakker, jf. beslutningerne på generalforsamlingen. Der skal endvidere indsættes en ny post under redaktionsudvalget på 5.000 kr. til indkøb af en ny PC til Årebladets redaktion. Der skal også påføres ny post under bestyrelsens budget til rumindretning i klubhuset (fx møbler, lamper, mobile køkkendiske, komfur m.v.) på 10.000 kr. Endelig skal der under bestyrelsen påføres en ny post under IT til software vedr. web-udvalget på 2.300 kr. Det giver tilsammen nye poster for i alt 17.300 kr. på budgettet. Karin laver en ansøgning til kommunen vedr. rumindretning (fx møbler, lamper, mobile køkkendiske, komfur m.v.) på 10.000 kr., men posten skal alligevel indsættes på budgettet, da vi p.t. ikke ved, om kommunen giver et tilskud til dette. Der afsættes ikke penge til optryk af jubilæumspjecer. Kajakudvalg Kajakudvalget er lagt ind som et udvalg under roudvalget. Kajakudvalgets medlemmer er Annette W., Ning, Marianne H., Kirsten Errebo og Birthe Sørensen. 10
Foldedørsudvalg Karin, Kirsten og Birgit er medlemmer af Foldedørsudvalget, som skal udstikke regler for indretning og brugen af træningslokalet og klublokalet. Coastalbådudvalg Olga B.O. og Birgitta Ransler er medlemmer af Coastalbådudvalget, der skal tage stilling til hvilken coastalbåd, der skal købes. Udvalget skal, efter at have afprøvet vores forhold, herunder vores stejle rampe, med Skovshoveds båd, vende tilbage til bestyrelsen med et forslag til budget, forslag vedrørende instruktion og et forslag til roreglement. Renoveringen af klubhuset Projektlederen for byggeprojektet har meddelt, at efter den 1. marts: er klublokalerne klar til indflytning. Vi har ikke fået oplyst hvornår vores møbler og andet habengut bliver leveret. Vi regner med, at udpakning af kasser foretages af medlemmerne når de har tid. Efter den 23. marts er bådhallen klar til at modtage både. Mette Bacher har ikke oplyst, hvornår hun kommer med de to trailer. Vi har bedt hende om at gøre det i forbindelse med en weekend. Ligeså snart vi har den nøjagtige dato, vil vi indkalde medlemmerne til at hjælpe med til at sætte bådene på plads. Denne manøvre kræver mange medlemmer, fordi der skal løftes 8 både. De andre både, som er opmagasineret hos venlige roklubber, vil blive roet hjem, når vejret tillader det. Vi skal købe et nyt komfur, da gasforsyningen bliver fjernet. Det nye komfur skal være let at betjene. Renovering af Palladium komplekset - fireårsplan Den 17. januar var der møde med kommunen og klubberne i Palladiumkomplekset vedr. en kommende fireårsplan for bygningerne. Pinuccia deltog. Den oprindelige plan, som går under betegnelsen Palladium-2007, er stadig i hovedtrækkene det vi går ud fra. Men der er kommet et spændende forslag om at ombygge Hal-2 på en noget anderledes måde. Der skal tilføjes to etager over stueetagen. Den nederste etage vil blive brugt som hidtil, 1. salen, skal være fælles motionsrum for alle klubberne, med f.eks. kajakergometre, roergometre, o.l. Den øverste, 2. salen, skal tilføre fægterne nogle flere baner. Derudover kommer en tilføjelse til sydfløjen, så fægteklubben kan få noget der minder om et klubrum. Derudover er der planlagt tiltag som handler om forbedring af brandsikringen og tilgængelighed. Der blev fremlagt et budget for byggeriet. Udgifter kr. 20 mio.kr. Kendte bevillinger er p.t. kr. 14 mio.kr. Resten skal komme via egenbetaling og fonde. Alle klubberne var positive. Vi i bestyrelsen mener, at det lyder umiddelbart rigtig godt, da vi ikke har mulighed for at få adgang til flere m2 på anden måde. Hvad angår vores ønsker om forbedring af bad- og bådrummet, og reparation af bro, er dette ikke med i projektet, da det er almindelig vedligeholdelse, og skal søges særskilt. Hjemmeside Web-udvalget er i gang med at tilrettelægge den nye hjemmeside. Roudvalg Der arrangeres træf hvert andet år mellem dameroklubberne. Eva Guld er vores kontaktperson, og hun tager kontakt til repræsentanterne fra hhv. Lyngby Roklub (Solveig) og Gefion (Pernille), så de kan mødes for at drøfte ideer til det kommende arrangement. 11
Vi i HDR tilbyder rotur fra HDR til klubbens sommerhus i Sletten, med et maksimum antal af 25 roere den 17.-19. august. Roudvalget arrangerer åbent hus den 15. april fra kl. 11-13. Korttursstyrmandskurset finder sted den 13., 20. og 27. marts 2012. DFfR s kurser: Fire medlemmer skal med på træneruddannelsens Modul A, et medlem skal på modul B. Annette har søgt Gentofte kommune om midler til disse kurser. Vi har fået oplysninger om, at der er både, som kan lejes i Kroatien. Der er tale om to 2-årers robåde og nogle kajakker. Sommerhuset Regler for sommerhusudlejning i weekender. De nuværende regler for udlejning af sommerhuset fastholdes, dvs. sommerhuset må ikke udlejes i weekend, men skal stå til rådighed for de medlemmer, der ankommer i robåd. Fonde Vi har fået 10.000 kr. fra Gentofte Idrætsfond til indkøb af et ergometer. I øvrigt har Maj Britt lavet en oversigt over relevante fonde. Vi søger løbende til bl.a. yderligere ergometre og måske senere kajakker og coastalbåd. Bestyrelsen har diskuteret hvorvidt vi skal fortsætte med udvalgsmiddagen. Arbejdsindsats er ulige, men belønning er ens. Vi vil med det takke alle der yder noget i klubben. Datoen for udvalgsmiddagen bliver torsdag den 26. april 2012. Vores svømmeinstruktur (Jørgen) i Kildeskovshallen er holdt op, og fra 2. januar vil Gentofte Svømmeklub stå for instruktion. Jørgen har fået en flaske god vin som tak for 9 års trofasthed. Det blev forkastet at være med i Projekt Frivillig: altså tilbyde en frivillig at bistå med nogle aktiviteter i klubben, såsom mandagscafe eller webmaster. Standerhejsning Vi holder standerhejsning samme dag hvor vi skal flytte både fra trailer til bådhallen. Besked om dato vil blive sendt særskilt. 12
Aktivitetsplan 2012 Marts Den 13., 20., 27., korttursstyrmandskursus kl.19 til 21 Standerhejsning er ikke fastlagt! April Søndag den 15.: Crossainttur og Åbent hus kl. 11 til kl. 13 Torsdag den 26. Udvalgsmiddag kl.18:00 Søndag den 29. april Havnetur Maj Søndag den 12.: Trekronertur Torsdag den 17.: Kredstur til Struckmannsparken Juni Fredag den 1.: Nattergaletur: Vaserne kl. 3 om natten. (Lyngby arrangerer) Søndag den 10. kl. 10: Havnetur (HDR arrangerer) Den 14.-17.: Klublangtur Den 22.-24.: Vi ror Danmark Rundt Juli Søndag d. 1.: Amager Strandpark August Torsdag den 2. kl. 18.30: Måneskinstur (HDR arrangerer) Søndag den 5.: "Pille reje tur" Den 17.-19.: Rofestival HDR
Bestyrelse og Udvalg i HDR 2012 Bestyrelse Formand: Pinuccia Panzeri 39650903 formand@hdr.dk Næstformand: Karin Voetmann 39681071 (udlån af klublokale) næstformand@hdr.dk Rochef: Annette Worsøe Bjerrum 23426518 rochef@hdr.dk Kasserer Maj Britt Aronstein 32950307 kasserer@hdr.dk Sekretær: Carina Hilt Jørgensen (udlån af skabe) 60702232 sekretær@hdr.dk Suppleant Birgit Schøler Medlemsudvalg Hanne Schackinger 26 73 93 99 schaki@mail.dk Anette Højbjerg Christensen: Ind- og udmeldelser 30 12 28 82 anettehc@hotmail.com Hanne Thomsen Ekstern kasserer 39 63 49 65 hamot@mail.dk Roudvalg Annette Worsøe Bjerrum 23426518 Anette Olsen Eva Guld Karin Voetmann Kirsten Errebo Nielsen: Ergometer Olga Brüniche-Olsen Tinna Groos Camille Friis Jensen Vibeke Born (Udlån af både til SPP) Materialeudvalg Birgitta Ransler 35374011 Birgit Nielsen Birthe Lindschouw Langtursmaterialeudvalg Olga Brüniche-Olsen 33247848 Jytte M. Nielsen Karen Bohr Husforvaltning Anne-Lise Grubb: Husforvalter 39908006 Hanne Iversen: Indkøb af drikkevarer o.a. Redaktionsudvalg Jytte Nielsen 39683907 nielsen66@tiscali.dk Vibeke Schmith Hanne Thomsen Eva Just Web-udvalg Marianne Hørup Camille Friis Jensen Eva Just Birgitte Pryds Kanindåb og fest Birgitta Ransler Hanne Schackinger Sommerhusudvalg Monika Thorvaldsen monika@kabelmail.dk 25884395 Bente Linnea Friis Jette van der Watt Jytte Westi Nina Andreasen Birgit Nielsen Standerhejsning og strygning klubbens fødselsdag Jette van der Watt 39641993 Birgitte Pryds Karen Bohr Karin Ellen
HUSK: hvis I skifter mailadresse at give besked til redaktionen. Deadline til næste nummer af Årebladet er 1. maj 2012. Indlæg til Årebladet bedes skrevet i word i Times New Roman størrelse 12. Hellerup DameRoklub, Strandparksvej 40, 2900 Hellerup Tlf.: 3962 9915
16