NORDFYN Fakta om Danmark Læremateriale til medborgerskabsprøven April 2011 Kommuner og regioner i Danmark pr.1. januar 2008
Indledning Fakta om Danmark læremateriale til medborgerskabsprøven Fakta om Danmark er et læremateriale, som deltagere i medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse til prøven. Fakta om Danmark omhandler de emner, som man kan få spørgsmål om til medborgerskabsprøven. Lærematerialet Fakta om Danmark giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få til medborgerskabsprøven. Fakta om Danmark er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Fakta om Danmark er det eneste officielle materiale, som forbereder til medborgerskabsprøven. Hvis der fx på internettet tilbydes andre forberedelsesmaterialer til medborgerskabsprøven, er der tale om materialer, som ikke er godkendt af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes som et alternativ til Fakta om Danmark. Fakta om Danmark bliver kun offentliggjort på Integrationsministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk og findes ikke i en trykt version. Fakta om Danmark består af 19 fakta-ark om Danmark, der hvert omhandler ét afgrænset emne: Fakta-ark 1 Fakta-ark 2 Fakta-ark 3 Fakta-ark 4 Fakta-ark 5 Fakta-ark 6 Fakta-ark 7 Fakta-ark 8 Fakta-ark 9 Fakta-ark 10 Fakta-ark 11 Fakta-ark 12 Fakta-ark 13 Fakta-ark 14 Fakta-ark 15 Fakta-ark 16 Fakta-ark 17 Fakta-ark 18 Fakta-ark 19 Det danske arbejdsmarked Skole og uddannelse Transport Familieliv Forenings- og fritidsliv Sundhed og sygdom Natur og miljø Traditioner og mærkedage Danmarks geografi og befolkning Grundloven Danmarks forfatning Folketing og regering Det lokale selvstyre Folkestyret i praksis Valg og partier Det danske retssamfund Det danske velfærdssamfund Religion og kirke Ligestilling Danmark og verden Danmarks historie Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan således læse dem i den rækkefølge, man ønsker. 2
Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det betyder, at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som kommer lige efter det pågældende fakta-ark. Hvis der er andre ord, man har svært ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at man undersøger, hvad ordet betyder fx ved at slå det op i en ordbog. Der indgår en række fakta-bokse og billeder i fakta-arkene. Man skal være opmærksom på, at der til prøven også kan blive stillet spørgsmål, som handler om det, der står i fakta-boksene eller i billedteksten. På www.nyidanmark.dk kan man finde vejledningen Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven. Vejledningen forklarer bl.a., hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage i medborgerskabsprøven hvor mange spørgsmål man vil få til medborgerskabsprøven hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler til prøven hvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedømmelsen af sin prøve. Det er vigtigt, at man læser vejledningen grundigt. Vejledningen vil også blive udleveret, når man tilmelder sig medborgerskabsprøven. 3
FAKTA-ARK 1 Det danske arbejdsmarked I Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde. Man taler generelt meget om sit arbejde i Danmark, og for mange borgere betyder arbejdet meget for deres identitet. Det har også stor betydning for samfundet, at så mange som muligt arbejder bl.a. fordi der så bliver betalt flere penge i skat, og der dermed er flere penge til fx hospitaler, skoler og børnepasning. På dette ark kan du læse mere om fx: hvordan det danske arbejdsmarked fungerer fagforeninger arbejdsforhold tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter flexicurity hvilke muligheder der er, hvis man mister sit arbejde. 4
Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked? I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og regeringen, som bestemmer, hvordan arbejdsmarkedet skal fungere. Men sådan er det ikke i Danmark. Her er det kun få regler om ansættelsesforhold, som er bestemt i lovgivningen. Det er de to parter på arbejdsmarkedet (lønmodtagerne og arbejdsgiverne), som sammen finder ud af, hvilke regler der skal være for fx løn, arbejdstid, ferie og andre ansættelsesvilkår. Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne, og arbejdsgiverorganisationerne repræsenterer arbejdsgiverne. De to parter mødes og forhandler med hinanden for at indgå kollektive overenskomster. Det er aftaler om, hvilke regler for løn, arbejdstid m.m. der skal være i aftaleperioden (som oftest varer to år). Begge parter skal rette sig efter overenskomsten. Hvis de ikke kan blive enige om en overenskomst, har de to parter forskellige muligheder: Fagforeningerne kan fx organisere strejker. Det betyder, at medlemmerne standser arbejdet, indtil der er indgået en overenskomst. HVOR MANGE ARBEJDER I DANMARK? I alt 75,6 % af de 16-64-årige har et arbejde. 73,4 % af kvinderne har et arbejde. 77,8 % af mændene har et arbejde. (2009) HVAD ARBEJDER FOLK I DANMARK MED? Landbrug, fiskeri, råstoffer 2 % Industri, energi- og vandforsyning 14 % Bygge- og anlægsvirksomhed 6 % Handel, hotel, restaurant, transport 23 % Information, kommunikation 5 % Finansiering, forretningsservice 13 % Arbejdsgiverne kan fx lave lockout. Det betyder, at de ansatte, der er medlem af en fagforening, ikke må komme på arbejde, før der er indgået en overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler ikke løn til de ansatte, der strejker, eller til ansatte, der er ramt af lockout. Oftest bliver parterne dog enige om en overenskomst uden at anvende strejke eller lockout. Offentlige og personlige tjenesteydelser 38 % (2010) 5
Fagforeninger Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne og varetager* medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Fagforeningerne er på den måde med til at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår. De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en fagforening. Det koster penge at være medlem af en fagforening. Man betaler kontingent*. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. HVOR MANGE ER MEDLEM AF EN FAGFORENING? Ca. 72 % af lønmodtagerne i Danmark er medlem af en fagforening. (2010) TRE STORE FAGFORENINGER Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og arbejdsområde. Fx er nogle fagforeninger for håndværkere, mens andre er for butikspersonale eller kontoransatte. De fleste vælger en fagforening, som dækker* deres fag og det område, de arbejder inden for. Hvis man er i tvivl, når man skal vælge, kan man fx spørge sine kolleger, hvilken fagforening de er medlem af. Man kan også spørge sin arbejdsgiver. Men man skal ikke være medlem af en fagforening. Det er frivilligt. Man bestemmer selv, om man vil være medlem. Hverken arbejdsgiveren eller kollegerne må tvinge en ansat til at være medlem af en fagforening eller til at være medlem af en bestemt fagforening. Man kan ikke blive fyret, fordi man melder sig ind i eller ud af en fagforening, og ved en ansættelse må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på*, om man er medlem af en fagforening. HK Fagforeningen HK repræsenterer primært personer, der arbejder med handel eller kontor. Det kan fx være butiksansatte, laboranter, sekretærer, receptionister og klinikassistenter. FOA FOA repræsenterer primært personer ansat i hjemmeplejen, brandmænd, kantinepersonale, rengøringsassistenter m.m. 3F 3F repræsenterer typisk ansatte i industrien og ansatte, der arbejder med transport og byggeri fx svejsere, chauffører, murere og tømrere. 6
Arbejdsforhold Når man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få et ansættelsesbevis*. I det står der fx: hvad slags arbejde man skal lave hvornår man skal starte hvor mange timer man skal arbejde om ugen hvad man får i løn og eventuelt tillæg om man har ret til ferie med løn hvilken overenskomst man er dækket af* hvor langt varsel* arbejdsgiveren skal give ved fyring. Både arbejdsgiveren og lønmodtageren skal skrive under på, at de vil rette sig efter det, der står i ansættelsesbeviset. ARBEJDSTID OG FERIE I Danmark er den normale arbejdstid 37 timer om ugen. Alle lønmodtagere har ret til fem ugers ferie om året. Nogle lønmodtagere har ret til ferie med løn. Hvis man er omfattet af en kollektiv overenskomst, har man ofte ret til en sjette ferieuge ud over de fem ugers ferie. Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter På mange arbejdspladser vælger de ansatte en tillidsrepræsentant. Det er typisk på arbejdspladser med mere end ti ansatte. Tillidsrepræsentanten har to vigtige opgaver: at repræsentere de ansatte over for arbejdsgiveren og at repræsentere fagforeningen på arbejdspladsen. Man kan få hjælp af tillidsrepræsentanten, hvis man fx vil tale om sine arbejdsforhold. Tillidsrepræsentanten kan så snakke med arbejdsgiveren, hvis der er et problem, der skal løses. De ansatte vælger normalt også en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet og være opmærksom på, om de ansatte har det rigtige sikkerhedsudstyr. Det kan fx være en maske, hvis man arbejder med maling, eller en hjelm, hvis man arbejder på en byggeplads. Hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at sikkerheden er i orden, kan sikkerhedsrepræsentanten gribe ind*. 7
Flexicurity I Danmark er det relativt let at ansætte og fyre folk. Det er fx let for arbejdsgiveren at ansætte nye medarbejdere i en periode, hvor der er meget arbejde i virksomheden. Omvendt er det også let at fyre medarbejdere, når der ikke er så meget arbejde. Det gør det meget fleksibelt for arbejdsgiveren at planlægge arbejdet. Til gengæld er de ansatte sikret økonomisk, fordi de kan få økonomisk støtte, hvis de bliver fyret. Normalt kan de nemlig få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem af en a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan de normalt få kontanthjælp eller starthjælp ved at henvende sig til kommunen. Desuden kan mange også bruge en periode med arbejdsløshed til efteruddannelse. Det betyder, at danske lønmodtagere skifter job mange gange i løbet af livet sammenlignet med en række andre europæiske lande. Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt for flexicurity. Det står for flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed). Muligheder, hvis man mister sit arbejde Hvis man mister sit arbejde, kan man få hjælp til at finde et nyt arbejde hos jobcentret. Jobcentrets vigtigste opgaver er at hjælpe arbejdsløse med at finde et job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Jobcentret lægger sammen med den arbejdsløse en plan for, hvordan han eller hun kan finde et job. Det er selvfølgelig éns eget ansvar at finde et job. Men man kan altså få hjælp til det. Det er også på jobcentret, man skal registrere sig som ledig, hvis man gerne vil modtage økonomisk støtte som arbejdsløs. De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse. A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Hvis man er medlem af en a-kasse, kan man normalt få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis man mister sit arbejde. Ofte skal man have været medlem af en a-kasse i mere end et år, før man kan få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Man skal være medlem af en a-kasse for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det koster penge at være medlem af en a-kasse. Man betaler kontingent. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. Man har selv ansvaret for at melde sig ind i en a-kasse og skal altså selv sørge for at melde sig ind. Man bestemmer selv, om man vil være medlem af en a-kasse. HVOR MANGE ER MEDLEM AF EN A-KASSE? Ca. 71 % af lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse. (2010) A-kasser er normalt inddelt efter fagområder på samme måde som fagforeninger. Hvis man er i tvivl om, hvilken a-kasse der passer til éns arbejde, kan man spørge sine kolleger, hvilken a-kasse de er medlem af. Man kan også spørge sin fagforening, hvis man har en. Man kan godt melde sig ind i en a-kasse, selv om man ikke er medlem af en fagforening. 8
Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og mister sit arbejde, kan man søge om starthjælp eller kontanthjælp hos kommunen. Men man kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis man har formue eller har en ægtefælle, der kan forsørge* én. Man modtager normalt et mindre beløb i starthjælp og kontanthjælp end i arbejdsløshedsdagpenge. For at få arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp skal man være parat til at tage et arbejde. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man er arbejdsløs, kan a-kassen eller jobcentret tilbyde én et job. Det skal man som udgangspunkt tage imod ellers mister man sin økonomiske støtte. Man skal også tage imod andre tilbud, som jobcentret kan give. Det kan fx være kurser eller praktik i en virksomhed. Det kaldes for aktivering. Man skal også selv aktivt søge job. A-kassen eller jobcentret kan kræve, at man beviser, hvilke job man har søgt. 9
Ordliste ansættelsesbevis dække dækket af forsørge gribe ind kontingent lægge vægt på varetage varsel dokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads. passe til/gælde. som gælder. sørge for, at en person får mad, tøj og andre ting, som han/hun har brug for. blande sig for at lave om på noget. penge, man betaler for at være medlem af fx en forening. mene, at noget er vigtigt. tage sig af/sørge for/stå for. normalt bliver man ikke fyret fra dag til dag - man får besked (varsel) om det et stykke tid før, fx nogle måneder. 10
FAKTA-ARK 2 Skole og uddannelse Skole og uddannelse betyder meget i Danmark, da de fleste job kræver, at man har en uddannelse. Man kalder ofte det danske samfund for et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde, hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt afgørende* rolle både for børn, unge og voksne. På dette ark kan du læse mere om: folkeskolen ungdomsuddannelserne de videregående uddannelser voksen- og efteruddannelse. 11
Folkeskolen De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 år. Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring seks år gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter børnehaveklassen følger 1. 9. klasse. Efter 9. klasse kan man vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. HVOR MANGE BØRN GÅR I FOLKESKOLE? Ca. 82 % af børn i Danmark går i folkeskolen. 14 % går i fx friskole eller på privatskole, og 4 % går på efterskole. (2009) Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst ti års undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen. Forældrene kan dog også vælge, at barnet skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole. Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skolegang. Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen. Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der undervises i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport) og hjemkundskab (madlavning). Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og dermed forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene kan også lave elevråd* og på den måde få indflydelse*, når der skal tages beslutninger på skolen. Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at eleverne sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler. Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge undervises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i* den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert år en skriftlig elevplan for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det går med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus på i det kommende år for eleven. Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden nationale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fysik/kemi), der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et barn har særlige behov, kan folkeskolen tilbyde specialundervisning. Så kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller sammen med andre børn med de samme behov. 12
Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarakterer. Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne kan være både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karakteren 02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den laveste karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det danske uddannelsessystem. Samarbejdet med forældrene er vigtigt i folkeskolen, og der bliver lagt vægt på*, at forældrene interesserer sig for barnets skolegang. Et par gange om året bliver forældrene inviteret til samtaler med barnets lærere for at tale om barnets skolegang. Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide, hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode råd om, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen. Forældrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt samarbejde med skolen. Forældrene vælger nemlig en repræsentant til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen træffer afgørelser om den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. stilling til, hvordan samarbejdet mellem skolen og forældrene skal foregå. 7-TRINS-SKALAEN 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation -3 Den ringe præstation Foreningen Skole og Forældre er en sammenslutning af forældre, der arbejder for at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at drive folkeskolen. Det er derfor den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, hvor mange penge der skal bruges til de lokale folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal være i kommunen, hvor mange klasser og lærere der skal være m.m. I 9. eller 10. klasse kan eleverne vælge at gå på efterskole. En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager undervisning. Mange efterskoler lægger vægt på kreative og praktiske fag som fx musik og idræt. Mange vælger at gå på efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole. Ungdomsuddannelserne Efter folkeskolen vælger langt de fleste børn at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der er i princippet to forskellige former for ungdomsuddannelser: de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Hvad man vælger, afhænger af, hvad man ønsker at arbejde med i fremtiden. Ca. 83 % af børn i Danmark fortsætter på en ungdomsuddanelse, inden for tre måneder efter de har afsluttet folkeskolen. (2009) De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til videregående uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen, men fortsætter på en anden uddannelse bagefter fx på universiteter, professionshøjskoler eller handelshøjskoler. 13
Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser: det almene gymnasium (studentereksamen, stx) højere forberedelseseksamen (hf) højere handelseksamen (hhx) højere teknisk eksamen (htx). På det almene gymnasium og hf arbejdes der i høj grad videre med de fag, som eleven har haft i folkeskolen: sprog, historie, matematik, samfundsforhold, fysik, kemi, biologi m.m. Undervisningen foregår normalt på et alment gymnasium. Efter tre års undervisning kan man tage studentereksamenen. Hf tager to år. FORDELINGEN AF STUDERENDE PÅ DE FIRE GYMNASIALE UDDANNELSER Studentereksamen (stx) 61 % Hf 9 % Højere handelseksamen (hhx) 21 % Højere teknisk eksamen (htx) 9 % (2009) Efter folkeskolen kan man også vælge at tage en treårig højere handelseksamen, der normalt foregår på et handelsgymnasium. Her er der fokus på fag, der har med handel at gøre, fx økonomi, afsætning og international økonomi. Derudover undervises der også i fx sprog, matematik og samfundsforhold. Man kan også vælge den treårige højere tekniske eksamen, når man har afsluttet folkeskolen. Undervisningen foregår normalt på et teknisk gymnasium. Her er der fokus på naturvidenskabelige fag. Derudover undervises der også i fx sprog og matematik. Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse. De mange forskellige erhvervsuddannelser er alle rettet mod en bestemt slags job af teknisk eller praktisk art. Det kan fx være inden for områder som teknik, byggeri, mekanik, maskiner, jordbrug, gartneri eller handel og service. En erhvervsuddannelse kan føre til job som fx elektriker, kok, smed, butiksassistent, murer eller frisør. Man kan også vælge at tage en række videregående uddannelser efter erhvervsuddannelsen. En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1½ og 5½ år, og en stor del af undervisningen foregår normalt som praktik i en virksomhed. Undervisningen er normalt gratis. 14
De videregående uddannelser Langt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse. Der er også unge fra erhvervsuddannelserne, der fortsætter på en videregående uddannelse. En videregående uddannelse kan være kort (to år), mellemlang (tre-fire år) eller lang (fem-seks år). De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i Danmark. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om, at man har haft bestemte fag på sin gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karaktergennemsnit. De korte videregående uddannelser kaldes også erhvervsakademiuddannelser og er rettet mod en bestemt jobfunktion som fx laborant, maskinmester, tandplejer eller elinstallatør. Undervisningen foregår på erhvervsakademier og er kombineret med praktik. Uddannelserne tager normalt to år. SU SU er en forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte. Det er en økonomisk hjælp, man kan få, når man uddanner sig. Man skal være fyldt 18 år for at få SU. Desuden skal den uddannelse, man tager, være SU-berettiget. Man kan både få SU, når man tager en gymnasial uddannelse, og når man tager en videregående uddannelse, men der er forskellige regler og satser. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man søge SU-styrelsen om at blive ligestillet med danske statsborgere. De mellemlange videregående uddannelser kaldes også professionsbacheloruddannelser og tager normalt tre-fire år. Uddannelserne er oftest rettet mod en bestemt jobfunktion. Der indgår normalt et halvt års praktik i uddannelsen. Uddannelsen kan kvalificere til job som fx folkeskolelærer, jordemoder, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finansøkonom. Undervisningen foregår normalt på professionshøjskoler. De lange videregående uddannelser foregår på universiteter eller andre højere læreanstalter og kan være inden for sundhedsvidenskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller økonomi), humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx biologi, fysik eller kemi) eller teknisk videnskab (fx ingeniørvidenskab). De fleste lange videregående uddannelser er delt op i en treårig bacheloruddannelse, der efterfølges af en toårig kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark, og de er fordelt på både Sjælland, Fyn og Jylland. UDENLANDSK EKSAMEN Hvis man på baggrund af en udenlandsk eksamen enten vil søge ind på en uddannelse eller søge job i Danmark, kan Styrelsen for International Uddannelse vurdere éns udenlandske eksamen. 15
Voksen- og efteruddannelse Uddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og flere voksne mennesker, som allerede har et job, der fortsætter med at uddanne sig. Der er i Danmark en lang tradition for voksenuddannelse. Det er meget forskelligt, hvor lang tid undervisningen på en voksenuddannelse tager. Det kan være fra ganske få timer til fuldtidsundervisning, der tager flere år. Nogle voksenuddannelser er gratis, og andre skal man betale for. Hvis man fx har problemer med at stave, læse eller regne eller er ordblind*, tilbyder VUC (voksenuddannelsescentre) forskellige kursusforløb. På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Endelig kan man tage den gymnasiale uddannelse hf på VUC, hvor man tager ét fag ad gangen, så det lettere kan kombineres med arbejde. Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der mange muligheder for at videreuddanne sig. Mange skoler, der tilbyder videregående uddannelser, har kurser, hvor man kan læse ét fag ad gangen. Man kan kontakte et erhvervsakademi (korte videregående uddannelser), en professionshøjskole (mellemlange videregående uddannelser) eller et universitet (lange videregående uddannelser) og høre mere om mulighederne. Man kan også tage korte amu-kurser. Amu står for arbejdsmarkedsuddannelser og er korte uddannelser for faglærte og ufaglærte. Der er omkring 2.500 forskellige uddannelser inden for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m. 16
Ordliste afgørende elevråd få indflydelse krav lægge vægt på ordblind tage udgangspunkt i som betyder meget/meget vigtig. gruppe af skoleelever, der repræsenterer skolens elever, og som er valgt af eleverne - elevrådet tager sig fx af elevernes interesser over for skolens ledelse og lærerne. være med til at bestemme. det, som er nødvendigt. mene, at noget er vigtigt. som har problemer med at læse og skrive, bl.a. på grund af problemer med at gå fra bogstav til lyd på en systematisk måde. starte med/bygge på. 17
FAKTA-ARK 3 Transport Det er relativt let at komme rundt i Danmark. Vejnettet er godt udbygget, og til flere øer er der broer. Det er også let at komme rundt i Danmark med offentlig transport. På dette ark kan du læse mere om: veje, broer og offentlig transport forhold for bilister forhold for cyklister. 18
Veje, broer og offentlig transport Danmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de tætteste i verden, og motorvejsnettet dækker det meste af landet. Det er gratis at køre på de danske motorveje. Der er omkring 30 større broer i Danmark. De største er Lillebæltsbroerne mellem Jylland og Fyn Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige Lillebæltsbroen Storebæltsbroen Øresundsbroen Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen og Øresundsbroen i bil. De andre broer er gratis at anvende. Det er også gode muligheder for at bruge offentlig transport i Danmark. Der kører tog og busser i alle Danmarks fem regioner. Der er normalt ikke langt til den nærmeste tog- eller busforbindelse. Det gælder også i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og i København er der desuden metro og S-tog. Staten giver økonomisk støtte til den offentlige transport. Men man skal normalt købe billet, når man vil bruge den offentlige transport. Hvis man kører uden gyldig billet, kan man blive pålagt* at betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i offentlige busser og tog. 19
Forhold for bilister Der gælder en lang række regler for bilister i Danmark. Kørekort Man skal have et gyldigt kørekort for at køre bil, og man skal have det med, når man kører bil. Man kan få lavet et kørekort hos det lokale Borgerservicecenter. Det kræver bl.a., at man er fyldt 18 år og har bestået en køreprøve. Køreprøven er både praktisk og teoretisk. Og inden prøven skal man have fået undervisning hos en autoriseret* kørelærer. Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end en kørelærer, når man ikke har kørekort. Man kan få bøde- eller fængselsstraf for at køre uden kørekort. Hvis man har et udenlandsk kørekort, skal det måske ombyttes til et dansk kørekort, for at man må køre bil i Danmark. Det kommer bl.a. an på, hvilket land man har taget kørekortet i. Man kan få mere at vide ved at kontakte sit lokale Borgerservicecenter. Sikkerhedssele Hvis en siddeplads i en bil er forsynet* med en sikkerhedssele, skal man have sikkerhedsselen på, når man kører i Danmark. Det gælder for alle passagerer i bilen både på for- og bagsæde. Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen. Der gælder særlige regler, når man har børn med i bilen. Mindre børn skal være spændt fast med sikkerhedsudstyr (fx en barnestol), der passer til barnets højde og vægt. Man kan få en bøde, hvis man har børn med i bilen, som ikke er spændt korrekt fast. Fartgrænser Der er fartgrænser på de danske veje også på motorvejene. Her kan du se en oversigt over, hvor hurtigt personbiler må køre: 50 km/t i tættere bebygget område 80 km/t uden for tættere bebygget område 80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan være tilladt, hvis det er vist med skilte) 130 km/t på motorveje (hastigheden kan dog være 110 km/t, 100 km/t eller 90 km/t på nogle strækninger). Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle steder er der automatisk fartkontrol. Det betyder, at éns fart bliver målt automatisk. Der kan blive taget et billede af éns bil og nummerplade, hvis man kører for hurtigt. Man kan blive straffet med fx en bøde, hvis man kører for hurtigt. 20
Alkohol og rusmidler Der er en grænse for, hvor meget alkohol man må have i blodet, hvis man kører bil i Danmark. Man må ikke køre bil, hvis man har mere end 0,5 promille. Hvis politiet har mistanke om, at man er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt på stedet måle, om man har drukket for meget alkohol. Det er også forbudt at føre bil, når man er påvirket af stoffer som fx hash. Klip i kørekortet Hvis man overtræder visse regler i trafikken, kan man risikere at få et klip i kørekortet ud over den bøde, man skal betale. Hvis man får tre klip inden for en periode på tre år, skal man bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder for at beholde sit kørekort. Forsikringer Hvis man ejer en bil, skal man have en særlig ansvarsforsikring. Den dækker fx de skader, man laver på andre biler. Man kan også tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker bl.a. skader på éns egen bil. En kaskoforsikring er ikke obligatorisk. Man kan tegne ansvarsforsikring og kaskoforsikring hos et forsikringsfirma. Forhold for cyklister Der er mange, der cykler i Danmark. Faktisk er der næsten lige så mange cykler som mennesker, dvs. omkring fem millioner. Det stiller store krav* til både bilister og cyklister. Det er en god idé at bruge cykelhjelm. Men det står ikke i loven, at man skal. Det er altså noget, man selv bestemmer. Der bliver gjort meget for de mange cyklister. Der er fx cykelstier mange steder. Cyklister skal naturligvis også tage hensyn til andre trafikanter. Man må fx ikke køre over for rødt trafiklys, når man kører på cykel. Og når det er mørkt, skal man have lys på cyklen. 21